Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche

Bilag

Tilsynsvejledningen skal ses som et værktøj, der kan hjælpe den tilsynsførende til at observere og kontrollere samtlige væsentlige emissioner og affaldsfremkomster på de grafiske virksomheder.

Materialet kan desuden udgøre baggrunden for udfærdigelsen af en miljøgodkendelse og tilhørende miljøteknisk beskrivelse, som indeholder gennemgang og vurdering af forhold som - beliggenhed (herunder kortmateriale) - etablering - indretning og drift (herunder materialeforbrug) - virksomhedens forureninger - forureningsbegrænsende foranstaltninger

samt naturligvis de specifikke vilkår for miljøgodkendelsen.

Tilsynsskemaer

Som støtte til gennemgangen af de grafiske virksomheder indeholder dette bilag en række tilsynsskemaer, der dækker alle de gængse produktionsprocesser i branchen.

Udfyldelsen af skemaerne kan lettes betydeligt ved, at disse - i rimelig tid før tilsynsbesøget - er fremsendt til virksomheden, der dermed har mulighed for i ro og mag at finde det nødvendige materiale, udregne produktionsmængder m.v.

Skemaerne er i så vidt omfang som muligt koordineret med Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. Alle punkter, der er markeret med en stjerne, findes ligeledes i MIS. I det følgende kommenteres enkelte punkter, der ikke indgår i MIS.

Skema 1 - Stamdata

På skema »1 - Stamdata« noteres en række væsentlige data om virksomheden samt øvrige informationer. For skemaet gælder det, at en række punkter udfyldes ved førstegangstilsyn, men ikke nødvendigvis ved opfølgende tilsyn. Skema 1 er sammen med skema »2 - Generelt«, de eneste skemaer, der udfyldes ved alle virksomhedsbesøg.

Til 1.13 undersøges, hvorvidt virksomheden har indgivet begæring om en byggesag, hvilket indikerer udvidelse eller ændring af virksomhedens aktiviteter.

11.15 beskrives virksomhedens beliggenhed, suppleret af kort og situationsplan opført som bilag.

Dato for tilsyn og den tilsynsførendes initialer påføres alle skemaer, men er kun nummeret på side 1.

Skema 2 - Generelt

På tilsynsskema »2 - Generelt« angives virksomhedens samlede årlige forbrug af rå- og hjælpestoffer. I mange/de fleste tilfælde vil der ikke være plads nok på dette skema til at opgøre hele forbruget af stoffer og produkter, hvorfor der på skemaerne 13 og 14 er afsat plads til yderligere notater. Ved hjælp af den samlede opgørelse af virksomhedens forbrug af farver, fortyndere, lakker, lime m.v., samt disses indhold af organiske opløsningsmidler (opgøres i rubrikken »%»), beregnes virksomhedens emission af opløsningsmidler.

Ved afvaskning med afvaskningsmidler indeholdende organiske opløsningsmidler vil størstedelen af opløsningsmidlerne emitteres til luften, mens en mindre del vil blive emitteret med de brugte klude. Skønsmæssigt kan det - på baggrund af udførte forsøg - ansættes, at op til 20% af opløsningsmidlerne sidder i kludene, mens 80% emitteres til luften.*

I de efterfølgende processkemaer relateres forbruget af stoffer og produkter til de enkelte produktionsprocesser, men af hensyn til en samlet opgørelse af virksomhedens materialeforbrug vil det være formålstjenligt også at benytte skemaet Generelt. Oplysninger om forbruget ved de enkelte arbejdsprocesser giver en indikation af, om produktionen ved specifikke processer er øget, i hvilke tilfælde processen muligvis skal miljøgodkendes.

På skemaet angives desuden

Antal luftafkast, opgjort med nr. overensstemmende virksomhedens situationsplan (således at de enkelte emissioner kan knyttes til afkastene), med højde over terræn, afkastets diameter og den emitterede luftmængde pr. time.

Oplysninger om virksomhedens evt. emissionsbegrænsende foranstaltninger, f.eks. spildevandsfiltrering, forbrænding af opløsningsmidler el.a.

Oplysninger om virksomhedens opbevaringsforhold for kemikalier og kemikalieaffald: Overdækning, bundopsamling, aflåsbarhed.

Oplysninger om udendørs støjkilder, der kan være til gene for omgivelserne.

Skema 3-10 - Processerne

I skemaerne 3-10 gennemgås de enkelte produktionsprocesser. Af overskuelighedshensyn er det valgt at samle oplysninger om hver enkelt produktionsproces på een skemaside. Dette medfører en begrænsning i antallet af checkpunkter, men har omvendt været nødvendigt for at begrænse antallet af Tilsynsskemaer.

Under »Emissioner« nævnes en række af de oftest forekommende, væsentlige emissioner ved de enkelte processer. I Tilsynsvejledningen gennemgås emissioner og affaldsdannelse ved de forskellige processer, men det er naturligvis vigtigt også at iagttage og kontrollere evt. emissioner og affaldstyper, der ikke er nævnt i denne vejledning og på tilsynsskemaerne.

-----------------------------------

* Miljøprojekt nr. 169: Renere teknologi i den grafiske branche, Miljøstyrelsen 1991.

Om kemikalieaffald

Kemikalieaffald rubriceres i to grupper - jf. Miljøstyrelsens Branchefortegnelse for Kemikalieaffald, Miljøstyrelsen 1983: »Affaldskort nr. xx« refererer til nummeret på affaldskortene, og »KK-gruppe« refererer til den opdeling af olie- og kemikalieaffald, som anvendes af Kommunekemi

A - Spildolie

B - Opløsningsmidler med chlor

C - Opløsningsmidler uden chlor (over 50% af affaldsmaterialet, ellers H)

H - Maling, lim og træbeskyttelse m.m.

K - Kviksølvbatterier, -termometre o.lign.

T - Skadedyrs- og ukrudtsmidler

X - Syre- og ludrester, rengøringsmidler m.m.

Z - Spraydåser, alm. batterier, medicinrester m.m.

Emballager anses ikke for at være kemikalieaffald, såfremt de er tømte således, at der maksimalt befinder sig en tynd, afhærdet hinde af produktet i emballagen.

Skema 1-12 - Emissioner og behov for tiltag

I skema 11 opgøres virksomhedens samlede emissioner samt emissionsbegrænsende foranstaltninger, spildevandstilladelse, anmeldt kemikalieaffald og dispensation for aflevering af kemikalieaffald.

I skema 12 kan - efter evt. luftemissionsvurdering og vurdering af virksomhedens emissioner i forhold til spildevandstilladelse og tidligere udfærdiget miljøgodkendelse - noteres endelige kommentarer samt behov for emissionsbegrænsende tiltag og for miljøgodkendelse af dele af eller hele virksomheden.

Skema 13-14 - Forbrug af stoffer og materialer

I skemaerne 13 og 14 er afsat ekstra plads til opgørelse af virksomhedens samlede forbrug af stoffer og materialer/produkter. PR-nr. (»Produktregistreringsnummer«) anvendes primært indenfor arbejdsmiljøarbejdet.

1 - Stamdata

--------------------------------------------------------------------- * 1.1 Kommune: * 1.3 Løbenr.: * 1.2 Type: * 1.4 ISIC-kode: * 1.5 Virksomhedens navn: * 1.6 Adresse: * 1.7 Postdistrikt: * 1.9 Telefon: * 1.8 Matr. nr.: * 1.11 Antal beskæftigede: 1.10 Kontaktperson: * 1.12 Etableringsår: * 1.14 Driftsrytme 1.13 Byggesag: 1.15 Beliggenhed (kortbilag ...): * 1.16 Områdestatus (planområde): 1.17 Virksomhedens aktiviteter: 1.18 Førstegangstilsyn: * 1.19 Journalnr.: * 1.20 Godkendelsespligtig: * 1.21 Miljøgodkendt (datoer): ------ * 1.22 Anmeldelser (datoer): - ------ - ------ - * 1.23 Bemærkninger: 1.24 Dato: 1.25 Tilsyn udført af: ---------------------------------------------------------------------

* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS.

2 - Generelt

--------------------------------------------------------------------- Forbrug af materialer x I skema 13 og 14 er afsat plads til en samlet opgørelse af materialeforbruget --------------------------------------------------------------------- * Materialetype * Produktnavn % opl.midl. * Mængde/år * Leverandør --------------------------------------------------------------------- 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 --------------------------------------------------------------------- 2.6 2.7 2.8 2.9 2.10 --------------------------------------------------------------------- 2.11 2.12 2.13 2.14 2.15 --------------------------------------------------------------------- 2.16 2.17 2.18 2.19 2.20 --------------------------------------------------------------------- 2.21 2.22 2.23 2.24 2.25 --------------------------------------------------------------------- 2.26 2.27 2.28 2.29 2.30 --------------------------------------------------------------------- 2.31 2.32 2.33 2.34 2.35 --------------------------------------------------------------------- 2.36 2.37 2.38 2.39 2.40 --------------------------------------------------------------------- 2.41 2.42 2.43 2.44 2.45 --------------------------------------------------------------------- x Indhent evt. Arbejdshygiejnisk Brugsanvisning Luftafkast --------------------------------------------------------------------- Afkast nr. Højde over terræn Diameter Luftmængde pr. time --------------------------------------------------------------------- 2.46 2.47 2.48 2.49 --------------------------------------------------------------------- 2.50 2.51 2.52 2.53 --------------------------------------------------------------------- 2.54 2.55 2.56 2.57 ---------------------------------------------------------------------

2.58 Virksomhedens emissionsbegrænsende foranstaltninger

2.59 Opbevaringsforhold for kemikalier og kemikalieaffald

2.60 Evt. udendørs placerede støjkilder (kompressorer, ventilatorer, kørsel)

Dato: Tilsyn udført af: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 3 - Reprofoto/fotosætning --------------------------------------------------------------------- Produktionsapparat og materialer 3.1 Kameraer/scannere: 3.2 Kontaktkasse: 3.3 Fremkaldermaskine: 3.4 Filmtype: 3.5 Forbrug (m2) pr. år 3.6 Fremkaldertype: 3.7 Forbrug l pr. år 3.8 Fiksertype: 3.9 forbrug l pr. år 3.10 Andre materialer: 3.11 Bemærkninger: ................................................................. Emissioner 3.12 Luft til afkast nr. : * 3.13 Spildevang (skyllevand m. sølv og fotokemikalier): * 4.14 Kemikalieaffald (fotokemikalier, film, emballager): * 3.15 Fast affald: Dato: Tilsyn udført af: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 4 - Fremstilling af serigrafiske trykrammer --------------------------------------------------------------------- Produktionsapparat og materialer 4.1 Antal rammer pr. år: 4.2 Gennemsnitlig rammestr: (m2) 4.3 Anslået samlet mængde trykrammer pr. år: (m2) 4.4 Afvaskningsmiddel: 4.5 Forbrug l pr. år 4.6 Limtype: 4.7 forbrug l pr. år 4.8 Fotoemulsion: 4.9 Forbrug l pr. år 4.10 Andre materialer: 4.11 Bemærkninger: ................................................................. Emissioner 4.12 Luft til afkast nr. (opløsningsmidler fra afvaskning): * 4.13 Spildevand (skyllevand med kopihinde): * 4.14 Kemikalieaffald (afvaskningsmiddel, fotoemulsion, lim): * 4.15 Fast affald: Dato: Tilsyn udført af: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 5 - Offsetplade-kopiering --------------------------------------------------------------------- Produktionsapparat og materialer 5.1 Antal plader pr. år: 5.2 Plademateriale: 5.3 Gennemsnitlig pladestørrelse: (m2) 5.4 Anslået årligt pladeforbrug: (m2) 5.5 Fremkaldertype: 5.6 Forbrug l pr. år 5.7 Evt. neg. fremkalder: 5.8 Forbrug l pr. år 5.9 Fixertype: 5.8 Forbrug l pr. år 5.11 Gummieringsmiddel: 5.12 forbrug l pr. år 5.13 Andre materialer: 5.14 Bemærkninger: ................................................................. Emissioner * 5.15 Spildevang (skyllevand fra fremkaldelse): * 5.16 Kemikalieaffald (fremkalder og fixer; emballager): * 5.17 Fast affald: Dato: Tilsyn udført af: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 6 - Fremstilling af flexo-klicheer --------------------------------------------------------------------- Produktionsapparat og materialer 6.1 Antal gummiklicheer pr. år: 6.2 Antal fotopolymer-klicheer pr. år: 6.3 Årlig gummiklichefremstilling: (m2) 6.4 Årlig fotopolymer-klichefremstilling: (m2) 6.5 Magnesiumklicheer/rigiloner, forbrug pr. år: (m2) 6.7 Udvaskningsvæske: 6.8 Forbrug l pr. år 6.9 Syretype: 6.10 Forbrug l pr. år 6.11 Kopihinde: 6.12 Andre materialer: 6.13 Bemærkninger: ................................................................. Emissioner 6.14 Luft til afkast nr. (perchlorethylen, butanol, syredampe): * 6.15 Spildevand (fra rigilon-udvaskning): * 6.16 Kemikalieaffald (udvaskningsmiddel, syrebade m.v.): * 6.17 Fast affald: * 6.18 Støj (klippe-, hugge- og fræseaktiviteter): Dato: tilsyn udført af: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 7 - Fremstilling af dybtrykcylindre --------------------------------------------------------------------- Produktionsapparat og materialer 7.1 Antal cylindre pr. år: 7.2 Ætsning el. gravering 7.3 Nikkelbad - type 7.4 Forbrug l pr. år 7.5 Kobberbad - type: 7.6 Forbrug l pr. år 7.7 Evt. syre 7.8 Forbrug l pr. år 7.9 Krombad - type: 7.10 Forbrug l pr. år 7.11 Lak-type: 7.12 Forbrug l pr. år 7.13 Andre materialer: 7.14 Bemærkninger: ................................................................. Emissioner 7.15 Luft til afkast nr. (udsug fra bade): * 7.16 Spildevang (vand fra polering, korrektion, affedtning, afkromning m.v.): * 7.19 Kemikalieaffald (kobber-, nikkel- og chrombade, kemikalierester m.v.): * 7.18 Fast affald: * 7.19 Støj (fra kompressorer og ventilatorer): Dato: Tilsyn udført af: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 8 - Trykning --------------------------------------------------------------------- Produktionsapparat og materialer 8.1 Trykmetode: 8.2 Trykmaskiner: 8.3 Trykaktivitet: timer pr. uge 8.4 Max. forbrug af trykfarve/fortyner: l/time, %-indhold: --------------------------------------------------------------------- * Trykfarvetype * Mængde/år %-indhold * Leverandør --------------------------------------------------------------------- 8.5 8.6 8.7 8.8 --------------------------------------------------------------------- 8.9 8.10 8.11 8.12 --------------------------------------------------------------------- 8.13 8.14 8.15 8.16 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- * Fortyndertype * Mængde/år %-indhold * Leverandør --------------------------------------------------------------------- 8.17 8.18 8.19 8.20 --------------------------------------------------------------------- 8.21 8.22 8.23 8.24 --------------------------------------------------------------------- 8.25 8.26 8.27 8.28 --------------------------------------------------------------------- Benyt skema 13 og 14 for yderligere notater 8.29 Andre materialer: 8.30 Bemærkninger: ................................................................. Emissioner 8.31 Luft til afkast nr. (opløsningsmidler): * 8.32 Spildevang (fra flexo- og serigrafi-rengøring): * 8.33 Kemikalieaffald (rester af farver, rensevæsker m.v., klude): * 8.34 Fast affald (makulatur): * 8.35 Støj (placering af maskiner, ventilatorer og kompressorer) og vibrationer: Dato: Tilsyn udført af: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 9 - Rengøring --------------------------------------------------------------------- Materialer Afvask og rengøring af maskiner, fugtevalser og trykforme --------------------------------------------------------------------- * Rengøringsmiddel * Mængde/år %-indhold * Leverandør --------------------------------------------------------------------- 9.1 9.2 9.3 9.4 --------------------------------------------------------------------- 9.5 9.6 9.7 9.8 --------------------------------------------------------------------- 9.9 9.10 9.11 9.12 --------------------------------------------------------------------- 9.13 9.14 9.15 9.16 --------------------------------------------------------------------- 9.17 9.18 9.19 9.20 --------------------------------------------------------------------- 9.21 9.22 9.23 9.24 --------------------------------------------------------------------- 9.25 9.26 9.27 9.28 --------------------------------------------------------------------- Benyt skema 13 og 14 for yderligere notater 9.29 Klude: 9.30 Vand: l pr. år ................................................................. Emissioner 9.31 Luft afkast nr. (opløsningsmidler): * 9.32 Spildevand (skyllevand indeholdende pigmenter, opløsnings- midler m.v.): * 9.33 Kemikalieaffald (trykfarveslam, rensebade, kemikalierester m.v.): * 9.34 Fast affald: * 9.35 Støj (højtryksspuler): Dato: Tilsyn udført af: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 10 - Færdiggørelse --------------------------------------------------------------------- Produktionsapparat og materialer 10.1 Maskiner: --------------------------------------------------------------------- Type Opl.midl. Forbrug Leverandør % l pr. år --------------------------------------------------------------------- Lakker 10.2 10.3 10.4 10.5 --------------------------------------------------------------------- Papirlime 10.6 10.7 10.8 10.9 --------------------------------------------------------------------- Kartonlime 10.10 10.11 10.12 10.13 --------------------------------------------------------------------- Generelle lime 10.14 10.15 10.16 10.17 --------------------------------------------------------------------- Specielle lime 10.18 10.19 10.20 10.21 --------------------------------------------------------------------- Afrensningsmidler 10.22 10.23 10.24 10.25 --------------------------------------------------------------------- Antistatiske midler 10.26 10.27 10.28 10.29 --------------------------------------------------------------------- Benyt skema 13 og 14 for yderligere notater 10.30 Andre materialer: ................................................................. Emissioner 10.31 Luft til afkast nr. (opløsningsmidler fra lakker, lime og afrens): * 10.32 Spildevand (skyllevand fra limmaskiner og lakering m. vandbaseret lak): * 10.33 Kemikalieaffald (lak- og limrester, emballager): * 10.34 Fast affald: * 10.40 Støj (makuleringsanlæg, kompressor, bogbinderi): Dato: Tilsyn udført af: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 11 - Samlede emissioner --------------------------------------------------------------------- * 11.1 Årlig emission af opløsningsmidler i luften: * 11.2 Emission af andre stoffer til luften: * 11.3 Emissionsbegrænsende foranstaltninger: ..................................................................... * 11.4 Årlig spildevandsudledning: * 11.5 Emissionsbegrænsende foranstaltninger: * Spildevandstilladelse: ..................................................................... * 11.6 Årlig mængde kemikalieaffald: * Anmeldt kemikalieaffald: * Dispensation fra afleveringspligt: ..................................................................... * 11.7 Årlig mængde fast affald: ..................................................................... 11.8 Støj: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 12 - Kommentarer og behov for tiltag --------------------------------------------------------------------- 12.1 Luftemissioner: ..................................................................... * 12.2 Spildevandsudledning: * Spildevandstilladelse: ..................................................................... * 12.3 Kemikalieaffald: * Anmeldt kemikalieaffald: ..................................................................... * 12.4 Fast affald: ..................................................................... 12.5 Støj: ..................................................................... 12.6 Der er i forbindelse med tilsynet rettet henvendelse til Arbejdstilsynet: Dato: ...... Kontaktperson: ........................... Vedr.: --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. 13 - Forbrug af materialer --------------------------------------------------------------------- * Materialetype * Produktnavn PR-nr. % opl.midl * Mængde/år * Leve- randør --------------------------------------------------------------------- 13.1 13.2 13.3 13.4 13.5 13.6 --------------------------------------------------------------------- 13.7 13.8 13.9 13.10 13.11 13.12 --------------------------------------------------------------------- 13.13 13.14 13.15 13.16 13.17 13.18 --------------------------------------------------------------------- 13.19 13.20 13.21 13.22 13.23 13.24 --------------------------------------------------------------------- 13.25 13.26 13.27 13.28 13.29 13.30 --------------------------------------------------------------------- 13.31 13.32 13.33 13.34 13.35 13.36 --------------------------------------------------------------------- 13.37 13.38 13.39 13.40 13.41 13.42 --------------------------------------------------------------------- 13.43 13.44 13.45 13.46 13.47 13.48 --------------------------------------------------------------------- 13.49 13.50 13.51 13.52 13.53 13.54 --------------------------------------------------------------------- 13.55 13.56 13.57 13.58 13.59 13.60 --------------------------------------------------------------------- 13.61 13.62 13.63 13.64 13.65 13.66 --------------------------------------------------------------------- 13.67 13.68 13.69 13.70 13.71 13.72 --------------------------------------------------------------------- 13.73 13.74 13.75 13.76 13.77 13.78 --------------------------------------------------------------------- 13.79 13.80 13.81 13.82 13.83 13.84 --------------------------------------------------------------------- 13.85 13.86 13.87 13.88 13.89 13.90 --------------------------------------------------------------------- * markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS. --------------------------------------------------------------------- * Materialetype * Produktnavn PR-nr. % opl.midl * Mængde/år * Leve- randør --------------------------------------------------------------------- 14.1 14.2 14.3 14.4 14.5 14.6 --------------------------------------------------------------------- 14.7 14.8 14.9 14.10 14.11 14.12 --------------------------------------------------------------------- 14.13 14.14 14.15 14.16 14.17 14.18 --------------------------------------------------------------------- 14.19 14.20 14.21 14.22 14.23 14.24 --------------------------------------------------------------------- 14.25 14.26 14.27 14.28 14.29 14.30 --------------------------------------------------------------------- 14.31 14.32 14.33 14.34 14.35 14.36 --------------------------------------------------------------------- 14.37 14.38 14.39 14.40 14.41 14.42 --------------------------------------------------------------------- 14.43 14.44 14.45 14.46 14.47 14.48 --------------------------------------------------------------------- 14.49 14.50 14.51 14.52 14.53 14.54 --------------------------------------------------------------------- 14.55 14.56 14.57 14.58 14.59 14.60 --------------------------------------------------------------------- 14.61 14.62 14.63 14.64 14.65 14.66 --------------------------------------------------------------------- 14.67 14.68 14.69 14.70 14.71 14.72 --------------------------------------------------------------------- 14.73 14.74 14.75 14.76 14.77 14.78 --------------------------------------------------------------------- 14.79 14.80 14.81 14.82 14.83 14.84 --------------------------------------------------------------------- 14.85 14.86 14.87 14.88 14.89 14.90 ---------------------------------------------------------------------

* markerer, at rubrikken også findes i Kommunedatas Miljøinformationssystem, MIS.

Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche

1. Indledning

1.1. Formål og afgrænsning

2. De grafiske produktionsprocesser

2.1. Original-klargøring

2.2. Reprofoto/fotosætning

2.3. Montage

2.4. Trykformfremstilling og trykning

2.4.1. Offsetplader og offset

2.4.2. Flexoklicheer og flexotryk

2.4.3. Dybtrykcylindre og dybtryk

2.4.4. Serigrafiske trykforme og serigrafi

2.5. Rengøring

2.6. Færdiggørelse

3. Miljøproblemer og alternativ teknologi eller håndtering

3.1. Original-klargøring

3.2. Reprofoto/fotosætning

3.3. Montage

3.4. Trykformfremstilling

3.4.1. Offsetplader

3.4.2. Flexoklicheer

3.4.3. Dybtrykforme

3.4.4. Serigrafirammer

3.5. Trykning

3.6. Rengøring

3.7. Færdiggørelse

4. Reguleringsmuligheder

4.1. Regulering via den fysiske planlægning

4.2. Regulering af luftformige emissioner

4.3. Bestemmelser for spildevand

4.4. Regulering af støj

4.5. Bestemmelser for olie- og kemikalieaffald

4.6. Bestemmelserfor andet affald

Bilag: Tilsynsskemaer

Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche

1. Indledning

1.1 Vejledningens formål, afgrænsning og baggrund

Formål

Denne vejledning er udarbejdet til hjælp for myndighedernes tilsyn med de grafiske virksomheders ydre miljøforhold og til orientering for branchens virksomheder om de forhold, som myndigheden især vil være opmærksom på under tilsynet.

Vejledningen kan desuden anvendes af branchens virksomheder og godkendelsesmyndigheden som indgangsvinkel i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning/godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 samt ved revision af eksisterende godkendelser.

Baggrundsrapport

Der er ved udarbejdelse af vejledningen lagt vægt på at gøre denne kortfattet og lettilgængelig. En uddybende beskrivelse af branchens produktionsprocesser og miljøforhold kan findes i baggrundsrapporten for vejledningen, Miljøstyrelsens publikation: »Miljø og arbejdsmiljø i den grafiske branche, Bind I - Ydre miljø«, som vil blive udsendt som miljøprojekt.

Arbejdsmiljø

Branchens arbejdsmiljøproblemer er beskrevet i Direktoratet for Arbejdstilsynets publikation: » Miljø og arbejdsmiljø i den grafiske branche, Bind II - 117 veje til et bedre arbejdmiljø i den grafiske branche«.

Projektudførende, styregruppe og konsulenter

I ovennævnte publikationer afrapporteres et projekt om de ydre miljøforhold og arbejdsmiljøforholdene i den grafiske branche.

Projektet gennemførtes i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet og blev fulgt af en styringsgruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Kommunernes Landsforening, Grafisk Arbejdsgiverforening og Grafisk Forbund.

2. De grafiske produktionsprocesser

Grafiske virksomheder og arbejdsprocesser

Den grafiske branche beskæftiger sig med fremstilling af trykte produkter og omfatter virksomheder af typen: reproanstalter, offset-, flexo- og dybtrykkerier samt serigrafiske trykkerier.

Grafisk virksomhed omfatter produktionsprocesserne: originalklargøring, reprofoto/fotosætning, montage og trykformfremstilling (ofte samlet under et benævnt »formfremstilling«) samt trykning, rengøring og færdiggørelse.

I det følgende beskrives i korthed indholdet af de enkelte produktionsprocesser.

2.1. Original-klargøring

Tekst og illustationer udformes til færdigt lay-out.

2.2. Reprofoto/fotosætning

Billedlay-out eller tekstmanuskript overføres til en film.

2.3. Montage

Filmen med de reproducede billeder eller fotosat tekst opsættes på et stykke karton. Den færdige »montage« overføres reprofotografisk til en film til fremstilling af en trykform.

2.4. Trykformfremstilling og trykning

Trykformen, som fremstilles ud fra den eksponerede film med montagen, overfører i trykmaskinen trykket til trykemnet. Afhængig af trykmetode anvendes nedennævnte teknikker.

2.4.1. Offsetplader og offset

Filmen kopieres over på en plan trykform, offsetpladen, af aluminium eller med kobber-kromoverflade og belagt med en lysfølsom kopihinde. Kun det overførte billede på trykformen kan modtage og afsætte farve. Offsettryk er den mest udbredte trykmetode og kaldes også plantryk, fordi trykformen på samme plan indeholder de trykbærende partier, som er vandskyene, og de øvrige partier som er vandbærende. Farverne, som er olieholdige, overføres til en gummidug, der igen afsætter farven på papiret. De vandbærende og dermed farveafvisende partier holdes befugtede.

+++ FIGUR 1 +++

Principskitse af offsetpresse

2.4.2. Flexoklicheer og flexotryk

En flexokliche er en trykform af fleksibel plast eller gummi, der opspændes på ell. pålimes trykcylinderen. Plastklicheer fremstilles af lysfølsomt plastmateriale, som eksponeres direkte gennem filmen, hvorved de belyste partier hærdes. Efter udvaskning af de ubelyste områder fremtræder de hærdede partier. I modsætning til plastklicheer modtager gummiklicheer billedet fra filmen indirekte, idet motivet først kopieres over på en metalkliche, som derefter under tryk og varme overfører billedet til gummiklicheen. Flexotryk er en trykmetode efter højtryksprincippet. Trykningen foregår ved, at farve afsættes direkte fra trykformens ophøjede partier til trykemnet. Flexotryk anvendes især inden for emballageindustrien.

+++ FIGUR 2 +++

Principskitse af flexo-tryk

2.4.3. Dybtrykcylindre og dybtryk

Dybtrykcylinderen er en stålcylinder, belagt med kobber, hvori filmbilledet indgraveres eller ætses. Under trykningen tilføres trykcylinderen den tyndtflydende farve, som afsættes på trykemnet fra de forarbejdede fordybninger i cylinderens overflade.

+++ FIGUR 3 +++

Principskitse af dybtryksrotation

2.4.4. Serigrafiske trykforme og serigrafi

Den serigrafiske trykform, også kaldet trykrammen eller stencilen, består af en ramme med et udspændt væv. Ved fremstillingen påføres fotoemulsion til vævet, hvorefter filmbilledet overføres ved kontaktkopiering. Herefter bortskylles ueksponeret og uhærdet emulsion. Under den serigrafiske trykproces presses trykfarven manuelt eller mekanisk gennem trykrammens væv og ned på trykemnet. Serigrafi kaldes også skabelontryk ell. silketryk og anvendes typisk til trykning af store formater, f. eks. plakater, skilte og emballager.

+++ FIGUR 4 +++

Principskitse af serigrafitryk

2.5. Rengøring

Rengøring af film, montager, trykforme og trykmaskiner finder løbende sted gennem hele den grafiske arbejdsproces og er karakteristisk ved et stort forbrug af organiske opløsningsmidler og andre kemiske produkter.

2.6. Færdiggørelse

Færdiggørelse af trykemnet kan bl.a. omfatte lakering, standsning, falsning, skæring og hæftning ell. limning.

3. Miljøproblemer og alternativ teknologi eller håndtering

Branchens overvejende miljøproblemer er emissioner af kemiske stoffer til luft og spildevandssystem samt kemikalieaffald. I det følgende er angivet emissionstyper og kemikalieaffald forbundet med de enkelte arbejdsprocesser. Desuden er angivet forslag til mere miljøvenlig teknologi eller håndtering.

3.1. Original-klargøring

Luftformig: Opløsningsmidler fra lime og korrekturmidler. Kemikalieaffald: Lime og korrekturmidler. Alternativ: Vandbaserede produkter. Undgåelse af spraylime. 3.2. Reprofoto/fotosætning Luftformig: Dampe og gasser fra fotovæsker. Dampe af organiske opløsningsmidler fra rengøring. Spildevand: Sølv og fotokemikalier fra skylning af film. Kemikalieaffald: Fremkalde- og fikservæsker, blege- og stopbade, aktivator, emballager med restindhold. Alternativ: Automatisk regenerering/genanvendelse af fremkalde- og fikservæsker. Automatisk opsamling af kasserede væsker. Anvendelse af sølvfattig film. 3.3. Montage Luftformig: Organiske opløsningsmidler fra spraylime, fixativer og retoucheringsmidler. Kemikalieaffald: Lime, fixativer, retoucheringsfarver og emballager med restindhold. Alternativ: Vandbaserede lime og retoucheringsfarver m.v. Elektronisk montage med direkte overførsel til trykform. 3.4. Trykformfremstilling 3.4.1 Offsetplader Luftformig: Organiske opløsningsmidler fra fremkaldelse af negative plader og fra retouchering. Spildevand: Skyllevand fra fremkaldelse indeholder foto- kemikalier fra diazo-emulsionen. Kemikalieaffald: Fremkalder, fixer, evt. regenereringsrest, kemikalieforurenede klude og emballager. Alternativ: Automatisk regenerering/genanvendelse af fremkalde- og fikservæsker. Automatisk opsamling af kasserede væsker. Fremstilling af offsetplader ved elektro- statisk overførsel direkte fra EDB-montagen. Anvendelse af offsetplader, der skal positiv-fremkaldes. Metalgenbrug af offsetplader og sølvholdig film. Genanvendelse af klude. 3.4.2. Flexoklicheer Luftformig: Syredampe fra udvaskning af magnesiumklicheer og fra efterbehandling af fotopolymerbare plader. Organiske opløsningsmidler, bl.a. perklorethylen og butanol fra udvaskning af fotopolymerbare klicheer. Spildevand: Spildevand fra evt. udvaskning af rigiloner (se alternativ) kan udvise hæmning over for aktivt slam. Kemikalieaffald: Udvaskningsmidler (butanol og perklorethylen) med fotopolymerbart materiale: bade med syrer og bromforbindelser: emballage med kemikalie- rester. Støj Klippe-, hugge- og fræsestøj fra fremstilling af metalklicheer. Alternativ: Anvendelse af vandudvaskbare rigilonklicheer i stedet for magnesiumklicheerne, som skal udvaskes med syre. Anvendelse af graveringsmaskiner til gummi- klicheer, hvorved magnesiumklicheer undgås. Anvendelse af fotopolymerbare klicheer, der kan udvaskes med vand. 3.4.3. Dybtrykforme Luftformig: Dampe fra nikkel-, kobber- og krombade, indeholdende metallerne samt svovl, klor og metanol. Toluen og/eller andre organiske opløsnings- midler fra rengøring. Spildevand: Kobber fra stenpolering: kobber, nikkel, toluen og farve fra korrektion: krom, zink og syre fra afkromning: natriumsalte fra af- fedtning: jern- eller kobberklorid, lakrester og kobber fra ætsning. Støj: Ventilatorer og udendørs placerede kompres- sorer, tilknyttet udsugningsanlæggene. Kemikalieaffald: Kasserede kobberbade med kobbersulfat og svovlsyre: nikkelbade med nikkelsalte og bor- syre: ætsebade med krom-, salt-, svovlsyre og jernklorid: afkromningsbad med saltsyre, zinkklorid m.v.: organiske opløsningsmidler fra afvaskning: klude og emballage med rester af kemikalier og opløsningsmidler. Alternativ: Lukkede, automatiske og recirkulerende anlæg for fornikling, forkobring og forkromning. Gravering i stedet for ætsning. Metaludvinding af kasserede bade før bort- skaffelse. 3.4.4. Serigrafirammer Luftformig: Organiske opløsningsmidler fra rammelakering samt fra hærdning og retouchering. Spildevand: Dikromatsalte og diazoforbindelser fra fremkaldelse af fotoemulsionen. Kemikalieaffald: Emballage med kemikalierester. 3.5. Trykning Luftformig: Organiske opløsningsmidler fra farver, for- tyndere, lak, lime, antiskumningsmidler, stencilåbnere og rengøring. Afhængig af trykprocessen anvendes typisk: benzin, butoxyethanol, ethanol, epoxy, isocyanater, isopropanol, isopropoxyethanol, mineralolier, n-propanol, propylenglycol- methylether og toluen. Spildevand: Trykfarve og bindemidler fra valseskylning ved flexotryk med vandbaserede farver. Spildevand fra rengøring af serigrafirammer vil indeholde trykfarve, rammevaskeprodukt, fotoemulsion og natriumhypoklorit eller andet oxidationsstof til fjernelse af emulsionen. Støj: Utilstrækkeligt afskærmede maskiner, kompres- sorer og ventilatorer. Kemikalieaffald: Rester af farver, fortyndere og andre farve- tilsætninger, lim, lak og øvrige kemikalier: kasserede trykforme: klude og emballage med kemikalierester, hydraulikolie fra kompres- sorer. Alternativ: Anvendelse af ikke-tungmetalholdige tryk- farver samt farver, baseret på vand, vege- tabilske olier eller mindre miljøbelastende organiske opløsningsmidler, f.eks. alkoholer i stedet for toluen og benzin. Afbrænding af opløsningsmidlerne før afkast eller opfangning af midlerne ved destillation eller aktiv kul-filtrering. Etablering af lukket recirkuleringsanlæg til rengøring af serigrafirammer og med filtrering/genanvendelse af rammevaskepro- duktet. Rensning af spildevand for pigmenter og bindemidler før udledning til kloak. (Se også Miljøstyrelsens publikationer, »Renere teknologi i den grafiske branche, Miljøprojekt nr. 169, 1991« og »Opløsningsmiddelfattige serigrafifarver, Miljøprojekt nr. 176, 1991). 3.6. Rengøring Luftformig: Organiske opløsningsmidler af diverse typer. Spildevand: Fotokemikalier, farverester, opløsningsmidler og andre restkemikalier. Støj: Højtryksspulere. Kemikalieaffald: Klorholdige opløsningsmidler, acetone, benzin, cellulosefortynder, ethylacetat, petroleum, terpentin, toluen, xylen, ethylenacetat, alkoholer, ketoner, rense- benzin, kromsyre m.v. samt blandinger af stofferne. Desuden klude og emballage med kemikalierester. Alternativ: Anvendelse af lukkede, recirkulerede anlæg. Anvendelse af rengøringsmidler, baseret på vand eller vegetabilske olier. (Se også Miljøstyrelsens publikation, »Afvask af trykpresser med sojaolie, Miljøprojekt nr. 139, 1990«. 3.7. Færdiggørelse Luftformig: Ethylacetatat, toluen og/eller andre organiske opløsningsmidler fra lakering af trykemner. Organiske opløsningsmidler, formaldehyd og phatalater (blødgørere) fra lime. Støj Støj fra makulatorer, kompressorer og bogbinderimaskiner. Kemikalieaffald: Rester af lakker og lime. Klude og emballage med kemikalierester. Alternativ: Anvendelse af vandbaserede lakker og lime. Overgang til UV-lakering og anvendelse af UV-lysrør med minimal ozondannelse.

4. Reguleringsmuligheder

Godkendelsespligt

I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed er flg. grafiske virksomheder - jf. listens pkt. E.3. - omfattet af godkendelsespligten i miljøbeskyttelseslovens § 33

Rotations-, offset-, serigrafiske- og bogtrykkerier samt trykkerier på papirvare-, kartonnage- og plastfabrikker, med kapacitet for et forbrug af opløsningsmidler på 6 kg/time eller derover.

Anmeldelsespligt

Virksomheder af ovennævnte typer, men med kapacitet for et forbrug af opløsningsmidler på mindre end 6 kg/time, er omfattet af anmeldelsespligt, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed: listens pkt. E. 51.

4.1. Regulering via den fysiske planlægning

Jævnfør områdebestemmelser som fastlagt i kommuneplan, lokalplan eller partiel byplanvedtægt.

Eksempel

En lokalplan for et nyudlagt erhvervsområde angiver i sin redegørelsesdel bl.a, at området er udlagt til virksomhedsklasserne 1-5, idet der anvendes virksomhedsklassificeringen, som foreslået i Planstyrelsens og Miljøstyrelsens »Håndbog om Miljø og Planlægning«, Miljøministeriet 1991.

I redegørelsesdelen angives desuden, at grænseværdierne for støj i området følger de vejledende grænseværdier for »Områdetype 2.« i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, »Ekstern støj fra virksomheder«.

Lokalplanen opdeler erhvervsområdet i tre zoner med hver sine anvendelsesbestemmelser

I zone 1 (området nærmest boliger) må der etableres virksomheder af klasserne 1-3, dvs. virksomheder, der kun kan give anledning til mindre påvirkning af omgivelserne. Herunder hører håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder, kontorer o.l.

Boliger, der er nødvendige for virksomhedernes drift, kan tillades inden for området.

I zone 2 og zone 3 må der placeres virksomheder af klasserne 4-5, dvs. mere belastende produktionsvirksomheder. Her tillades ikke boliger.

Zone 2 forbeholdes virksomheder inden for fødevareproduktion.

Mindre trykkerier, f.eks. offset og serigrafi, tilhører klasse 2 og vil dermed kunne placeres i zone 1. Mere belastende grafiske virksomheder henvises til zone 3.

4.2. Regulering af luftformige emissioner

Luftformige emissioner kan i almindelighed reguleres ved hjælp af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1991: »Begrænsning af luftforurening fra virksomheder«.

Eksempel

En gruppe organiske stoffer er i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1991 inddelt i 3 klasser efter farlighed. For hver klasse er der fastsat henholdsvis vejledende

- massestrømsgrænse, dvs. virksomhedens samlede og gennemsnitligt pr. time afkastede mængde, såfremt der ikke foretages emissionsbegrænsning, og

- emissionsgrænse, dvs. det emissionsniveau, som hvert afkast skal overholde, såfremt massestrømsgrænsen overskrides

------------------------------------------------- Klasse: Massestrømsgrænse Emissionsgrænse (g/h) (mg/norm.m3) ------------------------------------------------- I 100 5 II 2000 100 III 6250 300 -------------------------------------------------

Foruden klassegrænserne gælder en grænseværdi for, hvor meget virksomhedens maksimalt må bidrage med af det pågældende stof til luften ved jordoverfladen.

Denne såkaldte B-værdi anvendes ved den beregning, der skal foreligge for ethvert afkast, der udsender forurenende stoffer til luften.

Eksempelvis er det i den grafiske branche almindeligt anvendte organiske stof »toluen« et klasse III stof, med en B-værdi på 0,4 mg/m3 luft. Såfremt en virksomheds samlede luftformige udslip uden etablering af begrænsningsforanstaltninger udgør eller vil udgøre mere end 6250 g toluen/h, skal begrænsningsforantaltninger foretages, således at den gennemsnitlige toluenkoncentration i hvert enkelt afkast ikke vil overstige 300 mg/norm.m3 luft. Viser beregningerne, at virksomhedens afkast herefter bidrager til luftens indhold af toluen ved jordoverfladen omkring virksomheden med mere end 0,4 mg/m3 luft, skal der foretages yderligere foranstaltninger, f. eks. øget skorstenshøjde, således at B-værdien overholdes.

Miljøstyrelsen udarbejder løbende B-værdier for stoffer, som dukker op i sagsbehandlingen. Oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen.

Lugtemission

I situationer, hvor det er lugtemissionen, der er afgørende for grænseværdifastsættelsen, og hvor emissionen ikke kan udtrykkes i koncentrationsenheden, mg/norm.m3, men kun i lugtstofkoncentrationsenheden, LE/norm.m3, anvendes Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985: »Begrænsning af lugtgener fra virksomheder«.

4.3. Bestemmelser for spildevand

Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1974: »Vejledende bestemmelser for udledning af spildevand« samt eventuelle bestemmelser i kommunens vedtægter for spildevandsområdet.

For udledninger direkte til vandmiljøet henvises desuden til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1983: »Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning, Del II, Kystvande« kapitel 4 og 5.

Eksempel

Spildevandstilladelsen bør foruden emissionsvilkår indeholde vilkår om virksomhedens egenkontrol, herunder kontrolmetode, prøvetagning og -frekvens.

Emissionsvilkår om tungmetaller kan f. eks. udformes således

Processpildevandets indhold af tungmetaller skal til enhver tid søges nedbragt mest muligt, forinden afledning til det kommunale spildevandssystem.

Flg. koncentrationer i vandføringsvægtede døgnprøver af processpildevandet samt årligt udledte mængder til spildevandssystemet må ikke overskrides

Ag: 0,5 mg/l, -- Kg/år Cd: 0,01 mg/l, -- Kg/år Cr(total): 1,0 mg/l, -- Kg/år Cu: 1,0 mg/l, -- Kg/år Ni: 1,0 mg/l, -- Kg/år Zn: 2,0 mg/l, -- Kg/år

4.4. Regulering af støj

Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984: »Ekstern støj fra virksomheder«.

Grænseværdierne for en virksomheds støjbelastning bør afpasses efter karakteren af området, hvori virksomheden er beliggende. Samtidig bør det sikres, at støjgrænserne i naboområderne overholdes.

Eksempel

Vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder målt udendørs.

Vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved bygningstransmitteret støj målt indendørs.

4.5. Bestemmelser for olie- og kemikalieaffald

Bestemmelserne om håndtering og bortskaffelse af olie- og kemimikalieaffald er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989. I bilaget til bekendtgørelsen er det angivet, hvilke stoffer der henregnes til olie- og kemikalieaffald. Bekendtgørelsens bestemmelser samt administrative grænseproblemer i forbindelse hermed er belyst i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1991.

Hvis der fremkommer olie- og kemikalieaffald på en virksomhed, skal virksomheden anmelde dette til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen forestår indsamling og bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og fastlægger i et regulativ reglerne for benyttelse af de lokale indsamlings-/afleveringsordninger.

Alle, der er omfattet af sådanne ordninger, er forpligtet til at benytte sig heraf og til at betale det gebyr herfor, som kommunalbestyrelsen fastsætter. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra benyttelsespligten, hvis virksomheden godtgør at kunne håndtere og bortskaffe affaldet miljømæssigt forsvarligt ved egen foranstaltning, f. eks. i forbindelse med regenerering/genanvendelse af fremkalde- og fikservæsker.

Ved tilsynet på virksomhederne bør det påses, at opbevaring af olie- og kemikalieaffald sker miljømæssigt forsvarligt, og at der ikke sker unødig ophobning af olie- og kemikalieaffald på den enkelte virksomhed.

Eksempel

Beholdere med flydende olie- eller kemikalieaffald bør anbringes indendørs på et sted uden gulvafløb eller på en oplagsplads, befæstet med et materiale, der forhindrer nedsivning i tilfælde af spild. En oplagsplads bør desuden indrettes således, at spild kan opsamles - f. eks. ved hjælp af opkant om pladsen - og ved tag eller overdækning være sikret mod regnvand. Oplagspladsens placering bør være i forsvarlig afstand fra grundvandsboringer og -brønde, fra regnvands- og kloakafløb samt fra søer og vandløb.

4.6 Vilkår for andet affald

De generelle bestemmelser om bortskaffelse af affald er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1990 indeholder en nærmere redegørelse for bestemmelserne.

Visse affaldstyper er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 882 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder.

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte indsamlingsordninger også for andre typer affald og genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder, og virksomhederne kan pålægges pligt til at benytte ordningerne.