Håndbog om Statens Uddannelsesstøtte

Bilag 2

Bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om udannelsesstøtte

Bilag 3

Beløbssatser 1993

Pr. md. Årsbeløb Stipendium og studielån (højeste beløb) (12 mdr.) Stipendium hjemmeboende eller under 20 år og ikke afsluttet første ungdoms- uddannelse 1.890 kr. 22.680 kr. Stipendium udeboende 3.310 kr. 39.720 kr. Studielån 1.489 kr. 17.868 kr. Indkomst Fribeløb (indkomstgrænse) Måneder med støtte 3.310 kr. Måneder uden støtte på grund af fravalg af støtte Måneder uden støtte og ikke støtteberettiget som følge af - orlov fra uddannelsen 10.700 kr. - lønnet praktik som en del af uddannelsen - studieaktivitet - ikke under uddannelse i en støtteberreti- gende uddannelse - ikke dansk statsborger eller sidestillet med disse - anden offentlig støtte, der sigter på at dække leveomkostningerne 19.146 kr. - mangler klip i støtteberettigede perioder Måneder indtil kvartalet efter den ud- dannelsessøgende er fyldt 18 år Tillæg pr. barn 15.556 kr. Forældreindkomst (kun 18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse Nedre grænse for maksimalt stipendium 185.016 kr. Øvre grænse for stipendium 422.280 kr. Fradrag pr. søskende 19.638 kr. Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter (maksimalt) 1.320 kr. 15.840 kr. Overgangsordninger (ophører pr. 31. juli 1993) (påbegyndt videregående uddannel- se før 15. marts 1988) Studielån (udeboende - 22 år før 15. marts 1988) 1.830 kr. 12.810 kr. 1) Statsgaranteret lån (overskredet tiden for stipendium) 4.358 kr. 30.506 kr. 1) 1) Beløbene omfatter kun 7 mdr. (1/1 - 31/7-93) Bilag 4. Stipendietabel (afhængig af forældreindkomsten) Gælder 18-årige, der får støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse. Forældres Stipendium Stipendium korrigerede hjemme- udeboende indkomst- boende el. grundlag 1) under 20 og endnu ikke afsluttet 1. ungdoms- uddannelse. kr. kr.pr. kr.pr. måned måned 0- 185016 1890 3310 186000 1883 3298 187000 1877 3285 188000 1870 3272 189000 1863 3259 190000 1857 3247 191000 1850 3234 192000 1843 3221 193000 1836 3209 194000 1830 3196 195000 1823 3183 196000 1816 3171 197000 1810 3158 198000 1803 3145 199000 1796 3133 200000 1790 3120 201000 1783 3107 202000 1776 3095 203000 1769 3082 204000 1763 3069 205000 1756 3056 206000 1749 3044 207000 1743 3031 208000 1736 3018 209000 1729 3006 210000 1723 2993 211000 1716 2980 212000 1709 2968 213000 1702 2955 214000 1696 2942 215000 1689 2930 216000 1682 2917 217000 1676 2904 218000 1669 2892 219000 1662 2879 220000 1656 2866 221000 1649 2853 222000 1642 2841 223000 1635 2828 224000 1629 2815 225000 1622 2803 226000 1615 2790 227000 1609 2777 228000 1602 2765 229000 1595 2752 230000 1589 2739 231000 1582 2727 232000 1575 2714 233000 1568 2701 234000 1562 2689 235000 1555 2676 236000 1548 2663 237000 1542 2651 238000 1535 2638 239000 1528 2625 240000 1522 2612 241000 1515 2600 242000 1508 2587 243000 1501 2574 244000 1495 2562 245000 1488 2549 246000 1481 2536 247000 1475 2524 248000 1468 2511 249000 1461 2498 250000 1455 2486 251000 1448 2473 252000 1441 2460 253000 1434 2448 254000 1428 2435 255000 1421 2422 256000 1414 2409 257000 1408 2397 258000 1401 2384 259000 1394 2371 260000 1388 2359 261000 1381 2346 262000 1374 2333 263000 1367 2321 264000 1361 2308 265000 1354 2295 266000 1347 2283 267000 1341 2270 268000 1334 2257 269000 1327 2245 270000 1320 2232 271000 1314 2219 272000 1307 2206 273000 1300 2194 274000 1294 2181 275000 1287 2168 276000 1280 2156 277000 1274 2143 278000 1267 2130 279000 1260 2118 280000 1253 2105 281000 1247 2092 282000 1240 2080 283000 1233 2067 284000 1227 2054 285000 1220 2042 286000 1213 2029 287000 1207 2016 288000 1200 2004 289000 1193 1991 290000 1186 1978 291000 1180 1965 292000 1173 1953 293000 1166 1940 294000 1160 1927 295000 1153 1915 296000 1146 1902 297000 1140 1889 298000 1133 1877 299000 1126 1864 300000 1119 1851 301000 1113 1839 302000 1106 1826 303000 1099 1813 304000 1093 1801 305000 1086 1788 306000 1079 1775 307000 1073 1762 308000 1066 1750 309000 1059 1737 310000 1052 1724 311000 1046 1712 312000 1039 1699 313000 1032 1686 314000 1026 1674 315000 1019 1661 316000 1012 1648 317000 1006 1636 318000 999 1623 319000 992 1610 320000 985 1598 321000 979 1585 322000 972 1572 323000 965 1559 324000 959 1547 325000 952 1534 326000 945 1521 327000 939 1509 328000 932 1496 329000 925 1483 330000 918 1471 331000 912 1458 332000 905 1445 333000 898 1433 334000 892 1420 335000 885 1407 336000 878 1395 337000 871 1382 338000 865 1369 339000 858 1357 340000 851 1344 341000 845 1331 342000 838 1318 343000 831 1306 344000 825 1293 345000 818 1280 346000 811 1268 347000 804 1255 348000 798 1242 349000 791 1230 350000 784 1217 351000 778 1204 352000 771 1192 353000 764 1179 354000 758 1166 355000 751 1154 356000 744 1141 357000 737 1128 358000 731 1115 359000 724 1103 360000 717 1090 361000 711 1077 362000 704 1065 363000 697 1052 364000 691 1039 365000 684 1027 366000 677 1014 367000 670 1001 368000 664 989 369000 657 976 370000 650 963 371000 644 951 372000 637 938 373000 630 925 374000 624 912 375000 617 900 376000 610 887 377000 603 874 378000 597 862 379000 590 849 380000 583 836 381000 577 824 382000 570 811 383000 563 798 384000 557 786 385000 550 773 386000 543 760 387000 536 748 388000 530 735 389000 523 722 390000 516 710 391000 510 697 392000 503 684 393000 496 671 394000 490 659 395000 483 646 396000 476 633 397000 469 621 398000 463 608 399000 456 595 400000 449 583 401000 443 570 402000 436 557 403000 429 545 404000 423 532 405000 416 519 406000 409 507 407000 402 494 408000 396 481 409000 389 468 410000 382 456 411000 376 443 412000 369 430 413000 362 418 414000 355 405 415000 349 392 416000 342 380 417000 335 367 418000 329 354 419000 322 342 420000 315 329 421000 309 316 422280 300 300 423000 - 0 0

1) Forældrenes indkomstgrundlag med eventuelt fradrag for søskende. Se side 39

Håndbog om Statens Uddannelsesstøtte

Til dem der vil vide mere

Årets håndbog er først og fremmest tænkt som et værktøj for alle, der arbejder med eller vil vide mere om uddannelsesstøtte.

Den retter sig fortrinsvis til uddannelsesinstitutionerne, men sendes også til social- og sundhedsforvaltningerne, arbejdsformidlingskontorer og biblioteker. Den ligger samtidig fremme på uddannelsesinstitutionerne.

Håndbogen kan også købes hos Statens Information eller i boghandlen for 55 kr. inkl. moms.

Redaktionen er sluttet den 3. september 1992

Håndbogen er udarbejdet på grundlag af de regler, der da forelå.

Hvis der kommer nye regler, vil styrelsen orientere uddannelsesinstitutionerne med henblik på, at de uddannelsessøgende bliver underrettet.

I tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem håndbogen og gældende regler, er det reglerne, der er gældende.

Med venlig hilsen

SUstyrelsen

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Nye regler i 1993

2. Støtteformer

Stipendium og lån

Skat af SU

- Forskudsregistrering

- For lidt eller for meget skat

- Skattekort

- Meddelelse om skattetræk

- Ændring i støtten

- Perioder uden støtte

- Uddannelsens ophør m.v.

- Ændring i anden indkomst/fradrag

- Skat og tilbagebetaling af SU

Hjemmeboende/udeboende

- Regler for unge under 20 år, som får støtte uden for klippekortet

- Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige afgørelseside

- Forældrenes forhold

- Hvor længe gælder dispentationen?

Stipendium

- Stipendium til undervisningsafgift

- Overgangsordninger

Studielån (lån 6)

Overgangsordninger for dem, der har begyndt en

videregående uddannelse før 15. marts 1988

- Forhøjet studielån

- Statsgaranteret lån

3. Betingelser for at få støtte

Betingelser, der angår uddannelsen

Godkendelse af uddannelser

Løn under uddannelsen

Enkeltfagsundervisning

Støttemuligheder i udlandet

- Uddannelser i udlandet

- Uddannelse i et andet nordisk land

- Uddannelse i udlandet i øvrigt

- Undervisningsafgift

- Studieophold i udlandet

Betingelser, der angår den uddannelsessøgende

Udlændinge

- Sydslesvigere

- Islandske statsborgere

- Flygtninge

- Indrejst sammen med forældre

- Ægteskab med dansk statsborger

- EF-borgere

- Nordiske statsborgere

- Andre udlændinge

- Uddannelsesetøtte fra hjemlandet

- Særligt skema

Anden offentlig støtte

- Forskerstipendium

Studieaktivitet

- Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

- Uddannelsesstøtte i klippekortet

- Melder sig ikke til prøve - melder fra

- Består ikke

- Sygdom

- Uddannelser med mødepligt

- Der ses bort fra perioder uden støtte

- Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

- Institutionen skal underrette styrelsen om inaktivitet

Støttetid

- Støtte uden for klippekortet gives til

- Hvornår er første ungdomsuddannelse afsluttet?

- Støtte inden for klippekortet gives til

- Klip, der er brugt på forhånd i en tidligere uddannelse

- Indtil 12 ekstra klip - forsinkelsesklip

- Dispensationer

- Fødsel

- Opsparing af klip - dobbeltklip

- Supplering

- Supplering inden optagelse

- Supplering efter optagelse

- Hvornår trækker suppleringsklip fra

- Gymnasial uddannelse

- Overgangsregler for personer, der er i gang med en uddannelse 1. januar 1993

- I gang med en ungdomsuddannelse

- I gang med en videregående uddannelse

- Støttetid brugt i videregående uddannelser før 1. januar 1993

- Personer, der er begyndt på en videregående uddannelse før 1. august 1989

- og som er indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser

- og som ikke er indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser

Ansøgerens egne økonomiske forhold

- Fribeløbet

- Fribeløbet forhøjes

- Indkomst

- Indkomstkontrol 1993

Tilbagebetaling af for meget modtaget støtte

Syvprocent-tillæg

- For meget udbetalt for tiden før 1. januar 1991

- Kontrol af tildelingsgrundlaget

Forældrenes økonomiske forhold

- 18-årige ansøgere, der ikke har afsluttet deres første ungdomsuddannelse

- Indkomstgrundlaget

- Sådan gøres indkomstgrundlaget op

- Søskende

- Støtte på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold

- Ændring i forældreindkomsten i løbet af støtteperioden

4. Ændring af tildelt støtte.

Regulering af støtte efter ansøgning

Oplysningspligt for støttemodtagerne

Skæringstidspunkter

Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Uddannelsesinstitutionernes oplysningspligt

5. Ansøgningsprocedure

Tildeling af støtte fra 1. januar 1993

Ansøgningsskema

Ansøgningsfrister

6. Forrentning og tilbagebetaling af lån

Lån 5

Lån 4

Statsgaranteret studielån

Lån 1

Lån 3

7. Administrationen af SU

SUstyrelsen

Uddannelsesinstitutionens opgaver

Ankenævnet for uddannelsesstøtten

Den kommunale ligningsmyndighed

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

Rådet for uddannelsesstøtten

8. Bilag

Bilag 1

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte nr. 621

af 10. juli 1992

Bilag 2

Bekendtgørelse om uddannelsesstøtte nr. 554 af 22. juni

1992

Bilag 3

Beløbssatser 1993

Bilag 4

Stipendietabel (afhængig af forældreindkomsten)

9. Stikordsregister

Oversigter og tabeller

Godkendte uddannelser

Betingelser for SU til enkeltfagsundervisning

Uddannelser, der gives støtte til i eller uden for

klippekortet

Hvad gælder? Uden for klippekortet. I klippekortet

Trækker støttetid brugt i tidligere uddannelser fra

Beløbssatser 1993

Stipendietabel

1. Nye regler i 1993

1) Uddannelsessøgende kan fra 1. januar 1993 få SU uden for klippekortet, indtil den første ungdomsuddannelse er afsluttet. Der er herefter kun et klippekort.

2) Kun uddannelsessøgende, der får støtte uden for klippekortet, får tildelt stipendium afhængig af forældrenes indkomstgrundlag. Fra måneden efter, at den uddannelsessøgende fylder 19 år, er tildelingen uafhængig af forældrenes indkomst.

3) Muligheden for, at der kan tildeles stipendium til uddannelses- søgende, hvis støtte er afhængig af forældrenes indkomst, falder nu først bort ved et indkomstgrundlag på 422.280 kr.

4) Støttetiden forlænges med 6 måneder i forbindelse med en fødsel.

5) Der kan gives dobbeltklip i alle erhvervsrettede uddannelser inden for klippekortet.

6) Der kan gives ekstraklip ikke alene, når en prøve ikke er be- stået, men også ved andre lignende forsinkelser i uddannelsen.

7) Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989, og som ikke er blevet indplaceret i klippe- kortet før 1. oktober 1992, kan ikke få støtte til den igangværende uddannelse.

8) Der sker ikke længere fradrag i støtten for elever, der har fået hel eller delvis fritagelse for at betale for kost og logi.

9) Det er en betingelse for, at der kan gives støtte til enkeltfagsundervisning uden for klippekortet, at den uddannelses- søgende har 28 timer om ugen.

10) Stipendium, der er givet som tilskud til undervisningsafgift under studieophold eller uddannelse i udlandet, er skattefrit fra 1. januar 1993.

11) Uddannelsesinstitutioner, der giver forskeruddannelse, kan give forskerstipendium til kandidater og til studerende, som er ind- skrevet på en forskeruddannelse.

2. Støtteformer

Stipendium og lån

Statens uddannelsesstøtte består af to former for støtte: - stipendium og - studielån Den enkelte støttemodtager kan højst få: Stipendium: pr. måned Hjemmeboende 1.890 kr Udeboende 3.310 kr Under 20 år og endnu ikke afsluttet 1. ung- domsuddannelse 1.890 kr. Studielån 1.489 kr.

De almindelige betingelser for at få uddannelsesstøtte fremgår af siderne 15-34. Støtteperioden er de måneder af året, hvori den uddannelsessøgende er støtteberettiget, jfr. lovens §§ 7 og 7a.

Støtte kan ikke gives for mindre end en måned. Begynder en uddannelse senere end den 20. i en måned, kan der tidligst tildeles støtte fra måneden efter.

Den endelige tildeling af støtte er endvidere afhængig af, hvor meget den uddannelsessøgende tjener, se side 34-36. For dem, der ikke har sluttet deres første ungdomsuddannelse eller tager en uddannelse på folkeskoleniveau, beregnes stipendium under hensyn til forældrenes indkomst, indtil udgangen af den måned hvor den uddannelsessøgende fylder 19 år. Dog kun til første ungdomsuddannelse er afsluttet. Se side 37.

Nedsættes stipendiet eller bortfalder det på grund af forældrenes indkomstforhold, kan den uddannelsessøgende i stedet for det mistede stipendium vælge at få enten et tilsvarende højere lån eller et tilsvarende højere fribeløb.

Om overgangsordninger for dem, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, se side 14.

Skat af SU

SU-stipendier er skattepligtig A-indkomst.

SUstyrelsen har derfor trukket skat af stipendiet, når det udbetales. Fra 1. januar 1993 er stipendium til dækning af undervisningsafgift i udlandet skattefrit.

Forskudsregistrering

Hvis det af de oplysninger, som SUstyrelsen har registreret om den pågældende, fremgår, at der skal tildeles støtte i 1993, foretager SUstyrelsen i efteråret 1992 en foreløbig beregning af SU-stipendiet og indberetter det til skattevæsenets forskudsregistrering.

Det er derfor kun nødvendigt, at den uddannelsessøgende indsender et forskudsskema for det kommende år til sin kommune, hvis der i 1993 er væsentlige ændringer i forhold til 1991 i indkomster/fradrag ved siden af SU-stipendium, eller hvis den uddannelsessøgende forventer at få væsentligt mere i stipendium i 1993, end styrelsen umiddelbart kan tildele, fx fordi den pågældende begynder på en ny uddannelse efter sommerferien.

I december måned får de uddannelsessøgende en forskudsopgørelse fra skattevæsenet. Heraf fremgår, hvilke skatteoplysninger SUstyrelsen bruger, når der skal trækkes skat fra 1. januar det følgende år.

Hovedreglen er, at SUstyrelsen bruger oplysningerne fra hovedkortet, og den uddannelsessøgende får udleveret bikortet. Hvis den uddannelsessøgende i stedet ønsker, at styrelsen skal bruge bikortets oplysninger (trækprocent alene), skal den pågældende henvende sig til den lokale skatteforvaltning.

Hvis den studerende skal have frikort, får den studerende selv et frikort svarende til forventet A-indkomst ud over stipendium.

SUstyrelsen får automatisk resten af frikortet til brug ved udbetalingen af stipendiet.

Søger den studerende først stipendium for 1993 efter at have fået sin forskudsopgørelse, vil et hovedkort normalt automatisk blive overført til SUstyrelsen, og den studerende vil selv få tilsendt bikortet.

Har den studerende frikort, når SU søges, skal den studerende helst i god tid aflevere det på det lokale skattekontor. Sker det ikke, giver skatteforvaltningen den studerende besked, når frikortet skal afleveres, men det kan betyde, at støtteudbetalingen bliver forsinket. Den studerende vil herefter få en ændret forskudsopgørelse. Hvis den studerende stadig skal have frikort, vil frikortet blive delt mellem den studerende og SUstyrelsen. Den studerende får et frikort, der lyder på det beløb, som pågældende er forskudsregistreret til at tjene ved siden af SU-stipendiet, og SUstyrelsen vil få resten af frikortet.

For at få ændret SU-skattetrækket med virkning fra første SU-udbetaling pr. 1. januar 1993 skal den studerende henvende sig til det lokale skattevæsen i så god tid, at det ændrede skattekort kan være indberettet til SUstyrelsen senest den 22. december 1992. Skatteforvaltningen kan have en vis ekspeditionstid.

For lidt eller for meget skat

SUstyrelsen tilbagebetaler ikke for meget trukket skat.

Det er altid den lokale skatteforvaltning, der skal tage stilling til, om der er trukket for lidt eller for meget i skat af stipendiet. Det kan fx ske, hvis trækgrundlaget er ændret så sent, at ændringen ikke kan nå at få virkning for den kommende udbetaling. Ændringer skal normalt foretages senest den 15. i måneden for at få virkning for den kommende måneds udbetaling.

Det er også den lokale skatteforvaltning, der regulerer for lidt eller for meget trukket skat, og det er skatteforvaltningen, der bestemmer, hvordan reguleringen skal ske. Skatteforvaltningen udbetaler normalt kun for meget trukket skat, hvis den studerende opfylder en række betingelser - nærmere oplysninger om dette fås hos skatteforvaltningen.

Skattekort

Den uddannelsessøgende skal hverken aflevere skattekort (hovedkort, bikort eller frikort) til SUstyrelsen eller uddannelsesinstitutionen. Styrelsen får automatisk skatteoplysningerne fra skattemyndighederne i elektronisk form.

Meddelelse om skattetræk

Støttemeddelelsen vil udover oplysninger om tildelt støtte og grundlaget herfor også indeholde oplysninger om, hvad der vil blive udbetalt i stipendium pr. måned, og hvad der eventuelt er eller vil blive trukket i skat.

Ændring i støtten

Ved ændring af uddannelsesstøtten (fravalg, dobbeltklip, fra hjemmeboende til udeboende eller andet) skal den uddannelsessøgende henvende sig til uddannelsesinstitutionen.

Skattemyndighederne får oplysning om det nye stipendiebeløb direkte fra styrelsen.

Perioder uden støtte

I perioder uden støtte (fx lønnet praktik, fravalgsmåneder), hvor støtten automatisk genoptages senere, vil den studerende få tilsendt sit skattekort til brug hos en eventuel anden arbejdsgiver. Når støtten genoptages, vil styrelsen automatisk få skattekortet igen.

Uddannelsens ophør m.v.

Når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, giver SUstyrelsen besked til skattevæsenet om, at den uddannelsessøgende ikke i resten af året får SU-stipendium, således at skattevæsenet kan sende den uddannelsessøgende et eventuelt revideret skattekort.

Det samme sker, hvis retten til støtte af andre grunde ophører (fx alle klip er brugt).

Ændring i anden indkomst/fradrag

Ved ændret indkomst, bortset fra SU, eller ændret fradrag skal den uddannelsessøgende henvende sig til sit lokale skattevæsen og kun til skattevæsenet, ikke også til uddannelsesinstitutionen eller SUstyrelsen. Styrelsen får automatisk de nye skatteoplysninger fra skattemyndighederne og udskriver en ny støttemeddelelse til den studerende, hvoraf det ændrede trækgrundlag fremgår.

Skat og tilbagebetaling af SU

Krav vedrørende indeværende støtteår

Det drejer sig om følgende krav

- ophørskrav

- inaktivitetskrav

- øvrige krav, der rejses inden udgangen af januar måned i det følgende år

Denne type krav rejses normalt efter et netto-princip. Det betyder, at alene den udbetalte støtte (efter skattetrækket) kræves tilbagebetalt fra den uddannelsessøgende. Det gælder også, selv om de nævnte krav først rejses i måneden efter støtteårets udløb (januar).

Krav vedrørende tidligere støtteår

- indkomstkontrolkrav

- andre krav, som rejses fra den 1. februar efter det støtteår, kravet vedrører

Disse krav rejses normalt efter et bruttoprincip. Det betyder, at både den udbetalte støtte og den skat, styrelsen har trukket, kræves tilbagebetalt fra den uddannelsessøgende.

Hjemmeboende / udeboende

Uddannelsessøgende, der i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller som rent faktisk bor hos forældrene, er hjemmeboende. Uddannelsessøgende, der står tilmeldt en adresse forskellig fra begge forældres, og som ikke, udover ferier og søn- og helligdage, jævnligt bor hos forældrene, er udeboende.

Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i måneden, der er afgørende for, om der tildeles støtte som hjemmeboende eller udeboende.

Når der første gang søges støtte, eller når støtteudbetalingen søges genoptaget eller ændret, bekræfter den uddannelsessøgende under straf-ansvar med sin underskrift på ansøgningen, at oplysningerne om bopælsstatus på det ovennævnte tidspunkt er rigtige. Ændrer den uddannelsessøgende bopælsstatus til hjemmeboende efter at have været udeboende, skal styrelsen straks have besked. Bliver den uddannelsessøgende udeboende, kan stipendiet forhøjes efter ansøgning, se side 42.

En uddannelsessøgende skal når som helst ved fremlæggelse af huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvor støtte er modtaget som udeboende.

En uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem eller lignende er udeboende, uanset hvilken adresse den pågældende er tilmeldt i folkeregistret. Det samme gælder for uddannelsessøgende, der får støtte til uddannelser eller studier i udlandet, hvis de ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Regler for unge under 20 år, som får støtte uden for klippekortet Uddannelsessøgende under 20 år, der får støtte uden for klippekortet, kan normalt kun få støtte som hjemmeboende.

Udeboende uddannelsessøgende kan dog få stipendium med satsen for udeboende, hvis de faktisk bor ude, og

1) den normale transportvej er 20 km eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl,

2) befordringstiden med offentlige befordringsmidler mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl overstiger 75 minutter,

3) støttemodtageren har et barn, som bor hos støttemodtageren,

4) støttemodtageren dokumenterer at have været uafbrudt udeboende i mindst 12 måneder før det tidspunkt, hvor han/hun blev støtte- berettiget til den igangværende uddannelse, eller

5) det på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, såsom meget trange boligforhold eller langvarig sygdom, ikke med rimelighed kan kræves, at den uddannelsessøgende bor hjemme, indtil ud- dannelsen er afsluttet, eller den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Udeboende uddannelsessøgende under 20 år, der ved seneste støttetildeling i 1992 har fået støtte som udeboende, får fra 1.

januar 1993 fortsat stipendium som udeboende til den uddannelse, de er i gang med 1. januar 1993.

Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige afgørelse

Det er uddannelsesinstitutionen, der afgør, om betingelserne ovenfor i nr. 1-5 er opfyldt. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige administrative afgørelse.

Uddannelsesinstitutionen kan kræve, at den uddannelsessøgende i nødvendigt omfang dokumenterer, at betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.

Hvis det er nødvendigt, kan uddannelsesinstitutionen til brug ved sin afgørelse efter nr. 5 indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for støtteansøgers forældre.

Forældrenes forhold

Når der skal træffes en afgørelse efter nr. 1, 2 eller 5, lægges der vægt på begge forældres forhold. Det gælder dog kun, hvis de er gift og ikke separerede, eller hvis de har fælles folkeregisteradresse eller bopæl.

Er forældrene ikke gift med hinanden, eller er de separerede, og har de ikke fælles folkeregisteradresse eller bopæl, lægges forholdene for den af forældreparret, som senest har haft forældremyndigheden alene, til grund ved afgørelsen. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, tages forholdene i betragtning for den af forældrene, som den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til.

Er en af forældrene døde, er det den længstlevendes forhold, der lægges til grund. Der kan tildeles stipendium med den høje sats, hvis støtte har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes forhold.

Hvor længe gælder dispensationen?

Dispensationen gælder, til den uddannelsessøgende bliver 20 år eller afslutter den første ungdomsuddannelse og dermed ikke længere har behov for at få dispensation.

Spørgsmålet skal dog tages op til ny bedømmelse,

* hvis den uddannelsessøgende skifter uddannelsesinstitution, og

* dispensation er givet efter 1 (transportvejen) eller 2 (befordringstiden)

Stipendium

SUstyrelsen udbetaler stipendier forud i månedlige rater til den uddannelsessøgendes girobankkonto eller konto i et andet pengeinstitut i Danmark. Stipendiebeløb på under 300 kr. om måneden udbetales ikke.

Stipendium til undervisningsafgift

Uddannelser, hvor der betales undervisningsafgift, kan godkendes som støtteberettigende alene for så vidt angår leveomkostningerne eller både for så vidt angår leveomkostninger og undervisningsafgift. Stipendiet svarer til 85 procent af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på årsbasis, dog højst 1.320 kr. om måneden.

Uddannelser ved private uddannelsesinstitutioner, der ikke i øvrigt er offentligt anerkendte, vil kun blive godkendt for så vidt angår leveomkostningerne. Se side 15.

Det er hensigten, at stipendium til undervisningsafgift til allerede godkendte uddannelser skal falde bort fra 1. juli 1993.

På private gymnasier, HF-kurser og studenterkurser bortfalder stipendium til dækning til undervisningsafgift for elever, der begynder på uddannelsen efter 1. januar 1993.

Specielt med hensyn til støtte til uddannelse i udlandet gælder, at stipendium til undervisningsafgift kun gives til uddannelser, der dækker et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her. Se side 19. Der gives ikke stipendium til undervisningsafgift under studieophold i udlandet.

Overgangsordninger

Uddannelsessøgende, der har begyndt den igangværende støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium og studielån fortsat få stipendium som hjælp til dækning af undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning. Som det fremgår bortfalder stipendium til undervisningsafgift til allerede godkendte uddannelser her i landet i 1993. Der vil blive gennemført overgangsordninger for uddannelsessøgende, der har begyndt på en uddannelse inden da.

Hvis uddannelsen gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser.

Indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende, der får støtte uden for klippekortet, fylder 19 år, nedsætter styrelsen stipendietillægget afhængig af forældrenes økonomiske forhold efter samme regler som den almindelige stipendiestøtte, se side 37.

Der vil ikke længere ske fradrag i stipendiet til uddannelsessøgende, der opnår hel eller delvis fritagelse for betaling for kost og logi.

Studielån (lån 6)

Styrelsen udbetaler studielån forud i månedlige rater. Studielån på under 300 kr. pr. støttemåned falder væk.

Første udbetaling af studielån vil dog først ske ca. en uge efter, at gældsbrevet (lånebeviset) er modtaget i styrelsen, underskrevet af låntager.

Lånetilsagnet bortfalder normalt, hvis den uddannelsessøgende ikke har sendt gældsbrevet retur til styrelsen senest den 1.november 1993, eller hvis låntager har givet afkald på lånet.

Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen. Lånet og de påløbne renter forrentes i uddannelsestiden med 4 procent om året. Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Procenttillægget kan ikke overstige 1.

Der beregnes rentes-rente. Renten var den 1. august 1992 91/2 procent. Hvis udviklingen i renteniveauet taler for det, kan renten på 4 procent ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden.

Ved uddannelsestiden forstås det tidsrum, hvori låntager gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede.

Uddannelserne skal være af mindst tre måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsestiden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og forudsat at de øvrige nævnte betingelser er opfyldt.

Uddannelsestiden ophører, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, medmindre låntager inden for 15 måneder begynder eller genoptager en uddannelse, som opfylder de ovenfor nævnte betingelser.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, selv om låntagers uddannelse ikke er afsluttet eller afbrudt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Tilbagebetaling af studielån med påløbne renter skal ske til styrelsen.

Låntagere, der kun har studielån optaget efter den 1. januar 1991, skal starte tilbagebetalingen et år efter udløbet af det støtteår, hvor deres uddannelsestid er hørt op.

Hvis låntagers uddannelsestid er ophørt i fx 1993, skal låntager starte tilbagebetalingen den 1. januar 1995.

Låntagere, der har statslån og/eller studielån optaget både før og efter 1. januar 1991, skal starte tilbagebetalingen et år efter udløbet af det støtteår, hvor deres uddannelsestid er ophørt, dog tidligst 1. august. Hvis låntagers uddannelsestid er ophørt i fx 1993, skal låntager i denne situation således starte tilbagebetalingen den 1. august 1995.

I god tid før tilbagebetalingen skal begynde, får låntageren oplysninger fra SUstyrelsen om gældens størrelse, tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse.

Tilbagebetalingsperiodens længde afhænger af gældens størrelse.

For låntagere, som udover lån 6 også har studielån optaget før 1.

januar 1991 (lån 5), vil tilbagebetalingperiodens længde og dermed ydelsens størrelse for begge lån blive udregnet på baggrund af lånenes samlede saldo. Se side 44 om forrentning og tilbagebetaling af lån.

Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og den korteste 7 år. Der betales lige store ydelser hver anden måned. Beløbet kan dog ikke være lavere end 200 kr. pr. gang. Låntager kan med styrelsen aftale en kortere tilbagebetalingsperiode end syv år.

En sådan aftale kan dog ikke indgås, før tilbagebetalingen er begyndt.

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempe tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen, skal så vidt muligt dokumenteres.

Overgangsordninger for dem, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

Forhøjet Studielån

Som en overgangsordning kan udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt er begyndt på en videregående uddannelse, få forhøjet studielånet op til 1.830 kr. om måneden. Det er en betingelse, at de pågældende er blevet indplaceret i det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende i perioden 1. august 1989 - 31. december 1992. Se side 34. Der kan dog længst tildeles forhøjet lån indtil udgangen af juli måned 1993.

Statsgaranteret lån

Som en overgangsordning, der også ophører med udgangen af juli måned 1993, kan uddannelsessøgende, der begyndte en videregående uddannelse før den 15. marts 1988, få statsgaranti for lån i pengeinstitutter på op til 4.358 kr. pr. måned, hvis sådan statsgaranti ikke allerede er ydet i indtil 2 år, hvoraf det ene år skal være i forbindelse med uddannelsens afslutning.

Statsgarantien ydes kun til uddannelsessøgende, som er indplaceret i klippekortet for videregående uddannelser i perioden 1. august 1989 til 31. december 1992, eller som senere får dispensation til at blive indplaceret. Statsgarantien er ikke afhængig af ansøgerens indkomst. Ansøgerne skal dog opfylde betingelserne for at få støtte efter lovens §§ 7 og 7a. De skal også have overskredet den tid, hvori de kan få stipendium.

Lånet optages i et pengeinstitut i Danmark og forrentes med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af pengeinstituttet.

Tilbagebetalingen skal normalt begynde et år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, se side 45.

3. Betingelser for at få støtte

Betingelser, der angår uddannelsen

En uddannelse skal, for at der kan ydes støtte til de pågældende uddannelsessøgende,

* være en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videre- gående uddannelse eller undervisning på folkeskoleniveau, der gives på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

* være ulønnet, se dog side 17.

* være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

* være tilrettelagt som heltidsundervisning, se dog side 17.

Godkendelse af uddannelser

SUstyrelsen godkender uddannelser på folkeskoleniveau, ungdomsuddannelser, der er offentligt anerkendte, og videregående uddannelser, der ligeledes er offentligt anerkendte, som støtteberettigende.

Ansøgning om godkendelse som støtteberettigende uddannelse sendes til styrelsen af uddannelsesinstitutionen eller af den myndighed eller organisation, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Med ansøgningen skal sendes oplysninger om uddannelsens indhold. Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger om, hvilken offentlig myndighed der har anerkendt den.

Undervisningsministeriet kan godkende en privat uddannelse i Danmark som SU-berettigende, selv om den i øvrigt ikke er offentligt anerkendt.

Uddannelsen skal være tilrettelagt som ulønnet heltidsundervisning af mindst 3 måneders varighed. Uddannelsen skal desuden være en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse og give en erhvervskompetence, der umiddelbart og påviseligt kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Den skal have et indhold og en kvalitet, der står mål med dansk offentlig undervisningsstandard. Uddannelser med religiøst, ideologisk, naturmedicinsk eller lignende indhold og snævert erhvervssigte vil ikke blive godkendt.

Og endelig må uddannelsestiden maksimalt svare til den normerede uddannelsestid for de lignende offentlige uddannelser i Danmark, hvis sådanne findes.

Se om stipendium til undervisningsafgift side 12.

Godkendt undervisning på folkeskoleniveau.

almen voksenuddannelse 1)

enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau. 1)

folkeskole

grundskolekursus (privat)

Godkendte ungdomsuddannelser

enkeltfagsundervisning på studentereksamens

-og HF-niveau.1)

erhvervsuddannelse, skoleperiode 1 og 2

fodterapeut

gartnerfagets driftslederkursus

gymnasium (studentereksamen)

højere forberedelseseksamen (HF)

højere handelseksamen (HHX)

højere teknisk eksamen (HTX)

informatikassistent

landmandsuddannelse

skibsassistent

skibskok

skipperskoleuddannelser (kyst- og fiskeskipper af 3. grad)

1) Se om betingelserne for godkendelse af enkeltfagsundervisning som støtteberettigende side 26.

social- og sundhedsuddannelser (kun indgangs-året)

studenterkursus

teknikumuddannelsens adgangsprøve

vildforvalter, vildtforvaltningens Skole,

Kalø

værstedskurser (TIF-kurser)

værkstedsskoler

Godkendte videregående uddannelser

afspændingspædagog

agrarøkonom

agronom

akademiingeniør

arkitekt

bevægelsespædagog

bibliotekar

billedjournalist

billedkunst ved kunstakademierne

blomsterbinderkursus

byggetekniker

bygningskonstruktør

cand. pæd. (Danmarks Lærerhøjskole)

civilingeniør

datamatiker

design (Danmarks Design Skole og

Kolding Tekniske Skole)

dyrlæge (veterinær)

eksportingeniør

eksportskoleuddannelsen

eksporttekniker

elektroniktekniker

elektroinstallatør/stærkstrømstekniker

ergoterapeut

erhvervssproglige dagstudier (erhvervs sproglig

korrespondenteksamen/prøve med mindst 2 sprog, cand.ling.

merc.-og cand.interpret.

studiet)

erhvervsøkonomiske dagstudier (HA- og cand.merc.-studiet,

erhvervsøkonomi/datalogi,

erhvervsøkonomi/jura,

erhvervsøkonomi/matematik,

erhvervsøkonomi/metode

og erhvervsøkonomi/sprog)

ernærings- og husholdningsøkonom

eurytmist

farmaceut

filmskoleuddannelsen

fiskeriteknolog

fiskeskipper af 1. grad

fysioterapeut

gartneritekniker

gastekniker

grafonom (Grafisk Højskole)

gvs-mesterkursus

handelsakademiuddannelser (ikke alle er godkendt)

hortonom

hotel- og restaurationsuddannelsen

husholdningsvidenskab, Nordisk Højskole

håndarbejdslærer

idrætslærer (Paul-Petersens institut)

jordbrugsøkonomuddannelsen

jordemoder

journalist

kemotekniker

kirkemusikskoler (Vestervig og Løgumkloster)

klinisk tandtekniker

konservator (Kunstakademiets Konservatorskole)

konserveringstekniker (Kunstakademiets Konservatorskole)

kunstpædagog

laborantuddannelsen

laboratorietekniker

landbrugstekniker

landinspektør

landmålingstekniker

ledende/instruerende hospitalslaborant

ledende/undervisende ergo- og fysioterapeut

levnedsmiddeltekniker

levnedsmiddelvidenskab

lærer

malerfagets svende- og diplomskole

markedsøkonom

maskinmester

maskintekniker

mejeriingeniør

mejeritekniker

mikroinstruktør

miljøtekniker

modeltekniker

musikkonservatorieuddannelserne

måletekniker

pastoralseminariet

produktudvikler

pædagoguddannelsen

revisorkandidat

rytmikpædagog

sceneinstruktør/scenograf (Statens Teater

skole)

skibsfører

skovbrug (forstkandidat)

skovtekniker

skuespiller

socialrådgiver

specialkursus i husholdning ved Århus Universitet

sygeplejerske

sygeplejerskehøjskole, Danmarks

tandlæge

tandplejer

tegnsprogstolk (Handelshøjskolen i København)

teknikumingeniør

textil- og beklædningstekniker

trætekniker

tv-uddannelse (Den Danske Filmskole)

universiteternes bachelor-, kandidat- og

magisteruddannelser

vvs-tekniker.

Løn under uddannelsen

Styrelsen godkender en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter lønnet praktik som støtteberettigende, hvis der indgår mindst en sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen.

Uddannelsen godkendes som støtteberettigende i undervisningsperioderne. Disse perioder fastsættes i hele måneder og afrundes opad til nærmeste antal hele måneder. Styrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og lønnet praktik. Styrelsen eller uddannelsesinstitutionen bestemmer, i hvilke måneder der ikke udbetales støtte på grund af lønnet praktik.

Enkeltfagsundervisning

For at få uddannelsesstøtte skal uddannelsen som hovedregel være på heltid.

Styrelsen kan dog godkende enkeltfagsundervisning som en samlet støtteberettigende uddannelse uden for klippekortet, hvis

- den uddannelsessøgende ikke tidligere har gennemført fagene på samme niveau. Denne betingelse gælder ikke for undervisning på folkeskoleniveau.

- den kan afsluttes inden for 23 måneder og

- den omfatter mindst 28 ugentlige undervisningstimer.

Enkeltfagsundervisningen omfatter

- almen voksenuddannelse

- prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver

- studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (HF), studentereksamen og lignende under- visning på tilsvarende niveau.

Deltagelse i fag på forskellige niveauer kan kombineres.

Indgår der i undervisningen 18 timer eller derover på folkeskoleniveau, betragtes hele undervisningen som afholdt på folkeskoleniveau. Deltagerne skal normalt følge hele undervisningen på samme kursus.

Styrelsen kan dog i særlige tilfælde efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen godkende, at deltagere, der følger enkelte fag på andre enkeltfagskurser, bliver støtteberettigede.

En uddannelsessøgende, der før 1. januar 1993 har fået støtte til undervisning, som den pågældende er i gang med den 1. januar 1993, kan fortsat få støtte til denne enkeltfagsundervisning, selv om betingelserne for at give støtte efter de nye regler ikke er opfyldt.

Enkeltfagsundervisning inden for klippekortet: Der kan også gives støtte i klippekortet til enkeltfagsundervisning. Det sker efter retningslinierne for støtte til supplering og gymnasial uddannelse. Se side 32 og 33.

Betingelser for SU til enkeltfagsundervisning --------------------------------------------------------------------- Uden for klippekortet I klippekortet --------------------------------------------------------------------- - Fagene ikke tidligere gennemført * Gymnasial uddannelse på samme niveau. Gælder ikke - Første ungdomsuddannelse en undervisning på folkeskoleniveau erhvervsuddannelse - Skal kunne afsluttes inden for 23 - Nødvendig for en videre- måneder gående uddannelse - Mindst 28 timers undervisning om - Højst støtte i 23 måneder ugen - Mindst 20 timers undervis- ning om ugen * Supplering - Nødvendig for en videre- gående uddannelse - Fagene ikke tidligere gen- nemført på samme niveau - Mindst 20 ugentlige timer, hvis supplering før opta- gelsen på en videregående uddannelse ---------------------------------------------------------------------

Støttemuligheder i udlandet.

Støtte i udlandet gives til uddannelse i udlandet og til studieophold i udlandet. Støtte til uddannelse i udlandet gives, hvor støttemodtageren ønsker at tage en hel uddannelse i udlandet eller eventuelt en overbygning til en dansk uddannelse. Støtte til studieophold i udlandet gives, hvor støttemodtageren allerede er i gang med en uddannelse i Danmark, men ønsker et ophold af kortere eller længere varighed ved en udenlandsk uddannelsesinstitution. I begge tilfælde gives støtte til danske statsborgere og til EF-borgere i henhold til EF retten. Se side 21.

Uddannelser i udlandet

Der er nogle generelle krav til uddannelsen, som skal være opfyldt

* Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være offentligt anerkendt i studielandet. Hvis uddannelser og uddannelses- institutioner ikke generelt anerkendes af offentlige myndigheder i uddannelseslandet, kan anden anerkendelse eller institutionens medlemsskab af faglige sammenslutninger sidestilles med offentlig anerkendelse.

* Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

* Uddannelsen skal være ulønnet, tilrettelagt som heltidsunder- visning og af mindst 3 måneders sammenhængende varighed.

* Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Der er specielle regler for uddannelser i de andre nordiske lande.

Uddannelse i et andet nordisk land

Der gives støtte til uddannelser i de andre nordiske lande i hele uddannelsesforløbet. Uddannelsen skal opfylde de betingelser, der er nævnt ovenfor - dog er kravet om erhvervskompetence lempeligere, da det er tilstrækkeligt, at uddannelsen kan indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Uddannelse i udlandet i øvrigt.

I de fleste tilfælde kan der højst gives støtte i 3 år til erhvervsrettede uddannelser

* Hvis hele uddannelsen kan tages på 3 år eller derunder, kan der gives støtte til hele uddannelsen.

* Varer uddannelsen mere end 3 år, kan der kun gives støtte i de sidste 3 år af uddannelsen.

I meget få tilfælde er der mulighed for støtte i hele uddannelsestiden, hvis uddannelsen varer mere end 3 år. Det drejer sig om uddannelser, der skønnes at dække et særligt erhvervsbehov, og hvor man ikke kan få en uddannelse med samme erhvervssigte i Danmark. SUstyrelsen laver hvert år en liste over disse uddannelser. Der kan kun gives støtte i hele forløbet til uddannelser, der er optaget på listen.

I 1992 kunne følgende uddannelser godkendes som støtteberettigende i hele forløbet (positivlisten)

Kiropraktor

Sociologi

Hoteladministration, Master-niveau.

Hvis der fra 1993 sker ændringer af listen, vil uddannelsesinstitutionen få besked.

Der er også mulighed for støtte til de sidste 2 år af en international studentereksamen, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Der skal være tale om en af følgende uddannelser

* International Baccalaureate.

* Option International Baccalaureate.

* Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne.

Der er desuden mulighed for i de sidste 2 år af uddannelsen at få støtte til en studentereksamen ved Duborgskolen i Flensborg.

Der gælder nogle særlige klippekortregler for uddannelse i udlandet uden for Norden.

* For det første bliver støtte altid givet inden for klippekortet - dvs. støttetiden tæller med, selv om der gives støtte uden for klippekortet til et tilsvarende studieforløb i Danmark. Se side 28. Derfor vil støttetiden blive reduceret ved en eventuel senere ud- dannelse i Danmark. For så vidt angår international studenter- eksamen gælder dog de almindelige regler, dvs. at støtte gives uden for klippekortet indtil første ungdomsuddannelse er afsluttet.

* For det andet gælder reglerne om forsinkelsesklip ikke. Se side 31. Der bliver ikke givet ekstra klip, hvis en prøve ikke bliver be- stået, eller der opstår lignende forsinkelse. Man kan heller ikke som i Danmark afbryde uddannelsen inden for de første 12 måneder og alligevel få støtte i hele uddannelsestiden i en senere ud- dannelse. Der gives heller ikke støtte til supplering i udlandet. Se side 32.

Undervisningsafgift

Der kan i enkelte tilfælde tildeles et supplerende stipendium til delvis dækning af undervisningsafgift. Det kræver, at uddannelsen dækker et særligt erhvervsbehov i Danmark, og at der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her i landet. For uddannelse uden for Norden betyder det, at der kun kan gives supplerende stipendium i de tilfælde, hvor uddannelsen er anført på positivlisten. Se også side 19.

Et nævn fastlægger efter anmodning fra styrelsen retningslinier for, hvilke uddannelser i udlandet, der kan gives uddannelsesstøtte til, og udtaler sig i særlige tilfælde,om enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Ansøgning om støtte til en uddannelse i udlandet sendes til SUstyrelsen. Med ansøgning skal følge detaljerede oplysninger om den udenlanske uddannelse i form af studieplaner, brochurer m.v.

Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse af, hvilke uddannelser i udlandet der giver adgang til støtte.

Reglerne om støtte til uddannelse i udlandet er beskrevet i brochuren »SU til uddannelser i udlandet«. Heri findes et skema til godkendelse af uddannelser i udlandet.

Studieophold i udlandet

Der kan gives uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet, hvis den danske uddannelsesinstitution godkender opholdet i udlandet som et led i den igangværende danske uddannelse. Det betyder, at studieopholdet skal være »meritgivende«. Giver et studieophold i udlandet på f. eks.1 år kun 1/2 års merit i den danske uddannelse, kan der kun tildeles støtte i 1/2 år.

Ansøgning om godkendelse af studieophold i udlandet som støtteberettigende skal sendes til den danske uddannelsesinstitution. Der er ikke mulighed for støtte til undervisningsafgiften under studieophold i udlandet. Se også side 12.

Betingelser, der angår den uddannelsessøgende

SUstyrelsen giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende fra kvartalet efter, at de er fyldt 18 år,

- hvis de er danske statsborgere eller ligestilles med danske statsborgere,

- hvis de ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, og

- hvis de er studieaktive.

Udlændinge

Støtte kan normalt kun gives til danske statsborgere. I visse tilfælde kan der dog gives støtte til uddannelsessøgende, der ikke har dansk statsborgerskab.

Følgende udlændinge har adgang til uddannelsesstøtte som danske statsborgere til uddannelse i Danmark

Sydslesvigere

Tyske statsborgere, der tilhører det danske min-dretal i Sydslesvig, skal sammen med støtteansøgningen sende bevis for afgang fra Duborgskolen i Flensborg eller anden dansk skole for at godtgøre deres tilhørsforhold til Danmark.

Kan den uddannelsessøgende ikke fremlægge et sådant bevis, vil styrelsen forelægge ansøgningen for Sydslesvigsk Kultursamfund.

Islandske statsborgere

Islandske statsborgere, der den 6. marts 1946 var eller på noget tidspunkt inden for de sidste 10 år før den 6. marts 1946 har været bosat her i landet, jfr. § 2 i lov om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov.

Flygtninge

Flygtninge - det vil sige personer, der modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp, eller personer, der familiesammenføres med sådanne personer.

Indrejst sammen med forældre

Personer, der samtidig med deres forældre tager fast ophold i Danmark, og som ved indrejsen i Danmark ikke er fyldt 20 år.

Ægteskab med dansk statsborger

Personer, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år, og som i denne periode har været gift med en dansk statsborger.

EF-borgere

Statsborgere fra de andre EF-lande kan få støtte efter samme regler som danske statsborgere i det omfang det følger af EF-retten.

Det betyder, at børn af EF-borgere kan få uddannelsesstøtte, hvis deres forældre enten er eller har været beskæftiget som lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser.

Det er dog en betingelse, at børnene er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her, samt at forældrene stadig sørger for barnets underhold.

Der kan også gives støtte til arbejdstagere fra de andre EF-lande, der begynder på en erhvervskvalificerende uddannelse.

Det er en betingelse, at der er kontinuitet mellem uddannelsen og den tidligere udøvede erhvervsmæssige beskæftigelse. Det vil sige, at uddannelsen har tilknytning til den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse. Ved tilknytning forstås en indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng. Der kræves dog ikke en indholdsmæssig sammenhæng, når arbejdstageren ufrivilligt er blevet arbejdsløs og derfor er nødt til at omskole sig til beskæftigelse i et andet fag.

EF-borgere, der opfylder betingelserne for at få støtte i henhold til EF-retten, kan også få støtte til uddannelser og studieophold i udlandet.

EF-borgere kan også få uddannelsesstøtte i henhold til de almindelige regler, som gælder for andre udlændinge end statsborgere fra de andre nordiske lande.

Nordiske statsborgere

Betingelser om erhvervsarbejde i Danmark

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande skal umiddelbart før det tidspunkt, hvor de søger støtte, have haft ophold i Danmark uafbrudt i to år eller derover. I denne periode skal de have haft mindst halvtids erhvervsarbejde.

Med erhvervsarbejde sidestilles

1) Pasning af egne børn under 12 år.

2) Praktikarbejde forud for en uddannelse.

3) Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsud- dannelse, dog ikke ud over sammenlagt et år inden for det oven for nævnte sammenhængende ophold i Danmark i to år eller der- over.

4) Sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har den uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været

* Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsud- dannelse udover de oven for under 3) nævnte.

* Perioder af tilsammen højst seks måneders varighed, der er anvendt til at gennemføre en uddannelse.

* Sygdomsperioder ud over de oven for under 4) omhandlede.

* Militærtjeneste i hjemlandet.

Andre udlændinge

Betingelser om erhvervsarbejde og særlig tilknytning til Danmark

Andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan få uddannelsesstøtte, hvis de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i to år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde.

De kan også få støtte, hvis de har ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger i mindre end 2 år eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslagsgivende. Hvis den uddannelsessøgende umiddelbart før ansøgningstidspunktet har opholdt sig i Danmark i 2 år og samtidig har været gift med en dansker, gives der dog altid støtte. Se side 20.

Uddannelsesstøtte fra hjemlandet

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og tyske statsborgere, der tilhører det danske min-dretal i Sydslesvig, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjem-landet. Andre udlændinge har heller ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelses-støtte efter hjemlandets regler.

Særligt skema

Udlændinge, der ikke har fået uddannelsesstøtte før, skal udover det almindelige ansøgningsskema også udfylde oplysningsskema for UDLÆNDINGE. Skemaerne skal sendes samlet til SUstyrelsen.

Flygtninge skal ikke udfylde et særligt skema. Sammen med ansøgningen skal sendes en bekræftelse fra Dansk Flygtningehjælp eller socialforvaltningen om, at den pågældende er anerkendt som flygtning eller er blevet familiesammenført med en flygtning.

Alle - bortset fra statsborgere fra de nordiske lande og flygtninge - skal oplyse, hvor længe deres opholdstilladelse er gyldig.

Anden offentlig støtte

Uddannelsessøgende, der får anden offentlig støtte, der skal dække leveomkostningerne, er udelukket fra at få stipendium og studielån.

Det gælder uddannelsessøgende, der for eksempel

- er omfattet af reglerne om støtte til elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler,

- får støtte i henhold til Grønlands hjemmestyres studiestøtte- ordning,

- er under afsoning i kriminalforsorgens anstalter,

- får uddannelsesstøtte under uddannelse i udlandet efter uddannelseslandets regler herom,

- får arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelses-ydelse i henhold til reglerne om arbejdstilbud til ledige

- får orlovsydelse fra A-kasse under uddannelse

- får folkepension eller førtidspension i henhold til lov om social pension

- er på efterløn,

- får fast revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, i bistands- loven,

- er under forrevalidering og får kontanthjælp efter bistands- lovens § 37,

- får skolarstipendier afholdt af offentlige midler, der har en sådan størrelse, at de kan dække leveomkostningerne, dvs. at de er på 6.000 kr. om måneden eller derover.

Uddannelsessøgende, der modtager supplerende hjælp i henhold til andre bestemmelser i bistandsloven, barselsdagpenge eller sygedagpenge, kan søge uddannelsesstøtte efter de almindelige regler.

Forskerstipendium

Uddannelsesinstitutioner, som giver forskeruddannelse (Ph.D.-uddannelse), kan give stipendium til studerende, som er indskrevet ved forskeruddannelsen. Der kan gives op til 149 klip.

Ph.D-stipendium eller forskerstipendium gives normalt i en 3-års periode efter afsluttet kandidatuddannelse. Men studerende kan også før afsluttet kandidatuddannelse blive optaget på forskeruddannlsen og få forskerklip samtidig med almindelig uddannelsesstøtte.

Tildeling og forbrug af forskerklip registreres i SUstyrelsen. Se side 35 om forskerstipendium i forhold til egenindkomst og fribeløb for almindelig uddannelsesstøtte.

Studieaktivitet

Der kan kun tildeles uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er studieaktive.

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

En uddannelsessøgende, der ikke har afsluttet sin første ungdomsuddannelse, og som får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, skal for at være studieaktiv deltage i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, aflevere opgaver m.v.

En uddannelsessøgende, der ikke opfylder disse krav, er inaktiv, og uddannelsesinstitutionen skal hurtigst muligt sørge for, at udbetalingen af uddannelsesstøtte standses.

Uddannelsesinstitutionen skal løbende kontrollere, at den uddannelsessøgende er studieaktiv. Det er uddannelsesinstitutionen, der træffer beslutning om studieaktiviteten.

For fortsat at være studieaktiv skal en uddannelsessøgende deltage i obligatorisk undervisning i et sådant omfang, at uddannelsen kan afsluttes inden for den normerede studietid. En uddannelsessøgende, der ikke deltager i foreskrevne prøver og afleverer opgaver m.v., er inaktiv.

En uddannelsessøgende, der går en klasse om, vil kunne få støtte til at gå om.

Hvis en uddannelsessøgende bliver forsinket i sin uddannelse på grund af sygdom, fødsel eller andre særlige forhold, vil kravet om studieaktivitet kunne fraviges.

Uddannelsesstøtte i klippekortet

En uddannelsessøgende, der efter at have afsluttet sin første ungdomsuddannelse får støtte inden for klippekortet, er studieaktiv, indtil uddannelsesinstitutionen ved prøver eller på anden måde konstaterer, at den studiemæssige fremgang målt i måneder ikke svarer til det antal klip, der bruges til uddannelsen (er i takt). Den uddannelsessøgendes indsats måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen. For fortsat at være studieaktiv skal den uddannelsessøgende deltage i foreskrevne prøver, obligatorisk undervisning, aflevere opgaver m.v.

Det er uddannelsesinstitutionen, som tager sig af studieaktivitetskontrollen og træffer afgørelse om studieaktiviteten.

Ved uddannelsens begyndelse skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt og senest inden 6 måneder kontrollere studieaktiviteten. Herefter skal studieaktiviteten kontrolleres mindst en gang om året. I uddannelsesåret 1993-94 kan en uddannelse eller uddannelsesinstitution fritages for kravet om, at studieaktiviteten skal kontrolleres senest 6 måneder efter uddannelsens begyndelse.

Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om studieaktivitet på de enkelte uddannelser på uddannelsesinstitutionen.

Melder sig ikke til prøve - melder fra

En uddannelsessøgende, som ikke tilmelder sig en foreskrevet prøve, eller som lader være med at gå op til en foreskrevet prøve, betragtes ikke som studieaktiv.

Uddannelsesinstitutionen har pligt til at kontrollere, om uddannelsessøgende, der har tilmeldt sig en foreskrevet prøve, nu også deltager i prøven.

Består ikke

Hvis en uddannelsessøgende ikke består de foreskrevne prøver, eller der opstår en lignende forsinkelse i uddannelsen, der medfører, at den uddannelsessøgende ikke længere er i takt, kan uddannelsesinstitutionen forlænge støttetiden med de klip, der er nødvendige for at indhente forsinkelsen. Det kan ske inden for de 12 ekstra klip (forsinkelsesklip). Se side 31. Det er en betingelse, at forsinkelsen er indtrådt i en periode, hvor den uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse. Ved forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, kan støttetiden højst forlænges til næste ordinære prøvetermin. Den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i den periode, hvor forsinkelsesklippene bruges.

Er de 12 måneder brugt i forvejen, er den uddannelsessøgende studieinaktiv. Det samme gælder, hvis den uddannelsessøgende omgående meddeler, at han/hun ikke ønsker støtten udbetalt af de 12 støttemåneder.

Den uddannelsessøgende er fortsat studieaktiv, hvis han/hun består den væsentligste del af flere foreskrevne prøver, kurser og lignende. Det kræver dog, at uddannelsesinstitutionen skønner, at den pågældende kan tage den manglende del uden at blive forsinket.

Sygdom

En uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte frem til en sygeeksamen. Det kræver dog, at den uddannelsessøgende har meldt fra til den oprindelige prøve på grund af sygdom, og at sygdommen er dokumenteret med en lægeerklæring. Går den uddannelsessøgende ikke op til sygeeksamen, eller går den uddannelsessøgende op, men ikke består, er retningslinierne de samme som ved almindelige prøver.

Afholdes der ingen sygeeksamen, træder førstkommende ordinære eksamen i stedet. Den uddannelsessøgende vil herefter kun fortsat kunne få uddannelsesstøtte, hvis han/hun ud over at gå op til den manglende prøve også deltager i foreskrevne prøver, som er nødvendige for, at uddannelsen kan afsluttes til normeret tid.

Uddannelser med mødepligt

En uddannelsessøgende, der ikke deltager i obligatorisk undervisning i et sådant omfang, at uddannelsen kan afsluttes inden for den normerede studietid, betragtes som inaktiv.

Der ses bort fra perioder uden støtte

En uddannelsessøgende kan kun få støtte i perioder, hvor uddannelsesinstitutionen betragter den pågældende som studieaktiv. Ved bedømmelse af, om en uddannelsessøgende er studieaktiv, ses der bort fra perioder, hvor den uddannelsessøgende ikke har fået støtte, herunder perioder, hvor der er fravalgt klip.

Perioder, hvor støttetiden er blevet forlænget inden for de 12 forsinkelsesklip, medregnes heller ikke. Se side 34. Der ses også bort fra perioder, hvor der på grund af sygdom, rådsarbejde, og andre særlige forhold er dispenseret fra støttetidsreglerne.

Specielt med hensyn til arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, gælder, at det kan sidestilles med studieaktivitet i indtil et år.

Der ses også bort fra de 6 klip, støttetiden kan forlænges med ved fødsel.

Eksempel: En uddannelsessøgende har ved fravalg af støttetid opsparet tre måneders klip. En prøve skal ifølge studieplanen bestås. Deltager den uddannelsessøgende ikke i prøven, kan støtteudbetaling fortsætte i tre måneder, hvorefter den standses.

Først når prøven er bestået, kan støtteudbetaling på ny finde sted.

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, betragtes som studieaktive, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid.

Reglerne gælder kun for uddannelsessøgende, som i perioden 1.

august 1989 - 31. december 1992 er blevet indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser, eller som senere har fået dispensation til at blive indplaceret i dette klippekort. Se side 34.

Institutionen skal underrette styrelsen om inaktivitet

Hvis uddannelsesinstitutionen finder, at en uddannelsessøgende ikke er studieaktiv, skal dette straks meddeles styrelsen. Det gælder både, hvor der gives støtte uden for klippekortet, og hvor der gives støtte inden for klippekortet.

Uddannelsesinstitutionen skal samtidig give den uddannelsessøgende besked om indberetningen, så den uddannelsessøgende har mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger hertil. Den uddannelsessøgende skal have at vide, at støtten bliver stoppet med virkning fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende er blevet inaktiv.

Hvis en uddannelsessøgende bliver studieinaktiv på grund af manglende deltagelse i en prøve, eller fordi en prøve ikke er bestået, skal støtteudbetalingen stoppes fra juli måned, hvis prøven er en del af sommereksamen. Er prøven en del af vintereksamen, skal støtten stoppes fra februar måned. Ligger prøven udenfor de almindelige prøveterminer, skal støtteudbetalingen standses fra måneden efter, prøven har været afholdt. Støtteudbetalingen stoppes dog altid tidligst fra måneden efter, at den uddannelsessøgende har fået meddelelse om prøveresultatet.

