Vejledning til bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen

Vejledning til bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen

Direktoratets bekendtgørelse nr. 368 af 12. maj 1992, som ændret ved bekendtgørelse nr. 968 af 7. december 1992, indeholder nærmere regler om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen. Der er her knyttet en række bemærkninger til bekendtgørelsens bestemmelser.

Overgang til efterløn

Til § 1

Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget en skriftlig anmodning fra medlemmet.

I forbindelse med ansøgning om efterløn skal medlemmet udfylde en særlig blanket, der udleveres af arbejdsløshedskassen.

Da medlemmet på overgangstidspunktet skal opfylde betingelserne for ret til dagpenge eller modtage overgangsydelse, skal ansøgningen være modtaget i kassen, inden retten til dagpenge eller overgangsydelse bortfalder.

Retten til overgangsydelse bortfalder ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 60 år.

Det bemærkes, at et fuldtidsforsikret medlem, som overgår til efterløn fra overgangsydelse, på overgangstidspunktet skal opfylde de almindelige betingelser i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 1, for at modtage efterløn som fuldtidsforsikret.

Til § 2

Et medlem skal som udgangspunkt opfylde betingelserne for ret til dagpenge for at kunne overgå til efterløn. Medlemmet skal således på overgangstidspunktet bl.a. opfylde arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 eller 72 og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med § 3.

Kommunale hverv

Medlemmer af Folketinget eller regeringen

Kravet om ret til dagpenge indebærer, at et medlem ikke kan overgå til efterløn, hvis den pågældende udøver kommunalt hverv som borgmester eller rådmand som fuldtidsbeskæftigelse, eller hvis den pågældende er medlem af Folketinget eller regeringen.

Derimod hindrer kommunalt hverv som deltidsbeskæftiget udvalgsformand ikke medlemmets overgang til efterløn, jf. § 14, stk. 2, i direktoratets bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed.

Arbejdskonflikt

Et medlem, der på det ønskede overgangstidspunkt ikke er dagpengeberettiget på grund af en arbejdskonflikt, kan ikke overgå til efterløn, så længe konflikten varer.

Stk. 2, Sygdom

I stk. 2 er der gjort den undtagelse fra hovedreglen, at et medlem, der har mistet dagpengeretten, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, under sygdom, kan overgå til efterløn, hvis medlemmet inden 4 uger igen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at dokumenterede sygdomsperioder af mere end 4 ugers varighed forlænger de i §§ 55 og 72 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være opfyldt, med op til samlet 2 år (»død periode«).

Kortere tids sygdom, som nævnt i bestemmelsen, giver ikke i sig selv anledning til, at arbejdsløshedskassen skal foretage en rådighedsvurdering i forbindelse med overgangen til efterløn.

Stk. 3, Overgangsydelse

Bestemmelsen i stk 1. finder ikke anvendelse på medlemmer, der modtager overgangsydelse , jf. stk. 3. Det indebærer, at et medlem kan overgå fra overgangsydelse til efterløn, selv om pågældende ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, f.eks. på grund af sygdom.

Til § 3

I bestemmelsen opregnes en række tilfælde, hvor medlemmet på trods af manglende ret til dagpenge eller overgangsydelse kan overgå til efterløn.

I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan der udbetales efterløn fra overgangstidspunktet.

Hvis overgang til efterløn sker i en periode, hvor medlemmet på grund af en almindelig eller effektiv karantæne ikke har ret til dagpenge eller overgangsydelse, kan der ikke udbetales efterløn, før karantænen er udstået.

Til § 3 a

Hovedbetingelsen for overgang til efterløn er, at medlemmet skal have forladt arbejdslivet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 a, stk. 1. Blandt de øvrige betingelser er kravet i lovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, om, at medlemmet på overgangstidspunktet skal opfylde betingelserne for ret til dagpenge.

Det er derfor ikke muligt at overgå til efterløn i en række tilfælde, hvor der udbetales erstatning, godtgørelse eller løn for en periode indtil udløb af et opsigelsesvarsel. Ligeledes er det ikke muligt at overgå til efterløn i en periode på ventepenge eller rådighedsløn efter tjenestemandsloven.

For at præcisere i hvilke situationer, udbetaling af løn og lignende ydelser er til hinder for overgang til efterløn uanset, at der ikke udføres faktisk arbejde, er der fastsat regler herom i § 3 a.

Stk. 1, Løn, rådighedsløn m.v.

Bestemmelsen vedrører blandt andet udbetaling af løn for en periode, hvor medlemmet er fritstillet (f.eks i en opsigelsesperiode), udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32, og udbetalinger efter sømandslovens § 18 m.v.

Medlemmet kan således ikke overgå til efterløn i den periode, som udbetalingen af ydelserne skal dække.

Dette gælder uanset, om der er tale om løbende udbetalinger eller udbetaling af et engangsbeløb.

Det er uden betydning, at medlemmet ikke udfører faktisk arbejde i perioden.

Stk. 2, Udbetalinger, der erstatter løn m.v.

Bestemmelsen præciserer, at beløbets benævnelse ikke er afgørende for, om medlemmet kan overgå til efterløn. Det afgørende er derimod, om det udbetalte beløb kan anses for at træde i stedet for løn m.v. i en periode.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt det gældende opsigelsesvarsel, og hvor arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig herom.

»Fratrædelsesgodtgørelse«

Det kan endvidere være tilfældet i situationer, hvor en virksomhed ønsker at afskedige en eller flere medarbejdere, og der i den forbindelse indgås en aftale mellem virksomheden på den ene side og pågældende medarbejderes repræsentanter på den anden side, om at der i forbindelse med ophøret skal udbetales en »godtgørelse« til de(n) medarbejder(e), der fratræder.

Ved vurderingen af, om det beløb, der udbetales, vil være til hinder for medlemmets overgang til efterløn, er det af afgørende betydning, om det varsel, virksomheden normalt skal give i forbindelse med en afskedigelse, er blevet overholdt.

Hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt, er udbetalingen ikke til hinder for, at medlemmet overgår til efterløn. Er dette derimod ikke tilfældet, f.eks. fordi det aftales, at medarbejderen selv siger sin stilling op, vil det udbetalte beløb være omfattet af bestemmelsen.

Det samme vil være tilfældet, hvis enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgivere. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og individuelle aftaler.

Fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales efter funktionærlovens §§ 2 a og 2 b, eller godtgørelser, der svarer hertil, har ingen betydning for overgangen til efterløn.

Konsekvenser for retten til at overgå til efter- løn

Som udgangspunkt kan medlemmet ikke overgå til efterløn før udløbet af det opsigelsesvarsel, der ville have været fra arbejdsgiverens side, hvis medlemmet var blevet afskediget på almindelig vis.

Hvis det udbetalte beløb imidlertid kun svarer til løn i en kortere periode end det gældende opsigelsesvarsel, kan medlemmet dog overgå til efterløn efter udløbet af denne kortere periode.

Bestemmelsen betyder desuden, at medlemmet ikke kan overgå til efterløn i en periode, for hvilken der udbetales ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond eller godtgørelse i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 102 a, stk. 2, jf. lovens kapitel 5 a.

Beløb, der udbetales ud over det, der svarer til løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, har ikke indflydelse på retten til at overgå til efterløn.

Eksempler

1) Der udbetales et beløb, som svarer til løn i 12 måneder. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 6 måneder, og medlemmet har et opsigelsesvarsel på 1 måned. Medlemmet siger selv op, og fratræder ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet vil da ikke kunne overgå til efterløn de første 5 måneder efter sin fratræden (forskellen mellem medlemmets og arbejdsgiverens opsigelsesvarsel). Resten af beløbet, svarende til 7 måneders løn, har ingen betydning for efterlønnen.

2) Et medlem afskediges med normalt varsel, får løn i opsigelsesperioden og modtager desuden en fratrædelsesgodtgørelse. Denne fratrædelsesgodtgørelse har ingen betydning for retten til at overgå til efterløn.

3) Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. I forbindelse med eller efter arbejdsophøret indbetales der ekstraordinært beløb til en pensionsordning for medlemmet. Indbetalingen har ingen betydning for medlemmets overgang til efterløn.

Stk. 3, Løbende udbetalinger/engangsudbe- talinger

Bestemmelsen fastslår, at både løbende udbetalinger og engangsudbetalinger kan være til hinder for overgangen til efterløn.

Det er som hovedregel ikke afgørende, hvordan beløbene beskattes.

Det er ligeledes uden betydning, om et engangsbeløb udbetales direkte til medlemmet eller f.eks. indbetales til en pensionsordning for medlemmet.

Til § 4

Medlemmer, som

1) første gang er overgået til efterløn efter 29. februar 1992,

2) på overgangstidspunktet er fyldt 63 år, og

3) på overgangstidspunktet ville være dagpengeberettiget i mindst 2 år,

har i hele efterlønsperioden ret til efterløn med den individuelle sats.

For medlemmer, som har modtaget efterløn eller delpension inden det fyldte 63. år, gælder de almindelige regler om satsskifte, jf. stk. 2.

Overgang efter periode med delpension

Et medlem, som er overgået til delpension efter den 29. februar 1992, og som ved overgangen til delpension var fyldt 63 år, er berettiget til efterfølgende at modtage efterløn med den individuelle sats i hele efterlønsperioden, hvis medlemmet på tidspunktet for overgang til delpension opfyldte arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55/72 i mindst 2 år. Det gælder uanset, om medlemmet overgår til efterløn direkte fra delpension, eller om medlemmet efter perioden med delpension har haft en beskæftigelsesperiode eller en ledighedsperiode uden delpension.

Dette skal ses i sammenhæng med, at perioder med delpension ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75 d, stk. 3, og 75 e, stk. 2, ligestilles med perioder med efterløn, og at arbejde i delpensionsperioder ikke forlænger den periode, hvor medlemmet vil være berettiget til efterløn med den individuelle sats.

Genindtræden

Et medlem, som ved første overgang til efterløn opfyldte betingelserne i stk. 1 for at få efterløn med den individuelle sats i hele efterlønsperioden, bevarer denne ret ved senere genindtræden, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt på genindtrædelsestidspunktet.

Udtræden af efterlønsordningen

Til § 5

Bestemmelsen indebærer, at et medlem, der

1) påtager sig lønarbejde af større omfang end 200 timer inden for et kalenderår,

2) påbegynder vedvarende selvstændig virksomhed eller

3) påbegynder arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed,

skal give kassen meddelelse herom og udtræde af efterlønsordningen.

Udgangspunktet er, at et medlem, der påtager sig lønarbejde , straks ved beskæftigelsens påbegyndelse skal give kassen meddelelse, hvis beskæftigelsen må påregnes at ville overstige 200 timer inden for kalenderåret.

Hvis medlemmet derimod først efterfølgende kan forudse, at lønarbejdet bliver af større omfang end 200 timer inden for kalenderåret, skal meddelelsen gives på dette tidspunkt, jf. stk. 3.

Bestemmelsen om vedvarende selvstændig virksomhed , jf. stk. 2, nr. 2, gælder uanset beskæftigelsens omfang.

Medlemmet kan dog uden at skulle udtræde af efterlønsordningen drive mindre jordbrug efter reglerne om arbejde i efterlønsperioden.

Et medlem, der påbegynder arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed , anses for at være vendt tilbage til arbejdslivet og har dermed pligt til at udtræde af efterlønsordningen, jf. stk. 2, nr. 3. Denne regel finder anvendelse, uanset om medlemmet på grund af beskæftigelsen må betragtes som selvstændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager, jf. direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Til § 6

Bestemmelsen opregner de tilfælde, hvor retten til efterløn bortfalder, uden at dette skyldes tilbagevenden til arbejdslivet.

Nr. 1, Medlemmets død

Ved bortfald af efterlønsretten på grund af medlemmets død, jf. bestemmelsens nr. 1, ydes efterlønnen til og med dagen for dødsfaldet.

Nr. 2, Social pension

For et medlem, der overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse på grund af hørehandicap, jf. nr. 2, suspenderes udbetalingen af efterløn enten fra den første i måneden efter ansøgningsdatoen eller fra det tidspunkt, hvor pensionen ifølge kommunens oplysning tidligst kan få virkning.

Vedrørende de nærmere regler om suspensionen henvises til direktoratets vejledning om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse for medlemmer, der ansøger om eller modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 64, 74, 75 b, stk. 6, og 75 l.

Genindtræden i efterlønsordningen

Til § 7

Som udgangspunkt er efterlønsordningen et engangstilbud.

Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen efter den 29. februar 1992, har dog ret til een gang at genindtræde, hvis medlemmet er udtrådt, fordi pågældende er vendt tilbage til arbejdsmarkedet.

Medlemmet kan således ikke genindtræde i efterlønsordningen, hvis pågældende er udtrådt af andre årsager, f.eks. på grund af svigsslettelse.

Det er endvidere en betingelse for genindtræden, at medlemmet er dagpengeberettiget på genindtrædelsestidspunktet. Det indebærer blandt andet, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Rådighedsvurderingen skal som udgangspunkt foretages i overensstemmelse med retningslinierne i direktoratets bekendtgørelse med tilhørende vejledning om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed. Der vil dog kunne ses bort fra, at medlemmet ikke opfylder kravet om arbejde efter manglende rådighed.

Der stilles ikke krav om, at arbejdskravet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 eller 72 skal være opfyldt.

Medlemmet skal skriftligt ansøge arbejdsløshedskassen om genindtræden, som tidligst kan ske på det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Til § 8

Et medlem, som i den første efterlønsperiode har fået udbetalt efterløn som deltidsforsikret, har under visse betingelser mulighed for ved genindtræden at modtage efterløn som fuldtidsforsikret.

Det gælder, hvis medlemmet inden for de sidste 10 år før genindtrædelsen har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før genindtrædelsen i efterlønsordningen.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at perioder med fuldtidsforsikring i den første efterlønsperiode dog ikke kan medregnes til opfyldelse af dette krav.

Til § 9

Ved bestemmelsen sikres det, at et medlem, som tidligere har fået udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret, også ved genindtræden kan modtage efterløn som fuldtidsforsikret.

Det er dog en forudsætning, at medlemmet enten har bevaret sin status som fuldtidsforsikret eller igen bliver fuldtidsforsikret forud for genindtrædelsen.

Genindtræden efter periode med delpension

Et medlem, der på grund af delpension i udtrædelsesperioden er overgået til deltidsforsikring, kan uden at opfylde beskæftigelseskravet for fuldtidsforsikring genindtræde i efterlønsordningen som fuldtidsforsikret, hvis

1) medlemmet tidligere har fået udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret, og

2) medlemmet anmoder om at genindtræde i efterlønsordningen inden delpensionens bortfald.

Til § 10

Et medlem kan modtage efterløn med den individuelle sats indtil det tidspunkt, hvor dagpengeretten ville være ophørt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, (satsskiftedatoen). Fra dette tidspunkt kan efterlønnen højst udgøre 80 % af højeste dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 eller 70.

Hvis medlemmet udtræder af efterlønsordningen efter satsskiftedatoen, kan efterløn ved genindtræden højst udgøre 80 % af højeste dagpenge, jf. stk. 1.

Hvis medlemmet udtræder inden satsskiftedatoen, kan medlemmet ved genindtræden få efterløn med den individuelle sats i et tidsrum, der svarer til resten af den periode, hvor medlemmet ville være berettiget til efterløn med den individuelle sats, hvis medlemmet ikke var udtrådt af efterlønsordningen, jf. stk. 2 og 3.

Udgangspunktet er således, at der i relation til tidspunktet for satsskifte ses bort fra udtrædelsesperioden.

Det bemærkes dog, at modtagelse af dagpenge eller delpension under udtræden ligestilles med perioder med efterløn og herved forkorter den periode, hvor medlemmet efter genindtræden kan oppebære den individuelle sats, jf. stk. 3, sidste punktum.

Beskæftigelse under udtræden forlænger ikke den periode, hvor medlemmet efter genindtræden kan modtage efterløn med den individuelle sats.

Ny beregning af efterlønssats?

Det afgøres efter de almindelige beregningsregler, om der som følge af medlemmets beskæftigelse i udtrædelsesperioden skal foretages ny beregning af medlemmets individuelle sats ved genindtræden i efterlønsordningen, jf. herom direktoratets bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for medlemmer, der overgår til efterløn.

Til § 11

Bestemmelsen medfører for eksempel, at medlemmet ikke må arbejde i de første 5 uger efter genindtrædelsen i efterlønsordningen, og at reglerne om begrænsning af beskæftigelse til højst 200 timer sammenlagt pr. kalenderår finder tilsvarende anvendelse efter genindtræden i efterlønsordningen.

Under særlige omstændigheder kan der gives tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt disse regler, kan forblive i efterlønsordningen, eller til, at et medlem, der i udtrædelsesperioden har påbegyndt bibeskæftigelse, kan bevare denne beskæftigelse efter genindtrædelsen, selv om der vil blive arbejdet i de første 5 uger, og selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige 200 timer inden for et kalenderår.

Ifølge bestemmelsens stk. 2 må et medlem højst arbejde 200 timer sammenlagt i efterlønsperioderne i et kalenderår, hvor medlemmet både udtræder og genindtræder i efterlønsordningen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 4. januar 1993

Vibeke Dalbro

/ Sofie Hedegaard Larsen

Ingen