Cirkulære om statstilskud til produktionsskoler (* 1) (Til produktionsskoler, kommunalbestyrelser og amtsråd)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1
Der ydes statstilskud til produktionsskoler inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet ydes med et af Kulturministeriet fastsat beløb pr. helårsplads og et beløb pr. boplads, dog højst med 45 pct. af de offentlige tilskud, jf. § 4.
§ 2
Tilsludsbeløbene fastsættes hvert år af Kulturministeriet, når finansloven er vedtaget, og der er foretaget opgørelse af antallet af ansøgte pladser. Det er en forudsætning for ydelse af statstilskud, at der er bevilget midler hertil på finansloven.
§ 3
Grundlaget for beregning af statstilskud er en helårsplads, hvorved forstås deltagelse i produktionsskoleaktiviteter i 42 uger (210 dage).
En bo-plads beregnes på tilsvarende måde som en elev, har bolig på skolen i 42 uger.
Ved ansøgning om statstilskud må skolen efter et skøn angive, hvor mange elever der gennemsnitlig forventes at være pr. uge i det år der søges tilskud til. Dette tal ganges med antallet af uger i det pågældende år, og dette samlede ugetal (deltageruger) divideres med 42. Herved fås antal (forventede) helårspladser, jf. ansøgningsskemaet.
Der angives ligeledes det antal elever, der forventes at have bolig i 42 uger.
Ved en endelige beregning af antal helårspladser optælles for hver enkelt elev det antal uger eleven har deltaget i undervisningen/aktiviteterne. Ugetallene for de enkelte elever sammentælles, og dette samlede ugetal (deltageruger) divideres med 42.
Der medregnes kun de uger eleven har deltaget i skolens aktiviteter, dvs. har været til stede. Dog kan dage, hvor eleven har været fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, medregnes.
Denne opgørelse af antal pladser foretages i forbindelse med afregningen af statstilskuddet i forhold til det forbrugte antal pladser jf. § 9.
§ 4
Statstilskud kan højst ydes med 45 pct. af de offentlige tilskud, dvs. 45 pct. af summen af stats- og kommunale tilskud.
Ved beregningen heraf medtages kommunale tilskud, der ydes i henhold til lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler. Andre tilskud, f.eks. fra EF's Socialfond, private fonde og lignende medregnes ikke. (EF-Socialfondstilskud vil normalt være modregnet i de øvrige offentlige tilskud). Ligeledes holdes virksomhed, der finansieres ved UTB-midler, uden for beregningen.
§ 5
Statstilskud søges på særligt ansøgningsskema. Eksemplarer heraf for 1993 er vedlagt dette cirkulære. Yderligere eksemplarer kan rekvireres i ministeriet.
Ansøgninger skal påtegnes af vedkommende kommunalbestyrelse/amtsråd, der yder tilskud til skolen.
For nyoprettede skoler medsendes et eksemplar af vedtægterne (ved selvejende institutioner) samt af beskrivelsen af skolens undervisnings- og produktionsaktiviteter.
I tilfælde af vedtægtsændringer ved eksisterende skoler bedes ligeledes indsendt kopi af de nye vedtægter.
§ 6
Fristen for ansøgning om statstilskud er 1. december. Det vil sige at ansøgninger skal være modtaget i ministeriet på denne dato.
De fornødne godkendelser fra kommunale myndigheder skal foreligge ved indsendelsen.
§ 7. Statstilskud anvises i 4 rater med følgende satser 1. rate ultimo februar/marts 30 pct. 2. rate ultimo juni 30 pct. 3. rate ultimo oktober 30 pct. 4. rate ultiomo februar (det følgende år) 10 pct.
Tidspunktet for vedtagelse af finansloven eller andre forhold kan dog bevirke ændringer i anvisningstidspunkterne.
I 4. rate foretages regulering af tilskuddet, jf. § 9.
§ 8
Anvisning af statstilskud sker pr. postgiro. Der skal derfor i ansøgningen angives en girokonto (lydende på skolens navn eller evt. den godkendende kommunes, jf. ansøgningsskemaet).
§ 9
Efter udløbet af regnskabsåret foretages afregning af statstilskuddet i forhold til det forbrugte antal helårspladser. Der ydes dog ikke tilskud til et større antal pladser end ansøgt.
Denne afregning foretages ved regulering i 4. rate.
Som grundlag for afregningen skal skolerne i løbet af året udfylde skemaer vedr. de eneklte elevers deltagelse i undervisningen (kvartalsskemaer). Skemaerne skal anvendes som grundlag for udfyldelse af indberetning til ministeriet om det forbrugte antal årspladser. Denne indberetning (årsopgørelsen) skal indsendes til ministeriet inden 8. januar.
Skemaer hertil samt kvartalsskemaer vil blive udsendt til de skoler, der får bevilget tilskud.
§ 10
Endelig afregning af statstilskud foretages efter afslutning af skolernes årsregnskab. Med henblik herpå skal skolerne indsende indberetningsskema om hovedposter af regnskabet.
Skemaer hertil vil blive udsendt til de skoler, der får bevilget tilskud.
§ 11
Dette cirkulæres bestemmelser finder anvendelse ved ydelse af statstilskud for finansåret 1993 og følgende finansår.
Kulturministeriet, den 11. september 1992
P.m.v.
e.b.
Svend Otto Bruun
Cirkulære om statstilskud til produktionsskoler (* 1)
(Til produktionsskoler, kommunalbestyrelser og amtsråd)
I henhold til Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 788 af 20. november 1990 § 8 fastsættes