Vejledning til bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland (Om Færøerne og Grønland)
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning til bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland (Om Færøerne og Grønland)
Direktoratets bekendtgørelse nr. 68 af 29. januar 1992 om ret til
efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og
beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland er
ændret ved bekendtgørelse nr. 228 af 23. april 1993.
Som følge heraf ændres direktoratets vejledning af 29. januar 1992, idet vejledningen til § 4 udgår og erstattes af følgende
Til § 4
Efter bestemmelsen sidestilles arbejdsperioder i Grønland med arbejde i Danmark, og medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse under midlertidigt ophold i Grønland sidestilles med medlemskab for medlemmer, der har fast bopæl i Danmark.
Det forudsættes, at betingelserne for medlemskab af den danske kasse under det midlertidige ophold i Grønland har været opfyldt.
Til § 4 a
Forsikrings- og arbejdsperioder under medlemskab af den færøske arbejdsløshedsforsikring kan kun medregnes, hvis der foreligger medlemskab af en dansk kasse umiddelbart forud for opholdet på Færøerne.
Hvis medlemskab af den danske kasse bevares under midlertidigt ophold på Færøerne efter de særlige regler herom, medregnes forsikrings- og arbejdsperioderne, som om de var danske.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 23. april 1993
Vibeke Dalbro
Kristian Budtz-Olsen