Cirkulære om vejregler for afmærkning på kørebanen

Kapitel 1

Længdeafmærkning

Kapitel 1

Længdeafmærkning

Dobbelt stopsigt

§ 1. Afmærkning på kørebanen skal udføres med de dimensioner, der er angivet i hæftet om dimensioner i tabel 1 og 2, samt med den udformning, der fremgår af hæftet om dimensioner.

Stk. 2. Afvigelser fra de angivne dimensioner kan tillades, såfremt de ligger inden for720 pct. af de angivne talstørrelser. Ved afmærkning i vejkryds kan dimensionerne dog tilpasses efter forholdene. Forholdet mellem længden af streg og mellemrum for linjerne: Vognbane, varslingslinje, punkteret kantlinje, punkteret linje til opdeling af stier, afslutning af svingbane og cykelfelt må ikke afvige med mere end710 pct.

Kapitel 2

Tværafmærkning

Kapitel 2

Tværafmærkning

Fodgængerfelter

§ 2. Afmærkning, der er blevet vildledende, skal fjernes eller ændres hurtigst muligt.

Kapitel 3

Afmærkning for standsning og parkering

Kapitel 3

Afmærkning for standsning og parkering

T 33 Parkeringsbås

§ 3. Længden af dobbelt stopsigt ved forskellige hastigheder fastsættes således

------------------------------------------------

tilladt hastighed km/t 2 gange stopsigt m

------------------------------------------------

90 290 80 240 70 190 60 150 50 110 40 80 30 50

------------------------------------------------

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

Cirkulæret træder i kraft den 1. marts 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 91 af 2. juli 1984 om vejregler for afmærkning på kørebanen.

Trakfikministeriet, den 10. februar 1993

Helge Mortensen

/ Leif Larsen

§ 4. Spærrelinje, der anvendes ved bakke eller vejkurve, hvor oversigten er begrænset, skal have en længde af mindst 50 m. Hvis oversigten er begrænset på en strækning med længden 20 m eller derunder, udelades spærrelinjen. Hvis denne længde er mellem 20 m og 50 m, forlænges spærrelinjen bagud, således at dens længde bliver 50.

Midtlinjer

Omfang af midtlinjer

§ 5. Midtlinje skal anvendes på hovedlandeveje og landeveje uden for tættere bebygget område, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,75 m kan etableres, medmindre vejen afmærkes som tresporet med delelinjer.

Stk. 2. Midtlinje skal anvendes uanset vognbanebredden på alle hovedlandeveje, landeveje og vigtigere kommuneveje, hvor oversigten er begrænset, samt foran heller og faste genstande.

Stk. 3. Midtlinje skal anvendes på alle veje, hvor der er overhalingsforbud angivet med tavle C 51

Stk. 4. Midtlinje skal anvendes på alle veje foran stop- eller vigelinje samt foran fodgængerfelt, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,75 m kan etableres.

Udførelse af midtlinje

§ 6. Midtlinje skal udføres som vognbanelinje, hvor ikke anden længdeafmærkning er foreskrevet i det følgende.

Stk. 2. Midtlinje kan dog udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade, hvor antallet af vognbaner formindskes eller forøges, eller hvor bredden af disse reduceres. Spærrelinjens længde er en funktion af den tilladte hastighed og breddereduktionen.

Stk. 3. Midtlinje bør uden for bymæssige områder udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før fodgængerfelt og inden for tættere bebygget område udføres på en strækning af 50 m før fodgængerfelt. Dette gælder dog ikke, hvor der i øvrigt er spærrelinje på strækningen.

§ 7. Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade i følgende tilfælde

a) På strækninger, hvor oversigten er begrænset. På tosporede veje med kørebanebredde mindre end 5,60 m kan midtlinjen dog udføres som enkelt varslingslinje. På tosporede veje inden for tættere bebygget områder kan midtlinjen uanset vognbanebredden udføres som enkelt varslingslinje på strækninger med mange ind- og udkørsler.

b) På strækninger, hvor der er overhalingsforbud angivet med tavle C 51.

c) På strækninger før stop- eller vigelinje, også hvor der er kort midterhelle ved stop- eller vigelinjen. Spærrelinjen eller spærrefladen udføres på en strækning af mindst 22,5 m - i tættere bebyggede områder mindst 11,25 m - før stop- eller vigelinjen. Før stoplinje ved jernbaneoverskæringer skal spærrelinjen dog være mindst 50 m og fortsættes over sporene.

d) På strækninger svarende til stopsigt ved den tilladte hastighed foran heller og faste genstande eller i spærrefladeanlæg før venstresvingsbanens begyndelse. Såfremt der er to vognbaner for færdselsretningen forbi midterhelle eller spærreflade, kan spærrelinjen erstattes af varslingslinje (del af dobbeltlinje).

Ved korte heller i vejindmundinger med stop- eller vigelinje kan spærrelinjen dog gøres kortere, jfr. punkt c.

§ 8. Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade på veje med fire eller flere vognbaner.

Stk. 2. Inden for tættere bebyggede områder kan midtlinje udføres som enkelt varslingslinje på strækninger, hvor der er mange ind- og udkørsler, samt på strækninger, hvor parkering en del af tiden er tilladt i den ene eller i begge de yderste vognbaner, og denne parkering har et sådant omfang, at disse vognbaner er uanvendelige til kørsel.

Stk. 3. Midtlinjen skal udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning med længden 100 m før spærrelinje, hvor hastigheden er over 60 km/t (hastighedsklasse høj inden for tættere bebygget område), og 50 m, hvor hastigheden er mindre end eller lig med 60 km/t (hastighedsklasse middel inden for tættere bebygget område). Ved spærrelinje før stop- eller vigelinje på mindre betydende veje kan denne længde dog nedsættes til minimum 30 m og inden for tættere bebygget område helt udelades.

Delelinjer

Omfang af delelinjer

§ 9. Delelinjer skal anvendes på tresporede veje samt på motorveje.

Udførelse af delelinjer

§ 10. Delelinjer skal udføres som vognbanelinjer. Før stop eller vigelinje erstattes den af mindst 15 m spærrelinje (enkeltlinje) forvarslet med mindst 15 m varslingslinje (enkeltlinje). Inden for tættere bebygget område kan længderne af spærrelinje og varslingslinje nedsættes til mindst 10 m.

Stk. 2. Foran faste genstande på kørebanen udføres delelinjen som spærreflade forvarslet med 100 m varslingslinje, hvor hastigheden er større end 60 km/t (hastighedsklasse høj inden for tættere bebygget område) og 50 m varslingslinje, hvor hastigheden er mindre end eller lig med 60 km/t (hastighedsklasse middel inden for tættere bebygget område).

Kantlinje

Omfang af kantlinjer

§ 11. Kantlinje skal anvendes til at adskille en almindelig vognbane fra en særlig bane (ren svingbane, krybespor, parkeringsbane. buslomme, busbane, nødspor og cykelbane).

§ 12. I vejkryds, der ikke er signalregulerede, skal kantlinjen for den mindre betydende vej afbrydes i krydset. I signalregulerede kryds anvendes kantlinje efter forholdene.

Udførelse af kantlinjer

§ 13. Kantlinje skal udføres ubrudt ved rabatter, nødspor, busbaner og cykelbaner.

Stk. 2. Kantlinjer kan dog udføres punkteret ved ind- og udkørsler og bør udføres punkteret ved vigtigere ind- og udkørsler.

§ 14. Kantlinje skal udføres punkteret, hvor de kørende skal kunne passere linjen med andet formål end standsning eller parkering.

Stk. 2. Kantlinje skal udføres punkteret ved rene svingbaner, krybespor, buslommmer samt i vejkryds. Kantlinje kan dog udføres ubrudt ved den sidste del af rene svingbaner.

§ 15. Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres smal, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er mindre end eller lig med 0,8 m, og bred, når denne afstand er større end eller lig med 0,9 m.

Stk. 2. På motorveje udføres kantlinie dog altid bred.

§ 16. Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbanens højre side, skal udføres bred, hvor cyklister og knallertkørere fra cykelsti, cykelbane, bred kantbane eller højresvingsbane langs den mere betydende vej passerer vejudmundingen på arealet til højre for kantlinjen.

Stk. 2. I øvrige tilfælde udføres kantlinjen smal. Kantlinjen kan dog i alle tilfælde udføres bred, hvis det er nødvendigt for at fremhæve en særlig linjeføring i kryds.

§ 17. Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbaners venstre side mod venstresvingsareal, udføres bred og i forlængelse af den brede kantlinje, som afgrænser venstresvingbanen.

§ 18. Kantlinje, som adskiller almindelige vognbaner fra særlige baner, skal udføres bred.

§ 19. Fodgængerfelt i kryds udføres således, at bredden af feltet normalt er 3 m og minimum 2,5 m.

Stk. 2. Fodgængerfelter bør udføres bredere end angivet i stk. 1, såfremt antallet af fodgængere, der benytter feltet, er betydeligt.

§ 20. Fritliggende fodgængerfelt udføres i mindst 4 m bredde.

§ 21. T 33 »Parkeringsbås« udføres med dimensioner som vist i vejreglerne for Byernes trafikarealer, hæfte 9.

§ 22. Hvor parkeringsareal langs vej ønskes særlig adskilt fra de almindelige vognbaner, udføres begrænsningslinjen som en bred punkteret kantlinje (2 m - 2 m - 0,3 m) eller bred ubrudt kantlinje.

Cirkulære om vejregler for afmærkning på kørebanen

Indledning

Hermed udsendes vejregler for afmærkning på kørebanen.

Vejreglerne er udarbejdet i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 430 af 31. maj 1991), § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 431 af 31. maj 1991) og i medfør af færdselsloven § 95, stk. 4.

I vejreglerne indgår en revision af de bestemmelser, der er fastsat i Trafikministeriets cirkulære af 2. juli 1984, som ophæves hermed.

På private fællesveje omfattet af privatvejslovens afsnit II bør tilladelse til etablering af afmærkning på kørebanen kun gives på betingelse af, at afmærkningen etableres i overensstemmelse med vejreglerne.

Vejreglerne, der er udarbejdet af vejregeludvalget, indeholder regler af teknisk karakter om udformning og placering af afmærkning på kørebanen. Reglerne supplerer således bestemmelserne i bekendtgørelse om vejafmærkning af 24. juni 1992 og cirkulære af 24. juni 1992 om vejafmærkning for så vidt angår disses bestemmelser om afmærkning på kørebanen.

For overskuelighedens skyld medtager vejreglen tekstafsnit fra bekendtgørelse og cirkulære om vejafmærkning. Vejreglens tekst er endvidere anskueliggjort i et eksempelhæfte.

Der er ved reglernes udarbejdelse lagt vægt på, at reglerne skal kunne danne grundlag for etablering af en ensartet afmærkning på kørebanen.

Vejreglerne indeholder derfor bestemmelser, der er bindende for vejbestyrelserne. De bindende regler kan kun fraviges efter forud indhentet tilladelse fra Trafikministeren. Ansøgning herom bør ledsages af udtalelse fra politiet.

Vejreglen indeholder endvidere retningslinjer og vejledninger. Disse bestemmelser kan fraviges af vejbestyrelserne.

Yderligere eksemplarer af vejreglerne kan fås ved henvendelse til Vejregelsekretariatet, Lyngbyvej 17, 2100 København S. tlf. 31 18 62 66.

Følgende bestemmelser er bindende for vejbestyrelserne

Almindelige bestemmelser

Ingen