Cirkulære om kombination af ATB-loven og lov om erhvervsuddannelser med præciserende bemærkninger

Cirkulære om kombination af ATB-loven og lov om erhvervsuddannelser med præciserende bemærkninger

Til

AF-kontorerne

A-kasserne

Ved udsendelse af AF-cirk.nr. 15/91 (AK-cirk. nr. 12/91) af 27. december 1991 om kombination af ATB-loven og lov om erhvervsuddannelser har styrelsen modtaget flere skriftlige og telefoniske henvendelser fra AF-kontorer og a-kasser, hvor der anmodes om yderligere præcisering af forskellige punkter i kombinationsordningen.

Nedenstående vil styrelsen derfor med udgangspunkt i nogle af de rejste tvivlsspørgsmål søge at præcisere enkelte delelementer i ordningen.

Indledningsvis skal anføres, at begrebet "et delt ATB", som er anvendt i AF-cirk.nr. 15/91, jf. s. 1, 4. afsnit, 2. punktum, desværre har vist sig at være uheldigt valgt, da begrebet typisk forbindes med et ATB, der dels op i flere perioder med hver sin arbejdsgiver. Det skal dog anføres, at et ATB, der henhører under samme ansættelsesmyndighed, også kan opdeles i flere perioder.

Det vil dog ved deling af et ATB på grund af skoleophold, der ikke er omfattet af de max. 3 måneders undervisning i ATB-perioden, være forståelsesmæssigt mere korrekt at kalde delingen for en suspension, når arbejdsgiver er den samme.

Suspension af ATB-perioden.

Suspension af ATB-perioden er nødvendig, fordi der maksimalt kan indlægges 3 måneders undervisning i ATB-perioden, jf. ATB-bekendtgørelsens § 23, stk. 1.

Når de 3 måneders undervisning i ATB-perioden, jf. ATB-bekendtgørelsens § 23, stk. 1, er udnyttet, skal AF forudgående - ved yderligere skoleundervisning på arbejdsgivers foranledning godkende suspension af ATB-perioden.

Den oprindelige ATB-periode forlænges fuldt ud svarende til den/de suspenderede perioders varighed på samme måde som de i § 22, stk. 1, nr. 7-9, anførte grunde. Hvis eleven mod forventning ikke deltager i skoleundervisningen, f. eks. på grund af sygdom, skal arbejdsgiver underrette AF herom. AF annullerer herefter suspensionen.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at beregningsgrundlaget ved forlængelse er forskelligt for henholdsvis § 22, stk. 1, nr. 1-5, nr. 6 og 7-9.

ATB-personen skal, forinden ATB et påbegyndes, gøres bekendt med, at ATB et ikke kan afsluttes inden for 7/9 måneder, hvis der i ATB-perioden er placeret skoleophold, der ikke indgår som en undervisningsdel i ATB et, og det vil der typisk være.

Undervisning.

Undervisning, der efter § 23, stk. 1, jf. stk. 2, kan indgå i ATB-perioden, når arbejdsgiver og den ansatte er enige herom, er

1.

Arbejdsmarkedsuddannelserne, såvel specialarbejderuddannelserne, efteruddannelsen af faglærte, herunder omskolingsordningen, som de erhvervsintroducerende kurser.

2.

Dele af eksisterende uddannelser på de tekniske skole, f. eks. elementer fra håndværks- og tekniske uddannelser, og på handelsskolerne, f. eks. regnskab og maskinskrivning.

3.

Amtskommunale kurser, enkeltfagsundervisning (HF), og enkeltfagskurser på handelsskoler og tekniske skoler.

4.

Erhvervs- eller uddannelsesrelevant undervisning i tilknytning til den kommunale ungdomsskole.

5.

Undervisning inden for områder, hvor der i dag ikke eksisterer formaliseret uddannelse, f. eks. inden for genbrug.

Skoleophold i forbindelse med kombination af ATB- og EU-loven er ikke omfattet af § 23, stk. 2, men af stk. 3, i ATB-bekendtgørelsen, hvorfor AMN (eller AF efter bemyndigelse fra nævnet) skal godkende de 3 måneders skoleundervisning, der indgår i ATB-perioden.

Det skal derfor som en administrativ forenkling foreslås, at den i foregående afsnit nævnte skoleundervisning (omfattet af uddannelsesaftalen) godkendes samtidig med AF s godkendelse af kombinationen af ATB- og EU-loven.

1. Skoleophold på mere end 13 uger.

I tilfælde, hvor det første skoleophold er på mere end 13 uger, eksempelvis 20 uger, vil proceduren være som følger

De første 13 uger af skoleopholdet indgår som undervisning i ATB-perioden, jf. tillige punktet Undervisning. I denne periode modtager arbejdsgiver genoptræningsstøtte, men ikke AER-refusion. AF skal således i dette tilfælde kun underrette AER og skolen en gang om, at der ikke skal udbetales AER-refusion til arbejdsgiver, jf. AF-cirk. nr. 15/91 punkt 2.

For de resterende 7 uger af skoleopholdet godkender AF suspension af ATB-perioden. Arbejdsgiver er berettiget til AER-refusion under elevens skoleophold i den suspenderede ATB-periode, men derimod ikke til genoptræningsstøtte. Ved yderligere skoleophold godkender AF forud for det enkelte skoleopholds start suspension af ATB-perioden.

Uddannerlsesaftalen.

Der ken ikke forlanges en ny uddannelsesaftale, når ATB-perioden genoptages efter suspension.

Overenskomstmæssig løn.

I henhold til EU-lovens § 55 skal arbejdsgiver betale den for faget gældende overenskomstmæssige elevløn i såvel praktik- som skoleperioder, der er omfattet af uddannelsesaftalen. I ATB-bekendtgørelsens § 11, stk. 1, 1. pkt., anføres, at arbejdet skal tilbydes på en almindelig arbejdsplads på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår.

Deraf følger, at hvis det af uddannelsesaftalen fremgår, at der skal betales overenskomstmæssig elevløn under uddannelsen, så er denne løn gældende i ATB-perioden.

Hvis det ingåede uddannelsesforhold forudsætter, at arbejdsgiver skal modtage forhøjet AER-refusion under elevens skoleophold (excl. undervisningsdelen i ATB-perioden), så skal eleven i medfør af de gældende AER-refusionsregler have udbetalt den for faget gældende overenskomstmæssige mindstearbejderløn i hele den periode, som uddannelsesaftalen omfatter. Aflønning efter gældende overenskomstmæssig mindstearbejderløn, der fremgår af uddannelsesaftalen, vil derfor også være gældende i ATB-perioden.

1. og 2. ATB.

Muligheden for at kombinationere ATB og UDY med en uddannelse efter EU-loven er indført for at lette voksnes adgang til disse uddannelser, såvel med hensyn til fremskaffelse af praktikplads som i økonomisk henseende. Ordningen sigter derfor på kombination af 1. ATB/efterfølgende UDY og en uddannelse efter EU-loven.

Ud fra en pragmatisk fortolkning af ordningens sigte er det dog styrelsens opfattelse, at der intet er tilhinder for, at en ledig kan påbegynde 2. ATB og en erhvervsuddannelse samtidig efter kombinationsordningen. En voksen ledig og uddannelsessøgende, der er berettiget til ATB, vil formentlig lettere kunne finde en praktikplads, hvis personen samtidig kan påbegynde det kombinerede uddannelses- og ansættelsesforhold som ATB-person, hvorved arbejdsgiver kan modtage genoptræningsstøtte i ATB-perioden. Ved kombination med 2. ATB er der dog efter afslutning af dette ATB ikke mulighed for at modtage UDY.

Det må derfor forventes, at kombinationsmuligheden fortrinsvis vil finde anvendelse ved 1. ATB, hvor eleven efter afslutning af 1. ATB har mulighed for at få suppleret elevlønnen forholdsmæssigt med UDY.

UDY-ansøgningen.

I AF-cirk.nr. 15/91, jf. betingelserne afslutningsvis, er anført, at ansøgning om UDY skal indgives af medlemmet senest 1 måned før ATB-periodens udløb.

Begrundelsen for, at ansøgningen skal indgives til a-kassen senest denne frist og ikke blot umiddelbart før ATB et afslutning, er, at man har ønske så vidt muligt at sikre, at ansøgningen indleveres rettidigt. Styrelsen er naturligvis klar over, at ansøgningen først kan realitetsbehandles af a-kassen og AF efter ATB ets afslutning.

Det skal i denne forbindelse pointeres, at hvis ansøgningen først modtages i a-kassen efter ATB ets afslutning, vil ansøger ikke være berettiget til ydelsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 3. marts 1992