Cirkulære om forretningsorden for Satellit- og Kabelnævnet
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Satellit- og Kabelnævnet består af 5 medlemmer udpeget af kulturministeren for en 4-årig periode.
§ 2. Satellit- og Kabelnævnet har ifølge lov om radio- og fjernsynsvirksomhed følgende opgaver
1) Nævnet rådgiver ministeren om programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel.
2) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse om udstedelse af tilladelse til programvirksomhed, inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed og påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven.
3) Nævnet kan afkræve en tilladelseshaver oplysning om virksomhedens drift.
§ 3. Nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde, herunder fastsættelse af tid og sted for møderne, og leder forhandlingerne på nævnets møder.
Stk. 2. Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.
§ 4. Nævnet er beslutningsdygtigt, når 3 medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 2. I sager, der ikke tåler opsættelse, kan formanden træffe afgørelse på nævnets vegne, dersom det ikke er praktisk muligt at indkalde nævnets medlemmer.
§ 5. Der tages beslutningsreferat af møderne. Et medlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening indført i referatet.
Stk. 2. Referatet udsendes til medlemmerne af nævnet. Hvis formanden ikke inden 8 dage efter, at referatet er udsendt, fra nævnets medlemmer har modtaget skriftlig indsigelse mod dettes indhold, betragtes referatet som godkendt.
§ 6. Hvert år inden 1. april udarbejdes en beretning om nævnets virksomhed i det foregående kalenderår. Beretningen sendes til kulturministeren.
§ 7. Der påhviler nævnets medlemmer, sekretær og eventuelle andre medhjælpere tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.
§ 8. Cirkulæret træder i kraft den 15. marts 1993.
Kulturministeriet, den 5. marts 1993
Jytte Hilden
/ Liselotte Heslet Sestoft
Cirkulære om forretningsorden for Satellit- og Kabelnævnet
I medfør af § 41, stk. 3, i lov nr. 1065 af 23. december 1992 om radio- og fjernsynsvirksomhed, fastsættes
Ingen