Meddelelse om indberetning om domme om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om indberetning om domme om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a. (* 1)
1. Ved cirkulæreskrivelse af 26.5.1989 bemyndigede Justitsministeriet statsadvokaterne til at forhandle og afgive erstatningstilbud i sager, hvor der rejses erstatningskrav i medfør af retsplejelovens § 1018 a.
Det blev endvidere angivet, i hvilke tilfælde sådanne sager skulle forelægges for Rigsadvokaten. Tidligere skulle alle afgørelser om udbetaling af erstatning afgøres af Rigsadvokaten eller Justitsministeriet.
Den enkelte politimester kan som hidtil afvise krav om erstatning med rekurs til statsadvokat og Rigsadvokat. Et sådant afslag på erstatning fra politimester eller statsadvokat kan af den erstatningssøgende kræves indbragt for retten efter retsplejelovens § 1018 f, uden at den administrative rekursadgang er udnyttet forinden.
2. Med henblik på at få et bedre kendskab til, hvordan den praksis udvikler sig, skal jeg anmode om at få tilsendt kopi af følgende endelige domme
1) Domme der tillægger den erstatningssøgende erstatning i videre omfang end administrativt tilbudt.
2) Landsretsdomme af hvis præmisser der kan udledes noget mere generelt om principperne for erstatning, herunder om karakteren af »egen skyld« i retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, eller om skønsmæssig forhøjelse i anledning af sagens karakter m.v.
Asbjørn Jensen
(* 1) Kundgjort i Meddelelser fra Rigsadvokaten (medd. nr. 1/92)