Legislator Case Law & Legislation
C19930007010 DK

Vedr. etablering af et asylcenter på en del af ejendommen matr. nr. 9 a Ødsted by, Ødsted i Egtved Kommune.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 70 Valid

Vedr. etablering af et asylcenter på en del af ejendommen matr. nr. 9 a Ødsted by, Ødsted i Egtved Kommune.

Direktoratet for udlændinge ønsker at opføre en flygtningelandsby i henhold til et af Forsvarets Bygningstjeneste udarbejdet standardprojekt på en lod af ovennævnte ejendom, der ligger mellem Lysholtvej og Ammitsbølvej. Bebyggelsen omfatter to centerbygninger og tre bygninger til indkvartering af ialt 105 personer. Det samlede etageareal udgør ca. 1030 m2.

Ejendommen ligger i landzone i et område, der i kommuneplanen er udlagt til erhvervsformål (ER 5.2).

Indenrigsministeriet har oplyst, at der har været afholdt et borgermøde om projektet den 25. marts 1993.

Da det er en landsplanmæssig interesse, at indkvarteringen af asylansøgere fremmes mest muligt, fastsætter miljøministeren, efter anmodning fra indenrigsministeren, herved i henhold til § 3, stk. 1, i lov om planlægning (lov nr. 388 af 6. juni 1991, som ændret ved lov nr. 9 af 3. januar 1992, lov nr. 920 af 25. november 1992 og lov nr. 185 af 14. april 1993), at ejendommen matr.nr. 9 a Ødsted by, Ødsted kan anvendes til asylcenter.

I henhold til § 3, stk. 2, i lov om planlægning fastsættes, at etableringen af et asylcenter for indtil 105 asylansøgere samt personale kan iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse efter lovens § 35, stk. 1.

Der er i denne skrivelse alene taget stilling til bebyggelsen og anvendelsen af ejendommen i relation til lov om planlægning og ikke til krav, der er gældende i henhold til anden lovgivning.

En enslydende skrivelse er sendt til Egtved Kommunalbestyrelse.

Svend Auken

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →