Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om ansættelse og aflønning m.v. af civile kørelærere i forsvaret.
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Bestemmelserne i denne kundgørelse omfatter civile kørelærere i forsvaret.
§ 2. I tilslutning til ovennævnte organisationsaftale bemærkes følgende
Generelle bemærkninger.
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. oktober 1991, og fra denne dato ansættes civile kørelærere i forsvaret som månedslønnede ikke-funktionærer, dog således, at den ansatte i de første 6 måneders ansættelse betragtes som timelønnet ikke-funktionær i henseende til reglerne om gruppeliv og opsigelsesvarsler.
Vedrørende opsigelse og afskedigelsesprocedure bemærkes, at de ansatte er omfattet af en generel aftale, indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, jf. Statsansattes Kartels fællesoverenskomst § 19.
Vedrørende tillidsrepræsentantreglerne bemærkes, at der foreligger en generel bindende aftale, indgået mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Aftalen medfører bl.a., at valg af tillidsrepræsentant ikke længere skal meddeles til Forsvarsministeriet, men til den ansættende myndighed.
Vedrørende lønanciennitet er de ansatte omfattet af en særlig aftale, jf. Statsansattes Kartels fællesoverenskomst § 5. Bestemmelserne om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser.
Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser
ad organisationsaftalens § 5.
Til støtte for planlægning af tjenesten er det bestemt, at forhandling om arbejdstiden skal finde sted mindst en gang pr. kvartal, og at der skal udarbejdes tjenestelister eller lignende for en periode, der ikke bør være mindre end 4 uger.
Det har været aftaleparternes hensigt, at kun den lovpligtige mørkekørsel planlægges uden for tidsrummet af den normale arbejdstid fra kl. 0600-1700.
Tilrettelæggelse af arbejdstiden finder sted efter forhandling med den stedlige tillidsrepræsentant.
ad organisationsaftalens § 6.
Tillægget på 50 pct. for udført overarbejde afrundes opad til hele timer.
§ 3. Cirkulære om Statsansattes Kartelsfællesoverenskomst, Statsansattes Kartels hovedaftale samt cirkulære om tillidsrepræsentanter for overenskomstansatte i staten er udsendt i Forsvarsministeriets kundgørelsessamling, bind 2, faneblad 2.
§ 4. Organisationsaftalen afløser sammen med Statsansattes Kartels fællesoverenskomst overenskomst 1989 mellem Forsvarsministeriet og Dansk Funktionærforbund vedrørende løn- og arbejdsforhold m.v. for de med undervisning i motorkørsel og hertil hørende teori i forsvaret beskæftigede civile kørelærere.
P.M.V.
E.B.
A. Anholm
Bilag
Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriet og Dansk
Funktionærforbund for civile kørelærere i forsvaret.
Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om ansættelse og aflønning m.v. af civile kørelærere i forsvaret.
Forsvarsministeriet og Dansk Funktionærforbund har den 31. januar
1992 i tilknytning til Statsansattes Kartels fællesoverenskomst
indgået organisationsaftale for civile kørelærere i forsvaret.
Organisationsaftalen vedlægges som bilag.
Ingen