Uddannelsessøgende, der får støtte til uddannelse i udlandet, skal sørge for, at styrelsen mindst to gange om året får meddelelse om deres studieforløb, herunder studieaktivitet.

Uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, og som er på studieophold i udlandet, skal dog sende meddelelse til den danske uddannelsesinstitution, der så skal kontrollere, om de er studieaktive.

Støttetid

Der gives støtte

- uden for klippekortet

- inden for klippekortet

Klippekortet er det populære navn for den ordning, hvor man får tildelt et antal måneders støtte, som man så kan bruge som et klippekort

et klip = en måneds støtte.

Hidtil har der været 2 forskellige slags klippekort - et for ungdomsuddannelser og et for videregående uddannelser. Men fra 1.

januar 1993 er der kun en slags klippekort. Til gengæld kan der så ydes en anden slags støtte til dem, der ikke er berettiget til klippekort. Det kaldes støtte uden for klippekortet.

Uddannelser, der gives støtte til i eller uden for klippekortet

--------------------------------------------------------------------- Uden for klippekortet I Klippekortet --------------------------------------------------------------------- Til følgende uddannelser på folke- 1) Til alle videregåendeud- skoleniveau og til følgende ungdoms- dannelser, se oversigten uddannelser, indtil første ungdoms- side 16 uddannelse er afsluttet: 1. Folkeskoleniveau: 2) Til følgende ungdomsud- Almen voksenuddannelse 1) dannelser, når første enkeltfagsundervisning på folke- ungdomsuddannelse er af- skoleniveau 1) sluttet, inkl. evt. folkeskole praktik grundskolekursus (private) a) Gymnasiale uddannelser: 2) 2) Gymnasiale uddannelser: enkeltfagsundervisning på enkeltfagsundervisning HF- og studentereksamens- på HF- og studentereksamens- niveau niveau 1) højere forberedelseseksa- gymnasium men (HF) højere forberedelseseksamen studenterkursus (HF) teknikumuddannelsens ad- studenterkursus gangsprøve teknikumuddannelsens ad- b) Erhvervsrettede gymna- gangsprøve siale uddannelser: 3) Erhvervsrettede gymnasiale højere handelseksamen uddannelser: (HHX) højere handelseksamen (HHX) højere teknisk eksamen højere teknisk eksamen (HTX) (HTX) 4) Erhvervsrettede ungdomsud- c) Erhvervsrettede ud- dannelser (= erhvervsuddan- dannelser (= erhvervs- nelse eller lignende): uddannelse eller lig- erhversuddannelse, skole- nende): periode 1 og 2 erhvervsuddannelse, fodterapeut skoleperiode 1 og 2 gartnerfagets driftlederkursus fodterapeut informatikassistent gartnerfagets drift- landmandsuddannelse lederkursus skibsassistent informatikassistent skibskok landmandsuddannelse skipperskoleuddannelser skibsassistent (kyst- og fiskeskipper af skibskok 3. grad) skipperskoleuddannelser. social- og sundhedsud- (kyst og -fiskeskipper dannelser (kun indgangsåret) af 3. grad) vildtforvalter. Vildtfor- social- og sundhedsud- valtningens skole, Kalø dannelser (kun indgangs- værkstedsskoler 3) året) vildtforvalter, Vildt- forvaltningens skole Kalø 3) Til uddannelsessuple- ring: 3) enkeltfagsundervisning på HF- og studenterek- samens niveau værkstedskurser (TIF kurser) værkstedsskoler --------------------------------------------------------------------- 1)- Fagene må ikke tidligere være gennemført på samme niveau, med- mindre et er fag på folkeskoleniveau. - Uddannelsen skal kunne afsluttes inden for 23 måneder og - Uddannelsen skal omfatte mindst 28 ugentlige undervisningstimer normalt på samme kursus 2)- Støttetiden er højst 23 måneder. Uddannelsen skal omfatte 20 ugentlige undervisningstimer Uddannelsen skal være nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse, og den afsluttede ungdomsud- dannelse skal være en erhvervsuddannelse. 3) Uddannelsessupplering før optagelsen på en videregående uddannelse skal omfatte mindst 20 ugentlige undervisningstimer. Undervisningssuppleringen skal indgå i adgangsgrundlaget eller studiestartbetingelserne for en videregående uddannelse, og fagene må ikke tidligere være gennemført på tilsvarende niveau Hvad gælder? --------------------------------------------------------------------- Uden for klippekortet I klippekortet --------------------------------------------------------------------- Hvor lang tid kan Indtil uddannelsen er Svarende til der gives støtte? afsluttet, hvis kravet normeret studie- om studieaktivitet er tid opfyldt --------------------------------------------------------------------- Hvad medregnes? Fortiden tæller ikke Støttetid brugt i klippekortet. Se også om ud- dannelsesydelse m.v. side 29 -------------------------------------------------------------------- Der kan dispenseres ved Forsinkelse på grund Forsinkelse på af sygdom/fødsel. grund af sygdom/ Der dispenseres fra rådsarbejde. kravet om studie- Ved fødsel gi- aktivitet ves altid 6 mdrs. støtte --------------------------------------------------------------------- Støttetiden kan for- Ingen ekstra klip, Studieskift in- længes med 12 mdr. da man får støtte, den for 12 mdr. brugt til indtil uddannel- Prøver, der ik- sen er afsluttet ke er bestået el.lign. for- sinkelse Supplering --------------------------------------------------------------------- Er støtten afhængig Ja, indtil man er af forældreindkomsten? fyldt 19 år Nej --------------------------------------------------------------------- Hvilken stipendiesats Satsen for hjemme- Satsen for ude- anvendes til udeboende boende, indtil man boende uddannelsessøgende? er fyldt 20 år --------------------------------------------------------------------- Kan der fravælges støtte? Ja, kan anvendes til Ja. Der kan spa- regulering af fri- res op til se- beløb, men der spa- nere brug, her- res ikke op til under dobbelt- dobbeltklip klip --------------------------------------------------------------------- Kan der udbetales Nej Ja, inden for de dobbeltklip? sidste 12 måne- der i erhvervs- rettede ungdoms- uddannelser og videregående ud- dannelser ---------------------------------------------------------------------

Støtte uden for klippekortet gives til

- undervisning på folkeskoleniveau

- undervisning i en ungdomsuddannelse

indtil første ungdomsuddannelse er afsluttet.

De uddannelser, der kan gives støtte til uden for klippekort, er

opført i listen på side 26.

Støtten gives kun i denne form, indtil en ungdomsuddannelse er

afsluttet. Går man videre i uddannelsessystemet med SU, er det

med klippekort. SU uden for klippekort tildeles uden

tidsbegrænsning på forhånd. Støtten gives, indtil uddannelsen er

afsluttet, når ellers modtageren overholder alle betingelserne

f.eks. er studieaktiv (se side 22). Hvis en uddannelsessøgende

har fået støtte til en ungdomsuddannelse, som ikke er fuldført,

kan vedkommende godt få støtte uden for klippekortet til en ny

ungdomsuddannelse.

Støtte uden for klippekortet er afhængig af forældreindkomsten indtil måneden efter, at modtageren er fyldt 19 år. Og indtil måneden efter det fyldte 20. år tildeles støtten som hovedregel efter satsen for hjemmeboende (se side 11). Modtageren kan fravælge en eller flere måneders støtte i løbet af støtteperioden. Men de fravalgte måneder kan ikke opspares for senere at blive brugt til f.eks. dobbeltklip, når støtteformen er ændret til klippekort.

Hvornår er første ungdomsuddannelse afslutter?

En uddannelsessøgende kan ikke få SU uden for klippekortet, når han/hun har gennemført en hel ungdomsuddannelse, dvs. at han/hun har gennemført en gymnasial uddannelse eller har gennemført en erhvervsrettet ungdomsuddannelse (se side 26).

Det gælder, selvom der ikke er modtaget støtte under første ungdomsuddannelse.

Uddannelsen er først afsluttet, når obligatoriske praktikperioder er gennemført. Landmandsuddannelsen er afsluttet, når modul 2 er gennemført, dvs. at den pågældende er faglært landmand. En uddannelse inden for social- og sundhedsuddannelserne er afsluttet, når trin 2 er gennemført, dvs. at den pågældende er uddannet som social- og sundhedsassistent. Værkstedsskole alene betragtes ikke som en afsluttet uddannelse.

En uddannslsessøgende skal have støtte uden for klippekortet, hvis

- der alene er gennemført uddannelse på folkeskoleniveau, eller

- den uddannelssøgende ikke har bestået eksamen fx på gymnasium eller HF, eller

- den uddannelsessøgende ikke har gennemført praktikdelen i uddan- nelsen.

Har vedkommende afbrudt uddannelsen efter skoleperiode 1 og 2 i en erhvervsuddannelse, er der således ikke gennemført en hel ungdomsuddannelse.

Men når første ungdomsuddannelse er gennemført, kan der kun gives støtte inden for klippekortet.

Støtte inden for klippekortet gives til

- erhvervsrettede uddannelser, dvs. videregående uddannelser og er- hvervsrettede ungdomsuddannelser

- gymnasiale uddannelser, når første ungdomsuddannelse er en er- hvervsuddannelse eller lignende

- supplering.

Med klippekortet kan den uddannelsessøgende selv bestemme, hvornår han/hun vil hæve støttebeløbene for en måned ad gangen inden for studieforløbet.

Første gang man søger støtte for at begynde på en uddannelse, der giver ret til klippekort, får man tildelt et antal klip, der svarer til den normerede studietid. Men ved beregningen tages der hensyn til, at der ikke udbetales støtte i august, hvis uddannelsen begynder i september, og heller ikke for juli, når uddannelsen er afsluttet i juni. Et klip svarer til udbetaling af en måneds støtte. Når støtten er udbetalt, er klippet brugt. Det gælder også, selv om støtten kræves tilbagebetalt i forbindelse med indkomstkontrollen efter årets udløb, eller den tilbagebetales frivilligt.

Klip, der er brugt på forhånd i en tidligere uddannelse

Klip, der er brugt til tidligere uddannelse (afbrudt eller afsluttet) eller til supplerende uddannelse, trækkes som hovedregel fra ved beregningen af antal klip for den igangværende uddannelse. Også perioder med uddannelsesydelse trækkes fra. Det gælder for uddannelsessøgende, der har begyndt en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. Endelig fraregnes også perioder med fast revalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2.

Perioder med uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse fratrækkes dog kun, hvis det drejer sig om uddannelser, som ville have berettiget til støtte inden for klippekortet. For tiden før 1. januar 1993 fratrækkes perioderne kun, hvis modtageren har været i gang med en videregående uddannelse.

SUstyrelsen kan bestemme, at der ved beregning af støttetiden skal tages hensyn til støtte, der er ydet efter færøske eller grønlandske regler.

SUstyrelsen kan godkende, at en gruppe af uddannelsessøgende får tildelt en længere støttetid end den normale for en deleksamen eller et studium, når studietiden for denne gruppe er forlænget på grund af ganske særlige forhold.

Endvidere kan styrelsen bestemme, at støttetiden for en overbygningsuddannelse udvides med et antal klip, der svarer til støttetiden for en adgangsgivende uddannelse. Men det forudsætter, at den adgangsgivende uddannelse er nødvendig for at gennemføre overbygningsuddannelsen. F.eks. udvides rammen for cand.merc.-uddannelsen, så den rummer de klip, der er brugt til HA, og klip, der er brugt til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, trækker ikke fra i en videregående teknikeruddannelse, som den giver adgang til.

