Vejledning om retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m. fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltninger for de arbejdsskadede jf. § 19, stk. 1 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Bilag 1

Lov nr. 390 af 20. maj 1992

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Kapitel 1

Lovens område

Den forsikringsberettigede personkreds

§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov, jf. § 9. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.

Arbejdsgiverens ægtefælle er kun forsikret, hvis der er indgået lønaftale, der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste lønudbetaling forud for arbejdsskaden.

Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af arbejde her i landet, er søfarende, der gør tjeneste på dansk skib.

Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med § 10.

§ 1. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden. Den anmeldelsespligtige, jf. § 3, anmelder arbejdsskaden til det forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet eller - hvis der ikke er tegnet forsikring - jf. lovens § 3, nr. 4, § 5, stk. 3., § 45 og § 48, til Arbejdsskadestyrelsen.

Ved forsikringsselskab forstås i denne bekendtgørelse

- et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. lovens § 52, der af Finanstilsynet er meddelt koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring,

- en kommune eller arbejdsgiver, der ikke har afgivet risikoen efter loven til et forsikringsselskab, jf. lovens §§ 45 og 74.

Stk. 2. Har en arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal skaden under alle omstændigheder anmeldes senest 9 dage efter 5-ugers dagen.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. lovens § 10, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at skyldes en arbejdsskade. Det samme gælder ethvert dødsfald, der er indtruffet på en arbejdsplads.

Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt efter stk. 1-3.

Bilag 2

Postbox 3000

Æbeløgade 1

2100 København Ø

Telefon: 39 17 77 00

Telefax: 39 17 77 11

Sådan foregår sagsbehandlingen af

arbejdsulykker

og erhvervssygdomme

i arbejdsskadestyrelsen

og i Den sociale Ankestyrelse

26. januar 1993

Sagsbehandling af arbejdsskadeforsikringssager

OVERBLIK SIDE 2 --------------------------------------------------------------------- Indledning Denne vejledning beskriver, hvordan behandlingen af arbejdsskadesager typisk forløber. Formålet med vejledningen er at give et overblik over sagsbehandlingen ved de to typer af arbejdsskadesager: * arbejdsulykker og * erhvervssygdomme. ---------------------------------------------------------- Relevante Denne vejledning bygger på reglerne i følgende love og be- regelsæt kendtgørelser: * lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade (arbejdsskadeforsikringsloven), * forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985). * bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejdsskader * bekendtgørelse nr. 1126 af 15. december 1992 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. * bekendtgørelse nr. 142 af 8. marts 1991 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivningen om ar- bejdsskadeforsikring. ---------------------------------------------------------- Tids- Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade skal horisont Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelse af, om en skade kan anerkendes som en arbejdsskade inden for visse frister. Fristerne er: * 3 måneder for sager om arbejdsulykker og * 9 måneder for sager om erhvervssygdomme, omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og godt- gørelse for varigt meen kan tidligst ske, når det er muligt at skønne over skadelidtes fremtidige tilstand.

Afgørelsen skal så vidt muligt være truffet inden 1 år og senest 2 år efter, at skaden er anmeldt.

Reglerne findes i lovens §§ 23 og 31.

---------------------------------------------------------- OVERBLIK SIDE 3 --------------------------------------------------------------------- Indhold Vejledningen indeholder disse hovedafsnit: ---------------------------------------------------------- Emne Se side ---------------------------------------------------------- Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om ulykker 4 ---------------------------------------------------------- Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om erhvervssygdomme 16 ---------------------------------------------------------- Den Sociale Ankestyrelses behandling af arbejdsskadesager 28 ---------------------------------------------------------- De to afsnit om Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om ulykker og erhvervssygdomme kan læses hver for sig. Vi har valgt at lave udtømmende afsnit om de 2 slags arbejdsskader i stedet for at skrive et fælles afsnit med generelle oplysninger suppleret med oplysninger om, på hvilke punkter behandlingen af de 2 slags sager afviger fra de generelle oplysninger. --------------------------------------------------------------------- AFSNIT 1 Sagsbehandlingen af sager om arbejdsulykker OVERBLIK SIDE 4 --------------------------------------------------------------------- Indledning Dette afsnit beskriver hvordan * forsikringsselskaberne og * Arbejdsskadestyrelsen behandler sager om arbejdsulykker. --------------------------------------------------------- Oversigt Behandlingen af de enkelte sager deles op i en række faser. De enkelte faser gennemgås efter følgende plan. ---------------------------------------------------------- Fase Side ---------------------------------------------------------- 1 Sagen anmeldes 5 ---------------------------------------------------------- 2 Sagen behandles - sagsoplysning 7 ---------------------------------------------------------- 3 Anerkendelsesspørgsmålet 9 ---------------------------------------------------------- 4 Erstatningsfastsættelsen 13 ---------------------------------------------------------- FASE 1. ARBEJDSULYKKEN ANMELDES --------------------------------------------------------------------- Arbejds- Arbejdsulykker skal anmeldes af arbejdsgiveren til det giveren forsikringsselskab, hvor den lovpligtige arbejdsskadefor- anmelder sikring er tegnet. Når der ikke er tegnet forsikring, sender arbejdsgiveren anmeldelsen direkte til Arbejdsskadestyrelsen. Det gælder først og fremmest, når arbejdsgiveren ikke har pligt til at tegne forsikring. Staten er selvforsikrer og nogle kommuner har også valgt at være selvforsikrere. ---------------------------------------------------------- Hvilke Ulykker, som kan forventes at ville medføre, at ulykker skadelidte får ret til erstatning, skal anmeldes. skal an- Se nærmere side 13 om erstatning. anmeldes ---------------------------------------------------------- Frister Ulykker skal anmeldes inden 9 dage efter skadens ind- træden. Er skaden ikke anmeldt på dette tidspunkt, og har skadelidte ikke på 5-ugers dagen for skadens indtræden genoptaget sit hidtidige arbejde, skal skaden under alle omstændigheder anmeldes senest 9 dage herefter. ---------------------------------------------------------- Arbejds- Anmelder arbejdsgiveren ikke skaden, har skadelidte selv giveren eller dennes efterladte ret til at anmelde skaden. Skade- anmelder lidte kan i op til et år efter skaden anmelde den for at ikke få erstatning. 1 års grænsen er ikke absolut, idet der kan dispenseres fra den, når der er særlig grund til det. ---------------------------------------------------------- Regler Reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker findes i lovens §§ 15 - 20. Der er i medfør af § 19 udstedt bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejds- skader. ----------------------------------------------------------

Blanketter Arbejdsgiveren skal anmelde på en særlig blanket, der kan fås i forsikringsselskabet.

Anmeldelse skal indeholde oplysninger om

* den skadelidte (navn, adresse og cpr. nummer). * arbejdsulykken (art, tid og sted for lægebehandling m.v.), * arbejdsgiveren (navn, adresse og SE-nummer), * forsikringsselskab og policenummer. I forbindelse med arbejdsgiverens anmeldelse af arbejds- ulykker skal lægeerklæringen på anmeldeblanketten ud- fyldes af den læge, der først har behandlet skadelidte efter ulykken. Forsikringsselskabet betaler lægens honorar. På anmeldeblanketten er der nu indarbejdet en rubrik, der giver skadelidte mulighed for allerede på anmeldetids- punktet at give Arbejdsskadestyrelsen adgang til at indhente og videregive relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Er denne rubrik udfyldt, vil det nedsætte sagsbehandlings- tiden, idet der ellers efterfølgende skal indhentes et samtykke fra skadelidte. --------------------------------------------------------------------- FASE 2. SAGEN BEHANDLES - SAGSOPLYSNING M.V. --------------------------------------------------------------------- Forskel- Sagerne behandles forskelligt afhængig af ulykkens følger. ligt sagsfor- løb ---------------------------------------------------------- Procedure Forsikringsselskaberne modtager anmeldelserne fra arbejds- giverne. Selskaberne sorterer anmeldelserne i to hovedgrupper: * sager, der kun antages at give skadelidte ret til er- statning efter § 30 (sygebehandling m.v.), det vil sige de mindre alvorlige skader. * alle andre sager, det vil sige sager, hvor - ulykken har medført døden eller antages at medføre døden, eller - arbejdsulykken antages at medføre godtgørelse for varigt meen og/eller erstatning for tab af erhvervs- evne, eller - skadelidte endnu ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang senest 5 uger efter ulykken. ---------------------------------------------------------- Forsik- Antages ulykken kun at medføre ret til betaling af ringssel- udgifter efter § 30, tager forsikringsselskabet selv stil- skabernes ling til sagen og betaler udgifterne. opgaver Anerkender forsikringsselskabet ikke kravet om betaling af udgifter efter § 30, skal selskabet underrette skade- lidte og samtidig udtrykkeligt gøre opmærksom på, at skadelidte kan forlange sagen sendt til Arbejdsskade- styrelsen til afgørelse. ---------------------------------------------------------- Bemærk Selskabets stillingtagen i den enkelte sag er ikke nogen afgørelse. Det indebærer blandt andet, at selskabets betaling af visse udgifter efter § 30 ikke er en anerkendelse af sagen, der senere binder Arbejdsskadestyrelsen. ---------------------------------------------------------- Arbejds- Når Arbejdsskadestyrelsen modtager anmeldelse om en ar- skade- bejdsulykke, bliver der oprettet en sag. styrelsens opgaver Sagsoprettelsen og fordelingen af sagen på styrelsens kontorer, der behandler sager om arbejdsulykker, sker efter de første to cifre i skadelidtes cpr. nummer. De enkelte kontorer er opdelt i sagsgrupper. Arbejdsskade- styrelsen tilstræber, at en sag behandles i samme gruppe under hele forløbet. De enkelte grupper består af 1 - 2 sagsbehandlere og et antal sagssekretærer. Når styrelsen første gang skriver til skadelidte, oplyser vi samtidig, hvilken gruppe der behandler sagen. End- videre får skadelidte oplyst et navn på en medarbejder i den pågældende gruppe. ---------------------------------------------------------- Videre Er anmeldelblanketten forsynet med de nødvendige oplys- forløb ninger om skaden og følgerne, vil det i adskillige sager ikke være nødvendigt med yderligere oplysninger. Styrelsen vil derfor hurtigt tage stilling til aner- kendelsesspørgsmålet, se nærmere fase 3, side 9. ---------------------------------------------------------- Yderligere Er der behov for flere oplysninger, skal styrelsen først oplysnin- have skadelidtes samtykke til, at oplysningerne indhentes. ger Nu er dette samtykke indarbejdet i anmeldeblanketten. Ved sin underskrift på anmeldeblanketten giver skadelidte samtykke til: * at Arbejdsskadestyrelsen kan indhente nødvendige oplys- ninger fra blandt andet læge, hospital, socialfor- valtning, skatteforvaltning, politi og arbejdsgivere, og * at Arbejdsskadestyrelsen kan videregive nødvendige op- lysninger til blandt andet læge, hospital, socialfor- valtning, skatteforvaltning, politi og arbejdsgivere ---------------------------------------------------------- Hvilke Der kan ikke gives generelle retningslinier for, hvilke oplysnin- oplysninger der kan blive tale om i forbindelse med be- ger handlingen af de enkelte sager. På dette tidlige stadium af sagsbehandlingen vil der især være behov for oplysninger om selve skaden til brug for anerkendelsesspørgsmålet. Af praktiske grunde indhentes der typisk også samtidig oplysninger om de umiddelbare følger af arbejdsulykken. ---------------------------------------------------------- FASE 3. ANERKENDELSESSPØRGSMÅLET --------------------------------------------------------------------- Arbejds- Når styrelsen har modtaget anmeldelsen, og der er ind- skade- hentet de nødvendige oplysninger om ulykken, skal der styrelsens tages stilling til, om den anmeldte ulykke er en arbejds- opgave ulykke. Denne vurdering beror både på en retlig og på en lægelig vurdering. ---------------------------------------------------------- Definition Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade definerer af ar- ikke begrebet arbejdsulykke. I styrelsens administra- bejds- tion af loven anvender vi samme definition som i ulykke forsikringsretten. Et ulykkestilfælde er herefter: »En udefra kommende eller virkende, af den skadelidtes vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der har en skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand til følge.« Det vil sige, at der under arbejdet skal være sket en usædvanlig og pludselig begivenhed, som man ikke har indflydelse på. Denne begivenhed skal have medført personskade. Det vil ligge uden for denne vejlednings rammer mere detaljeret at beskrive, hvad der er en arbejdsulykke. Er det usikkert, om der er tale om en arbejdsulykke, bør sagen anmeldes til forsikringsselskabet. I det følgende beskrives kort de to vurderinger, der foretages i forbindelse med anerkendelse af ulykker. ---------------------------------------------------------- Retlig Der skal være tale om ulykker, der er opstået under ar- vurdering bejdet. Ulykker, der opstår på vej til og fra arbejdet, betragtes ikke som arbejdsulykker, bortset fra de tilfælde, hvor skadelidte udfører arbejde for arbejdsgiveren, mens han er på vej til eller fra arbejdet. ---------------------------------------------------------- Lægelig I den lægelige vurdering af, om en anmeldt ulykke kan vurdering anerkendes som arbejdsskade, ligger, at der skal være sammenhæng mellem skaden og følgerne. Det er for eksempel på den ene side klart, at der er sam- menhæng mellem en faldulykke og knoglebrud. På den anden side er det lige så klart, at der ikke er sammenhæng mel- lem en faldulykke og en blindtarmsbetændelse, selvom symp- tomerne på blindtarmsbetændelsen opstår umiddelbart efter faldulykken. ---------------------------------------------------------- Frist Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse, om ulykken kan anerkendes inden 3 måneder fra sagens anmeldelse til styrelsen. ---------------------------------------------------------- 3 mulig- Styrelsen kan: heder * anerkende, at ulykken er en arbejdsulykke * afvise, at ulykken er en arbejdsulykke * meddele, at der ikke kan tages stilling til aner- kendelsesspørgsmålet på det foreliggende. Inden styrelsen træffer afgørelse bliver der foretaget partshøring af: * skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres. ---------------------------------------------------------- Ulykken Kan ulykken anerkendes som en arbejdsulykke, underretter anerkendes styrelsen den skadelidte og den eventuelle fuldmagts- haver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og kommunen. Kommunen orienteres først og fremmest i de sager, hvor der forventes at blive tilkendt en erstatning. Arbejdsskadestyrelsen vil også orientere kommunen, når det klart fremgår, at den pågældende har et rådgivnings- eller vejledningsbehov. Det kan være tilfældet, når styrelsen har fået en an- meldelse, hvoraf det klart fremgår, at den pågældende befinder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation. ---------------------------------------------------------- Ulykken Kan ulykken ikke anerkendes som en arbejdsulykke, under- afvises retter styrelsen ligeledes skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og kommunen. Kommunen orienteres kun i de sager, hvor det fremgår, at den pågældende har et klart rådgivnings- eller vejled- ningsbehov. Det kan være tilfældet, når styrelsen har modtaget en anmeldelse, hvoraf det fremgår, at den pågældende be- finder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation. ---------------------------------------------------------- Ulykken I sager, hvor styrelsen ikke kan anerkende eller afvise kan ikke ulykken som arbejdsulykke på det foreliggende inden for anerkendes fristen på 3 måneder, skal skadelidte og den eventuelle eller af- fuldmagtshaver underrettes. Samtidig underretter styrel- vises på sen forsikringsselskabet og kommunen om, at der ikke kan det fore- tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet inden for liggende fristen. Kommunen skal i øvrigt kun underrettes i de sager, hvor der enten forventes at blive tale om erstatning eller hvor det klart fremgår, at den pågældende har et råd- givnings- eller vejledningsbehov. ---------------------------------------------------------- Arbejds- Arbejdsgiveren er ikke part i sagen, men har efter § 55 i giverens lov om forsikring mod følger af arbejdsskade ret til: status * at indbringe anerkendelsesspørgsmålet for Den Sociale Ankestyrelse * at få aktindsigt i sagen. Arbejdsgiverens aktindsigt er begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksom- hedens forhold. Styrelsen orienterer derfor arbejdsgiveren, når der tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet. Det er en forud- sætning for, at arbejdsgiveren eventuelt kan udnytte sin ret til at indbringe sagen for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren orienteres alene om afgørelsen, men får ikke oplysninger om skadelidtes personlige forhold. Arbejdsgiveren får således ikke kopi af det brev, der sendes til skadelidte selv og forsikringsselskabet. ---------------------------------------------------------- Parts- I forbindelse med styrelsens afgørelse af, om ulykken kan høring anerkendes, foretages der partshøring af: * skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres. ---------------------------------------------------------- Anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: 33 15 64 01. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af: * skadelidte * eventuel fuldmagtshaver * forsikringsselskabet og * arbejdsgiveren Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra mod- tagelsen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse. ---------------------------------------------------------- Genop- Når Arbejdsskadestyrelsen har afvist en anmeldt ulykke tagelse kan sagen genoptages, hvis der kommer væsentlige nye oplysninger. Fristen for genoptagelse er 5 år efter lovens § 24. FASE 4. ERSTATNINGSFASTSÆTTELSEN --------------------------------------------------------------------- Lovens Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade giver i § 25 erstat- mulighed for følgende typer af erstatning og godtgørelse: ningsarter * betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. (§ 30) * erstatning for tab af erhvervsevne (§ 32) * godtgørelse for varigt meen (§ 33) * overgangsbeløb ved dødsfald (§ 35) * erstatning for tab af forsørger (§§ 36 - 38) Denne opregning er udtømmende. Arbejdsskadeforsikrings- loven giver således ikke mulighed for at yde erstatning for: * svie og smerte * tabt arbejdsfortjeneste * tingskade (bortset fra visse hjælpemidler m.v. efter § 30) Den skadelidte kan efter omstændighederne få en sådan er- statning ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren. Arbejds- giveren kan også have tegnet en erhvervsansvarsfor- sikring, der kan give dækning for disse erstatningsarter. ---------------------------------------------------------- Frist Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om erstatning inden 1 år efter og senest inden 2 år efter arbejds- skadens anmeldelse. Afgørelse kan nødvendigvis først træffes, når det er klart, at skadelidtes helbredsmæssige og sociale forhold ikke ændrer sig mere som følge af arbejdsskaden. Det medfører, at der efter omstændighederne kan være behov for foreløbige afgørelser. ---------------------------------------------------------- Yderligere Der kan være behov for at indhente flere oplysninger om oplysnin- skadelidtes aktuelle helbredsmæssige og sociale forhold. ger Det vil ofte være tilfældet, hvis anerkendelse af sagen er sket hurtigt alene på grundlag af anmeldelsen. FASE 4. ERSTATNINGSFASTSÆTTELSEN --------------------------------------------------------------------- De oplysninger, der typisk er behov for i denne situa- tion, er: ---------------------------------------------------------- oplysninger om . . . bruges til . . . indhentes fra . . . ---------------------------------------------------------- helbredsforhold fastsættelse af skadelidtes egen godtgørelsen for læge, speciallæge, varigt meen og hospital eller gen- kan have be- nem kommunens so- tydning ved cialforvaltning fastsættelse af erstatning for tab af erhvervs- evne ---------------------------------------------------------- skadelidtes ak- fastsættelse af skadelidte selv el- tuelle sociale erstatning for ler kommunens so- situation (for- tab af erhvervs- cialforvaltning sørgelsessitua- evne tionen), herun- der afgørelser om dagpengeud- betaling og -ophør, revali- dering, herunder for- revalidering og pensionering skadelidtes ind- fastsættelse af skadelidte selv, ar- tjening i året den årsløn, der bejdsgiveren eller forud for skaden, ligger til kommunens skat- typisk gennem grund for be- teforvaltning selvangivelser regning af er- hvervsevnetabs- erstatning og efterladteer- statning ----------------------------------------------------------

Afgørelse Baseret på oplysningerne, der er skaffet i den enkelte,

træffes sag, træffer styrelsen herefter afgørelse af, om der skal ydes erstatning.

Det ligger uden for rammerne af denne vejledning at gen- nemgå reglerne for, hvornår der kan ydes erstatning. Der henvises til de vejledninger m.v., der er udarbejdet til dette formål

* om § 30 om betaling af udgifter til sygebehandling m.v. (gammel lov § 25) er der udarbejdet en vejledning af 1. oktober 1990 til brug for politiets behandling af sager indenfor dette særlige ansættelsesområde. Denne vejledning er skrevet med en særlig begrænset kreds af brugere som målgruppe. Der er ikke ændringer i vej- ledningen som følge af den nye lov. * om § 32 om erstatning for tab af erhvervsevne (gammel lov § 27) er der i 1992 udarbejdet en vejledning. Der er ikke ændringer i vejledningen som følge af den nye lov. * om § 33 om godtgørelse for varigt meen er der i 1985 udarbejdet en meentabel. Denne meentabel er med tillæg fra januar 1992 fortsat gældende. * om §§ 35 - 38 om overgangsbeløb ved dødsfald og for- sørgertabserstatning er der ikke udarbejdet særskilt vejledning. ---------------------------------------------------------- Anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: 33 15 64 01. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af: * skadelidte * den eller de efterladte * eventuel fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra modtagel- sen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse. ---------------------------------------------------------- Genop- Ændrer forholdene sig efter Arbejdsskadestyrelsens afgø- tagelse relse, kan skadelidte bede om at få sagen genoptaget. og revi- Efter lovens § 34 har skadelidte pligt til at underrette sion forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om en- hver forandring i sine forhold, som kan formodes at med- føre en nedsættelse eller bortfald af erstatningen.

Det er en forudsætning for, at en sag kan genoptages, at følgerne af arbejdsskaden har ændret sig.

Arbejdsskadestyrelsen har også mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse og selv genoptage sagen til fornyet overvejelse (revision), når endelig afgørelse ikke kan træffes inden for to års grænsen.

Der gælder en frist på 5 år for en sags genoptagelse.

Denne betingelse kan dog fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Reglerne om genoptagelse og revision findes i lovens § 34.

----------------------------------------------------------

AFSNIT 2

Sagsbehandlingen af sager om erhvervssygdomme

OVERBLIK

---------------------------------------------------------------------

Indledning Dette afsnit beskriver behandlingen af erhvervssygdoms- sager.

---------------------------------------------------------- Oversigt Ligesom ved behandlingen af sager om arbejdsulykker, er behandlingen af sager om erhvervssygdomme delt op i en række faser, der gennemgås efter følgende plan: ---------------------------------------------------------- Fase Side ---------------------------------------------------------- 1 Sagen anmeldes 17 ---------------------------------------------------------- 2 Sagen behandles - sagsoplysning 19 ---------------------------------------------------------- 3 Anerkendelsesspørgsmålet 20 ---------------------------------------------------------- 4 Erstatningsfastsættelsen 24 ---------------------------------------------------------- FASE 1. ERHVERVSSYGDOMME ANMELDES --------------------------------------------------------------------- Arbejds- Arbejdsgiveren har samme anmeldepligt for erhvervssygdomme giverens som for arbejdsulykker. Men da arbejdsgiveren sjældent har anmelde- den fornødne viden om sygdommen og dens opståen, anmeldes pligt erhvervssygdomme normalt af skadelidtes læge eller tand- læge efter reglerne i lovens § 18. Arbejdsgiverens pligt til at anmelde bliver dog aktuel, når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om en sygdom, og styrelsen efterfølgende skal have at vide, hvor arbejdsgiveren har tegnet forsikring. ---------------------------------------------------------- Regler Reglerne om arbejdsgiverens anmeldelse af erhvervssyg- domme findes i lovens §§ 15 - 20. Der er i medfør af § 19 udstedt bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejds- skader. ---------------------------------------------------------- Læger og Efter lovens § 18 har læger og tandlæger pligt til at an- tandlægers melde erhvervssygdomme, som de gennem deres erhverv bliver pligt bekendt med. til at Anmeldelsespligten gælder både de sygdomme, hvor sammen- anmelde hængen med arbejdet klart fremgår, og sygdommen, hvor erhvervs- lægen blot formoder, at der kan være en sammenhæng. sygdomme I medfør af § 18 er der udsendt bekendtgørelse nr. 1126 af 15. december 1992 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. ---------------------------------------------------------- Anmelde- Læger og tandlæger skal anmelde på en blanket, der er blanketten lavet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Blankettens formål er at: * identificere den skadelidte (navn, adresse og cpr. nummer), * efter omstændighederne identificere den arbejdsgiver, hvor sygdommen menes at være opstået (navn, adresse og så vidt muligt SE-nummer), * identificere nuværende arbejdsgiver på samme måde. * angive diagnose og tidspunktet for sygdommens opståen * give en kort beskrivelse af skadelidtes arbejde, her- under de påvirkninger, som skadelidte har været udsat for, * angive sygdommens helbredsmæssige og sociale følger, * afklare enkelte administrative spørgsmål af betydning for behandlingen af arbejdsskadesagen både i Arbejdstil- synet og i Arbejdsskadestyrelsen. Blanketten indeholder nu en rubrik, der giver skadelidte mulighed for allerede på anmeldetidspunktet at give Arbejdsskadestyrelsen lov til at indhente og videregive relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Er denne rubrik udfyldt, vil det afkorte sagsbehandlings- tiden, idet der ellers efterfølgende skal indhentes sam- tykke fra skadelidte. ---------------------------------------------------------- Adresse Læger og tandlæger skal sende anmeldelserne til Arbejds- tilsynet, postbox 858, 2100 København Ø. Arbejdstilsynet sender anmeldelserne videre til Arbejds- skadestyrelsen, medmindre skadelidte ved afkrydsning har tilkendegivet, at sag om erstatning ikke ønskes rejst. ---------------------------------------------------------- FASE 2. SAGEN BEHANDLES - SAGSOPLYSNING M.V. --------------------------------------------------------------------- Arbejds- Når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen bliver skade- der oprettet en sag. styrelsen Sagsoprettelsen og fordelingen af sagen på styrelsens kon- modtager torer, der behandler erhvervssygdommssager, sker for de anmeldel- fleste sagers vedkommende efter de første to cifre i sen skadelidtes cpr. nummer: De enkelte kontorer er opdelt i grupper. Arbejdsskade- styrelsen tilstræber, at en sag behandles i samme gruppe under hele forløbet. De enkelte grupper består af 1 - 2 sagsbehandlere og et antal sagssekretærer. Når styrelsen første gang skriver til skadelidte, oplyser vi samtidig, hvilken gruppe der behandler sagen. End- videre får skadelidte oplyst et navn på en medarbejder i den pågældende gruppe. ---------------------------------------------------------- Oplysnin- Afhængig af skadens art og de oplysninger, styrelsen har ger modtaget sammen med anmeldelsen, vil der ofte være behov fra skade- for at indhente supplerende og mere detaljerede oplysnin- lidte ger om: * de påvirkninger, skadelidte har været udsat for under arbejdet * andre oplysninger om arbejdet og eventuelt tidligere arbejde * den anmeldte sygdom, herunder hvor skadelidte eventuelt er behandlet eller går til behandling for sygdommen. Styrelsen har lavet en række spørgeskemaer, der sendes til skadelidte sammen med kvitteringen for, at vi har modtaget anmeldelsen. Disse skemaer er forskellige af- hængig af den anmeldte sygdom. ---------------------------------------------------------- Oplysnin- Har skadelidte underskrevet samtykkeerklæringen på anmel- ger deblanketten, kan styrelsen straks begynde at indhente fra andre oplysninger. end skade- Hare skadelidte ikke underskrevet samtykkerklæringen kan lidte styrelsen først indhente oplysninger, når skadelidtes samtykke er indhentet. Der kan være tale om oplysninger fra: * hospital, hvor skadelidte har været behandlet * læge, herunder speciallæge eller tandlæge, der har behandlet skadelidte * nuværende og eventuelt tidligere arbejdsgivere, for f. eks. at få oplysninger om, hvilke stoffer m.v., skadelidte har arbejdet med. Endvidere skal arbejds- giveren oplyse, hvor forsikring er tegnet. * Arbejdstilsynet eller andre myndigheder. Det er ofte nødvendigt, at skadelidte bliver undersøgt af speciallæge, herunder ikke mindst af en speciallæge i arbejdsmedicin. ---------------------------------------------------------- FASE 3. ANERKENDELSESSPØRGSMÅLET --------------------------------------------------------------------- Arbejds- Når alle oplysninger er modtaget, skal det aafgøres om skade- sygdommen kan anerkendes som en erhvervssygdom. styrel- sens opgave ---------------------------------------------------------- Erhvervs Efter lovens § 10, stk. 1, findes der følgende typer af syg- af erhvervssygdomme: domme - * sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er definition forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte person- grupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvor- under det foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Det er de såkaldte listesygdomme, der er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Fortegnelsen er optrykt i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 142 af 8. marts 1991. Der vil ikke blive udsendt en ny bekendtgørelse pr. 1. januar 1993, men den eksisterende vil blive opretholdt efter § 73 i den nye lov. * sygdomme hos børn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. * andre sygdomme, herunder sygdomme, som børn har på- draget sig inden fødslen, hvis det godtgøres, - enten at sygdommen efter den nyeste medicinske er- faring opfylder betingelserne for at blive optaget på fortegnelsen, men blot ikke er blevet det endnu - eller at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. ---------------------------------------------------------- Frist Når der er tale om sygdomme, der står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, skal Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet inden 9 måneder fra sagen er anmeldt. Er der tale om sygdomme, der ikke er omfattet af for- tegnelsen over erhvervssygdomme, gælder der ikke nogen frist. Det skyldes, at der er tale om en gruppe sygdomme, hvor sammenhængen med arbejdet er tvivlsom, og hvor der altid vil være tale om forelæggelse for Erhvervssygdomsud- valget, hvis sagen skal anerkendes. ---------------------------------------------------------- 3 mulig- Når der er indhentet oplysninger i sagen, skal der tages heder stilling til anerkendelsesspørgsmålet. Styrelsen kan: * anerkende, at den anmeldte sygdom er en erhvervssygdom * afvise, at den anmeldte sygdom er en erhvervssygdom * meddele, at der ikke kan tages stilling til aner- kendelsesspørgsmålet på det foreliggende. Inden styrelsen træffer afgørelse bliver der foretaget partshøring af: * skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres. ---------------------------------------------------------- Erhvervs- Kan den anmeldte sygdom anerkendes som en erhvervssygdom, sygdommen underretter styrelsen den skadelidte og den eventuelle anerkendes fuldmagtshaver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og kommunen herom. Kommunen orienteres først og fremmest i de sager, hvor der forventes at blive tilkendt en erstatning. Arbejdsskadestyrelsen vil også orientere kommunen, når det klart fremgår, at den pågældende har et rådgivnings- eller vejledningsbehov. Det kan være tilfældet, når styrelsen har fået en anmeldelse, hvoraf det fremgår, at den pågældende be- finder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation. ---------------------------------------------------------- Den an- Kan den anmeldte sygdom ikke anerkendes som erhvervssyg- meldte dom, underretter styrelsen den skadelidte og den eventu- sygdom elle fuldmagtshaver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren afvises og kommunen.

Kommunen orienteres kun i de sager, hvor det fremgår, at den pågældende har et klart rådgivnings- eller vejled- ningsbehov.

Det kan være tilfældet, når styrelsen har modtaget en anmeldelse, hvoraf det klart fremgår, at den pågældende befinder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation.

De to typiske begrundelser for at afvise en anmeldt syg- dom som erhvervssygdom er

* den anmeldte sygdom er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Denne gruppe af sager vil normalt hurtigt blive afvist, medmindre skadelidte eller den eventuelle fuldmagtshaver har bedt om, at sagen bliver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget efter § 10, stk. 3, eller styrelsen selv finder grund- lag for at forelægge sagen for udvalget.

* den anmeldte sygdom skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige.

---------------------------------------------------------- Sygdommen I de sager, hvor styrelsen ikke kan anerkende eller af- kan ikke vise den anmeldte sygdom som erhvervssygdom på det fore- anerkendes liggende inden for fristen på 9 måneder, skal skadelidte eller af- og den eventuelle fuldmagtshaver underrettes. vises på Samtidig underretter styrelsen forsikringsselskabet og det fore- kommunen om, at der ikke kan tages stilling til anerken- liggende delsesspørgsmålet inden for fristen på 9 måneder.

I sager om sygdomme, der ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, og hvor der som nævnt ikke gælder nogen frist for afgørelsen af, om sygdommen kan aner- kendes, vil styrelsen bestræbe sig på at orientere skade- lidte og den eventuelle fuldmagtshaver samt forsikrings- selskabet og kommunen om vigtige sagsbehandlingsskridt og om status for sagen. Det gælder især spørgsmålet om eventuel forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget efter § 10, stk. 3.

Kommunen skal i øvrigt kun underrettes i de sager, hvor der enten forventes at blive tale om erstatning eller hvor det klart fremgår, at den pågældende har et råd- givnings- eller vejledningsbehov.

