Legislator Case Law & Legislation
C19922330654 DK

Skrivelse om anvendelse af tolk\n(Til samtlige politimestre)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1992 23306 Valid

Skrivelse om anvendelse af tolk

(Til samtlige politimestre)

I en del tilfælde har det vist sig, at udlændinge, der anholdes af politiet og anbringes i arresthus, ikke har forstået, hvorfor de er blevet frihedsberøvet, og hvad der skal foregå i arresthuset. Det har i nogle tilfælde givet anledning til usikkerhed og tilspidsede situationer med risiko for magtanvendelse.

Justitsministeren har under et samråd i Folketingets Retsudvalg givet tilsagn om, at Kriminalforsorgen i samarbejde med politiet ville sørge for at forbedre den eksisterende tolkeordning, således at den tolk, som har medvirket ved politiets afhøring af en udlænding, følger den anholdte til fængslet og medvirker ved indsættelsen. I det mindste således at det sikres, at den anholdte har forstået sin situation og baggrunden for anholdelsen.

Problemet har været drøftet på et møde med Rigspolitichefen og Politidirektøren i 1991. Her blev det aftalt, at den tolk, som medvirker ved Københavns Politis afhøring af udlændinge, så vidt muligt følger den anholdte til Politigårdens Fængsel og medvirker ved indsættelsen.

På et møde med Politimesterforeningens bestyrelse den 18. februar 1992 har man drøftet muligheden for at udvide denne ordning til hele landet. Bestyrelsen var positiv over for forslaget.

På den baggrund henstiller direktoratet, at der i samtlige politikredse indføres en tilsvarende ordning, således at de tolke, der anvendes i forbindelse med afhøringer af udlændinge, i videst mulige omfang deltager i forbindelse med en efterfølgende indsættelse i arresthus.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 28. februar 1992

P. M. V.

Anders Troldborg

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →