Vejledning om barselorlov og om aflønning i offentlige arbejdstilbud samt om uddannelse og vejledning til særligt udsatte grupper

Vejledning om barselorlov og om aflønning i offentlige arbejdstilbud samt om uddannelse og vejledning til særligt udsatte grupper

Delvejledning til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 3. marts 1993.

Delvejledningen omhandler dels vejledning til spørgsmål om ret til forskellige ydelser efter endt barselorlov, dels vejledning til bestemmelser om maksimalaflønning i offentlige arbejdstilbud, der trådte i kraft den 1. januar 1992, dels eksempler på rimelige arbejdstilbud og dels vejledning til bestemmelser om den behovsorienterede indsats over for særligt udsatte grupper.

Ad § 10

Barselorlov m.v.

Ved beregning af, om en ledig er berettiget til en af de under 1)-5) nævnte ydelser, medtages ledighed placeret umiddelbart forud for fravær efter reglerne i § 7, stk. 1 og 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. Disse bestemmelser vedrører fravær fra arbejdet i perioden 4 uger før forventet fødsel til 24 uger efter fødslen, samt faderens fravær i indtil 2 uger efter fødslen. Dette fravær forlænger altså de perioder, inden for hvilke ledighedskravene i ydelserne under 1)-5) skal være opfyldt.

1) Uddannelsesydelse til selvvalgt uddannelse før 1. ATB, jf. § 61.

2) Uddannelsestilbud før 1. ATB, jf. § 32.

3) Uddannelsesydelse for ledige under 25 år, jf. § 49.

4) Iværksætterydelse før 1. ATB, jf. § 84.

5) Arbejdstilbud, jf. § 17.

Ledighed, der er placeret forud for fravær, der i øvrigt er begrundet i graviditet, barsel og adoption, jf. § 7, stk. 3 og 4, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. kan derimod ikke medtages.

Fraværet betegnes nedenfor som barselorlov.

Eksempel 1: Til iværksætterydelse før 1. ATB kræves der 5 måneders ledighed med dagpengeret inden for de seneste 8 måneder.

En kvinde er ledig den 1. januar 1992 og modtager arbejdsløshedsdagpenge indtil den 1. maj 1992, hvor barselorloven påbegyndes. Barselorloven ophører den 1. november 1992, og fra den 1. november 1992 og frem til den 1. december 1992 modtager kvinden igen arbejdsløshedsdagpenge. Den 1. december 1992 er der udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i 4 måneder før barselorloven og 1 måned efter, dvs. at der i alt er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i de seneste 5 måneder forud for den 1. december 1992, når der bortset fra barselorloven. Kvinden vil være berettiget til at modtage iværksætterydelse fra den 1. december 1992, hvis hun opfylder de øvrige betingelser for at modtage iværksætterydelse.

--------------------------------------------------------------------- 1/1 1992 1/5 1992 1/11 1992 1/12 1992 --------------------------------------------------------------------- Arbejdsløsheds- Barselsorlov Arbejdsløsheds- Ret til IVY dagpenge 4 mdr. 6 mdr. dagpenge 1 md. ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 2: En kvinde bliver ledig den 1. januar 1992 og modtager arbejdsløshedsdagpenge indtil den 1. marts 1992. Herefter påbegynder hun arbejde. Fra den 1. april 1992 modtager hun igen arbejdsløshedsdagpenge frem til 1. juni 1992, hvor barselorloven påbegyndes. Barselorloven ophører den 1. december 1992, og kvinden modtager igen arbejdsløshedsdagpenge. Den 1. januar 1993 er der udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i 4 måneder før barselorloven og i 1 måned efter barselorloven, det vil sige, at der i alt er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i 5 måneder inden for de seneste 6 måneder forud for den 1. januar 1993, når det bortset fra barselorloven. Kvinden vil være berettiget til at modtage iværksætterydelse fra den 1. januar 1993, hvis hun opfylder de øvrige betingelser for at modtage iværksætterydelse.

--------------------------------------------------------------------- 1/1 1992 1/3 1992 1/4 1992 1/6 1992 1/12 1992 1/1 1993 --------------------------------------------------------------------- Arbejdsløs- Arbejde Arbejdsløs- Barselsor- Arbejdsløs- Ret til hedsdag- 1 md. hedsdag- loven 6 hedsdag- IVY penge penge mdr. penge 2 mdr. 2 mdr. 1 md. ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 3: Til uddannelse med uddannelsesydelse før 1. arbejdstilbud kræves 12 måneder ledighed med dagpengeret inden for de seneste 15 måneder.

En kvinde er ledig den 1. januar 1992 og modtager arbejdsløshedsdagpenge indtil 1. november 1992, hvor barselorloven påbegyndes. Orloven ophører den 1. maj 1993, hvorefter kvinden igen modtager arbejdsløshedsdagpenge. Den 1. juni påbegynder kvinden arbejde, der ophører 1. september 1993, hvorefter hun igen modtager arbejdsløshedsdagpenge. Den 1. oktober har kvinden modtaget arbejdsløshedsdagpenge i 10 måneder før orloven og i 2 måneder efter, det vil sige, at der i alt er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i 12 måneder inden for de seneste 15 måneder forud for den 1. oktober 1993, når der bortses fra barselorloven. Kvinden vil være berettiget til uddannelse med uddannelsesydelse, hvis hun opfylder de øvrige betingelser for at modtage ydelsen.

--------------------------------------------------------------------- 1/1 1992 1/11 1992 1/5 1993 1/6 1993 1/9 1993 1/10 1993 --------------------------------------------------------------------- Arbejdsløs- Barsels- Arbejdsløs- Arbejde 3 Arbejdsløs- Ret til hedsdag- orlov 6 hedsdag- mdr. hedsdag- uddan. penge 10 mdr. penge 1 dagpenge ydelse mdr. md. 1 md. ---------------------------------------------------------------------

Ledighed, der ligger forud for 1. januar 1992, vil også kunne medtages ved beregningen.

Ad § 11, stk. 4

Aflønning

I bekendtgørelsen fastsættes, at der maksimalt kan udbetales en løn svarende til 80 kr. pr. arbejdstime.

For månedslønnede er den maksimale løn 12.827 kr.

Feriegodtgørelse m.v.

Der ydes feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg/særlig feriegodtgørelse samt eventuel søgnehelligdagsbetaling efter overenskomstens regler.

Ad § 11, stk. 5

Tillæg m.v.

Ud over den maksimale løn på 80 kr. i timen ydes kun

1) omkostningsdækkende ydelser,

2) arbejdstidsbestemte tillæg og

3) arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Ad 1)

Omkostningsdækkende ydelser udbetales til dækning af (mer)udgifter.

De typiske omkostningsdækkende eller udgiftsdækkende ydelser udgøres af

- Befordringsudgifter.

- Time- og dagpenge (fortæring m.v.).

- Overnatningsudgifter (hoteldispositionsbeløb eller nattillæg).

- Udstationeringsgodtgørelse.

- Flyttegodtgørelse.

- Telefongodtgørelse.

Som omkostningsdækkende ydelse betragtes endvidere værktøjspenge, der dækker udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse af værktøj, som er påkrævet som led i ansættelsen.

Ad 2)

Arbejdstidsbestemte tillæg ydes sædvanligvis for den gene at skulle arbejde uden for »normal arbejdstid«.

Arbejdstidsbestemte tillæg vil typisk være

- Natpenge - for arbejde fra kl. 17 til 06.

- Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag.

- Godtgørelse for delt tjeneste.

- Forskudttidstillæg.

- Skifteholdstillæg.

Enkelte overenskomster indeholder særlige bestemmelser om arbejdstidsbestemte tillæg, der ligeledes kan ydes ud over den maksimale timeløn, hvis tillæggende ydes for tilsvarende ulemper.

Ad 3)

Arbejdsbestemte tillæg ydes med en række begrundelser, f.eks. særlige ulemper eller gener ved udførelse af et arbejde eller særlige kvalifikationskrav ved udførelse af et bestemt arbejde.

Som eksempler på arbejdsbestemte tillæg kan anføres

- Smudstillæg.

- Trucktillæg.

- Svejsetillæg.

Tillæg, der er en fast påregnelig del af lønnen, kan ikke ydes ud over den maksimale timeløn. Dette gælder bl.a. tillæg, der ydes for alle arbejdstimer eller som faste månedlige tillæg og dermed har karakter af generelle løntillæg, der lige så godt kunne have været indregnet i lønnen.

Som eksempler på tillæg, der ikke kan ydes ud over den maksimale timeløn, kan anføres

- Månedlige tillæg til ansatte, der fast kører specialbusser.

- Tillæg til håndværkere for autorisation.

- Formandstillæg.

Endvidere kan der ikke ud over den maksimale timeløn ydes f.eks.

- Individuelle kvalifikationstillæg.

- Rådighedstillæg til jurister og økonomer m.v., der ansættes som fuldmægtig.

Ad § 11, stk. 6

Pensionsbidrag

Hvis der til ansættelsen er knyttet en pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren både den ansattes eget bidrag og arbejdsgiverbidraget, således at pensionsbidragene ikke nedsætter den maksimale timeløn. Pensionsbidragene beregnes på grundlag af den overenskomstmæssige løn, der kan være højere end den maksimale timeløn.

