Cirkulære om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag

Kapitel 1 Lovforslag

Kapitel 1

Lovforslag

§ 1. Lovforslagets bemærkninger bør udformes således, at de over for Folketingets medlemmer og offentligheden uddyber lovforslagets indhold og giver et fyldestgørende grundlag for vurdering af forslagets begrundelse og forventede virkninger.

Stk. 2. Der bør endvidere ved udarbejdelsen af bemærkningerne tages hensyn til, at de kan forventes at få betydning for de myndigheder, der skal administrere loven eller medvirke herved, og for domstolene.

§ 1. I bemærkninger til lovforslag, der indeholder bestemmelser som ændrer, ophæver eller afløser en gældende lov, bør tidligere ændringslove til denne lov angives. Er der udstedt en lovbekendtgørelse af loven, vil det dog være tilstrækkeligt at angive de ændringslove, der er gennemført efter lovbekendtgørelsen, samt sådanne tidligere ændringslove, som har særlig betydning for bedømmelsen af lovforslaget.

Stk. 2. For den oprindelige lov og for alle tidligere ændringslove, der har særlig betydning for lovforslagets bedømmelse, bør i almindelighed angives spaltehenvisninger til Folketingstidende (Rigsdagstidende) om disse loves behandling i Folketinget (Rigsdagen). Henvisningerne bør omfatte såvel Folketingets (og Landstingets) forhandlinger som tillæg A, B og C.

Stk. 3. Angår et lovforslag i øvrigt spørgsmål, der tidligere har været behandlet i Folketinget, f.eks. under behandlingen af andre lovforslag, herunder finansloven, under åbningsdebat eller i forbindelse med spørgsmål eller forespørgsler, vil der jævnligt være grund til at henvise til Folketingstidende herom.

Kapitel 2 Andre regeringsforslag

Kapitel 2

Andre regeringsforslag

§ 2. Bemærkningerne bør indeholde et skøn over de statsfinansielle konsekvenser, som lovforslagets gennemførelse vil medføre dels i det finansår, hvor loven skal træde i kraft, dels i de nærmest følgende finansår.

Stk. 2. Hvis det er muligt, bør bemærkningerne tillige indeholde en vurdering af forslagets eventuelle finansielle konsekvenser for kommunerne.

§ 2. I forslag til ændringslove bør der i almindelighed i et bilag optages paralleltekster, således at der i sidens venstre spalte citeres indholdet af de bestemmelser, der foreslås ændret, og i højre spalte anføres de foreslåede ændringer.

Stk. 2. I forslag til love, der indeholder bestemmelser, som ophæver eller afløser en gældende lov, bør denne, eventuelt sammen med lovforslaget i en paralleltekst, optages som bilag, medmindre dette på grund af lovens omfang skønnes at ville medføre uforholdsmæssige trykningsudgifter.

Stk. 3. Nedsættes der et folketingsudvalg til behandling af et lovforslag, der indeholder bestemmelser, som ændrer, ophæver eller afløser en gældende lov, og er denne lov ikke optaget som bilag til forslaget, bør særtryk af loven så vidt muligt sendes til udvalget straks efter dets nedsættelse.

Kapitel 3 Ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 3

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 3. Bemærkningerne bør så vidt muligt indeholde et skøn over forslagets konsekvenser for den statslige administration. Det bør herunder navnlig oplyses, om det vil blive nødvendigt at oprette nye administrative organer eller at udvide bestående organer væsentligt. Er dette tilfældet, bør der gives et skøn over de forventede merudgifter til administration, herunder til personale og lokaler.

Stk. 2. Hvis det er muligt, bør der tillige gives et skøn over, hvilke administrative konsekvenser lovforslaget vil medføre for kommuner og andre lokale forvaltningsorganer. Vil sådanne administrative ændringer medføre udgifter for staten, bør der, hvis størrelsen heraf allerede kan anslås, gives særskilt oplysning herom.

§ 3. I bemærkningerne til forslag til ændringslove vil det ofte være påkrævet at give en kort, almindelig fremstilling af den gældende ordning på det pågældende område for at klargøre den sammenhæng, hvori ændringsforslaget skal vurderes.

§ 4. Når lovforslaget indeholder bestemmelser, der giver andre centrale organer end ministerierne kompetence til at træffe endelige administrative afgørelser, herunder afgørelser om fordelingen af bevilgede midler, bør bemærkningerne følge de i stk. 2-4 nævnte retningslinier.

Stk. 2. Der bør nøje redegøres for de hensyn, der ligger til grund for den foreslåede kompetencefastsættelse.

Stk. 3. Redegørelsen bør tillige indeholde en oversigt over den påtænkte kompetence- og arbejdsdeling mellem ministeriet og det pågældende centrale organ, herunder hvilke beføjelser, der fortsat vil tilkomme ministeren, samt i hvilket omfang der vil ske endelig overførelse af dispositionsret over bevilgede midler.

Stk. 4. Ved revision af gældende lovgivning, hvor tilsvarende kompetenceordninger ønskes opretholdt, skal der tillige redegøres for indvundne erfaringer med den pågældende ordning.

§ 4. I forslag til love om gennemførelse af traktater bør traktatteksten i almindelighed optages som bilag. Er dansk ikke et autentisk traktatsprog, bør en dansk oversættelse optages parallelt med traktatens autentiske ordlyd.

§ 5. Såfremt lovforslaget må antages at ville medføre begrænsning eller udvidelse af de krav, der stilles til erhvervslivet eller private personer i forbindelse med administrationen af den pågældende lovgivning, bør der i bemærkningerne redegøres nærmere herfor.

§ 5. Hvis der i lovforslaget eller dets bemærkninger henvises til bestemmelser i andre love eller i administrative forskrifter, skal bemærkningerne indeholde citat af bestemmelserne eller de oplysninger om deres indhold, som er nødvendige for forståelsen af lovforslagets indhold og bemærkninger.

II. Bemærkningernes tekniske udformning

§ 6. Bemærkningerne bør indeholde en erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering, hvis forslaget efter det enkelte ressortministeriums begrundede vurdering skønnes at ville have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Stk. 2. Konsekvensvurderingen efter stk. 1 bør som minimum belyse lovforslagets umiddelbare virkning for omkostningerne i erhvervslivet.

Stk. 3. Konsekvensvurderingen efter stk. 1 bør ske i den udstrækning, de administrative og datamæssige hensyn tillader det, og tilrettelægges på en sådan måde, at hensynet til en smidig lovgivningsproces fortsat varetages og sådan, at der ikke som følge heraf opbygges nye administrative enheder.

§ 6. Det bør tilstræbes at give bemærkningerne den sproglige og systematiske form, som er bedst egnet til at lette tilegnelsen af deres indhold. En fremstillingsform, der medfører, at forståelsen af bemærkningerne forudsætter en speciel faglig viden, bør søges undgået.

§ 7. Bemærkningerne bør indeholde en miljømæssig konsekvensvurdering, hvis forslaget ud fra det enkelte ressortministeriums begrundede vurdering skønnes at ville have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Stk. 2. Konsekvensvurderingen efter stk. 1 kan belyse lovforslagets mulige virkninger på sundhed og sikkerhed, flora og fauna, jordbund, vand, luft, klima og landskab.

Stk. 3. Konsekvensvurderingen efter stk. 1 bør ske i den udstrækning, de administrative og datamæssige hensyn tillader det, og tilrettelægges på en sådan måde, at hensynet til en smidig lovgivningsproces fortsat varetages og sådan, at der ikke som følge heraf opbygges nye administrative enheder.

§ 7. Bemærkningerne bør i almindelighed opdeles i to hovedafsnit: »Almindelige bemærkninger« og »Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser«.

§ 8. Såfremt der under behandlingen af et i Folketinget fremsat lovforslag af regeringen fremsættes ændringsforslag, bør der så vidt muligt i forbindelse hermed gives oplysninger af den art, som er omtalt i §§ 2-7.

§ 8. I afsnittet »Almindelige bemærkninger« bør redegøres for hovedpunkterne i lovforslaget, grunden til dets fremsættelse og hovedlinierne i lovforberedelsen (udvalgsbehandling, indstillinger for myndigheder, organisationer m.v.).

Stk. 2. Det vil i almindelighed være mest hensigtsmæssigt, at de oplysninger, der omtales i cirkulærets §§ 2-7 og § 9, og i denne vejlednings §§ 1 og 3, gives under »Almindelige bemærkninger«.

§ 9. Er der som grundlag for lovforslaget foretaget undersøgelse, herunder undersøgelse af administrativ praksis, statistiske bearbejdelser, erhvervsøkonomiske og/eller miljømæssige beregninger m.v., som er af betydning for vurdering af lovforslagets begrundelse og virkninger, bør der redegøres for undersøgelserne i bemærkningerne eller i bilag til forslaget.

Stk. 2. Bemærkningerne bør angive de myndigheder, organisationer m.v., der har afgivet udtalelser til brug ved lovforberedelsen. Er sådanne udtalelser af en særlig betydning for vurdering af lovforslaget, bør de i almindelighed optages som bilag til forslaget.

Stk. 3. Såfremt forslaget bygger på en udvalgskommissionsbetænkning eller lignende, bør denne senest samtidig med lovforslagets fremsættelse sendes til det pågældende Folketingsudvalg i 60 eksemplarer samt i 25 eksemplarer til fremlæggelse. Hvis det i helt særlige tilfælde skønnes påkrævet, kan det enkelte ministerium herudover vælge at fremsende materialet til Folketinget i 250 eksemplarer til omdeling til samtlige medlemmer af Folketinget.

§ 9. I afsnittet »Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser« bør bemærkningerne i den typografiske opstilling knyttes til de enkelte kapitler og paragraffer. Ofte bør der også knyttes bemærkninger til de enkelte stykker i en paragraf og til eventuelle numre inden for stykkerne. Det vil jævnligt være hensigtsmæssigt at knytte visse fællesbemærkninger til de enkelte paragraffer, og på tilsvarende måde at knytte fællesbemærkninger til en paragraf, før bemærkningerne til paragraffens enkelte stykker anføres.

§ 10. Såfremt der ved lovforslaget skabes hjemmel for opkrævning af gebyrer m.v., er udgangspunktet, at gebyret skal dække de modsvarende omkostninger. Tilsigtes en lavere dækningsgrad, bør der redegøres herfor i lovbemærkningerne.

Stk. 2. Afgifter af skattemæssig karakter kan kun fastsættes ved lov, d.v.s. beløb eller beregningsmåde skal fremgå af loven. Tilsvarende gælder for gebyrer m.v., der fastsættes således, at provenuet må forventes at ville overstige omkostningerne.

§ 10. Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser bør i almindelighed indeholde oplysninger om indholdet af de hidtil gældende regler om det pågældende spørgsmål, om de ændringer heri, lovforslaget vil medføre, samt om begrundelsen herfor og eventuelt i denne forbindelse en bedømmelse af, hvilke virkninger den foreslåede ændring kan forventes at få. Bemærkninger, der alene refererer indholdet af den foreslåede bestemmelse, må således anses for utilstrækkelige.

§ 11. Med hensyn til oplysninger i bemærkningerne om indholdet af gældende lovbestemmelser m.v., herunder om disses optagelse som bilag til lovforslaget, og med hensyn til bemærkningernes tekniske udformning bør den vejledning, der indeholdes i cirkulærets bilag, følges.

§ 11. Bygger lovforslaget på et lovudkast i en udvalgs- eller kommissionsbetænkning, og er der ingen væsentlig forskel mellem lovforslaget og betænkningens udkast, vil bemærkningerne ofte helt eller delvis kunne erstattes med en henvisning til betænkningen, for så vidt bemærkningerne til dennes lovudkast er udformet efter retningslinierne i dette cirkulære.

Stk. 2. Der bør dog i sådanne tilfælde redegøres for og gøres bemærkninger til de punkter, på hvilke lovforslaget afviger fra betænkningens udkast. Er der sket en forskydning af paragrafnumre, bør der gives oplysning herom.

§ 12. Andre regeringsforslag i form af redegørelser efter § 19, stk. 4 i forretningsorden for Folketinget, samt investeringsprogrammer o.l., der forelægges Folketinget, bør så vidt muligt ledsages af skøn og vurdering, som anført ovenfor i §§ 2, 3, 6 og 7.

§ 12. I bemærkningerne til lovforslag, der genfremsættes, bør anføres spaltehenvisninger til Folketingstidende om forslagets tidligere fremsættelse og behandling. Eventuelle afvigelser i forhold til det tidligere forslag bør fremhæves under lovforslagets almindelige bemærkninger. Er afvigelserne af mere omfattende karakter, bør lovforslaget forsynes med nye fuldstændige bemærkninger.

§ 13. Cirkulæret gælder for lovforslag og andre regeringsforslag, der fremsættes efter den 1. oktober 1993.

§ 14. Statsministeriets cirkulære om bemærkninger til lovforslag af 16. september 1966 og Statsministeriets cirkulæreskrivelse om bemærkninger til lovforslag, nr. 43 af 9. marts 1976, ophæves med virkning fra den 1. oktober 1993.

Statsministeriet, den 26. februar 1993

Poul Nyrup Rasmussen

/ Henning Lund-Sørensen

Bilag

Vejledning for den nærmere udformning af bemærkninger til lovforslag

I. Oplysninger om

indholdet af lovbestemmelser m.v.

Cirkulære om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag

Det henstilles, at de nedenfor anførte retningslinier følges ved

udarbejdelsen af bemærkninger til lovforslag og andre

regeringsforslag.

Ingen