Cirkulære om Arbejdsformidlingens (AF) administration i forbindelse med lov om arbejdstilbud til ledige (Introduktionsperiode).
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
Bilag
EDB-UNDERSTØTTELSEN AF REGERINGENS AKTIVERINGSFORSLAG VEDRØRENDE ARBEJDSTILBUD MED INTRODUKTION.
Ordningen træder i kraft den 1. oktober 1992 og slutter 31. december 1993.
ATB med intro. er frivilligt for den arbejdssøgende inden start, men stopper den arbejdssøgende i introduktionen, er det a-kassen, som skal vurdere rådigheden.
Det er kun hos private arb.givere, ATB-job kan indledes med 14 dages introduktion.
Edb-behandling i AF-MATCH
I O.10.10, O.25.10 og O.30.10 bliver der indlagt et nyt felt
Introduktion==> (forslagsværdi vil altid være NEJ), heri skrives JA hvis ATB-ordren er med de 14 dages introduktion.
Det er kun ordretyper 3, 9 og 25, der kan påføres et JA i INTRO.
Ved henvisning i F.15.10 ATB med ja til intro. er der oprettet to nye formidlingsbreve
B531502 (ordlyd ændret) - til arb.søgende og
B531503 (ordlyd ændret) - til a-kassen.
Ved henvisning påføres den arbejdssøgende et nyt periodisk forhold i A.25.10
15 = i introduktion hvor start og slutdato påføres.
Teksten "i introduktion" påføres automatisk, og der kan påføres en slutdato som er historisk.
Ønskes opfølgning ved introduktionens udløb, er der oprettet et nyt landsdækkende advis
820 = Kontakt (es) vedr.ATB/INTRO på opfda.
Den arbejdssøgende er til rådighed i introduktionsperioden men behøver ikke være aktiv jobsøgende.
Hvis arbejdsgiveren vil beholde personen i et ATB, som skal ligge umiddelbart efter introduktionsperioden, skal AF færdigbehandle arbejdstilbudet som et almindeligt ATB med diverse koder.
Ved ophør under eller ved udløb af introduktionsperioden har arbejdssøgende ret til et nyt rimeligt ATB, hvis det ikke kan tilregnes denne. (A-kassen).
Cirkulære om Arbejdsformidlingens (AF) administration i forbindelse med lov om arbejdstilbud til ledige (Introduktionsperiode).
Til AF-kontorerne
Dette cirkulære indeholder retningslinier for AF s administration af reglerne om introduktions-
periode i forbindelse med lov nr. 469 af 24. juni 1992 om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige.
Ved bekendtgørelse nr. 557 af 23. juni 1992 samt tilhørende vejledning nr. 91 af 23. juni 1992 er der fastsat nærmere regler om introduktionsperioden.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har endvidere udarbejdet blanketter m.v. til brug for administration af ordningen.
Indledning.
Ved ændring af lov om arbejdstilbud er der indført regler om, at et arbejdstilbud hos en privat arbejdsgiver kan indledes med en 2 ugers introduktionsperiode umiddelbart forud for arbejds-
tilbudet. I introduktionsperioden skal den ledige introduceres til de opgaver, som skal varetages i den efterfølgende arbejdstilbudsperiode.
AF s Vejledning.
AF skal ved 3 måneders samtalen orientere om muligheder for at få et arbejdstilbud med intro-
duktionsperiode. De ledige skal vejledes om, hvad ordningen betyder i forhold til de gældende arbejdstilbudsregler, herunder at det er frivilligt for den ledige at modtage et arbejdstilbud med introduktionsperiode. AF kan i forbindelse med vejledningen udlevere en kopi af den erklæring, som den ledige ved afgivelsen af arbejdstilbud med introduktion skal underskrive (AMS 4003 08/92).
Tilbud fra arbejdsgiveren.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har i forbindelse med gennemførelsen af reglerne om introduktionsperiode udarbejdet en ny blanket, "Tilbud fra private arbejdsgivere om ansættelse af langtidsledige" (AMS 173/3002/08-92), der træder i stedet for den eksisterende tilbudsblanket. Blanketten er bl.a. udvidet med en rubrik, hvori arbejdsgiveren kan angive, at pågældende er interesseret i at ansætte en ledig i et arbejdstilbud med introduktion.
Af tilbudsblanketten skal det fremgå, hvilken løn den ledige vil få i et eventuelt efterfølgende arbejdstilbud. Dette har betydning for den udregning, som AF skal foretage med henblik på beregning af det antal ugentlige timer, som den ledige skal have i introduktionsperioden. Se hertil udregningsvejledning i næste afsnit.
Erklæring fra den ledige.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har til de nye regler om introduktionsperiode udarbejdet en erklæring (AMS 4003 08-92), som den ledige underskriver i forbindelse med modtagelsen af et konkret forelagt arbejdstilbud med introduktion.
Erklæringen kan underskrives hos AF eller den kan sendes til AF i underskrevet stand, når den ledige har været til en samtale med en arbejdsgiver om et konkret arbejdstilbud med introduktion. Ved underskrivelsen af erklæringen påføres den dato, hvor introduktionsperioden starter.
Af erklæringen fremgår det bl.a., at den ledige er blevet orienteret om reglerne på området.
Endvidere fremgår det, hvilken dagpengesats den ledige oppebærer. Oplysningerne vedrørende dagpengesatsen skal AF indhente fra a-kassen.
På baggrund af den lediges dagpengesats samt lønangivelsen på arbejdsgiverens tilbudsblanket, udregner AF hvor mange timer om ugen, den ledige skal være i introduktion. Det ugentlige timetal fremkommer ved at dividere den lediges aktuelle dagpengesats ved fuld ledighed på tiltrædelses-
tidspunktet med den overenskomstmæssige løn uden tillæg af feriegodtgørelse m.v., som ville kunne opnås i det efterfølgende arbejdstilbud.
Eksempel: En ledig, der har en dagpengesats på 425 kr., ansættes i arbejdstilbud med introduktion. Den overenskomstmæssige timeløn eksklusiv feriegodtgørelse m.v. for det arbejde, som den ledige skal varetage i et eventuelt efterfølgende arbejdstilbud, er 85 kroner. Det ugentlige timeantal i introduktionsperioden vil i dette tilfælde udgør 30 timer, som er beregnet efter følgende formel
Dagpengesats x 6
----------------------------
=
Antal ugentlige
Overenskomstmæssig time-
timer i introduktion.
løn i efterfølgende ATB.
Det udregnede ugentlige timetal rundes ned til nærmeste hele antal timer.
Introduktionsperiodens ophør/afslutning.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har til reglerne om introduktionsperiode udarbejdet en ny "Erklæring vedrørende arbejdsophør/udløb af arbejdstilbudsperiode" (AMS 175/3006/08-92), der træder i stedet for den eksisterende. Blanketten er udvidet således, at den kan anvendes ved ophør i/efter både introduktionsperiode og arbejdstilbud.
AF skal ved vejledningen af arbejdsgiveren orientere om betydningen af, at der sker meddelelse til AF, når introduktionsperioden ophører/afsluttes.
Ved ophør i introduktionsperioden inden denne er afsluttet, skal arbejdsgiveren angive ophørs-
grunden på en ophørserklæringen. Som ved almindelige arbejdstilbud skal a-kassen på baggrund af denne begrundelse foretage en vurdering af, hvorvidt ophøret kan tilregnes den ledige, eventuelt med deraf følgende virkning for dagpengeretten.
Hvis ophøret ikke kan tilregnes den ledige, skal AF afgive et nyt arbejdstilbud til den ledige.
Ved ophør i introduktionsperioden fordi den ledige ansættes i et arbejdstilbud i virksomheden, angives det i ophørserklæringen at introduktionsperioden er udløbet, og at pågældende nu er ansat i arbejdstilbud.
Ved afslutningen på introduktionsperioden skal arbejdsgiveren på ophørserklæringen angive, om han fortsat ønsker at beholde den ledige, eller om perioden ophører uden et efterfølgende arbejdstilbud. Hvis den ledige ophører ved introduktionsperiodens udløb, uden efterfølgende ansættelse i arbejdstilbud, skal grunden til ophøret angives, idet der også her skal foretages en vurdering af, om ophøret kan tilregnes den ledige.
Der oprettes et nyt landsdækkende advis, således at AF kan rykke for svar i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke melder tilbage på ophørserklæringen, jf. i øvrigt vedlagte bilag om "edb-understøttelsen af regeringens aktiveringsforslag vedrørende arbejdstilbud med introduktion".
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 11. september 1992