---------------------------------------------------------- Forelæg- Når Arbejdsskadestyrelsen ikke kan anerkende en anmeldt gelse for sygdom, fordi sygdommen ikke er omfattet af fortegnelsen Erhvervs- over erhvervssygdomme, kan sagen forelægges for Erhvervs- sygdoms- sygdomsudvalget. udvalget En sag vil blive forelagt for udvalget: * når skadelidte eller den eventuelle fuldmagtshaver beder om det, medmindre Arbejdsskadestyrelsen ud fra kendskabet til udvalgets praksis skønner, at en fore- læggelse vil være udsigtsløs. * når Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er en sådan sammenhæng mellem påvirkninger på arbejdspladsen og den anmeldte sygdom, at sagen bør forelægges. Erhvervssygdomsudvalget træffer ikke afgørelse, men ind- stiller til Arbejdsskadestyrelsen i de konkrete sager, der forelægges. ---------------------------------------------------------- Arbejds- Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade er ar- giverens bejdsgiveren ikke part i sagen, men har efter lovens § 55 status ret til: * at indbringe anerkendelsesspørgsmålet for Den Sociale Ankestyrelse * at få aktindsigt i sagen. Arbejdsgiverens aktindsigt er dog begrænset til oplysninger, der alene vedrører virk- somhedens forhold. Styrelsen orienterer derfor arbejdsgiveren, når der tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet. Det er en forud- sætning for, at arbejdsgiveren eventuelt kan udnytte sin ret til at indbringe sagen for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren orienteres alene om afgørelsen, men får ikke oplysninger om skadelidtes personlige forhold. Arbejdsgiveren får således ikke kopi af det brev, der sendes til skadelidte selv og forsikringsselskabet. ---------------------------------------------------------- Parts- I forbindelse med styrelsens afgørelse af, om sygdommen høring kan anerkendes, foretages der partshøring af: * skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres. ---------------------------------------------------------- Anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: 33 15 64 01. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af: * skadelidte * eventuel fuldmagtshaver * forsikringsselskabet og * arbejdsgiveren Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra mod- tagelsen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse. ---------------------------------------------------------- Genop- Når Arbejdsskadestyrelsen har afvist at anerkende en an- tagelse meldt sygdom, kan sagen genoptages, hvis der kommer væsentlige nye oplysninger. Fristen for genoptagelse er 5 år efter lovens § 24. Fristen regnes som udgangspunkt fra Arbejdsskadestyrel- sens første afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Er den anmeldte sygdom afvist med den begrundelse, at der ikke er tale om en sygdom, der er omfattet af forteg- nelsen over erhvervssygdomme, og kommer den pågældende sygdom senere på fortegnelsen, regnes fristen på 5 år fra det tidspunkt, hvor sygdommen optages på fortegnelsen. ---------------------------------------------------------- FASE 4. ERSTATNINGSFASTSÆTTELSEN --------------------------------------------------------------------- Lovens Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade giver i § 25 erstat- mulighed for følgende typer af erstatning og godtgørelser: ningsarter * betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. (§ 30) * erstatning for tab af erhvervsevne (§ 32) * godtgørelse for varigt meen (§ 33) * overgangsbeløb ved dødsfald (§ 35) * erstatning for tab af forsørger (§§ 36 - 38) Denne opregning er udtømmende. Arbejdsskadeforsikrings- loven giver således ikke mulighed for at yde erstatning for: * svie og smerte * tabt arbejdsfortjeneste * tingskade (bortset fra visse hjælpemidler m.v. efter § 30) Den skadelidte kan efter omstændighederne få en sådan erstatning ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren. Arbejds- giveren kan også have tegnet en erhvervsansvarsfor- sikring, der kan give dækning for disse erstatningsarter. ---------------------------------------------------------- Frist Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om er- statning inden 1 år efter og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse. Afgørelse kan naturligvis først træffes, når det er klart, at skadelidtes helbredsmæssige og sociale forhold, ikke ændrer sig mere som følge af arbejdsskaden. Det medfører, at der efter omstændighederne kan være behov for foreløbige afgørelser. ---------------------------------------------------------- Yderligere Der kan være behov for at indhente flere oplysninger om oplysnin- skadelidtes aktuelle helbredsmæssige og sociale forhold. ger Det vil ofte være tilfældet, hvis anerkendelse af sagen er sket hurtigt alene på grundlag af anmeldelsen. ---------------------------------------------------------- De oplysninger, der typisk er behov for i denne situation er: ---------------------------------------------------------- oplysninger om . . . bruges til . . . indhentes fra . . . ---------------------------------------------------------- helbredsforhold fastsættelse af skadelidtes egen godtgørelsen for læge, speciallæge, varigt meen og hospital eller gen- kan have be- nem kommunens so- tydning ved cialforvaltning fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne ---------------------------------------------------------- skadelidtes ak- fastsættelse af skadelidte selv tuelle sociale erstatning for eller kommunens situation (for- tab af erhvervs- socialforvaltning sørgelsessitua- evne tionen), herun- der afgørelser om dag- pengeudbetaling og -ophør, reva- lidering, herunder forrevalidering og pensionering ---------------------------------------------------------- skadelidtes ind- fastsættelse af skadelidte selv, ar- tjening i året den årsløn, der bejdsgiveren eller forud for skaden, ligger til grund kommunens skatte- typisk gennem for beregning forvaltning selvangivelser af efterladte- erstatning ---------------------------------------------------------- Afgørelse Baseret på oplysningerne, der er skaffet i den enkelte sag, træffes træffer styrelsen herefter afgørelse af, om der skal ydes erstatning. Det ligger uden for rammerne af denne vejledning at gen- nemgå reglerne for fastsættelse af erstatning. Der hen- vises til de vejledninger m.v., der er udarbejdet til dette formål: * om § 30 om betaling af udgifter til sygebehandling m.v. (gammel lov § 25) er der udarbejdet en vejledning af 1. oktober 1990 til brug for politiets behandling af sager indenfor dette særlige ansættelsesområde. Denne vejledning er skrevet med en særlig begrænset kreds af brugere som målgruppe. Der er ikke ændringer i vej- ledningen som følge af den nye lov. * om § 32 om erstatning for tab af erhvervsevne er der i 1992 udarbejdet en vejledning. Der er ikke ændringer af vejledningen som følge af den nye lov. * om § 33 om godtgørelse for varigt meen er der i 1985 udarbejdet en meentabel. Denne meentabel er med tillæg fra januar 1992 fortsat gældende. * om §§ 35 - 38 om overgangsbeløb ved dødsfald og erstat- ning for tab af forsørger er der ikke udarbejdet sær- skilt vejledning. ---------------------------------------------------------- Årsløn Fastsættelse af årsløn giver i erhvervssygdomssager an- ledning til selvstændige problemer. Udgangspunktet er efter lovens § 41, at årslønnen skal fastsættes til skadelidtes indtjening i året forud for skaden. Har skadelidte på grund af erhvervssygdommen været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før erhvervs- sygdommen bliver anmeldt, kan Arbejdsskadestyrelsen fast- sætte årslønnen efter et skøn. Arbejdsskadestyrelsen har i december 1992 udsendt en vej- ledning om fastsættelse af årsløn. ---------------------------------------------------------- Anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: 33 15 64 01. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af: * skadelidte * den eller de efterladte * eventuel fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra modtagel- sen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse. ---------------------------------------------------------- Genop- Ændrer forholdene sig efter Arbejdsskadestyrelsens afgø- tagelse relse, kan skadelidte bede om at få sagen genoptaget. og re- Det er en forudsætning for, at en sag kan genoptages, at vision følgerne af arbejdsskaden har ændret sig. Efter lovens § 34 har skadelidte pligt til at underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af erstatningen. Arbejdsskadestyrelsen har også mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse og selv genoptage sagen til fornyet overvejelse (revision), når endelig afgørelse ikke kan træffes inden for to års grænsen. Der gælder en frist på 5 år for en sags genoptagelse. Denne betingelse kan dog fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler for det. Reglerne om genoptagelse og revision findes i lovens § 34. ---------------------------------------------------------- AFSNIT 3 Skadelidte afgår ved døden OVERBLIK --------------------------------------------------------------------- 3 situa- Der er tre situationer: tioner * skadelidte er afgået ved døden, før sagen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Disse sager behandles prin- cipielt på samme måde som andre sager. Det vil sige, at der først tages stilling til, om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade og derefter til, om der skal ydes erstatning. Ved anerkendelse af dødsfald skal styrelsen afgøre, om dødsfaldet er en følge af en arbejdsskade, det vil sige enten en ulykke eller en erhvervssygdom. Som det fremgår af de to foregående afsnit kan der blive tale om overgangsbeløb og/eller erstatning for tab af forsørger. * skadelidte afgår ved døden, mens sagen behandles i styrelsen. I disse tilfælde skal styrelsen på samme måde først tage stilling til, om dødsfaldet skyldes afdødes arbejdsforhold, og derefter afgøre, om de efterladte har ret til erstatning. * skadelidte afgår ved døden efter, at sagen er færdig- behandlet i styrelsen. Også i disse tilfælde skal styrelsen først tage stil- ling til, om dødsfaldet skyldes afdødes arbejdsforhold, og derefter afgøre, om de efterladte har ret til erstat- ning. Modtog skadelidte ved dødsfaldet erstatning for tab af erhvervsevne, bortfalder denne erstatning med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ligeledes er dødsfaldets dato afgørende for, om det skal udbetales godtgørelse for varig meen. Er skadelidte afgået ved døden før Arbejdsskade- styrelsens afgørelse om godtgørelse for varigt meen, bortfalder retten til godtgørelse. Godtgørelsen indgår således ikke i boet, men de efterladte kan efter om- stændighederne være berettiget til overgangsbeløb eller erstatning for tab af forsørger. --------------------------------------------------------------------- AFSNIT 4 Sagsbehandlingen af arbejdsskadesager i Den sociale Ankestyrelse OVERBLIK --------------------------------------------------------------------- Indledning Dette afsnit beskriver, * hvornår Den sociale Ankestyrelse (Ankestyrelsen) er ankeinstans for afgørelser, truffet af Arbejdsskade- styrelsen * hvornår anke har opsættende virkning og * hvordan sagsgangen er i Ankestyrelsen. ---------------------------------------------------------- Hvilke Det drejer sig om følgende afgørelser: afgørelser * betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og kan ankes hjælpemidler (§ 30) * erstatning for tab af erhvervsevne (§ 32) * godtgørelse for varigt meen (§ 33) * overgangsbeløb ved dødsfald (§ 35) * erstatning for tab af forsørger (§§ 36 - 38) ---------------------------------------------------------- Hvem er Berettiget til at anke er sagens parter: ankebe- * skadelidte rettiget * den eller de efterladte * eventuel fuldmagtshaver * forsikringsselskaber * erhvervssygdomspoolen har en særlig ankeret i erhvervs- sygdomssager, hvor det ikke har været muligt at udpege en bestemt arbejdsgiver * arbejdsgiveren, men kun om et anmeldt tilfælde er om- fattet af loven, og ikke om skadelidte er berettiget til ydelser efter loven. ---------------------------------------------------------- Ankefrist Anke skal ske inden 4 uger efter at klageren har modtaget Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. For skadelidte eller efterladte, der på afgørelsestidspunktet opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er ankefristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte sig uden for Europa, er ankefristen 3 måneder. Der kan efter loven dispenseres fra disse frister, når der er særlig grund til det. Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Ankestyrelsen. ---------------------------------------------------------- SAGSBEHANDLINGEN AF ARBEJDSSKADESAGER I DEN SOCIALE ANKESTYRELSE --------------------------------------------------------------------- Anke- Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, styrelsens 1021 København K. adresse ---------------------------------------------------------- Anke- 33 15 64 01 styrelsens telefon- nummer ---------------------------------------------------------- Opsæt- Hvis arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har adgang tende til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Anke- virkning styrelsen og udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning. Det betyder, at en eventuel erstatning ikke kan udbetales, før Ankestyrelsen har behandlet ankesagen. ---------------------------------------------------------- Oversigt Organisatorisk er Ankestyrelsen opdelt i en række enheder. Alle enheder behandler arbejdsskadesager, der journaliseres efter et fortløbende nummersystem. De enkelte faser i sagsbehandlingen gennemgås på de følgende sider. ---------------------------------------------------------- Fase Side ---------------------------------------------------------- 1. Anke modtages 30 ---------------------------------------------------------- 2. Sagen behandles - sagsoplysning 31 ---------------------------------------------------------- 3. Sagen afgøres 32 ---------------------------------------------------------- FASE 1. ANKE MODTAGES --------------------------------------------------------------------- Bekræf- Når Ankestyrelsen har modtaget anken og sagens akter fra telse Arbejdsskadestyrelsen, oprettes der en sag i Anke- styrelsen. Klageren modtager herefter en bekræftelse på, at Ankestyrelsen vil behandle sagen. I bekræftelsen oplyses hvilket journalnummer, sagen har fået, og navnet på den sagsbehandler, der vil behandle sagen. Endvidere underrettes sagens øvrige parter om klagen. Kommunen underrettes, hvis der allerede er etableret sam- arbejde med Arbejdsskadestyrelsen tidligere i sagen. ---------------------------------------------------------- Sagsbe- I bekræftelsen oplyses, hvor lang tid, der må ventes handlings- at gå, inden Ankestyrelsens afgørelse foreligger. tid ---------------------------------------------------------- Supple- I bekræftelsen bliver klageren også orienteret om, at det rende kan vise sig nødvendigt at indhente supplerende oplysnin- oplysnin- ger om for eksempel indtægts- og arbejdsforhold eller ger helbredsmæssige forhold, og at Ankestyrelsen vil indhente disse oplysninger, medmindre klageren har indvendinger imod det. ---------------------------------------------------------- Underret- Ankestyrelsen indhenter samtidig med bekræftelsen eller ning til under sagens behandling samtykke til at underrette kom- til kom- munen, hvis det viser sig, at skadelidte har et rådgiv- munen nings- eller vejledningsbehov efter Ankestyrelsens afgørelse. ---------------------------------------------------------- Aktindsigt Sagens parter gøres bekendt med retten til at se sagens akter. Arbejdsgiverens adgang til at få aktindsigt er dog begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksom- hedens forhold. --------------------------------------------------------------------- FASE 2. SAGEN BEHANDLES - SAGSOPLYSNING --------------------------------------------------------------------- Udgangs- Som udgangspunkt behandles sagen på grundlag af de oplys- punkt ninger, der har foreligget for Arbejdsskadestyrelsen. ---------------------------------------------------------- Ajour- Undertiden kan det være nødvendigt at få sagen oplyst føring yderligere. Det kan skyldes oplysninger, der er fremkom- met i anken, eller spørgsmål, der er rejst i anken. Ligeledes kan der være sket en ændring af skadelidtes tilstand. ---------------------------------------------------------- Nye op- Det kan i nogle sager være nødvendigt at indhente nye op- lysninger lysninger. Ændring i skadelidte helbredstilstand kan gøre det påkrævet, at der foretages en ny speciallægeunder- søgelse. Det kan også være, at skadelidte, efter Arbejds- skadestyrelsens afgørelse, har påbegyndt/afsluttet ar- bejdsprøvning, revalidering, har rejst førtidspensions- sag, eller der foregår arbejdsmedicinsk udredning. ---------------------------------------------------------- Parts- I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen indhenter nye oplysnin- høring ger, vil der altid blive foretaget partshøring efter forvaltningslovens regler. ---------------------------------------------------------- Under- Ankestyrelsen underretter kommunen, hvis der allerede er retning etableret samarbejde med denne tidligere i sagen, eller af kom- hvis det i øvrigt fremgår, at der verserer sag i kommunen, munen hvor arbejdsskadesagens oplysning kan være af betydning for sagsbehandlingen. --------------------------------------------------------------------- FASE 3. SAGEN AFGØRES --------------------------------------------------------------------- Ankemøde Alle afgørelser i Ankestyrelsen træffes i et ankemøde. I ankemødet deltager sædvanligvis 1 ankechef eller dennes stedfortræder og 2 beskikkede medlemmer, som er beskikket af socialministeren efter indstilling fra arbejds- markedets parter, kommuner, amter og invalideorganisa- tionernes kontaktudvalg. Hvis Ankestyrelsen anser sagen for at være af principiel betydning, deltager der ved afgørelsen i ankemødet yder- ligere 1 ankechef og eventuelt styrelseschefen. ---------------------------------------------------------- Lægekon- I Ankemødet deltager desuden en lægekonsulent, som sulenter ikke har stemmeret, når sagen skal afgøres, men står til rådighed som særlig sagkyndig. ---------------------------------------------------------- Afgørelsen Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på: * afvisning * stadfæstelse * ophævelse * ændring * hjemvisning til fornyet behandling i Arbejdsskade- styrelsen. Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande. Ankestyrelsen er heller ikke bundet af de konklusioner, der står i lægeerklæringer eller udtalelser i sagen. Ankestyrelsen vil hurtigst muligt efter ankemøde sende skriftlig afgørelse til klager med kopi til sagens øvrige parter. Kommunen modtager underretning om, at sagen er færdigbe- handlet, hvis kommunen tidligere har været inde i sagen. Endvidere bliver kommunen underrettet, hvis det fremgår, at skadelidte har et rådgivnings- eller vejledningsbehov. Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen er anke- mulighederne udtømt. Der er således ikke yderligere administrative instanser, som sagen kan indbringes for. ---------------------------------------------------------- Folke- Ankestyrelsens sagsbehandling kan som anden forvaltnings- tingets udøvelse indbringes for Folketingets Ombudsmand, der kan Ombudsmand tage stilling til, om der ved sagens behandling er begået fejl og forsømmelser.

Klagen skal være indgivet senest 1 år efter, at af- gørelsen er truffet. Ombudsmanden kan ikke træffe en anden afgørelse eller erklære en afgørelse for ugyldig.

Han kan alene udtale sin kritik og eventuelt henstille, at sagen overvejes på ny, og at der træffes en ny af- gørelse.

Nr. 980 af 11. december 1992

Kapitel 2

Arbejdsskaden

§ 2. Forsikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren, herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.

§ 2. Er skaden sket i udlandet, og kan anmeldelse af praktiske grunde ikke ske til forsikringsselskabet, skal anmeldelsen ske til et dansk konsulat, der straks videresender den til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal ske inden for de ovennævnte frister.

Stk. 2. Er skaden sket under sejlads, regnes anmeldelsesfristerne fra tidspunktet for skibets forbindelse med land.

Bilag 3

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af arbejdsskader

Efter § 19, stk. 2, i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade fastsættes

Kapitel 3

Anmeldelse og sagsoplysning

§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse på personer

1) under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,

2) under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden,

3) under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at kunne anses for arbejde efter § 1 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, og

4) under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, uden at forsøget indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde.

§ 3. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige arbejdsgiver. For de i lovens § 10 nævnte erhvervssygdomme påhviler anmeldelsespligten dog altid den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da sygdommen blev påvist, selv om denne arbejdsgiver er en anden end den forsikringspligtige.

Stk. 2. For personer, der er kommet til skade under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. lovens § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 3. For skadelidte fiskere, som har tegnet forsikring for sig selv efter lovens § 8, og for personer, der er kommet til skade under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, jf. lovens § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af pågældende selv eller deres efterladte.

Kapitel 4

Arbejdsskadens anerkendelse

§ 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit VI og VII i lov om social bistand.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.

Den forsikringspligtige arbejdsgiver

§ 4. Anmeldelse skal ske på en blanket, der er udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger fra såvel arbejdsgiveren som den først behandlende læge.

Kapitel 5

Ydelserne

§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 1, har forsikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har forsikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift. Forsikringspligten omfatter også personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Forsikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Ydelser i anledning af arbejdsskader, der overgår sådan medhjælp, udbetales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikringer.

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

§ 5. Fremgangsmåden ved anmeldelse er følgende

Den anmeldelsespligtige, jf. § 3, udfylder den del af blanketten, der er bestemt for oplysninger fra pågældende, og sender derefter blanketten til den først behandlende læge. Lægen udfylder den del, der er bestemt for lægelige oplysninger, og tilbagesender snarest muligt blanketten til den anmeldelsespligtige i lukket kuvert. Lægen skal oplyse den anmeldelsespligtige om, at der er tale om anmeldelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for en nærmere angivet skadelidt (personnummer, navn og stilling). Den anmeldelsespligtige sender derefter anmeldelsen til sit forsikringsselskab.

Kapitel 6

Årslønsfastsættelsen

§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har pådraget sig sygdom som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i anden virksomhed.

Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert finansår på de forsikringsselskaber, som har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart, staten og de kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter denne lov, jf. § 45. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

§ 6. Forsikringsselskabet videresender snarest anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen, hvis arbejdsskaden

1) har medført eller må antages at ville medføre skadelidtes død,

2) antages at ville medføre erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt meen,

3) har medført, at skadelidte endnu 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang.

Arbejdsskadestyrelsen tager derefter stilling til, om skaden hører under loven, og viderebehandler sagen.

§ 6, med oplysning om, hvad der er sket i sagen.

Kapitel 7

Erstatningsforvaltning og erstatningsudbetaling

§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af et arbejde, er forsikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten overlader den pågældende til arbejdets udførelse.

Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret, anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.

§ 7. I skader, der antages kun at begrunde krav på ydelser efter lovens § 30 (sygebehandling og hjælpemidler m.m.), tager forsikringsselskabet selv stilling til kravet og udbetaler eventuelle ydelser.

Stk. 2. Samtidig med forsikringsselskabets beslutning skal skadelidte udtrykkelig gøres opmærksom på, at pågældende kan henvende sig til Arbejdsskadestyrelsen, hvis pågældende ikke er tilfreds med selskabets standpunkt.

Stk. 3. Kan forsikringsselskabet ikke tage stilling efter stk. 1, sender forsikringsselskabet anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen med oplysning om, hvori tvivlen består og med anmodning om en afgørelse. Samtidig underretter forsikringsselskabet skadelidte om sagens stilling.

Kapitel 8

Forsikringspligtens ordning

§ 8. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet drives for egen regning, tegne forsikring for sin egen person.

§ 8. Viser det sig, at et tilfælde, forsikringsselskabet behandler efter § 7, stk. 1, må antages at begrunde krav på erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt meen, sender forsikringsselskabet sagens akter til Arbejdsskadestyrelsen, jf.

Kapitel 9

Afgørelser og klageadgang

§ 9. Ved arbejdsskade forstås i denne lov

1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,

2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, og

3) erhvervssygdomme, jf. § 10.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993 og anvendes på arbejdsskader, der indtræder denne dag eller senere. § 6, nr.

3, anvendes herudover på arbejdsskader, der er indtrådt før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som på ikrafttrædelsesdagen er under behandling i, eller som efter ikrafttrædelsesdagen anmeldes til pågældende forsikringsselskab.

Stk. 2. Fra samme dato ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 273 af 30. maj 1984, som, bortset fra den i stk. 1, nævnte undtagelse, fortsat finder anvendelse på arbejdsskader, der er indtruffet før 1. januar 1993.

Arbejdsskadestyrelsen, den 11. december 1992

F.B. Svarrer

/ O. Pontoppidan

Kapitel 10

Erhvervssygdomsudvalget

§ 10. Ved erhvervssygdomme forstås i denne lov

1) sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. Det kan herved bestemmes, at sygdomme kun anses for omfattet, når de er forårsaget af arbejde i bestemte arbejdsområder eller andre særlige vilkår er opfyldt.

2) andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det senere godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn.

Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.

§ 10, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven.

Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 11. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for erhvervssygdomme fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, jf. kapitel 3.

Kapitel 12

Slutnings- og overgangsbestemmelser

§ 12. Forsikringsdækningen efter denne lov omfatter den personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er beskeden i forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.

Stk. 2. Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. § 23.

§ 13. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt men eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.

§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er forsikret i de ulykkesforsikringsforbund, som er nævnt i § 52.

§ 15. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter stk.

1-3.

§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige arbejdsgiver.

Stk. 2. For erhvervssygdomme, jf. § 10, påhviler anmeldelsespligten den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da sygdommen blev påvist, selv om denne er en anden end den forsikringspligtige.

Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter § 8, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de pågældende eller deres efterladte.

§ 17. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til det forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet, jf. § 46.

Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen, når

1) arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 3, og § 45, eller

2) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin forsikringspligt, jf. § 48.

Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

§ 18. Socialministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med.

§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til Arbejdsskadestyrelsen samt tidspunktet herfor.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.

Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser.

§ 20. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.

§ 21. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på stedet.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning, herunder eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler.

Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i § 41, stk. 3, nævnte årsløn.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3 måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. Fristen er 9 måneder for sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf.

§ 24. Har skadelidte eller de efterladte fået meddelelse om, at skadetilfældet eller dødsfaldet ikke er omfattet af loven, kan sagen genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato.

Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Stk. 3. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte, bortfalder kravet efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.

§ 25. Ydelserne efter loven er

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 30,

2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,

3) godtgørelse for varigt men, jf. § 33,

4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,

5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36-38.

Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.

§ 26. Erstatning efter §§ 30 og 32 samt godtgørelse efter § 33 i denne lov fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger.

Erstatningen kan således nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis skadelidtes aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.

§ 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende følger, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato, medmindre styrelsen skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 28. Efterkommer skadelidte ikke de krav, der er nævnt i § 22, eller modarbejder skadelidte sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.

Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, kan retten til erstatning bortfalde.

§ 29. Har skadelidte forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men nedsættes eller helt bortfalde. Skadelidte skal i givet fald udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

§ 30. Er sygebehandling eller optræning under sagens behandling nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, kan udgifterne hertil betales i det omfang, udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.

Stk. 2. Er anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt men, kan udgifterne herved betales.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige men.

Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet, betales.

Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1-4.

Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under behandling.

§ 31. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommer skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse.

Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for samme frister som nævnt i stk. 1 regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om der tilkommer skadelidtes efterladte overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger.

Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt men kan udbetales i tiden, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 32. Har arbejdsskaden medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der den pågældende erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 10, stk. 2, kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.

Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 43.

Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Godtgørelse for varigt men

§ 33. Har en arbejdsskade påført skadelidte varigt men, tilkommer der den pågældende godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis mengraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2. Mengraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse.

Stk. 3. Mengodtgørelsen udbetales som et kapitalbeløb og udgør ved en mengrad på 100 pct. 340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42.

Ved lavere mengrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 340.000 kr.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan mengodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden fyldt 60 år, nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede godtgørelse med 5 pct. for hvert år, skadelidte på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år. Mengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Genoptagelse af erstatningsspørgsmål

§ 34. Efter anmodning fra skadelidte eller på Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 30, 32 og 33, genoptages inden for en frist af 5 år fra første fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 32 skal underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

Overgangsbeløb ved dødsfald

§ 35. Har en arbejdsskade medført døden, tilkommer der den efterladte ægtefælle et overgangsbeløb een gang for alle på 88.500 kr., hvis ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden og samlivet bestod på tidspunktet for skadelidtes død.

Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 5 år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for skadelidtes død.

Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 5 år.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

§ 36. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 35, stk.

1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.

Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med 1/12 månedlig forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.

Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Stk. 5. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse.

§ 37. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende havde forsørgelsespligt efter lov om social bistand, tilkommer der hvert barn, som har den anden af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, stk.

3, indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin død stod som eneforsørger efter lov om social bistand.

Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse og forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.

Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct.

af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 36, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

§ 38. Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 36 og 37 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset fra erstatning til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 43.

Fælles bestemmelser

§ 39. Tilkommer der som følge af arbejdsskaden den skadelidte pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes værdien af skadelidtes erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov.

Nedsættelsen sker med 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen.

Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der som følge af dødsfaldet de efterladte pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes erstatning for tab af forsørger efter denne lov med 2/3 af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til afdødes tjenestealder på tidspunktet for dødsfaldet.

Stk 3. Ved beregning af den tjenestemandspension, som efter stk. 1 og 2 lægges til grund for fastsættelse af erstatningen efter denne lov, ses der bort fra det samordningsfradrag, der er nævnt i kapitel 9 i lov om tjenestemandspension.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 anvendes tilsvarende på andre erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med hensyn til pension er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet til pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de efterladtes erstatning efter denne lov.

§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen krav på refusion fra forsikringsselskabet.

Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

Stk 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis forsikringsselskabet krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet at få godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.

§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 104.500 kr.

reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 280.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.

§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres med samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1991. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl.

dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af januar måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. april.

Stk. 4. Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.

Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

§ 43. Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 32 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Af løbende årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes efter den erstatningsberettigedes begæring herom den del af erstatningen, der svarer til 50 pct.

erhvervsevnetab, til kapitalbeløb. Erstatning efter § 36 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter den erstatningsberettigedes begæring.

Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet.

Socialministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.

§ 44. Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales til den berettigede.

Stk. 2. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at modtageren af en løbende ydelse ikke bør have fri rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på hvilken måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale erstatnings- og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet.

Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 14 dage fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 14-dages-fristen, til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct. over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde løber fristen fra datoen for kommunens meddelelse om refusionskravet.

§ 45. Staten og kommunerne har ikke pligt til at afgive risikoen efter denne lov. Det samme gælder civillisten.

§ 46. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko efter loven til et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. § 52, der af Finanstilsynet er meddelt koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

§ 47. Efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse skal en arbejdsgiver, som har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft, betale den præmie, der er unddraget forsikringsselskabet. Beløbet skal indbetales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis ydelser efter loven til skadelidte eller dennes efterladte.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen det udbetalte beløb, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter stk.

1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

Stk. 5. Reglerne i § 47, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 50, 1. pkt.

§ 49. Når et forsikringsselskab, der er meddelt koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring af Finanstilsynet, har overtaget en forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende forsikringsansvarets art og omfang.

§ 50. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 1 og 4, og § 51, stk.

2, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregningen af renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

§ 51. Tilbagekaldes et forsikringsselskabs koncession, tages bestanden af arbejdsskadeforsikringer under administration af Arbejdsskadestyrelsen, og samtlige skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for tilbagekaldelsen, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i medfør af lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på tidspunktet for tilbagekaldelsen af koncessionen.

Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, for hvert kalenderår på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

§ 52. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri.

Stk. 2. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i anden virksomhed end fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.

Stk. 3. Ulykkesforsikringsforbundene overtager tillige forsikringsrisikoen efter loven for arbejdsgivere, der er forpligtet til at tegne forsikring for sig selv, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj, der udelukkende anvendes til lystsejlads, og som er målt til under 4 bruttoregistertons.

§ 53. Forsikringsselskaber og forsikringsforbund, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner og statsinstitutioner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

§ 54. Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov.

§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan af skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren indklages for Den Sociale Ankestyrelse.

Arbejdsgiveren kan dog alene indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde er omfattet af loven, for Ankestyrelsen. Arbejdsgiverens aktindsigt er begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.

§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i erhvervssygdomssager, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under fordelingen i § 6, stk. 3.

§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 47, stk. 2-4, og § 48, stk.

5, kan indbringes for finansministeren.

§ 58. Socialministeren nedsætter et udvalg, med hvilket Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage forhandling med henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på den i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte fortegnelse.

Stk. 2. Udvalget består af en formand og 8 andre medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, et medlem efter indstilling fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, et medlem efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, to medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte.

Skadelidtes eller dennes efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet har betalt eller er pligtigt at betale erstatning til de pågældende efter denne lov.

§ 60. Aftaler mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af forsikring efter loven ugyldige.

§ 61. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt eller dennes efterladte, kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af de pågældende med hensyn til sådanne krav, er ugyldige.

§ 62. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres i loven.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

§ 63. Når en skade er indtruffet som følge af forsikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende forsikringsselskabs ydelser af statskassen.

Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er forsikret efter loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 4, betaler statskassen ydelserne efter loven.

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af § 41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.

§ 64. Staten og kommunerne udreder ydelser efter loven for skade, som er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.

§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.

§ 66. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under anvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af socialministeren.

§ 67. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft, straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade, jf. kapitel 3.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 68. Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd, der er beskæftiget på Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast bopæl der.

Stk. 2. Afgørelse truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd efter den færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de heri fastsatte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

§ 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter een gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde.

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven anvendes på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der indtræder på ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.

§ 71. Samtidig ophæves lov om arbejdsskadeforsikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog fortsat på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før denne lovs ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§ 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 39, 40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring

1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,

2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,

3) ved høring af sagens parter og

4) ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, som blev ophævet ved den i stk. 1 nævnte lov med bemærkning om, at loven fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1. april 1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet for § 34, stk.

4, og § 36, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde

1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen og

2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.

Stk. 5. Personer, der er fyldt 67 år, og som modtager løbende erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, kan forlange, at erstatningen, efter at den er nedsat efter ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, bliver omsat til et kapitalbeløb.

Stk. 6. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5 nævnte omsætning af løbende erstatning til kapital kan ske, fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.

§ 72. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. januar 1993 til 260,8 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lovs § 42.

Stk. 2. For efterladte, der som følge af skadelidtes død efter denne lovs ikrafttræden har krav på erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter stk. 1 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

§ 73. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov der forbliver i kraft efter den 1. januar 1993.

§ 74. De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15, stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et forsikringsselskab.

Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 48, stk. 4, og 51, stk. 2, foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

§ 75. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de særlige grønlandske forhold.

Givet på Amalienborg, den 20. maj 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/ Else Winther Andersen

Arbejdsskadestyrelsen

Vejledning om retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m. fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltninger for de arbejdsskadede jf. § 19, stk. 1 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Indholdsfortegnelse

Indledning

Afsnit I. Samarbejdsrelationer. 1. Hvilke myndigheder Afsnit II. Anmeldelse. 2. Forskellige typer arbejdsskader 3. Anmeldepligt 4. Den skadelidte kan anmelde Afsnit III. Ydelserne efter loven. 5. Ydelserne jf. § 25 Afsnit IV. Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses samarbejde med kommunerne. 6. Vejledning til kommunerne om den typiske behandling af arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen og i Den Sociale Ankestyrelse 7. Arbejdsskadestyrelsens orientering af kommunerne 8. Koordinering mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen 9. Koordinering mellem kommunerne og Den Sociale Ankestyrelse Afsnit V. Arbejdsskadestyrelsens samarbejde med sundhedsmyndighederne. 10. Arbejdsskadestyrelsens samarbejde med Arbejdsmedicinske Klinikker, med sygehuse og med kommuner ved indhentelse af lægeerklæringer m.v. Afsnit VI. Forsikringsselskabernes opgaver. 11. Forsikringsselskaberne udbetaler ydelserne m.v. 12. Forsikringsselskaberne afventer evt. refusionskrav fra kommunerne i visse sager, før erstatningen udbetales Afsnit VII. Kommunernes koordineringsopgaver. 13. Bopælskommunen rådgiver og vejleder den arbejdsskadede 14. Bopælskommunens opgaver, når den får kendskab til en arbejdsskade inden anmeldelsen 15. Bopælskommunens opgaver, når den får kendskab til arbejdsskaden efter anmeldelsen

Indledning

Efter § 19 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der træder i kraft den 1. januar 1993, skal socialministeren fastsætte retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.

Baggrunden for bestemmelsen er, at den arbejdsskadede i en økonomisk, social og helbredsmæssig vanskelig situation i mange tilfælde må henvende sig til forskellige myndigheder for at opnå hjælp. En alvorlig arbejdsskade medfører således ofte, at der må tages stilling til dagpengeudbetaling, revalidering eller evt. social pension.

Det er hensigten med disse retningslinier at formidle et tættere samarbejde mellem arbejdsskadeadministrationen og de forskellige myndigheder, der indvolveres i arbejdsskadesagen.

Samarbejdet finder sted i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om tavshedspligt og om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed. Der henvises til forvaltningslovens kapitel 8 og til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven pkt. 145 - 173.

Afsnit I

Samarbejdsrelationer.

1. Nedenfor er anført, hvilke myndigheder, der skal varetage de forskellige opgaver i forbindelse med en arbejdsskadesag.

Kommunen varetager de fleste opgaver i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen.

Kommunen er den lokale instans. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis den skadelidte kan nøjes med at henvende sig i kommunen for at opnå hjælp. Der henvises til pkt. 13.

--------------------------------------------------------------------- Opgave Varetages af --------------------------------------------------------------------- anerkendelse af og erstatnings- Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde udmåling i arbejdsskadesager med forsikringsselskaberne, der kan tage stilling til ydelser efter § 30 --------------------------------------------------------------------- udbetaling af dagpenge i for- kommunerne og arbejdsgiverne bindelse med fravær fra arbejdet efter en arbejdsskade --------------------------------------------------------------------- revalidering kommunerne --------------------------------------------------------------------- tilkendelse af social pension kommunerne og rev-og pens.nævn --------------------------------------------------------------------- udbetaling af kontanthjælp kommunerne efter bistandsloven --------------------------------------------------------------------- behandling på hospital eller amterne og kommunerne hos læge ---------------------------------------------------------------------

Afsnit II

Anmeldelse.

2. Der indtræder årligt et stort antal arbejdsskader.

Der er tale om forskellige typer af arbejdsskader. Fra overfladiske sårskader, der ikke medfører varige følger, over benbrud, der behandles på sygehus, men ikke medfører erstatningsberettigende følger, til de alvorligere arbejdsskader, der medfører erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven, eventuelt også social pension, og i tilfælde af død eventuelt erstatning for tab af forsørger.

3. Det er ikke alle disse arbejdsskader, der skal anmeldes til arbejdsskadeforsikringen. Der er anmeldepligt i følgende tilfælde

a) Skader, der antages at kunne begrunde krav på erstatning efter loven, jf. pkt. 5, skal anmeldes snarest muligt og inden 9 dage efter skadens indtræden. Har skadelidte ikke senest på 5 ugers dagen for skadens indtræden genoptaget sit sædvanlige arbejde, skal skaden anmeldes senest 9 dage herefter.

Det er arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde skaden.

Arbejdsgiveren skal anmelde skaden til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen, hvis der ikke er tegnet forsikring.

b) Staten og kommunerne har som arbejdsgivere på samme måde pligt til at anmelde arbejdsskader.

Staten og de kommuner, der efter lovens § 45 ikke har tegnet forsikring, anmelder til Arbejdsskadestyrelsen.

De kommuner, der har tegnet forsikring i et af de godkendte forsikringsselskaber, anmelder til forsikringsselskabet på samme måde som private arbejdsgivere.

c) Ved siden af arbejdsgiverens anmeldepligt har læger og tandlæger en pligt til at anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de gennem deres arbejde får kendskab til. Anmeldelse sker til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet i overensstemmelse med lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 18 og bekendtgørelse nr. 1126 af 15.

december 1992 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

Denne anmeldepligt for læger og tandlæger er ikke på samme måde som arbejdsgiverens anmeldepligt betinget af, at lidelsen antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven.

4. Den skadelidte kan anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen.

Kommunerne har (bortset fra som arbejdsgivere) ingen anmeldepligt med hensyn til arbejdsskader, som de får kendskab til, men kan bistå skadelidte med at anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen.

Der henvises til pkt. 14.

Afsnit III

Ydelserne efter loven.

5. Ydelserne efter loven er, jf. lovens § 25

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 30,

2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,

3) godtgørelse for varigt meen, jf. § 33,

4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,

5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36 - 38.

Det formaliserede samarbejde koncentreres om de alvorligere arbejdsskader, d.v.s. arbejdsskader, der kan forventes at medføre erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt meen eller erstatning til efterladte.

Afsnit IV

Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses samarbejde med

kommmunerne.

6. Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen har udarbejdet en vejledning til kommunerne om den typiske behandling af arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen og i tilfælde af anke i Ankestyrelsen, der vedlægges som bilag.

Den kommunale sagsbehandler vil derfor være i stand til at orientere den skadede om, hvilke oplysninger og undersøgelser, der normalt kræves i de enkelte led af arbejdsskadesagens behandling, og om den typiske sagsbehandlingstid.

7. For ikke at belaste kommunerne unødigt vil Arbejdsskadestyrelsen kun orientere kommunerne i de sager, hvor der forventes at blive tilkendt erstatning.

Kommunen orienteres, når Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt tilfældet som en arbejdsskade.

Endvidere vil Arbejdsskadestyrelsen orientere bopælskommunen i sager, hvor det klart fremgår, at den pågældende har et rådgivnings- eller vejledningsbehov, uanset om der bliver tale om anerkendelse som en arbejdsskade.

Dette kan være tilfældet, når styrelsen har modtaget en anmeldelse fra læge/tandlæge, og hvor det klart fremgår, at skadelidte befinder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation.

Arbejdsskadestyrelsen underretter samtidig bopælskommunen om, hvem der behandler sagen i styrelsen og om fremtidige sagsbehandlingsskridt og -afgørelser. Styrelsen anmoder endvidere kommunen om at blive orienteret om dagpengeophør, revalideringsinitiativer og pensionsovervejelser og -afgørelser.

Se skema i pkt. 15.

8. Koordineringen mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen bør prioriteres højst, hvor det klart har betydning for skadelidtes forsørgelsesgrundlag. Således vil det navnlig være af væsentlig betydning at koordinere lovens erhvervsevnetabserstatning og udbetalingen af sygedagpenge, revalideringsydelse og kontanthjælp og eventuel førtidspension.

9. Hvis sagen inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen indbringes for Ankestyrelsen af en af sagens parter, jf. § 55, orienterer Den Sociale Ankestyrelse kommunen herom.

Kommunen underrettes om, hvem der er sagsbehandler i Ankestyrelsen og om væsentlige sagsbehandlingsskridt og -afgørelser i sagen.

Samtidig anmodes kommunen om oplysninger om dagpengeophør, revalideringsinitiativer og pensionsovervejelser og -afgørelser.

Det tilstræbes, at samarbejdet mellem kommunen og Arbejdsskadestyrelsen i tilfælde af anke viderføres mellem kommunen og Den Sociale Ankestyrelse. Der henvises i denne sammenhæng til skemaet i pkt. 15.

Afsnit V

Arbejdsskadestyrelsens samarbejde med Sundhedsmyndighederne.

10. Arbejdsskadestyrelsen afholder jævnligt møder med de Arbejdsmedicinske Klinikker med henblik på gensidig orientering om udviklingen på området og sender alle vejledende retningslinier for anerkendelse af sygdomme efter erhvervssygdomsfortegnelsen til de Arbejdsmedicinske klinikker.

Arbejdsskadestyrelsen orienterer endvidere løbende om Erhvervssygdomsudvalgets (§ 58-udvalget) praksis.

Arbejdsskadestyrelsen indhenter i forbindelse med sagsbehandlingen lægeerklæringer, som er indhentet af kommunen i forbindelse med sager om sygedagpenge, revalidering eller eventuel førtidspension.

I det omfang skadelidte har været indlagt på et hospital m.v. til behandling af en arbejdsskade, indhenter Arbejdsskadestyrelsen oplysninger om resultatet af behandlingen.

I forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesager vil det være væsentligt i lægeerklæringen at få belyst årsagssammenhængen mellem skaden og lidelsen.

Specielt i forbindelse med behandlingen af en sag om anerkendelse af en erhvervssygdom vil det være væsentligt at få undersøgt, om der har været tale om en relevant påvirkning under arbejdet, d.v.s.

en påvirkning, hvor der er godtgjort en årsagssammenhæng mellem påvirkning og sygdom, og om der i sagen er oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige.

Da disse undersøgelser ikke vil være det væsentlige ved lægeundersøgelser i andre sager, vil det ofte være nødvendigt at indhente lægeerklæringer specielt til brug for arbejdsskadesagen.

For at ulejlige skadelidte mindst muligt og ikke belaste sundhedssystemet med unødige undersøgelser vil Arbejdsskadestyrelsen imidlertid så vidt muligt benytte oplysninger, der allerede foreligger, jf. ovenfor.

Afsnit VI

Forsikringsselskabernes opgaver.

11. Forsikringsselskaberne tager stilling til anmeldelsen af arbejdsskader, der kun medfører betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 30, eller ikke har erstatningsberettigende følger.

Forsikringsselskabet gør samtidig skadelidte opmærksom på, at selskabets standpunkt kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen.

I de øvrige sager afgør Arbejdsskadestyrelsen, om sagen kan anerkendes og beregner evt. meengodtgørelse, erstatning for erhvervsevnetab og evt. efterladteerstatning. Erstatninger og godtgørelsesbeløb udbetales af forsikringsselskaberne inden 14 dage fra underretningen om tilkendelsen.

Kommunerne får underretning fra Arbejdsskadestyrelsen om godtgørelses- og erstatningsbeløbene, jf. pkt. 8.

Ankestyrelsen underretter kommunen, hvis afgørelsen ankes, jf. pkt.

9.

12. I sager, hvor der tilkendes erstatning for erhvervsevnetab som løbende ydelse for en periode, der ligger forud for afgørelsen, kan kommunen i et vist omfang få refusion fra forsikringsselskabet, hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for samme periode, jf. lovens § 40.

Arbejdsskadestyrelsen giver derfor skadelidte besked om, at udbetalingen af erstatningen stilles i bero, indtil kommunen har givet forsikringsselskabet meddelelse om et evt. refusionskrav.

Samtidig orienteres forsikringsselskabet og kommunen.

Af hensyn til skadelidte bør kommunen snarest muligt give forsikringsselskabet meddelelse om, hvorvidt der er et refusionskrav og i bekræftende fald oplyse kravets størrelse. Den erstatningsberettigede orienteres samtidig med en begrundelse for refusionskravets størrelse, jf. forvaltningslovens kapitel 6.

Afsnit VII

Kommunernes koordineringsopgaver.

13. Bopælskommunen er det sted, hvor skadelidte (eller de efterladte) kan henvende sig, hvis der er behov for rådgivning eller vejledning. Det gælder uanset, om der er tale om den øjeblikkelige (midlertidige) situation umiddelbart efter en arbejdsskade, eller der er tale om det mere varige behov (på længere sigt), der kan opstå som følge af arbejdsskaden.

Dette følger allerede af gældende regler i bistandsloven §§ 28 - 31.

14. Får skadelidtes bopælskommune kendskab til en arbejdsskade, der antages at medføre ret til ydelser efter loven, umiddelbart efter at skaden er sket, bør den pågældende sagsbehandler gøre skadelidte opmærksom på arbejdsgiverens anmeldepligt.

Kendskabet til arbejdsskaden kan stamme fra skadelidtes henvendelse til kommunen i forbindelse med ansøgning om udbetaling af sygedagpenge, kontanthjælp, social pension eller på anden måde.

Er der tale om en erhvervssygdom, eller blot formodning for en erhvervssygdom, bør sagsbehandleren opfordre skadelidte til at henvende sig til sin egen læge/tandlæge med henblik på at få sygdommen anmeldt.

Hvis arbejdsgiveren eller lægen/tandlægen ikke anmelder skaden, kan skadelidte selv - eventuelt med hjælp fra kommunen - anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen.

Kommunerne bør være opmærksomme på, at skadelidtes økonomiske og sociale forhold kan være belastet efter en skade

1) uanset om skaden senere viser sig at være omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og

2) uanset om en anerkendt skade senere viser sig at berettige til erstatning.

Ad 1) Ikke alle skader kan anerkendes som arbejdsskader. Ved et ulykkestilfælde i lovens forstand forstås en udefra kommende pludseligt indtrædende begivenhed med skadelig påvirkning til følge. For så vidt angår erhvervssygdomme er det en betingelse, at sygdommen er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Andre sygdomme kan efter en forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget føre til udbetaling af erstatning.

Ad 2) Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade giver ikke mulighed for erstatning for det umiddelbare indtægtsbortfald (tabt arbejdsfortjeneste). Tabt arbejdsfortjeneste på grund af sygemelding efter en arbejdsskade kan erstattes efter dagpengelovens regler og i øvrigt ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren. Endvidere er der ikke hjemmel til at yde erstatning for svie og smerte. Krav herpå kan søges inddrevet ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren.

15. Når kommunen, efter at skaden er anmeldt, får orientering om sagen af Arbejdsskadestyrelsen, jf. pkt. 8, bør kommunen underrette Arbejdsskadestyrelsen om skadelidtes forsørgelsessituation, herunder om alle beslutninger, der kan få betydning for arbejdsskadesagen.

Arbejdsskadestyrelsen har især interesse i: --------------------------------------------------------------------- Oplysninger om bruges til --------------------------------------------------------------------- lægeundersøgelser m.v., der er ind- godtgørelse for varigt meen hentet lokalt. og kan eventuelt have be- tydning ved fastsættelse af erstatning for tab af er- hvervsevne. --------------------------------------------------------------------- skadelidtes aktuelle forsørgelses- fastsættelse af erstatning situation, herunder afgørelser om for tab af erhvervsevne. dagpengeudbetaling og -ophør, re- validering, herunder forrevalidering, og pensionering. --------------------------------------------------------------------- oplysninger om skadelidtes indtjening fastsættelse af den årsløn, i året forud for skaden, typisk gennem der ligger til grund for be- selvangivelser/årsopgørelser. - regning af erhvervsevnetabs- erstatning/efterladteerstat- ning. ---------------------------------------------------------------------

Socialministeriet, den 8. marts 1993

Karen Jespersen

/ A.M. Lolk

Bilagsfortegnelse

Bilag 1. Lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Bilag 2. Vejledning om den typiske behandling af arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse.

Bilag 3. Bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejdsskader.

Ingen