Legislator Case Law & Legislation
C19930006910 DK

Vedr. etablering af et asylcenter på ejendommen matr.nr. 10 az og 10 q Jelling by Jelling i Jelling Kommune

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 69 Valid

Vedr. etablering af et asylcenter på ejendommen matr.nr. 10 az og 10 q Jelling by Jelling i Jelling Kommune

Direktoratet for Udlændinge ønsker at opføre en flygtningelandsby i henhold til et af Forsvarets Bygningstjeneste udarbejdet standardprojekt på en del af ovennævnte ejendom. Bebyggelsen omfatter fire centerbygninger og ti bygninger til indkvartering af ialt 350 personer. Det samlede etageareal udgør ca. 3000 (m2).

Arealet ligger dels i byzone dels i landzone i områder, der i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål.

Indenrigsministeriet har oplyst, at der har været afholdt et borgermøde om projektet den 16. april 1993.

Da det er en landsplanmæssig interesse, at indkvarteringen af asylansøgere fremmes mest muligt, fastsætter miljøministeren, efter anmodning fra indenrigsministeren, herved i henhold til § 3, stk. 1, i lov om planlægning (lov nr. 388 af 6. juni 1991, som ændret ved lov nr. 9 af 3. januar 1992 og lov nr. 920 af 25. november 1992), at det omhandlede areal af ejendommen matr.nr. 10 az og 10 q Jelling by, Jelling kan anvendes til asylcenter.

I henhold til § 3, stk. 2, i lov om planlægning fastsættes, at etableringen af et asylcenter for indtil 350 asylansøgere samt personale kan iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse efter lovens § 35, stk. 1.

Der er i denne skrivelse alene taget stilling til bebyggelsen og anvendelsen af ejendommen i relation til lov om planlægning og ikke til krav, der er gældende i henhold til anden lovgivning.

En ligelydende skrivelse er sendt til Jelling Byråd.

Svend Auken Hans-Carl Nielsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →