Vejledning til bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse (Om indtægter ved borgerlige ombud og offentlige og private hverv)

§ 2 i direktoratets bekendtgørelse nr. 327 af 17. maj 1990 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse er ændret ved bekendtgørelse nr. 444 af 3. juni 1992. Nu er § 2, § 3 og § 12 ændret ved bekendtgørelse af 10. december 1992.

Som følger heraf ændres direktoratets vejledning af 17. maj 1990 og 30. juni 1992, idet vejledningen til § 2 og § 3 udgår og erstattes af følgende

Til § 2, stk. 1, 2 og 3. Hverv, der medfører fradrag

Generelle bemærkninger og eksempler

Efterlønsmodtagere kan uden tidsmæssig begrænsning have borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke betragtes som arbejde i efterlønsperioden. Som hovedregel medfører skattepligtige beløb, der modtages for hverv, fradrag i efterlønnen. Der skal ske fradrag i efterlønnen, hvad enten beløbet betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende.

Fradraget beregnes som angivet i bekendtgørelsens § 12.

Fradraget beregnes kun for den del af beløbet, der er skattepligtigt. Anerkendes en del af et beløb som skattefrit/fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes, før fradraget i efterlønnen beregnes. I tvivls-tilfælde må efterlønsmodtageren indhente dokumentation for, at en indtægt helt eller delvis er skattefri.

Som eksempler på borgerlige ombud og offentlige hverv, der medfører fradrag, kan nævnes

1) medlem af Folketinget eller regeringen,

2) kommunale hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand,

3) medlem af skatteankenævn, skolebestyrelse og lignende,

4) nævning, domsmand, lægdommer,

5) tilforordnet ved valg,

6) det offentliges repræsentant i institutioner, nævn, ankestyrelser mv.,

7) medlem af menighedsråd samt andre kirkelige hverv,

8) vurderingsmand og

9) medlem af hjemmeværnet, lokale beredskaber, frivillige brandværn og lignende.

Opregningen er ikke udtømmende.

Hvis en indtægt er delt i f.eks. rådighedsvederlag og aflønning for faktiske timer, medfører det samlede beløb fradrag i efterlønnen.

Plejevederlag, som oppebæres i henhold til bistandslovens § 66, formidlet døgnophold for børn og unge, er omfattet af bestemmelsen, såfremt plejevederlaget ikke har en sådan størrelse, at plejeforholdet anses for arbejde. Den del af plejevederlaget, der er plejeløn, medfører fradrag i efterlønnen.

Som eksempler på hverv inden for den private sektor, der er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes

1) bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber, pengeinstitutter,

2) bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger, kulturelle foreninger mv.,

3) medlem af repræsentantskab, kredsråd og lignende.

Opregningen er ikke udtømmende.

Specielt til § 2, stk. 1.

De hverv, som ikke særskilt fremgår af § 2, stk. 2-5, er omfattet af § 2, stk. 1.

Hverv, der kun er omfattet af § 2, stk. 1, medfører fradrag i efterlønnen ved omregning af indtægten til timer, jf. § 12, stk. 1.

Medlemmer, der har hverv omfattet af § 2, stk. 1, og som ikke fuldt ud har benyttet retten til 200 timers arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer, jf. herved § 3.

Specielt til § 2, stk. 2. (Hverv som folketingsmedlem, medlem af regeringen, som borgmester eller rådmand)

Bliver en efterlønsmodtager valgt til Folketinget eller indtræder i regeringen, skal indtægten for disse hverv fradrages fuldt ud i efterlønnen. Det samme gælder, hvis medlemmet bliver valgt til borgmester eller rådmand.

Indtægten fratrækkes krone for krone i efterlønnen, jf. § 12, stk. 2.

Indtægter omfattet af denne bestemmelse kan ikke opgøres inden for 200 timers reglen, jf. § 3.

I praksis medfører reglen, at efterlønsudbetalingen »suspenderes«, så længe medlemmet udøver hvervet, idet indtægten for disse hverv typisk overstiger efterlønnen. Når hvervet ophører, kan efterlønsudbetalingen genoptages.

Specielt til § 2, stk. 3. (Hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove)

Indtægt for hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove herunder udvalg fastsat i kommunens styrelsesvedtægt, fradrages fuldt ud i efterlønnen.

Omfattet af bestemmelsen er bl.a. beløb, der modtages for at være formand for økonomiudvalget, formand for teknisk udvalg eller formand for socialudvalget.

Indtægter fra hverv som formand for kommunale udvalg og nævn mv., som ikke direkte er omfattet af de kommunale styrelseslove, er ikke omfattet af denne bestemmelse, men er omfattet af § 2, stk. 1. Det gælder f.eks. indtægter for hverv som formand for skatteankenævnet eller formand for skolebestyrelsen.

Det er kun det faste vederlag til udvalgsformænd, der medfører fradrag. Diæter mv., der udbetales i forbindelse med varetagelsen af hvervet, medfører ikke fradrag. Er de pågældende samtidig menige medlemmer af kommunalbestyrelsen, medfører vederlaget herfor heller ikke fradrag i efterlønnen, jf. herved § 2, stk. 4.

Fradraget for det faste vederlag beregnes efter § 12, stk. 2. Det betyder, at indtægten fradrages krone for krone i efterlønnen.

Medlemmer, der har hverv omfattet af denne bestemmelse, og som ikke fuldt ud har udnyttet retten til 200 timers arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer, jf. herved § 3.

Til § 2, stk. 4. Hverv, der ikke medfører fradrag

Andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove

Bestemmelsen gælder primært beløb, der modtages for hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller som medlem af et amtsråd. Fritagelsen gælder dog også for vederlag, der modtages for at være menigt medlem af kommunale udvalg som f.eks. økonomiudvalget eller teknisk udvalg, når udvalget er fastsat i de kommunale styrelseslove, herunder i kommunens styrelsesvedtægt.

Omfattet af bestemmelsen er vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt diæter (mødediæter), der udbetales til medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd efter reglerne i de kommunale styrelseslove.

Fritagelsen for fradrag i efterlønnen gælder kun for beløb, der modtages for varetagelse af hverv, der direkte er fastsat i de kommunale styrelseslove. Er hvervet omfattet af anden lovgivning, men aflønnet efter reglerne i de kommunale styrelseslove, medfører indtægten fradrag efter § 2, stk. 1.

Til § 3. Opgørelse af indtægter inden for 200 timers reglen

Bestemmelsen giver medlemmer, der ikke fuldt ud udnytter retten til 200 timers arbejde, mulighed for at opgøre indtægter jf. § 2, stk. 1, og stk. 3, inden for den resterende del af de tilladte 200 timer.

Indtægter omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 2, hverv som folketingsmedlem, medlem af regeringen, hverv som borgmester eller som rådmand, er ikke omfattet af § 3 og kan derfor ikke opgøres inden for 200 timers reglen.

Da antallet af arbejdstimer først kendes ved kalenderårets afslutning, sker reguleringen i januar det efterfølgende år.

I optjeningsåret foretager arbejdsløshedskassen fradrag for indtægten i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 1 og stk. 3, sammenholdt med § 12, stk. 1 og stk. 2.

Har medlemmet ved kalenderårets afslutning ikke fuldt ud udnyttet retten til 200 timers arbejde, omregnes indtægten til timer med den omregningssats, der var gældende på udbetalingstidspunktet. Det antal omregnede timer, der kan opgøres i den resterende del af de 200 timer, medfører ikke fradrag i efterlønnen, og tilbageholdt efterløn efterbetales til medlemmet. Eksempel

Medlemmet har ikke udnyttet retten til at arbejde.

Medlemmet har haft indtægter for hverv, ialt 9000 kr.

5000 kr. har medført fradrag fuldt ud i efterlønnen, og 4000 kr. har medført fradrag efter omregning, hvilket svarer til et fradrag på 37, 47 efterlønstimer.

Indtægten omregnes til timer = 9000 : 106,75 = 84,31 time.

Da der er plads til hele det omregnede timetal inden for de 200 timer, skal medlemmet have efterbetalt 5000 kr. samt det beløb, der svarer til 37,47 efterlønstimer.

Opfyldningen af 200 timers reglen sker i samme rækkefølge, som fradraget er foretaget i optjeningsåret, dog således at indtægt, der har medført fradrag fuldt ud, kan opgøres først.

Retten til at omregne indtægter inden for 200 timers reglen gælder også for det kalenderår, hvor medlemmet overgår til efterløn og det kalenderår, hvor medlemmet udtræder af efterlønsordningen.

I øvrigt.

Denne vejledning træder i stedet for vejledningen af 30. juni 1992.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 4. januar 1993

Vibeke Dalbro

/ Birgitte E. Behrend

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse

(Om indtægter ved borgerlige ombud og offentlige og private hverv)

Denne vejledning erstatter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning af 30. juni 1992.

Indledning

Ingen