Vejledning til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 74. af 17. februar 1993 om udbetaling af genoptræningsstøtte til ledige ansat i private virksomheder
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 74. af 17. februar 1993 om udbetaling af genoptræningsstøtte til ledige ansat i private virksomheder
Ad §§ 3, 4, 7 og 8
Støtte kan ikke udbetales for timer, for hvilke der ikke er udført arbejde, f.eks. ved udbetaling af erstatning for manglende opsigelsesvarsel. Der vil således heller ikke kunne ydes refusion fra staten til Lønmodtagernes Garantifond i tilfælde af konkurs, når der ikke er udført arbejde under en arbejdstilbudsperiode.
Overarbejde
Genoptræningsstøtte kan gives for overarbejde, som en langtidsledig har i en bestemt periode, hvis arbejdet inden for branchen er naturligt og sædvanligt, og hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, f.eks. i form af lønsedler, at virksomhedens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde.
Modregning i støtte
Skattemyndighedernes krav på skatterestancer kan i konkurs modregnes i en arbejdsgivers krav på genoptræningsstøtte.
ad § 4, stk. 3
Hvis Arbejdsformidlingen modtager afregningsopgørelsen efter den 15. i måneden efter et givet kvartal, skal Arbejdsformidlingen behandle den så hurtigt som muligt.
ad § 7, stk. 2 og § 8, stk. 2
3. rate udbetales 6 måneder efter 1. udbetaling. Udbetalingen foregår automatisk fra Arbejdsformidlingen til arbejdsgiveren. Arbejdsformidlingen skal dog kontrollere, at arbejdstilbuddet ikke er afbrudt i utide.
ad § 9
Arbejdsforholdet kan principielt ikke bringes til ophør i 9 måneders perioden. Hvis arbejdsforholdet alligevel ophører inden periodens udløb, skal genoptræningsstøtten til arbejdsgiveren udgøre forholdet mellem det antal måneder, den ledige har været ansat og 9 måneders perioden.
Eksempel
Hvis den ledige har været ansat i 4 måneder ud af de 9 måneder, skal genoptræningsstøtten til arbejdsgiveren udgøre 4/9 af den samlede støtte, som arbejdsgiveren ellers skulle have modtaget.
ad § 12
Ved nødvendige oplysninger forstås, at Arbejdsformidlingen f.eks. kan kræve, at arbejdsgiveren indsender dokumentation for udførte arbejdstimer i form af lønsedler.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 17. februar 1993
Erik Stig Jørgensen
/ Lis Gamborg