Legislator Case Law & Legislation
C19922515009 DK

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om retningslinier for Forsvarets Interne Revisions og Farvandsvæsenets Interne Revisions samarbejde med Forsvarsministeriet og de institutioner de reviderer

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1992 25150 Historic

Kapitel 1

Indledning

1.

I henhold til § 9 i lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revision af statens regnskaber m.v. (rigsrevisorloven) er der mellem Forsvarsministeren og rigsrevisor indgået aftale om samarbejdet mellem Rigsrevisionen og de interne revisioner under Forsvarsministeriet.

Cirkulære (1 sp) 1992 25150 Historic

§ 1. I forbindelse med revision og kasseeftersyn rapporteres direkte til den pågældende myndighed i form af en skrivelse, der redegør for den udførte revision, og hvilke bemærkninger revisionen/eftersynet eventuelt har givet anledning til. Det skal endvidere oplyses, om den interne revision under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om.

Stk. 2. Myndigheden gives en frist på 6 uger fra modtagelsen af skrivelsen til at svare på, hvilke forholdsregler der er/vil blive taget for at ændre på de forhold, der har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 3. Er der tale om graverende forhold, sendes kopi af skrivelsen til henholdsvis Forsvarschefen, direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, chefen for Hjemmeværnet, direktøren for Farvandsvæsenet og til Forsvarsministeriet samtidig med fremsendelsen til myndigheden.

Cirkulære (1 sp) 1992 25150 Historic

Kapitel 2

Forsvarsministeriets interne revisioner

Formål

2.

Forsvarsministeriets interne revisioner indgår i Forsvarsministeriets overordnede økonomistyring og samarbejder med Rigsrevisionen om revisionen af regnskaber for institutioner under Forsvarsministeriet.

Organisation

3.

Forsvarets Interne Revision udgør en selvstændig enhed, der indgår organisatorisk i Forsvarskommandoens Kontrolstab.

Udbygningen af Forsvarets Interne Revision foretages efter nærmere aftale mellem Forsvarsministeriet og Rigsrevisionen i takt med, at bemandings- og uddannelsesmæssige forudsætninger tilvejebringes, og afsluttes senest den 31. december 1992.

4.

Farvandsvæsenets Interne Revision udgør en selvstændig enhed direkte under Farvandsdirektøren.

5.

De interne revisioner holder Forsvarsministeriet underrettet om planlagte og gennemførte revisioner. Revisionsrapporter sendes løbende direkte til ministeriet.

Område

6.

Forsvarets Interne Revisions arbejdsområde omfatter alle enheder inden for Forsvarskommandoens område, Forsvarets Bygningstjeneste, Hjemmeværnet og Nyboders Kommandantskab. Revisionen af de af Hjemmeværnet og Forsvarets Bygningstjeneste aflagte regnskaber udføres på de respektive institutionschefers vegne.

Farvandsvæsenets Interne Revisions arbejdsområde omfatter alle enheder inden for Farvandsvæsenet inkl. Lodsvæsenet samt Christiansø.

Cirkulære (1 sp) 1992 25150 Historic

§ 2. Hvert halve år sendes en rapport direkte til Forsvarschefen, direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, chefen for Hjemmeværnet, den tilsynsførende for Nyboder, direktøren for Farvandsvæsenet og Forvalteren på Christiansø, om de revisioner og eftersyn, der er foretaget inden for den enkelte institutions område, og til Forsvarsministeriet. Halvårsrapporten skal sammenfattende redegøre for den udførte revision, og hovedvægten bør lægges på de konklusioner, der kan drages i forbindelse med revisionen, især for så vidt angår de revisioner, der har givet anledning til væsentlige bemærkninger.

Stk. 2. Rapporten vedlægges en fortegnelse over foretagne eftersyn og revisioner, således at de pågældende institutionschefer og ministeriet får mulighed for at rekvirere revisions-rapporternes konklusioner om specifikke eftersyn/revisioner.

Stk. 3. Rapporterne skal tillige indeholde oplysninger om omfanget af de interne revisioners deltagelse i rådgivningsvirksomhed m.v. (jf. § 9-aftalens punkt 16, 2. afsnit).

Cirkulære (1 sp) 1992 25150 Historic

Kapitel 3

Fællesbestemmelser

Opgave

7.

De interne revisioner skal udføre deres virksomhed under iagttagelse af principperne for god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens § 3.

8.

De interne revisioner skal ved revisionen danne sig en begrundet overbevisning om, at de i punkt 6. nævnte institutioners regnskaber er retvisende, og herunder påse,

- at der foreligger ajourførte og dækkende beskrivelser for de relevante forretningsgange og edb-systemer med en efter forholdene rimelige og forsvarlig intern kontrol,

- at forretningsgange efterleves, samt

- at de interne kontrolforanstaltninger fungerer tilfredsstillende.

9.

De interne revisioner skal foretage uanmeldte kasseeftersyn. De interne revisioner skal endvidere påse, at forretningsgange vedrørende sikringen af materielbeholdninger, andre beholdninger samt faste anlæg m.v. er betryggende. De interne revisioner kan foretage uanmeldte beholdningseftersyn. De interne revisioner kan lade sig repræsentere ved kasse- og beholdningseftersyn, der foretages af institutionerne.

10.

De interne revisioner skal påse, at de administrative systemer, og herunder de interne kontrolsystemer, fungerer tilfredsstillende, og at de sikrer en effektiv styring af institutionernes aktiviteter.

11.

Forsvarets Interne Revision skal udarbejde planer for revisionens gennemførelse. Forsvarschefen, Hjemmeværnsledelsen, direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste samt den tilsynsførende for Nyboder underrettes om planerne.

Farvandsvæsenets Interne Revision skal udarbejde planer for revisionens gennemførelse. Farvandsdirektøren og Forvalteren på Christiansø underrettes om planerne.

12.

Forsvarsministeriet og de i punkt 11. nævnte institutionschefer kan anmode de interne revisioner om at udføre undersøgelser af revisionsmæssig karakter. De interne revisioner afstemmer deres planer i overensstemmelse hermed.

13.

Forsvarsministeriet fastsætter nærmere retningslinier for de interne revisioners rapportering til og samarbejde med ministeriet og de institutioner, der er nævnt i punkt 11. Ved revision af de af Hjemmeværnet og Forsvarets Bygningstjeneste aflagte regnskaber refererer Forsvarets Interne Revision direkte til Hjemmeværnsledelsen og direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste.

Forsvarsministeret fastsætter nærmere retningslinier for tildeling af ressourcer til de interne revisioner.

14.

Det påhviler de interne revisioner at supplere denne aftale med detaljerede instrukser og beskrivelser for revisionsarbejdets udførelse.

Kompetence

15.

De interne revisioners chefer og medarbejdere bør have en sådan faglig baggrund og erfaring, at de interne revisioners opgaver til enhver tid kan løses på en fuldt tilfredsstillende måde.

16.

De interne revisioner skal inden for rammerne af aftalen sikres uafhængighed for så vidt angår planlægning, prioritering, tilrettelæggelse og udførelse af revisionen.

Personalet i de interne revisioner må ikke deltage i arbejde, der er uforeneligt med de krav, som stilles til personalets varetagelse af revisionsmæssige opgaver.

17.

De interne revisioner har adgang til alle oplysninger, dokumenter, registreringer, beholdninger m.v., som efter deres skøn er af betydning for løsningen af deres opgave.

18.

De interne revisioner skal på det tidligst mulige tidspunkt inddrages i planlægning og ændring af regnskabssystemer samt i tilrettelæggelse af de forretningsgange og edb-systemer, der er nævnt i punkt 8.

Samarbejde med Rigsrevisionen

19.

Det påhviler de interne revisioner at medvirke til en koordinering af Rigsrevisionens og de interne revisioners samlede indsats.

20.

Rigsrevisionen har ansvaret for den samlede revision af Forsvarsministeriets område.

Rigsrevisionen fører tilsyn med Forsvarsministeriets interne revisioner. Som led i tilsynet kan Rigsrevisionen udføre selvstændig revision eller revision i samarbejde med de interne revisioner.

Den centrale lønrevision udføres af Rigsrevisionen.

Rigsrevisionens bevillingskontrol og udførelse af større undersøgelser inden for Forsvarsministeriets område, jf. rigsrevisorlovens § 17, stk. 1 og 2 berøres ikke af denne aftale.

21.

Samarbejdet mellem de interne revisioner og Rigsrevisionen tilrettelægges ved periodiske møder.

22.

De interne revisioner skal holde Rigsrevisionen løbende underrettet om planlagte og udførte revisioner. Kopi af de interne revisioners bemærkninger, notater m.m. med de dertil hørende besvarelser og afgørelser samt rapporter om eftersyn m.v. sendes løbende til Rigsrevisionen.

Revision af aftalen

23.

Aftalen tages op til vurdering i løbet af 1993 med henblik på eventuel fornyelse pr. 1. januar 1994.

Ikrafttrædelse

24.

Aftalen har virkning fra 1. september 1991.

Samtidig ophæves aftale af 1. juli 1980.

RIGSREVISIONEN FORSVARSMINISTERIET

den 4. september 1991 den 29. august 1991

sign. J. Mohr sign. Knud Enggaard

Cirkulære (1 sp) 1992 25150 Historic

§ 3. Der udarbejdes selvstændige budgetter for de interne revisioner. Budgetterne godkendes af Forsvarsministeriet.

Stk. 2. Efter samråd med de interne revisioner udpeger Forsvarsministeriet de fuldmægtige, der er omfattet af turnusordningen, og som skal gøre tjeneste i de interne revisioner. Øvrigt personale i de interne revisioner udvælges efter samråd med Forsvarsministeriet og ansættes af henholdsvis Forsvarskommandoen og Farvandsvæsenet.

Stk. 3. I forbindelse med halvårsrapporteringen orienteres Forsvarsministeriet om personalets sammensætning og uddannelsesmæssige baggrund og om de uddannelsesmæssige foranstaltninger, der iværksættes, såvel internt som i samarbejde med andre offentlige revisioner.

Cirkulære (1 sp) 1992 25150 Historic

§ 4. De i § 9-aftalens punkt 11 nævnte planer sendes til Forsvarsministeriet og Rigsrevisionen. Planerne for revision af de pågældende myndigheder sendes til Forsvarschefen, direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, chefen for Hjemmeværnet og direktøren for Farvandsvæsenet inden udgangen af oktober måned året før, således at der bliver mulighed for at fremsætte forslag til ændringer i planerne inden planlægningsårets begyndelse.

Stk. 2. Forsvarsministeriet kan deltage i de møder, hvor samarbejdet mellem de interne revisioner og Rigsrevisionen tilrettelægges.

Cirkulære (1 sp) 1992 25150 Historic

§ 5. Forsvarsministeriet udarbejder hvert år en beretning om de interne revisioners virksomhed baseret på modtagne rapporteringer om udførte revisioner og de foranstaltninger, der har været iværksat på baggrund af udførte revisioner.

P.M.V.

E.B.

Svend Eskildsen

Cirkulære (1 sp) 1992 25150 Historic

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om retningslinier for Forsvarets Interne Revisions og Farvandsvæsenets Interne Revisions samarbejde med Forsvarsministeriet og de institutioner de reviderer

I henhold til punkt 13 i aftale af 4. september 1991 (der vedlægges) mellem Forsvarsministeren og Rigsrevisor om intern revision på Forsvarsministeriets område bestemmes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →