Legislator Case Law & Legislation
C19930006110 DK

Vedrørende etablering af et asylcenter på ejendommen matr. nr. 1 aæ Lundtang by, Lunde i Blaabjerg Kommune.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 61 Valid

Vedrørende etablering af et asylcenter på ejendommen matr. nr. 1 aæ Lundtang by, Lunde i Blaabjerg Kommune.

Direktoratet for udlændinge ønsker at opføre en flygtningelandsby i henhold til et af Forsvarets Bygningstjeneste udarbejdet standardprojekt på ovennævnte ejendom. Bebyggelsen omfatter fire centerbygninger og ti bygninger til indkvartering af ialt 175 personer. Det samlede etageareal udgør ca. 1500 m2.

Ejendommen ligger i landzone i et område, der i kommuneplanen er udlagt til kommende boligområde.

Indenrigsministeriet har oplyst, at der har været afholdt et borgermøde om projektet den 5. april 1993.

Da det er en landsplanmæssig interesse, at indkvarteringen af asylansøgere fremmes mest muligt, fastsætter miljøministeren, efter anmodning fra indenrigsministeren, herved i henhold til § 3, stk. 1, i lov om planlægning (lov nr. 388 af 6. juni 1991, som ændret ved lov nr. 9 af 3. januar 1992 og lov nr. 920 af 25. november 1992), at ejendommen matr. nr. 1 aæ Lundtang by, Lunde kan anvendes til asylcenter.

I henhold til § 3, stk. 2, i lov om planlægning fastsættes, at etableringen af et asylcenter for indtil 350 asylansøgere samt personale kan iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse efter lovens § 35, stk. 1.

Der er i denne skrivelse alene taget stilling til bebyggelsen og anvendelsen af ejendommen i relation til lov om planlægning og ikke til krav, der er gældende i henhold til anden lovgivning.

En ligelydende skrivelse er sendt til Blaabjerg Byråd.

Svend Auken

/Peter Mehlbye

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →