Cirkulære om kombination af ATB-loven og lov om erhvervsuddannelser

Cirkulære om kombination af ATB-loven og lov om erhvervsuddannelser

0. Indledning

Efter forhandling mellem Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet er der med virkning fra 1. januar 1992 indført mulighed for kombination mellem ATB-loven og lov om erhvervsuddannelser (EU-loven), således at en ledig, der er berettiget til 1. ATB, kan få afgivet dette i forbindelse med påbegyndelse af en erhvervsuddannelse i en praktikvirksomhed.

Når 1. ATB er afsluttet vil det være muligt at fortsætte uddannelsesforløbet som selvvalgt uddan-

nelse med uddannelsesydelse (UDY) forudsat betingelserne herfor er opfyldt.

1. Formål

1.1. 1. ATB/UDY og EU-lov.

Det primære sigte med ordningen har været at åbne op for kombination mellem 1. ATB/UDY og EU-loven med henblik på at lette voksnes adgang til disse uddannelser, såvel med hensyn til frem-

skaffelse af praktikpladser som for at forbedre voksen-elevers økonomiske forhold.

1.2. 2. ATB og EU-lov.

En EU-uddannelse kan dog også påbegyndes i kombination med 2. ATB. Ud fra en pragmatisk fortolkning af ordningens sigte er det styrelsens opfattelse, at der intet er til hinder for, at en ledig kan påbegynde 2. ATB og en erhvervsuddannelse samtidig efter kombinationsordningen. en voksen ledig og uddannelsessøgende, der er berettiget til 2. ATB, vil formentlig lettere kunne finde en praktikplads, hvis personen samtidig kan påbegynde det kombinerede uddannelses- og ansættel-

sesforhold som ATB-person, hvorved arbejdsgiver kan modtage genoptræningsstøtte i ATB-perioden. Ved kombination med 2. ATB er der efter afslutning af dette ATB derimod ikke mulighed for at medtage UDY.

1.3. Selvfundne ATB og EU-lov.

Det anførte gælder ligeledes selvfundne ATB i private virksomheder, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 469 af 24. juni 1992 om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige. Reglen om selvfundne ATB er indsat som 3. pkt. i § 1, stk. 1, i ATB-loven. De selvfundne ATB kan have status af enten 1. eller 2. ATB afhængig af, hvor i ledighedsforløbet de påbegyndes.

Reglen i ATB-lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., om selvfundne ATB kan dog først bringes i anvendelse, når arbejdsministeren har fastsat ikrafttrædelsesdatoen for denne bestemmelse, jf. ovennævnte ændringslovs § 2, stk. 1, 3. pkt. Når denne ikrafttrædelsesdato er fastsat vil styrelsen orientere AF herom.

1.4. Sammenfatning

Det må forventes, at kombinationsmuligheden fortrinsvis vil finde anvendelse ved (de almindelige) 1. ATB og selvfundne ATB, der har status som 1. ATB, da eleven efter afslutning af et af disse ATB har mulighed for at få suppleret elevlønnen forholdsmæssigt med UDY, jf. ATB-bekendtgørelsens § 77, stk. 1, 3. pkt.

2. EU-uddannelser.

Alle uddannelser efter EU-loven kan påbegyndes enten på en skole eller i en praktikvirksomhed. For ATB-berettigede er det kun praktikadgangen, der er relevant.

Uddannelserne efter EU-loven er typisk vekselvirkningsuddannelser, dvs. uddannelsesforløb, hvor der veksles mellem virksomhedspraktik og skoleophold. Et ATB (privat eller offentligt), der skal kombineres med en erhvervsuddannelses første 7 eller 9 måneder må derfor afpasses efter den respektive uddannelses opbygning (praktik/skoleophold) om fornødent, når den 3 måneders undervisningsperiode i ATB et er opbrugt, jf. ATB-bekendtgørelsens § 23, ved at suspendere ATB-perioden. Om suspension se punkt 4.

3. Betingelser.

Nedenstående betingelser skal være opfyldt for at AF kan godkende en kombination af ATB (og efterfølgende UDY) med en erhvervsuddannelse efter EU-loven.

-

Den ledige skal være berettiget til 1. eller 2. ATB eller et af de selvfundne ATB og være fyldt 25 år.

-

Lønnen i ATB-perioden skal være i overensstemmelse med de derom gældende regler.

-

Virksomheden skal være godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende fag.

-

AF skal kunne godkende virksomheden som ATB-virksomhed.

-

Der skal foreligge en mellem ATB-personen og praktikvirksomheden indgået uddannelsesaftalen.

Hvis AF er i tvivl om, hvorvidt en aftale kan registreres på grund af sit indhold, skal aftalen forelægges for den erhvervsskole, der skal registrere aftalen, forinden ATB et afgives.

-

Praktikvirksomheden skal indgive en ATB-jobordre, bilagt kopi af den indgåede uddannelsesaftale mellem virksomheden og den ledige, der ønskes ansat i ATB et.

-

Ansøgning om UDY efter 1. ATB eller efter et af de selvfundne ATB, der skal have status som 1. ATB, skal indgives af den ansatte senest 1 måned før ATB-periodens udløb.

4. Suspension af ATB-perioden.

Suspension af ATB-perioden er nødvendig, fordi der maksimalt kan indlægges 3 måneders undervisning i ATB-perioden, jf. ATB-bekendtgørelsens § 23, stk. 1. Arbejdsgiver skal orienteres om nedenstående procedure.

Når de 3 måneders undervisning i ATB-perioden, jf. ATB-bekendtgørelsens § 23, stk. 1, er udnyttet, skal arbejdsgiver forud ved yderligere skoleundervisning give AF besked herom, da AF skal godkende suspension af ATB-perioden.

Den oprindelige ATB-periode forlænges fuldt ud svarende til den/de suspenderede perioders varighed på samme måde som de i § 22, stk. 1, nr. 7-9, anførte grunde. Hvis eleven mod forventning ikke deltager i skoleundervisningen, f. eks. på grund af sygdom, skal arbejdsgiver underrette AF herom. AF annullerer herefter suspensionen.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at beregningsgrundlaget ved forlængelse er forskelligt for henholdsvis § 22, stk. 1, nr. 1-5, nr. 6 og nr. 7-9.

ATB-personen og arbejdsgiver skal, forinden ATB et påbegyndes, gøres bekendt med, at ATB et ikke kan afsluttes inden for 7 eller 9 måneder, hvis der i ATB-perioden er placeret skoleophold, der ikke indgår som en undervisningsdel i ATB et.

5. Undervisning i ATB-perioden.

Undervisning, der efter § 23, stk. 1, jf. stk. 2, kan indgå i ATB-perioden, når arbejdsgiver og den ansatte er enige herom, er

1.

Arbejdsmarkedsuddannelserne, såvel specialarbejderuddannelserne, efteruddannelsen af faglærte, herunder omskolingsordningen, som de erhvervsintroducerende kurser.

2.

Dele af eksisterende uddannelser på de tekniske skole, f. eks. elementer fra håndværks- og tekniske uddannelser, og på handelsskolerne, f. eks. regnskab og maskinskrivning.

3.

Amtskommunale kurser, enkeltfagsundervisning (HF), og enkeltfagskurser på handelsskoler og tekniske skoler.

4.

Erhvervs- eller uddannelsesrelevant undervisning i tilknytning til den kommunale ungdoms-

skole.

5.

Undervisning inden for området, hvor der i dag ikke eksisterer formaliseret uddannelse, f. eks. inden for genbrug.

Skoleophold i forbindelse med kombination af ATB- og EU-loven er ikke omfattet af § 23, stk. 2, men af stk. 3, i ATB-bekendtgørelsen, hvorfor AMN skal godkende de 3 måneders skoleundervisning, der indgår i ATB-perioden.

Det skal som en administrativ forenkling foreslås, at den i foregående afsnit nævnte skoleunder-

visning (omfattet af uddannelsesaftalen) godkendes samtidig med AF s godkendelse af kombina-

tionen af ATB- og EU-loven.

6. Skoleophold på mere end 13 uger.

I tilfælde, hvor det første skoleophold er på mere end 13 uger, eksempelvis 20 uger, vil proceduren være som følger

De første 13 uger af skoleopholdet indgår som undervisning i ATB-perioden, jf. tillige punkt 5 Undervisning i ATB-perioden. I denne periode modtager arbejdsgiver genoptræningsstøtte, men ikke AER-refusion. AF skal således i dette tilfælde kun underrette AER og skolen én gang om, at der ikke skal udbetales AER-refusion til arbejdsgiver, jf. punkt 11.

For de resterende 7 uger af skoleopholdet godkender AF suspension af ATB-perioden. Arbejdsgiver er berettiget til AER-refusion under elevens skoleophold i den suspenderede ATB-periode, men derimod ikke til genoptræningsstøtte. Ved yderligere skoleophold godkender AF forud for det enkelte skoleopholds start suspension af ATB-perioden.

7. Uddannelsesaftalen.

Der kan ikke forlanges en ny uddannelsesaftale, når ATB-perioden genoptages efter suspension.

8. Overenskomstmæssig løn.

I henhold til EU-lovens § 55 skal arbejdsgiver mindst betale den for faget gældende overenskomstmæssige elevløn i såvel praktik. som skoleperioder, der er omfattet af uddannelsesaftalen. I ATB-bekendtgørelsens § 11, stk. 1, 1. pkt., anføres, at arbejdet skal tilbydes på en almindelig arbejdsplads på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår.

Deraf følger, at hvis det af uddannelsesaftalen fremgår, at der skal betales overenskomstmæssig elevløn under uddannelsen, så er denne løn gældende i ATB-perioden.

Hvis det indgåede uddannelsesforhold forudsætter, at arbejdsgiver skal modtage forhøjet AER-refusion under elevens skoleophold (excl. undervisningsdelen i ATB-perioden), så skal eleven i medfør af de gældende AER-refusionsregler have udbetalt den for faget gældende overenskomstmæssige mindstearbejderløn i hele den periode, som uddannelsesaftalen omfatter. Aflønning efter gældende overenskomstmæssig mindstearbejderløn, der fremgår af uddannelsesaftalen, vil derfor også være gældende i ATB-perioden.

9. UDY-ansøgningen.

Under punkt 3 Betingelser er det afslutningsvist anført, at ansøgning om UDY skal indgives af medlemmet senest 1 måned før ATB-periodens udløb.

Begrundelsen for, at ansøgningen skal indgives til a-kassen senest denne frist og ikke blot umiddelbart før ATB et afslutning, er, at man har ønsket så vidt muligt at sikre, at ansøgningen indleveres rettidigt. ansøgningen kan dog først realitetsbehandles af a-kassen og AF efter ATB ets afslutning.

Hvis ansøgningen først modtages i a-kassen efter ATB ets afslutning, vil ansøger ikke være berettiget til ydelsen.

10. UDY efter 1. ATB.

Ved kombination af 1. ATB eller selvfundet ATB, der har status som 1. ATB, og UDY samt en EU-uddannelse, følger UDY-perioden umiddelbart efter det afsluttede ATB.

Under uddannelsesforholdet modtager eleven som minimum den elevløn, som er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for faget (uddannelsesområdet), jf. EU-lovens § 55. I henhold til ATB-bekendtgørelsens § 77, stk. 3. pkt., kan der alene suppleres op med UDY, når der er knyttet løn til uddannelsen, således at den ledige sammenlagt får udbetalt et beløb, der svarer til UDY-ydelsen.

UDY-ydelsen beregnes som 90% af lønnen i den seneste uafbrudte beskæftigelsesperiode af mindst 13 ugers varighed og for månedslønnede de seneste 3 måneder.

Hvis det af uddannelsesaftalen fremgår, at arbejdsgiver og eleven har aftalt, at der under hele uddannelsesforholdet skal udbetales gældende overenskomstmæssig elevløn, betyder det, at ydelsen vil være lavere end elevlønnen, hvorfor der ikke er mulighed for at supplere elevlønnen med UDY.

Fremgår det af uddannelsesaftalen, at parterne har aftalt, at der under hele uddannelsesforholdet skal udbetales fagets mindstearbejderløn, vil der ej heller være mulighed for at supplere med UDY, da lønnen vil være højere end ydelsen.

For at sikre at et afsluttet 1. ATB kan efterfølges af en UDY-periode med suppleret UDY-ydelse fordres det, at arbejdsgiver og eleven aftaler, at der i hele ATB-perioden skal udbetales fagets mindstearbejderløn i henhold til gældende overenskomst for faget, og at der efter afslutningen af ATB-perioden skal udbetales den for faget gældende overenskomstmæssig elevløn. Det aftalte skal fremgår af uddannelsesaftalen.

Ved kombination af ATB/UDY og EU-loven er der ikke hjemmel til at stille betingelse om, at arbejdsgiver og eleven skal aftale, at der i hele ATB-perioden udbetales fagets mindstearbejderløn, og derefter betales elevløn i den resterende del af uddannelsesperioden.

Der må forudses, at nogle elever, der i hele uddannelsesperioden aflønnes med elevløn, på et eller andet tidspunkt efter afslutningen af ATB-perioden ser sig nødsaget til at afbryde uddannelsen af økonomiske årsager selv om de derved udsætter sig for et erstatningskrav fra arbejdsgiver, fordi de har hævet uddannelsesaftalen efter prøvetiden.

For at undgå disse situationer, der jo også er ugunstige for arbejdsgiverne, skal styrelsen anmode AF om at gøre det til en fast rutine at orientere de arbejdsgivere, der ønsker at kombinere ATB/UDY med EU-loven, om, at der ikke efter afslutningen af 1. ATB er mulighed for at bevilge supplerende UDY til eleven, medmindre det fremgår af uddannelsesaftalen, at parterne har aftalt, at der i hele ATB-perioden udbetales fagets mindstearbejderløn, og derefter betales elevløn i den resterende del af uddannelsesperioden.

11. Underretning til Arbejdsgivernes Elevrefusion og erhvervsskolen.

En privat praktikvirksomhed vil i ATB-perioden, hvor der udbetales genoptræningsstøtten, ikke være berettiget til lønrefusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion under ATB-personens/elevens skoleophold i en eventuel indlagt undervisningsperiode af max. 3 måneder i ATB-perioden. AF skal derfor, hvis et eller flere skoleophold i henhold til uddannelsesaftalen indgår i ATB-perioden, forud for et skoleopholds påbegyndelse skriftligt underrette herom til såvel Arbejdsgivernes Elevrefusion, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød, som til den skolen, der har eller skal registrere aftalen.

12. Statistikregistrering.

Alle ATB, der kombineres med en uddannelse efter EU-loven, bedes ud over den almindelig ATB-statistikregistrering særskilt registreret af AF som et kombineret ATB-/EU-forløb, således at styrelsen, når kombinationsordningen har været afprøvet i ca. et år, kan indhente oplysning hos AF om, i hvilket omfang ledige og praktikvirksomheder har gjort brug af ordningen.

AF-cirkulære nr. 15/91 af 27. december 1991 og AF-cirk.nr. 2/92 af 3. marts 1992 ophæves samtidig.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 20. juli 1992