Reduktion af udbytteskat i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskom ster (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Reduktion af udbytteskat i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskom ster (* 1)
Udbytte i danske selskaber
Told- og Skattestyrelsen indgik med virkning fra 1.4.1992 en ordning med Værdipapircentralen (VP) om beregning af reduceret dansk udbytteskat for visse udenlandske investorer.
Ordningen gælder for danske aktier, der er deponeret i et dansk pengeinstitut, og hvoraf deklareret udbytte retmæssigt tilkommer en fysisk person i Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg eller USA.
Med virkning fra 1.2. 1993 er ordningen udvidet til også at omfatte Canada, Irland, Schweiz, Grækenland og Storbritannien.
Ordningen indebærer, at den udbytteskat på 30 pct., som danske aktieselskaber efter kildeskattelovens § 65 indeholder, reduceres til den lavere kildeskattesats (typisk 15 pct.), som er aftalt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det pågældende land.
Investor skal lade sine aktier registere i VP gennem en konto, åbnet i et dansk pengeinstitut, og dokumentere sine bopæls- og skatteforhold.
Til dette brug er blanket F 55 udarbejdet. Blanketten skal attesteres af den udenlandske kompetente skatttemyndighed. Dokumentationen er gyldig i 5 år. Blanketten foreligger i en engelsk, tysk og fransk udgave.
For så vidt angår Storbritannien stilles der særlige krav til attestationen. De britiske skattemyndigheder skal attestere, at personen er skattepligtig af hele sin danske indkomst, uanset om denne er hjemtaget til eller modtaget i Storbritannien. Til brug for denne attestation kan anvendes en særlig blanket F 55(UK).
Udbytte i udenlandske selsbaker
Med virkning fra 4.9.1992 er der indgået en aftale mellem Finansrådet, Danske Pengeinstitutters Forening, og det svenske Riksskatteverket om tilbageholdelse af reduceret svensk udbytteskat for aktier i svenske selskaber registreret i Værdipapircentralen og noteret på Københavns Fondsbørs.
Danske skattepligtige VP-kontohavere, der tilmelder sig denne ordning, skal aflevere dokumentation for dansk skattepligt til det kontoførende pengeinstitut.
Til dette brug kan føromtalte blanket F 55 anvendes af vedkommende told- og skatteregion, henholdsvis København og Frederiksberg kommune, idet der ikke er aftalt udtrykkelige regler herfor mellem Danmark og Sverige.
Carsten Jarlov / Keld M. Olsen
(Attestation af bopæls- og skatteforhold) Det bekræftes herved, at --------------------------------------------------------------- Efternavn Fornavn(e) --------------------------------------------------------------- er bosiddendee i (land) --------------------------------------------------------------- adresse (gade og nummer) --------------------------------------------------------------- postnummer og postdistrikt --------------------------------------------------------------- skattepligtigens omfang --------------------------------------------------------------- .......................... ........................... Sted Dato Myndighedens underskrift Skattemyndighedens stempel SKATTEMINISTERIET