Ad § 11, stk. 7

Over- eller merarbejde

Der ydes ikke rådighedstillæg til jurister m.fl., jf. det ovenfor anførte. Til sådanne ansatte, der pålægges et væsentligt merarbejde, vil der kunne ydes godtgørelse for alle merarbejdstimer efter de almindelige regler herfor.

Bekendtgørelsen er i øvrigt ikke til hinder for at pålægge ansatte en konkret rådighedsvagt, f.eks. rådighedstjeneste uden for normal arbejdstid. I så fald vederlægges rådighedsvagten med de satser, der er fastsat i overenskomsten m.v.

Uenighed om fortolkning af spørgsmål om aflønning ad § 11, stk. 4 - 7 afgøres ved forhandling mellem de involverede parter og organisationerne. Kan der ikke opnås enighed, afgøres spørgsmålet ved voldgift. I øvrigt afgøres sådanne sager i mangel af andre muligheder af de almindelige domstole.

Ad § 11, stk. 9

Udstødning

Reglerne om merbeskæftigelse, jf. bekendtgørelsens §§ 25, 26, 28 og 29 er fortsat gældende.

Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Centralorganisationernes Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har den 20. december 1991 tiltrådt et protokollat af følgende indhold for så vidt angår udstødning

»Udviklingen for så vidt angår ATB-lovens og ATB-bekendtgørelsens bestemmelser om, at aflønningsformen i offentlige arbejdstilbud ikke må medføre udstødning af ordinært ansatte, jf. hermed også bestemmelserne om merbeskæftigelse m.v., følges løbende af overenskomstparterne i fællesskab. Arbejdsministeriet orienteres om de indhøstede erfaringer med henblik på den kommende revision af ATB-loven.

Overenskomstparterne følger løbende udviklingen, såvel inden for det kommunale som statens ansættelsesområde med henblik på eventuelt at yde råd og vejledning med hensyn til konkrete tvivlsspørgsmål om merbeskæftigelse.«

Ad § 18

Rimeligt arbejdstilbud

Arbejdstilbuddet skal så vidt muligt gives inden for den lediges sædvanlige arbejdsområde. Arbejdstilbuddet skal i forhold til den enkelte være rimeligt under hensyntagen til den lediges arbejds- og uddannelsesmæssige forudsætninger, afstand til bopæl samt andre personlige forhold.

1) En langtidsledig kan ikke forlange et nyt arbejdstilbud, fordi der efter hans modtagelse af et rimeligt arbejdstilbud viser sig et andet rimeligere arbejdstilbud.

2) Indlagt undervisning indgår i arbejdsmarkedsnævnenes vurdering af, om et arbejdstilbud er rimeligt.

3) Nedenfor gives eksempler på arbejdstilbud, der antages ikke at være rimelige

a. Tandlæge placeret ved værkstedsarbejde.

b. Uddannet husholdningslærer placeret som hjemmehjælper.

c. Medlem af Dansk Hortonomforening fik afgivet arbejdstilbud med opgaver som planlægning og information. Under arbejdstilbuddet blev arbejdsopgaverne ændret til vedligeholdelsesopgaver. Arbejdsmarkedsnævnet fandt, at de ændrede arbejdsopgaver ikke var velegnet til genoptræning inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde.

d. Tidligere pædagogmedhjælper har efter 1. ATB gennemført et uddannelsestilbud inden for kontor/EDB-anvendelse, og ønsker et arbejdstilbud, hvor de i uddannelsestilbuddet opnåede kvalifikationer kan anvendes. Bliver tilbudt arbejde på en daginstitution. Forelagt arbejdsmarkedsnævnet, der fandt arbejdstilbuddet urimeligt med henvisning til de opnåede nye kvalifikationer.

4) Nedenfor gives eksempler på arbejdstilbud, der kan antages at være rimelige

a. Økonom ansat i arbejdstilbud ved amtskommune. Afskediget på grund af manglende økonomkvalifikationer. Efterfølgende modtaget supplerende arbejdstilbud inden for HK-området. Arbejdsmarkedsnævnet fandt det supplerende arbejdstilbud rimeligt.

b. En ledig ønsker arbejdstilbud som ekspedient. Er uddannet kontorassistent. Bliver tilbudt arbejde som ekspedient i et byggemarked. Arbejdsmarkedsnævnet fandt arbejdstilbuddet rimeligt under henvisning til fagønsket.

c. En ledig i Jylland klager over at transporttiden til arbejde er ca. 1 time med kollektiv transport. Arbejdsmarkedsnævnet fandt, at arbejdstilbuddet var rimeligt.

d. Tidligere hjemmehjælper klager over et arbejdstilbud som rengøringsassistent. Arbejdsmarkedsnævnet fandt arbejdstilbuddet rimeligt.

Ad § 31 a

Målgrupper i den behovsorienterede indsats

Afgrænsningen af særligt udsatte grupper af ledige beror på en regional vurdering. Det er Arbejdsmarkedsnævnet, som fastsætter hvilke grupper af ledige, der må skønnes at være særligt udsatte.

En særligt udsat gruppe kan som anført i bekendtgørelsen være ledige, som efter de hidtil gældende regler ville have erhvervet en ret til et uddannelsestilbud, og som skønnes at have et behov. Denne gruppe bør prioriteres højt i den behovsorienterede indsats.

I bekendtgørelsen anføres yderligere følgende grupper

- ledige der har afsluttet 2. arbejdstilbud,

- ledige med en svag uddannelsesmæssig baggrund og ledige med en kompetencegivende uddannelse, der regionalt skønnes at have stor risiko for langtidsledighed.

Andre særligt udsatte grupper kan f.eks. være

- ledige, der har en vis ledighedsgrad,

- ledige med en forældet uddannelse, dvs. en uddannelse, som den ledige ikke har gjort brug af inden for de seneste år på grund af arbejdsløshed, eller fordi pågældende af sygdomsbetingede årsager ikke kan arbejde indenfor faget,

- ledige flygtninge eller indvandrere med eksempelvis en udenlandsk uddannelse, der har behov for afprøvning af faglig kompetence med henblik på opnåelse af dansk uddannelsesbevis.

Ad § 31 b

Tilbudstyper

Udgangspunktet er, at viften af de indsatstyper, som regionerne kan tilbyde som led i den behovsorienterede uddannelses- og vejledningsindsats, er så bred som muligt både indholdsmæssigt og tidsmæssigt. Arbejdsformidlingen kan efter behov indgå aftale med kursusudbydere om køb af kurser eller enkeltpladser indenfor de overordnede retningslinier.

Et tilbud kan f.eks. bestå af et uddannelsesforløb, der er sammensat af et eller flere forløb, som afvikles på en eller flere uddannelsesinstitutioner, og et eller flere forløb med uddannelsespraktik, der afvikles i en eller flere virksomheder. Uddannelsespraktikkens sigte er, at den ledige kan få mulighed for at afprøve teoretisk tillærte kvalifikationer i praksis. Perioden med uddannelsespraktik kan sammenlagt højst være 3 måneder, hvor hver enkelt praktikperiode højst kan være på 1 måned.

I forbindelse med uddannelsespraktik i virksomheder påser Arbejdsformidlingen, at praktikopholdet har et reelt uddannelsesindhold og ikke får karakter af egentlig oplæring. Arbejdsformidlingen skal endvidere påse, at der er et rimeligt forhold mellem varigheden af uddannelsesforanstaltningen og varigheden af praktikopholdet.

Et tilbud kan f.eks. være

- kursus med informations- og vejledningsforhold, f.eks. inspirationskurser,

- et ophold på een daghøjskole,

- specielt vejledningsinitiativ,

- deltagelse i en jobklub, jobsøgningskursus eller et andet selvaktiverende forløb,

- andre kursustyper, f.eks. EI-kurser og LAMU-kurser,

- kvalificerende standardkurser, f.eks. truckcertifikat, EDB-grundkursus og serveringskursus,

- de ordinære uddannelser.

Der bør som udgangspunkt arbejdes med en bred vifte af foranstaltninger såsom korte og mellemlange uddannelser, længerevarende uddannelsesforløb, inspirationskurser samt kortere og længere vejledningsforløb som f.eks. EI-kurser.

Tilbuddene kan gives som sammensatte forløb, hvori der indgår såvel virksomhedsophold som skoleophold. Forløbet kan bestå af følgende elementer

- Et ophold på en privat virksomhed i højst 1 måned forud for et uddannelsesforløb, f.eks. på et AMU-center.

- Uddannelsesforløb på f.eks. et AMU-center, en teknisk skole eller en handelsskole.

- Uddannelse i den samme private virksomhed i højst 1 måned.

Ved indgåelse af en aftale mellem Arbejdsformidlingen, en eller flere virksomheder og en eller flere ledige, skal Arbejdsformidlingen være opmærksom på, at der kan og bør stilles betingelser om fortsat ansættelse efter et sådant sammensat forløb.

Den fleksible anvendelse af de uddannelsesmæssige foranstaltninger giver endvidere i vid udstrækning mulighed for kombination med de aktiveringsforanstaltninger, som de ledige har ret til, såsom iværksætterydelsen og arbejdstilbuddet, herunder det selvfundne arbejdstilbud. Der vil således eksempelvis kunne tilbydes erhvervsintroducerende vejlednings- og uddannelsesforløb af kortere eller længere varighed forud for start af egen virksomhed med iværksætterydelse eller forud for start af et arbejdstilbud. Ligeledes er der mulighed for at give uddannelsesmæssig opfølgning på et arbejdstilbud.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af et behovsorienteret tilbud skal Arbejdsformidlingen tage højde for de aktiveringstilbud, som den enkelte ledige har ret til, på en sådan måde, at de behovsorienterede tilbud så vidt muligt kun gives som supplement til eller udfyldning af den ordinære aktiveringsindsats. Den behovsorienterede indsats skal således være sekundær i forhold til de aktiveringstilbud, som den ledige har ret til. Tilbud efter den behovsorienterede indsats ændrer ikke på den lediges ret til de øvrige aktiveringstilbud, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Dette betyder, at ledige, der opfylder de almindelige betingelser og påbegynder tilbud, der falder indenfor den ordinære aktiveringsindsats, ikke belaster bevillingen til den behovsorienterede indsats.

Ved afgivelse af behovsorienterede tilbud er det en forudsætning, at der anvendes midler fra den dertil afsatte bevilling.

Det er således ikke muligt, at ledige kan deltage i selvfunden ordinær uddannelse med uddannelsesydelse under henvisning til den behovsorienterede uddannelsesindsats, med mindre Arbejdsformidlingen har købt uddannelsespladsen som et led i den behovsorienterede indsats. Uddannelsespladsen skal fuldt ud betales ved midler fra bevillingen til en indsats over for særligt udsatte grupper.

Ad § 31 c

Perioden med uddannelsesydelse

Perioden med et tilbud om uddannelse eller vejledning betragtes som ledighed i relation til reglerne om dagpengeret i arbejdsløshedsforsikringsloven. Den ledige skal i perioden ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ad § 31 e

Aftale

Inden et tilbud om uddannelse eller vejledning påbegyndes skal den ledige og Arbejdsformidlingen indgå en skriftlig aftale om tilbuddet.

Aftalen bør som minimum omfatte oplysninger om

- hvilken type tilbud (tilbuddets navn),

- tilbuddets indhold og varighed,

- at der udbetales en uddannelsesydelse, herunder dennes størrelse, i tilbudsperioden,

- den ledige eller Arbejdsformidlingen sørger for ansøgning om optagelse på en uddannelse, hvis dette er påkrævet,

- at den ledige har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen, hvis den ledige senere måtte ønske at ophøre i tilbudet i utide,

- at den ledige med sin underskrift bemyndiger Arbejdsformidlingen til at afmelde pågældende som ledig og til at anmode a-kassen om i tilbudsperioden at ændre udbetalingen af dagpenge til uddannelsesydelse samt at anmode a-kassen om at stoppe for udbetaling af ydelsen enten ved tilbudsperiodens udløb, eller hvis den ledige ophører i tilbuddet i utide.

Den ledige skal derfor ikke ansøge om uddannelsesydelsen.

I Arbejdsformidlingens vejledning den ledige, bør der gøres opmærksom på, at ledige skal tilmelde sig Arbejdsformidlingen igen, hvis de fortsat er ledige og ønsker dagpenge, når det behovsorienterede tilbud er afsluttet.

Ad § 31 f

Udbetaling

Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesydelsen i overensstemmelse med reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.

For så vidt angår udbetaling af uddannelsesydelsen samt fradrag m.v. henvises til bekendtgørelsens almindelige regler herom.

Afgørelser om uddannelsesydelsen, som a-kassen træffer i forhold til et medlem, kan af medlemmet indbringes efter reglerne om ankeadgang i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Ad § 31 g

Afslag på tilbud m.v.

Efter Arbejdsformidlingen f.eks. har indberettet en ledigs afslag på et behovsorienteret tilbud til a-kassen, foretager a-kassen en samlet vurdering af den lediges rådighed efter gældende regler jvf. arbejdsløshedsforsikringsloven.

Ad § 31 h

Klage

Hvis den ledige får medhold i klagesagen, bør Arbejdsformidlingen tilstræbe at give den ledige et nyt tilbud.

Afgørelsen truffet af a-kassen kan indbringes efter reglerne om ankeadgang i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 4. marts 1993

Erik Stig Jørgensen

/ Lis Gamborg

Ingen