Vejledning om anvendelsen af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere

Vejledning om anvendelsen af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere

Ansatte på skibe registreret i Dansk Internationalt skibsregister

1. Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 132 af 22. marts 1993 fastsat regler for fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning med tilhørende bilag I.

2. Ad § 1 a. Ved indførelsen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev der foretaget ændringer i skattelovgivningen, som medførte, at lønindkomst indtjent ved ansætelse i skibe registreret i DIS i princippet er skattefri.

Dette har medført indgåelse af selvstændige overenskomster for ansatte under DIS-området, som tager hensyn til den skattefrihedsordning, der er knyttet til tjeneste i DIS-registrerede skibe. Der opstod i den forbindelse et behov for regulering af den udbetalte hyre ved beregning af arbejdsløshedsdagpenge, således at den udbetalte hyre kommer til at svare til lønniveauet for søfarende uden for DIS-området.

Skalatrinene vil årligt blive ændret i overensstemmelse med de grænser for fradrag m.v., som er fastlagt af skattemyndighederne. Skalatrin og omregningsfaktorer vil fremgå af bilag I til denne vejledning.

3. Ad § 1 a, stk. 1 og stk. 4. Det er fastsat, at der skal ske fradrag for kompensationstillæg forinden regulering af indtægten. Dette tillæg er indført, for at søfarende, der er ansat indenfor DIS-området, kan få kompensation for den skattemæssige værdi af eventuelle personlige fradrag, såsom renteudgifter. Tillægget skal ikke medtages ved dagpengeberegningen, idet der ved reguleringen af indtægten bliver taget højde herfor.

For så vidt angår ATP, AUD og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om pensionsordninger m.v. fremhæves, at disse bidrag fratrækkes forinden regulering af indtægten, og først tillægges når reguleringen har fundet sted.

Det skal endvidere fremhæves, at værdi af fri kost ikke skal indgå i reguleringen af indtægten, men derimod tillægges det regulerede beløb med de af skattemyndighederne godkendte satser.

4. Ad § 1 a, stk. 1 og stk. 2. Ved fastsættelsen af skalatrin og omregningsfaktorer er personskattelovens regler om opgørelse af indkomstskat sammenholdt med de generelle fradrag lagt til grund, dvs.

a) Statsskat betales med 22 pct., jf. personskattelovens § 6, tillagt 30 pct., der er landsgennemsnittet af kommunal- og amtskommunal skat samt kirkeskat oprundet til nærmeste hele procent.

b) Grænserne for betaling af 6 pct. og 12 pct. statsskat, jf. personskattelovens §§ 7 og 8.

c) Personfradraget, jf. personskattelovens § 10.

c) Lønmodtagerfradraget, 3 pct. af indkomsten, max. kr. 3.900 (1993-niveau), jf. ligningslovens § 8 f.

e) Sømandsskattefradraget, som udgør 15 pct. af indtægt indtil kr. 130.000 og herefter 8 pct. af indtægt mellem kr. 130.000 og kr. 310.000, jf. lov om særlige fradrag for sømænd, § 3.

Dette indebærer, at beskatningsprocenterne, der ligger til grund for beregningen af faktorerne kan beregnes således. 22 pct. statsskat tillagt 30 pct. gennemsnitlig kommunalskat = 52 pct. I intervallet, hvor der tillige betales 6 pct. statsskat, vil beskatningsprocenten være 58 pct. Da der i skattereglerne er taget højde for, at den maximale beskatningsprocent er 68 pct. vil beskatningsprocenten i intervallet, hvor der tillige skal svares 12 pct. statsskat udgøre 68 pct.

Ved beregning af faktorer er der taget hensyn til det variable procentfradrag i sømandsskattefradraget og 3 pct. lønmodtagerfradraget, idet skatteprocenterne (52 pct., 58 pct. og 68 pct.) er nedsat med henholdsvis 15 pct.-fradraget og 8 pct.-fradraget, samt 3 pct.-fradraget. Procentfradragene er alene medtaget med en skatteværdi på 52 pct.

Skalatrinene er udvidet fra 4 til 6, hvilket skyldes, at der skal tages højde for det variable sømandsfradrag, hvor der sker ændringer ved kr. 130.000 og kr. 310.000.

Skalatrin og faktorer kan på årsbasis fastsættes som følger (1993-niveau)

Brutto

1) kr. 0 - kr. 62.880

2) kr. 62.881 - kr. 130.000

3) kr. 130.001 - kr. 168.000

4) kr. 168.001 - kr. 240.000

5) kr. 240.001 - kr. 310.000

6) over kr. 310.000

Hvilket svarer til netto

1) kr. 0 - kr. 62.880 faktor 1.00

2) kr. 62.881 - kr. 101.350 faktor 1.75

3) kr. 101.351 - kr. 121.170 faktor 1.91

4) kr. 121.171 - kr. 154.406 faktor 2.16

5) kr. 154.407 - kr. 178.318 faktor 2.77

6) over 178.319 faktor 3.13

Eksempel

Omregningsfaktoren i skalatrin 2, er fastsat til 1.75. Følgende formel har været anvendt.

100 - (52-52 pct. af 15) - (52 pct. af 3) = (52 - (7.8 + 1.56) = 42,64

100 : (100-42.64) = 1.743 afrundet 1.75

Det bemærkes, at 3 pct.-fradraget max. kr. 3.900 (1993-niveau) ikke får virkning over brutto kr. 130.000, (netto kr. 101.350).

Metoden har også været anvendt ved tidligere fastsættelse af faktorer.

Omregning af indtægt for fuldt månedslønnede (30 dage)

5. Arbejdsløshedsdagpenge beregnes for månedslønnede på grundlag af 3 måneders beskæftigelse. Skalatrinene er derfor i bilag I til vejledningen, som finder anvendelse ved reguleringen, beregnet på månedsbasis.

Eksempel

En søfarende har en »nettohyre« på kr. 12.150,-, exclusiv kompensationstillæg, ATP, AUD og pensionsbidrag.

Omregning foretages som følger

nettoløn over 10.097 2.053 x 2.16 4.434 nettoløn over 8.445 1.652 x 1.91 3.155 nettoløn over 5.240 3.205 x 1.75 5.609 nettoløn under 5.241 5.240 x 1.00 5.240 ------ 18.438 ------

Herefter tillægges medlemmets bidrag til ATP, AUD, værdi af fri kost og eventuel pension.

Forholdsmæssig omregning af indtægt ved beskæftigelse af under 30 dages varighed

6. Ad § 1 a, stk. 3. Som udgangspunkt anvender man ved beregningen af et medlems hidtidige indtjening hele lønperioder. Imidlertid kan der forekomme situationer, hvor dele af en hel lønperiode indgår ved beregningen. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis et månedslønnet medlem umiddelbart overgår fra et beskæftigelsesforhold til et andet i løbet af måneden.

Med henblik på at løse de - formentlig få - tilfælde, hvor noget sådant kan forekomme, har det i § 1 a, stk. 3, været nødvendigt at fastsætte, hvorledes reguleringen af lønnen skal ske i disse situationer.

Eksempel

Et medlem har på 17 dage en nettohyre på kr. 6.800,- exclusiv kompensationstillæg, ATP, AUD og pensionsbidrag.

Omregning foretages som følger

Nettoløn for 17 dage udgør kr. 6.800,-, hvilket svarer til nettoløn for 30 dage på

6.800x30

-------- = kr. 12.000,-. 17

Denne omregning af beskæftigelsen til fuld beskæftigelse (30) dage foretages, for at skalatrinene kan finde anvendelse.

nettoløn over 10.097 1.903 x 2.16 4.110 nettoløn over 8.445 1.652 x 1.91 3.155 nettoløn over 5.240 3.205 x 1.75 5.609 nettoløn under 5.241 5.240 x 1.00 5.240 ------ 18.114 ------ Herefter udgør lønnen for 17 dage 18.114x17 --------- = kr. 10.265 30

som kan medtages i beregningsgrundlaget tillagt medlemmets bidrag til ATP, AUD, værdi af fri kost og eventuel pensionsbidrag.

Særlige forhold

7. I det omfang den månedlige hyre i følge overenskomst er fastsat til en arbejdsydelse udover normal overenskomstmæssig arbejdstid, og hvor dette merarbejde er dækket af den månedlige hyre, skal dette ulønnede merarbejde i beregningsmæssig henseende sidestilles med et rådighedsbeløb. Der skal derfor ikke ved beregningen af medlemmets hidtidige daglige indtjening ske fradrag i beregningsgrundlaget, uanset det faktiske timeantal i beregningsperioden overstiger normalarbejdstiden, jf. overenskomst.

For så vidt angår eventuelt ulønnet merarbejde, det vil sige beskæftigelse udover normal arbejdstid, kan dette i lighed med andet merarbejde, kun indgå ved opgørelsen af 2/3-reglen i den udstrækning, der forekommer frihed for egen regning.

Der henvises til bekendtgørelsen § 13, stk. 3, og vejledningen hertil.

8. Ad § 16, stk. 4. Ændringen fra 7.6 timer til 7,4 timer foretages som konsekvens af den seneste arbejdstidsnedsættelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 22. marts 1993

Eje Juul Jakobsen

/ Jan Strøbæk

Bilag I

Vedrørende fastsættelse af skalatrin og omregningsfaktorer ved beregning af dagpengesatsen for medlemmer omfattet af DIS-overenskomster, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 som ændret ved Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 132 af 22. marts 1993

Det meddeles herved, at følgende skalatrin og omregningsfaktorer, jf. bekendtgørelsens § 1 a, stk. 2, finder anvendelse for beregninger, der foretages den 1. januar 1993 eller senere.

Regulering af månedlig hyre foretages efter følgende skalatrin

1) Månedlig indtægt mellem kr. 0 - kr. 5.240 ganges med faktoren 1.

2) Månedlig indtægt mellem kr. 5.241 - kr. 8.445 ganges med faktoren 1,75.

3) Månedlig indtægt mellem kr. 8.446 - kr. 10.097 ganges med faktoren 1,91.

4) Månedlig indtægt mellem kr. 10.098 - kr. 12.867 ganges med faktoren 2,16.

5) Månedlig indtægt mellem kr. 12.868 - kr. 14.860 ganges med faktoren 2,77.

6) Månedlig indtægt på kr. 14.861 og derover ganges med faktoren 3,13.

Ingen