Legislator Case Law & Legislation
C19922512008 DK

Fremmøde af chefer i forsvaret ved Hendes Majestæts Dronningens, Rigsfortanderens eller Hans kongelige Højhed Prinsens anmeldte ankomst til eller afrejse fra by eller flystation

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bestemmelse 1992 25120 Valid

Fremmøde af chefer i forsvaret ved Hendes Majestæts Dronningens, Rigsfortanderens eller Hans kongelige Højhed Prinsens anmeldte ankomst til eller afrejse fra by eller flystation

Erstatter: FKOBST P. 202-2 af JAN 1983.

Formål

1. Formålet med denne bestemmelse er at fastsætte generelle retningslinier for chefers fremmøde ved Hendes Majestæts Dronningens, Rigsforstanderens eller Hans kongelige Højhed Prinsens anmeldte ankomst til eller afrejse fra by eller flyvestation.

Generelt

2. Fremmøde finder kun sted, såfremt ankomsten eller afrejsen er forud anmeldt og normalt ikke ved blot passage.

Fremmøde for officerer i søværnet finder normalt kun sted såfremt de kongelige ankommer eller afrejser med et af søværnets skibe samt med Kongeskibet.

Tilsigelse til fremmøde

3. a. Uden for København.

(1) Chefer i hæren, flyvevåbnet og hjemmeværnet tilsiges til fremmøde af den lokale statsamtmand, i garnisonsbyer via garnisonskommandanten.

(2) Chefer i søværnet tilsiges til fremmøde af Søværnets Operative Kommando. b. I København.

(1) Chefer i hæren, flyvevåbnet og hjemmeværnet tilsiges til fremmøde af Hendes Majetæts Dronningens Adjudantstab via garnisonskommandanten.

(2) Chefer i søværnet tilsiges til fremmøde af Hendes Majestæts Dronningens Jagtkaptajn.

Mødepligt

4. a. Hæren. (1) Garnisonsbyer: Garnisonskommandanten samt, hvor en overordnet myndighed af hæren er garnisoneret i samme by, dennes chef. Herudover ældste stedlige chef i hærhjemmeværnet. (2) Ikke-garnisonsbyer (herunder havnebyer) med militær forlægning og/eller hjemmeværnsmyndighed/-enhed: Ældste militære chef i hæren og ældste militære chef i hærhjemmeværnet. (3) Påklædning. Officiel ankomst eller afrejse: Garnisonsuniform M/69 (lysegrå skjorte, grå handsker) med dekorationer og sidevåben. Uofficiel ankomst eller afrejse: Garnisonsuniform M/69 (lysegrå skjorte grå handsker) med ordensspænde.

b. Søværnet. (1) Havnebyer med hovedkvarter for en af søværnets myndigheder: Chefen for den stedlige, maritime myndighed (chefen for Søværnets Operative Kommando dog kun ved Kongeskibets første besøg i Århus på det årlige togt). Ældste chef for søværnets enheder i pågældende havn. Såfremt enhederne er formeret i gruppe/deling/eskadre/division, møder kun vedkommende styrkechef. Herudover ældste stedlige chef i marinehjemmeværnet. (2) Øvrige havnebyer: Ældste chef for søværnets enheder i pågældende havn. Såfremt enhederne er formeret i gruppe/deling/eskadre/division, møder kun vedkommende styrkechef. (3) Påklædning. Ved Kongeskibets første ankomst og afsejling på det årlige togt samt ved øvrige ankomster og afsejlinger, når kongeflag, rigsforstanderflag eller Hans kongelige Højhed Prins Henriks flag føres: Påklædning nr. 2. Ved andre ankomster og afsejlinger: Påklædning nr. 3.A.

c. Flyvevåbnet. (1) By: Ældste chef for flyvevåbnets enheder (flyvestation) i byen. Herudover ældste stedlige chef i flyvehjemmeværnet. (2) Flyvestation: Stationschefen samt, hvor overordnet myndighed i flyvevåbnet er inkvarteret inden for stationsområdet, dennes chef. Herudover ældste chef i flyvehjemmeværnet. (3) Påklædning. Officiel ankomst eller afrejse: Stationsuniform M/72 (blå skjorte, grå handsker) med dekorationer og sidevåben. Uofficiel ankomst eller afrejse: Stationsuniform M/72 (blå skjorte, grå handsker) med ordensspænde.

d. Hjemmeværnet (frivillige chefer.) (1) Fremmøde . Såfremt ældste chef i hjemmeværnet, som anført i pkt. 4.a./4.b./4.c., ikke vil kunne give møde, kan ældste kompagni-/flotille-/ekskadrillechef give møde. Fremmøde skal kun ske, såfremt den pågældendes civile arbejde gør det muligt. (2) Påklædning. Som anført i pkt.4.a.(3)/4.b.(3)/4.c.(3), dog uden sidevåben.

Sagsbehandlenden afdeling

4. Personelstabens Forhandlings-, Uddannelses- og Adjudanturafdeling (PSU) er sagsbehandlende afdeling.

Telefonisk henvendelse på lokal 3559.

E.B.

Arvid Sørensen

Kontreadmiral

Chef for Personelstaben

Fordeling: Standardfordeling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →