Vejledning om dispensation for brug af sikkerhedssele (Til landets læger)

Bilag 1

LÆGEATTEST

godkendt af Sundhedsstyrelsen

Undertegnede læge attesterer, at der - jf. Sundhedsstyrelsens vejledning af 4. januar 1993 - foreligger alvorlige lægelige grunde for fritagelse fra bestemmelserne i færdselsloven om tvungen brug af sikkerhedssele under kørslen.

for CPR-nr. --------------------------------------------------------------------- Bopæl: --------------------------------------------------------------------- som er/ikke er mig tidligere bekendt, og som den / 19 erundersøgt af mig. i tidsrummet / - / Attesten er gyldig indtil videre d. / 19 --------------------------------------------------------------------- sted dato (Lægens underskrift og stempel) SKAL MEDBRINGES UNDER KØRSEL OG PÅ FORLANGENDE FOREVISES FOR POLITIET

Vejledning om dispensation for brug af sikkerhedssele

(Til landets læger)

1. Indledning

Ved en ændring af færdselslovens § 80 er der sket en udvidelse af personkredsen, der er pligtige til at benytte sikkerhedssele, idet bagsædepassagerer og børn over 3 år herefter også skal anvende sikkerhedssele. Børn i alderen 3-7 år kan i stedet benytte barnestol. For så vidt angår børn under 3 år henvises til Justitsministeriets bekendtgørelse af 9. december 1992 om brug af sikkerhedsseler mv.

Justitsministeriet har ved ovennævnte bekendtgørelse fastsat bestemmelser om fritagelse for pligten til at anvende sikkerhedssele. I medfør af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, fastsætter Sundhedsstyrelsen efter samråd med Justitsministeriet retningslinier for dispensation motiveret af alvorlige lægelige årsager.

Det fremgår af lovens forarbejder, at man på baggrund af Færdselssikkerhedskommissionens betænkning, har ønsket at styrke brugen af sikkerhedssele, og dispensation på grund af lægelige forhold skal derfor gives under hensyn til lovens formål. Det må derfor ved afgørelsen af grundlaget for dispensation nøje afvejes, om de gener, der anføres, er så alvorlige, at de kan opveje den risiko for skader på fører og passager, som en dispensation fra lovens påbud om selebrug kan medføre.

2. Fremgangsmåden

2.1 Dispensation meddeles af en læge

Dispensation meddeles af en læge, normalt den pågældendes egen læge eller en speciallæge. Finder lægen, at der er tvivl om, hvorvidt den helbredsmæssige mangel er tilstrækkelig til at imødekomme en dispensationsanmodning kan lægen forelægge spørgsmålet for embedslægeinstitutionen.

2.2 Begrænset periode eller »indtil videre«

Såfremt de helbredsmæssige årsager, der begrunder fritagelsen, har forbigående karakter, udstedes attesten for en begrænset periode. Attesten kan desuden udstedes »indtil videre«. Der er således også i disse tilfælde, hvor der eventuelt sker ændringer i en mere stationær tilstand, mulighed for at revidere berettigelsen for fritagelsen.

2.3 Attesten

Lægen udfylder ved dispensation en attest i to eksemplarer. Det ene udleveres til den pågældende, der er forpligtet til at medbringe attesten under kørsel. Det andet eksemplar er attestudstedende læges kopi.

2.4 Information om eventuel anvendelse af hoftesele

I en række tilfælde vil en hoftesele virke skadesbegrænsende i forhold til ikke at anvende sele. En hoftesele vil med fordel kunne anvendes af personer, der efter denne vejledning vil kunne fritages for anvendelse af sikkerhedssele. Dette vil være gældende for en del af de personer, der er omfattet af vejledningens pkt. 3.3, 3.7, 3.8 og evt. 3.9. Ansøgere bør orienteres om denne mulighed og tilrådes at anvende hoftesele.

3. Helbredsforhold, der kan danne grundlag

for dispensation

3.1 Unormale overekstremiteter eller andre fysiske handicap

Unormale overekstremiteter eller andre fysiske handicap kan være dispensationsgrundlag, såfremt de medfører vanskelighed ved at fastgøre eller løsne selen eller bevirker, at køretøjet ikke kan betjenes på forsvarlig måde, hvis selen benyttes. I tvivlstilfælde bør den stedlige bilinspektør medvirke ved vurderingen. Lammelse af eller mangel af begge underekstremiteter udelukker dispensation for seleanvendelse.

3.2 Thorax-deformiteter

Thorax-deformiteter er kun i undtagelsestilfælde og efter nærmere vurdering dispensationsgrund.

3.3 Columna-deformiteter

Columna-deformiteter kan medføre dispensation, hvis deformiteten har en sådan karakter eller grad, at den hindrer selens rette anbringelse eller funktion.

3.4 Rygsvagheder

Rygsvagheder i almindelighed kan ikke medføre dispensation.

3.5 Graviditet

Graviditet er ikke i almindelighed dispensationsgrund. Det er derimod vigtigt, at den gravide instrueres af lægen i korrekt anbringelse af selen, således at denne ved en pludselig påvirkning kommer til at hvile mod spinae iliacae ant. sup., og den diagonale del krydser thorax' forflade uden at trykke på abdomens forside. Vejledning i selens korrekte anbringelse gives bedst af lægen ved de sædvanlige svangerskabsundersøgelser.

3.6 Patienter med colostomi- eller ileostomipose

Patienter med colostomi- eller ileostomipose vil i almindelighed uden større gener kunne anvende sele, især rullesele. Der kan være tilfælde, hvor ikke-rulleseler vil være besværlige at regulere i vidde, især hos kortlivede og overvægtige personer, hvor selen vil virke generende, når posen er fyldt med tarmindhold eller luft. Sådanne patienter bør derfor kunne opnå dispensation.

3.7 Organisk nervesygdom

Tilstedeværelse af en organisk nervesygdom udelukker i visse tilfælde anvendelse af selen. Lægen bør derfor attestere tilstedeværelsen af sygdommen, såfremt den efter hans opfattelse motiverer, at der kan dispenseres fra tvungen brug af sele. Spørgsmålet bør evt. forelægges bilinspektøren med henblik på en vurdering af ansøgerens faktiske mulighed for at betjene køretøjet.

3.8 Pace-maker

Patienter med pace-maker kan opnå dispensation, såfremt det overfor lægen godtgøres, at selen er til gene.

3.9 Psykiske tilstande mv.

Dispensation på grund af psykiske tilstande, hovedsagelig neuroser med klaustrofobiske symptomer, kan kun ske i tilfælde, hvor symptomerne er udtalte, således hvor tilstanden i forvejen er lægen bekendt, fx. har medført undladelse af brug af elevator, eller tilstanden har givet anledning til behandling hos en speciallæge i psykiatri. Dispensation bør højst gives for 1 år. Ved fornyet ansøgning om dispensation skal attesten udstedes af en speciallæge i psykiatri, til hvem personen henvises af egen læge.

3.10 Ældre personer

Det kan forventes, at der vil komme en del henvendelser fra ældre personer, der ønsker dispensation. En generel undtagelse for denne persongruppe kan ikke gives ud fra et medicinsk synspunkt. Tolerancen for mekaniske påvirkninger hos ældre er lavere end hos andre voksne personer, hvilket bør være en særlig tilskyndelse til at bruge sele. Behovet for hjælp til ind- og udstigning etc. er ikke tilstrækkelig motivering for dispensation.

4. Rekvisition af attester

Den i punkt 2.3. nævnte attest rekvireres hos Praktiserende Lægers Forlag. Kopi af attesten er optaget som bilag til denne vejledning.

5. Bilkørsel i andre EF-medlemsstater

På baggrund af et EF-direktiv har Justitsministeriet ved bekendtgørelse af 9. december 1992 om brug af sikkerhedsseler mv. fastsat, at lægeattesten fremover skal bære følgende mærke

Kontaktes lægen af patienter, der påtænker at føre bil i andre EF-medlemsstater, og som er i besiddelse af en attest uden ovenstående mærke, bør lægen tilråde, at der udfærdiges en ny attest.

6. Ikrafttræden

Vejledningen træder i kraft den 11. januar 1993. Samtidig bortfalder Sundhedsstyrelsens instruks til landets læger af 5. december 1975 vedrørende dispensation for pligt til at anvende sikkerhedssele.

Sundhedsstyrelsen, den 4. januar 1993

Agnes Hauberg

/ Gert Heinild

Ingen