Trækker støttetid brugt i tidligere uddannelser fra? --------------------------------------------------------------------- Støttetid brugt til en tidligere Trækker fra/trækker ikke uddannelse fra i en ny uddannelse, der gives støtte til i klippekortet --------------------------------------------------------------------- I klippekortet for videregående uddannelser (før 1.1.1993) Trækker fra --------------------------------------------------------------------- I klippekortet for ungdomsuddan- nelser (før 1.1.1993). Trækker ikke fra --------------------------------------------------------------------- Uden for klippekortet (efter 1.1.1993) Trækker ikke fra --------------------------------------------------------------------- I klippekortet (efter 1.1.1993): - til erhvervsrettede ungdomsud- dannelser o videregående uddan- nelser Trækker fra - til gymnasiale udannelser Den gymnasiale uddannelse er * nødvendig for den nye uddannelse trækker ikke fra * ikke nødvendig for den nye uddannelse trækker fra - til supplering Suppleringen er * nødvendig for den nye uddannelse: - hvis ikke tidl. mulig- hed for at få under- visningen på det rig- tige niveau: trækker ikke fra - hvis tidl. mulighed for at få det rigtige niveau: trækker fra i forsin- kelsesklippene * ikke nødvendig for den nye uddannelse: trækker fra ---------------------------------------------------------------------

Indtil 12 ekstra klip - forsinkelsesklip

Den uddannelsessøgende kan få tildelt yderligere 12 klip. Man ser ved beregningen af støttetiden bort fra en periode med støtte til en uddannelse, der er afbrudt inden for de første 12 måneder. Støttetiden kan forlænges, hvis uddannelsen bliver forsinket, fordi en prøve ikke bliver bestået eller ved lignende forsinkelse. Forsinkelsen skal være sket i en periode med uddannelsesstøtte, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse. Støttetiden forlænges med de klip, der er nødvendige for at indhente forsinkelsen, se side 23.

Ved uddannelser uden prøver kan støttetiden forlænges, hvis den uddannelsessøgende bliver pålagt at gå en periode om. Det samme gælder i uddannelser, hvor det ikke er muligt at dumpe, men hvor uddannelsesstedet efter reglerne råder den uddannelsessøgende til at gå om. Støttetiden kan forlænges yderligere inden for de 12 støttemåneder, hvis modtageren skal supplere sin adgangsgivende uddannelse, se side 32.

Der kan ikke gives forsinkelsesklip til uddannelser udenfor Norden, se side 19.

De enkelte uddannelsessteder kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af støttetiden som følge af, at en prøve ikke er bestået, eller p.g.a. en lignende forsinkelse.

Dispensationer

Der er mulighed for at dispensere fra støttetidsreglerne, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse. Støttetiden kan forlænges med SUstyrelsens godkendelse med indtil 12 måneder, hvis studier har været forhindret på grund af arbejde, som er pålagt i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og udannelsesmæssige forhold. Det er en betingelse, at studiet er forsinket på grund af de nævnte forhold. Støttetiden kan også forlænges med styrelsens godkendelse, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket på grund af sygdom eller andre særlige forhold.

Fødsel

Ved fødsel 1. januar 1993 eller senere forlænges moderens støttetid med 6 måneder, hvis hun ikke søger orlov eller modtager anden offentlig støtte. Hun skal være støtteberettiget og opfylde alle betingelser med hensyn til alder, statsborgerskab, studieaktivitet. Af de 6 måneder kan højst 2 falde i tiden inden fødslen. Moderen kan bestemme, at de 6 klip helt eller delvis tilfalder faderen efter fødslen, hvis han i øvrigt er støtteberettiget.

Opsparing af klip - Dobbeltklip

Den udannelsessøgende kan selv bestemme, hvornår der skal udbetales støtte (bruges klip) i perioder, hvor betingelserne er opfyldt. Det er kun de måneder, hvor der udbetales støtte, der medregnes som brugte klip. I erhvervsrettede uddannelser kan den uddannelsessøgende anvende opsparede klip til at fordoble støtten de sidste 12 måneder af uddannelsen. Uddannelsesstedet skal så afgive en erklæring om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.

Modtageren skal have klip til gode svarende til det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen, og derudover have opsparet et antal klip. Der kan efter 1. januar 1993 spares klip op i alle uddannelser, som der gives støtte til inden for klippekortet - det gælder også supplering. Klip sparet op i klippekortet for videregående uddannelser i perioden 1. august 1989 - 31. december 1992 kan også bruges til dobbeltklip. Hvis der ikke er sparet klip nok sammen til dobbeltklip i hele perioden, udbetales dobbeltklippene i en sammenhængende periode, så langt den opsparede støtte rækker.

Der kan spares klip op på 3 måder

- fravalg af klip

- tilbagebetaling i støtteårene 1989/90 og efteråret 1990 inden for fristerne (2. april 1990 og 1. oktober 1990) af hele den modtagne støtte, der er tildelt for den pågældende støtteperiode

- gennemførelse af uddannelsen på kortere tid end den normerede. Opsparingen svarer til det antal måneder, som den normerede studietid er afkortet med efter 1. august 1989.

For studerende, der er startet på den første støtteberettigede uddannelse efter 15. marts 1988, gælder en særlig begrænsning for dobbeltklip: De kan kun få dobbeltklip, hvis det samlede antal forbrugte månedsklip - inkl. dobbeltklip til den igangværende uddannelse - ikke kommer til at overstige det antal klip, som uddannelsen er normeret til. Der kan dog ses bort fra klip, der er tildelt ved dispensation fra støttetidsreglerne eller i forbindelse med en fødsel, se side 31.

Supplering

Hvis en uddannelsessøgende skal supplere sin adgangsgivende eksamen for at blive optaget eller kunne begynde at studere på en videregående uddannelse, kan der gives støtte inden for klippekortet til den supplerende uddannelse. Suppleringen kan bestå af et eller flere fag eller et værkstedskursus. Den supplerende uddannelse må ikke tidligere være gennemført på tilsvarende niveau, og den skal indgå i adgangsgrundlaget eller studiestartbetingelserne for en videregående uddannelse. Der kan altså ikke gives støtte til supplering, som blot forbedrer mulighederne for at blive optaget på en videregående uddannelse inden for kvote 2. Suppleringen kan gennemføres enten før eller efter optagelsen på den videregående uddannelse.

Supplering inden optagelse

Hvis den foregår inden optagelsen, er det en betingelse for at få støtte, at den supplerende uddannelse omfatter mindst 20 ugentlige undervisningstimer.

Supplering efter optagelse

Supplering efter optagelsen berettiger til udvidelse af støttetiden med følgende antal måneder (klip)

Fag Niveau Niveau SU-mdr. ------------------------------------------------- MATEMATIK - B 4 C B 2 B A 2 FYSIK - B 2 B A 2 KEMI - C 1 C B 1 - B 3 C A 3 B A 2 - A 5 -------------------------------------------------

Græsk og latin indgår i SU-sammenhæng som en del af den videregående uddannelse.

Hvornår trækker suppleringsklip fra?

Når en uddannelsessøgende første gang søger støtte til en ny videregående uddannelse, skal der tages stilling til, hvad der skal ske med de klip, der tidligere er brugt til supplering.

* Har det været nødvendigt for den uddannelsessøgende at supplere, dvs. at det er en optagelses - eller studiestartbetingelse, er der to muligheder

- klip brugt til supplering trækker ikke fra, hvis den uddannelses- søgende ikke tidligere har kunnet få det pågældende fag på det rigtige niveau på den skole eller på den linje i gymnasiet, hvor han eller hun gik,

- klip brugt til supplering afholdes af de 12 forsinkelsesklip, hvis den uddannelsessøgende tidligere kunne have fået faget eller fagene på det rigtige niveau. Er forsinkelsesklippene brugt, trækker klip brugt til supplering fra i denne situation.

* Har det ikke været nødvendigt for den uddannelsessøgende at sup- plere, trækker klip brugt til supplering fra i de klip, der til- deles til en videregående uddannelse.

Hvis klip brugt til supplering er trukket fra inden for forsinkelsesklippene, trækker de ikke fra i de klip, der gives til en eventuel ny uddannelse.

Gymnssial uddannelse

Der kan højst gives støtte i 23 måneder til en gymnasial uddannelse inden for klippekortet, og uddannelsen skal omfatte mindst 20 ugentlige undervisningstimer. Det er også en betingelse, at den første ungdomsuddannelse er en erhvervsuddannelse eller en hertil svarende elev/lærlingeuddannelse, og at den gymnasiale uddannelse er nødvendig for at kunne gennemføre en videregående uddannelse, se side 26. Der kan dog gives støtte inden for klippekortet til HHX og HTX, som samtidig er erhvervsrettede uddannelser, også selv om den første ungdomsuddannelse ikke er en erhvervsuddannelse. Klip, der er brugt på den gymnasiale uddannelse, trækker ikke fra, når modtageren senere begynder på en videregående uddannelse. Men det forudsætter, at den gymnasiale uddannelse er nødvendig for at blive optaget på den videregående uddannelse. Ellers trækkes klippene fra i det antal klip, den uddannelsessøgende kan få til den videregående uddannelse.

Overgangsregler for personer, der er i gang med en uddannelse den 1. januar 1993

I gang med en ungdomsuddannelse

Udannelsessøgende, der den 1. januar 1993 er i gang med en uddannelse på folkeskoleniveau eller en ungdomsuddannelse, får støtte indtil uddannelsens forventede afslutningstidspunkt. De får som hovedregel støtte uden for klippekortet. Støtten gives inden for klippekortet, hvis der er tale om en erhvervsrettet uddannelse, og vedkommende tidligere efter 1. august 1989 har fået støtte til en afsluttet ungdomsuddannelse. Andre, der den 1. januar 1993 er i gang med en ungdomsuddannelse, kan få støtte uden for klippekortet indtil uddannelsens forventede afslutningstidspunkt. Alle øvrige betingelser for støtte skal være opfyldt, f.eks. skal ansøgeren være studieaktiv. Disse regler gælder for alle, der er i gang med en ungdomsuddannelse 1. januar 1993, også selv om de først søger støtte f.eks. fra 1. april 1993.

I gang med en videregående uddannelse

Der sker ingen ændringer for støttemodtagere i videregående uddannelser.

En person, der den 1. januar 1993 får støtte til en videregående uddannelse, vil blive overført til det klippekort, der gælder fra 1993 med samme støttetid og samme forbrug af klip som hidtil. Også perioder med uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse trækkes fra. Hvis der efter de gamle regler er givet dispensation fra støttetidsreglerne for en periode med støtte inden for klippekortet for videregående uddannelser, overføres disse dispensationer også. Er der brugt klip inden for de 12 ekstra klip i klippekortet for videregående uddannelser før 1. januar 1993, trækkes de fra i den ramme på 12 forsinkelsesklip, der gælder fra 1. januar 1993. Både klip brugt til omprøve, studieskift og periode med forældreafhængig støtte trækker fra.

Støttetid brugt i videregående uddannelser før 1. januar 1993

For personer, der efter 1. januar 1993 begynder på en udannelse med ret til støtte inden for klippekortet gælder følgende retningslinjer.

Fra det antal klip, der tildeles til den nye uddannelse, skal trækkes støttetid brugt inden for klippekortet for de videregående uddannelser, herunder klip brugt til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Klip brugt inden for de tolv ekstraklip trækkes fra i den ramme på 12 forsinkelsesklip, der gælder fra 1. januar 1993. Dispensationer fra støttetidsreglerne givet inden for klippekortet for de videregående uddannelser før 1. januar 1993 overføres til det nye klippekort. Klip brugt inden for klippekortet for ungdomsudannelser trækker ikke fra.

Personer, der er begyndt på en videregående uddannelse før 1. august 1989 - og som er indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser

Når den uddannelsessøgende efter 1. januar 1993 skal i gang med en ny udannelse med støtte inden for klippekortet, trækkes det »gamle« forbrug fra. Det vil sige det forbrug af klip, den pågældende i sin tid blev indplaceret med i klippekortet for videregående uddannelser plus det forbrug, han/hun senere har haft af klippekortet for de videregående uddannelser. Personer, der er begyndt på en videregående uddannelse før 15. marts 1988, kan ikke få tildelt forsinkelsesklip.

- og som ikke er indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser

Der kan normalt ikke gives støtte til personer, der ikke i perioden 1. august 1989 - 31. december 1992 er blevet indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser til en uddannelse, som de er i gang med den 1. januar 1993. Der kan dog gives dispensation, hvis de har været forhindret i at lade sig indplacere, f.eks. fordi de har fået anden offentlig støtte. Indplaceringen sker så efter de regler, der var gældende før 1. januar 1993.

Uddannelsessøgende, der er begyndt på en videregående udannelse før 15. marts 1988, indplacerer styrelsen i klippekortsystemet med en støttetid svarende til sædvanlig studietid plus 1 år. Der sker dog fradrag af indskrivningsperioder ved den igangværende uddannelse og ved en eventuelt afsluttet eller afbrudt uddannelse, uanset om den pågældende har fået uddannelsesstøtte. Begyndte man på den første videregående uddannelse i perioden 15. marts 1988 - 31. juli 1989, indplaceres man i klippekortsystemet med en støttetid svarende til normeret studietid. Men det sker med fradrag af perioder, hvor man har modtaget uddannelsesstøtte eller uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse til den igangværende uddannelse og tidligere afbrudte eller afsluttede udannelser.

Der er en anden gruppe uddannelsessøgende, der skal indplaceres efter samme retningslinier. Det drejer sig om uddannelsessøgende, som i perioden 1. juli 1991 - 31. december 1992 har været optaget på en støtteberettiget videregående uddannelse, og som har afbrudt denne uddannelse inden 1. januar 1993. Hvis de i perioden 1. januar 1993 - 31. december 1994 genoptager den afbrudte uddannelse, skal de indplaceres.

Ansøgerens egne økonomiske forhold

Stipendium og studielån udbetales i støtteåret i månedlige rater med foreløbige beløb. I første omgang udbetales stipendie- og studielånsraterne med de højeste månedlige støttesatser afhængig af, om den uddannelsessøgende er ude- eller hjemmeboende, er afhængig af forældreindkomst m.v., men uden hensyn til den uddannelsessøgendes egne indkomster. Den endelige tildeling af støtte, der finder sted, når støtteåret er slut, afhænger imidlertid af den udannelsessøgendes egne indkomstforhold i støtteåret.

Støttemodtageren har selv ansvaret for at tilpasse støtteudbetalingerne for hele støtteåret til sin indkomst og sit fribeløb for hele året ved at vælge støtte fra. Fravalg af støtte kan ske, både i tilfælde af støtte givet uden for klippekortet og støtte givet inden for klippekortet.

For hver måned, man vælger fra, får man et tillæg på 7.390 kr. til fribeløbet på 3.310 kr. Fribeløbet i de måneder, man fravælger, er derfor 10.700 kr.

Man kan regne ud, hvor mange måneder, der skal fravælges, efter følgende princip

årsindkomst 1) - årsfribeløb ---------------------------- = antal måneder 7.390 kr. der skal vælges fra.

1) fraregnet SU-stipendium.

Man kan kun vælge hele måneder fra. Vælger man støtte fra, vælger man også studielånsraten fra. Man skal være opmærksom på, at fravalg af støtte kun kan søges for fremtiden, se om ansøgningsfristen på side 42.

Fribeløbet

Fribeløbet er det beløb, som man højst må have i indkomst ved siden af støtten. Har man en større indkomst end fribeløbet, får det indflydelse på støttens endelige størrelse, se side 36. Fribeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, som styrelsen har registreret, evt. suppleret med oplysning indhentet fra den uddannelsessøgende om hans/hendes forhold i støtteåret.

Fribeløbet er fastsat på månedsbasis, og beløbet varierer efter den uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige stiuation. Støttemodtagers fribeløb pr. måned sammenlægges til et samlet fribeløb for hele støtteåret. De månedlige fribeløb sætter ikke grænsen for, hvor høj indkomsten må være i den enkelte måned, men månedsbeløbene sammenlægges til et årsfribeløb. Kun årsfribeløbet sætter grænsen for, hvad man må have i indkomst.

Er en uddannelsessøgende for eksempel i uddannelse hele året med støtte, kan fribeløbet højst udgøre 12 x 3.310 kr. = 39.720 kr.

Fribeløbet sammensættes således: Beløb pr. måned Mdr. med støtte 3.310 kr. Mdr. uden støtte på grun af fravalg 10.700 kr. Mdr. uden støtte og ikke støtteberettiget som følge af: * orlov fra uddannelsen 10.700 kr. * lønnet praktik som en del af uddannelsen 10.700 kr. * studieinaktivitet 10.700 kr. * ikke under uddannelse i støtte- berettigende udannelse 19.146 kr. * ikke dansk statsborger eller ligestillet med danske statsborgere 19.146 kr. * anden offentlig støtte, som sigter på at dække leveomkostningerne 19.146 kr. * den længste støttetid er brugt (mangler et eller flere klip i støtteberettigende perioder) 19.146 kr. Mdr. indtil kvartalet efter den uddannelsessøgende er fyldt 18 år 19.146 kr.

Fribeløbet forhøjes

Styrelsen forhøjer fribeløbet med 15.556 kr. om året for hver af den uddannelsessøgendes egne børn eller adoptivbørn, som er under 18 år. Er betingelserne til stede blot i en del af året, forhøjer styrelsen fribeløbet for hele året.

Styrelsen forhøjer fribeløbet med det beløb, som er modtaget som forskerstipendium, før den uddannelsessøgende har opnået kandidatniveau.

Forskerstipendium udbetalt efter opnået kandidatniveau giver ingen forhøjelse af fribeløbet på 19.146 kr. Forskerstipendium medregnes som øvrige indkomster ved indkomstopgørelsen, i det omgang det er skattepligtigt i året.

Den udannelsessøgende kan efter ansøgning få forhøjet fribeløbet i to tilfæle. For det første, hvis han/hun har modtaget legater, stipendier eller lignende, som er givet med uddannelsesformål for øje. For det andet, hvis den uddannelsessøgende har fået udbetalinger i medfør af loven om arbejdsskadeforsikring eller loven om erstatningsansvar. Det er en betingelse for forhøjelsen, at indkomsten skattemæssigt indgår i den uddannelsessøgendes personlige indkomst. Fribeløbet kan forhøjes med et beløb, der svarer til det udbetalte. Ansøgning om forhøjelse af fribeløbet skal sendes til SUstyrelsen med dokumentation for legatet, erstatningen m.v.

Styrelsen kan kun forhøje fribeløbet i de nævnte tilfælde. Se side 38 om forhøjelse af fribeløbet for 18-årige, hvis stipendiet nedsættes eller bortfalder.

Indkomst

Den uddannelsessøgendes indkomst er enhver positiv indkomst, der beskattes i støtteåret, hvis den indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten eller udbytteindkomsten - uden fradrag af nogen art. Følgende indkomster indgår dog ikke

- særlig indkomst efter de skatteretlige regler

- SU-stipendier

- renter af beløb, opsparet i henhold til loven om udannelsesop- sparingskonti,

- overskud af danske ejendomme (lejeværdi af egen bolig).

Bortset herfra indgår alle øvrige positive indkomster, hvis de er skattepligtige, i indkomsten.

Det er den samlede indkomst i hele året uanset støtteperiodens længde, der indgår i beregningen. Det vil fx også sige indkomst i perioder, hvor den pågældende ikke er under uddannelse. Eksempler på indkomster, der indgår i indkomsten

* indkomst fra ansættelsesforhold, herunder feriepenge (12,5% af lønnen), der beskattes i 1993.

* indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed

* indkomst som medhjælpende ægtefælle

* rente eller udbytte

* indtægt af udlejning af fast ejendom eller løsøre, medmindre den beskattes som »overskud af danske ejendomme«

* arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge

* fast revalideringsydelse

* pension, børne- og enkepension

* honorarer.

Legater og stipendier, bortset fra SU-stipendier indtil opnået kandidatniveau, indgår i indkomsten, hvis de er skattepligtige. Se ovenfor om forhøjelse af fribeløbet i disse tilfælde. Se om stipendier til forskeruddannelse side 35.

Hvis den uddannelsessøgende er selvstændig erhvervsdrivende, indgår overskud fra den selvstændige erhvervsvirksomhed i indkomsten, når overskuddet beskattes som personlig indkomst eller kapitalindkomst. Det betyder, at de fradrag, skattemyndighederne har godkendt i den personlige indkomst, kapitalindkomsten eller som ligningsmæssigt fradrag ikke anerkendes som fradrag i relation til SU. Hvis den uddannelsessøgende er tilmeldt virksomhedsskatteordningen, kan fradrag dog anerkendes efter de skatteretlige regler. Et eventuelt underskud af virksomheden kan ikke modregnes i anden indkomst, fx lønindkomst.

Indkomsten, herunder eventuelle feriepenge, medregnes efter de skatteretlige regler. Det betyder, at indkomsten som hovedregel medregnes på det tidspunkt, hvor den er tjent, uanset hvornår pengene er udbetalt. Bemærk, at der gælder forskellige undtagelser til denne hovedregel efter skattereglerne. Indkomster, der udbetales efter kalenderårets udgang m.v. beskattes i visse tilfælde først på udbetalingstidspunktet. De medregnes så i det støtteår, de beskattes.

Indkomster, der ikke beskattes, medregnes ikke, fx boligsikring, børnetilskud eller skattefri kontanthjælp efter bistandsloven.

Indkomstkontrol 1993

Tilbagebetaling af for meget modtaget støtte

Syvprocent-tillæg

Når støtteåret er gået, foretager styrelsen den endelige støttetildeling ved at sammenholde den uddannelsessøgendes indkomst i støtteåret med fribeløbet for støtteåret.

Oplysning om støttemodtagerens indkomst i støtteåret indhenter styrelsen fra Told- og Skattestyrelsen. Oplysningerne indhentes i 1994, når skattemyndighederne har afsluttet årsopgørelserne for 1993.

Er indkomsten højere end fribeløbet, kræves for meget udbetalt stipendium og studielån betalt tilbage. Først nedsættes stipendium krone for krone med det overskydende beløb. Dækker stipendiet ikke kravet, nedsættes dernæst studielånet. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt højst mulig støtte.

Er der tildelt supplerende studielån til 18-årige på grund af for høj forældreindkomst, nedsættes dog først det supplerende studielån krone for krone med det overskydende beløb. Dækker det supplerende studielån ikke kravet, sker nedsættelsen dernæst først i stipendiet, derefter i det almindelige lån.

Konstaterer SUstyrelsen ved den endelige støttetildeling efter støtteårets udgang, at den uddannelsessøgende har fået udbetalt for meget stipendium og studielån, tillægger styrelsen det for meget udbetalte beløb 7 procent. Det sker, uanset om den uddannelssøgende har betalt beløbet helt eller delvist tilbage. Se side 11 om skat i forbindelse med tilbagebetaling.

Det for meget udbetalte stipendium og studielån inklusive de syv procent skal tilbagebetales senest den 1. i måneden to måneder efter, at styrelsen har fremsat kravet.

Kan den uddannelssøgende ikke betale det hele på en gang, kan den uddannelsessøgende få en afdragsordning, der maksimalt kan løbe over 12 måneder. Gælden tilbagebetales med lige store beløb over perioden. Ydelsen pr. måned kan dog ikke være lavere end 200 kr. Er gælden ikke betalt efter 12 måneder, opkræves det resterende beløb straks.

Den uddannelsessøgende kan søge styrelsen om at få lempet betalingsvilkårene, herunder om at få udsættelse med tilbagebetalingen helt eller delvist, hvis man på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Betaler den uddannelsessøgende ikke hele beløbet med syvprocent-tillægget tilbage med det samme, tillægger styrelsen beløbet en rente på den officielle diskonto med tillæg af for tiden fem procent. Renten var den 1. august 1992 14 1/2 procent. Gælden forrentes fra forfaldsdagen den 1. i måneden, to måneder efter, at styrelsen har fremsat kravet. Styrelsen beregner rentes-rente. Har den uddannelsessøgende fået udbetalt for meget støtte, har pågældende brugt det tilsvarende antal klip, selvom beløbet kræves tilbagebetalt, og selvom den pågældende frivilligt har tilbagebetalt støtten helt eller delvist.

Betaler den uddannelsessøgende ikke, eller betales der for sent, kan SUstyrelsen sende gælden til inddrivelse gennem advokat (retslig inkasso) eller give en eventuel arbejdsgiver pålæg om at inddrive gælden ved at holde noget af den uddannelsessøgendes løn m.v. tilbage.

Styrelsen kan også gennem Det Centrale Fordringsrigister modregne gælden i for eksempel overskydende skat.

Hver rykkergiro, styrelsen sender koster 35 kr. i gebyr, mens opsigelse af gælden koster 100 kr. i gebyr.

For meget udbetalt for tiden før 1. januar 1991

For meget udbetalt stipendium, studielån og statslån tildelt for tiden før den 1. januar 1991 skal tilbagebetales straks, når kravet fremsættes. Hvis støttemodtageren ikke kan betale gælden, incl. evt. syvprocent-tillæg, straks, når kravet fremsættes, kan styrelsen ud fra gældens størrelse fastsætte en periode, over hvilken gælden skal betales.

Den længste tilbagebetalingsperiode er 5 år, og den laveste ydelse er 200 kr. om måneden. Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingen, når forholdene i det konkrete tilfælde taler herfor. Gælden forrentes fra kravets fremsættelse med 1% over den til enhver tid gældende diskonto. Renten var den 1. august 1992 10 1/2 procent. Styrelsen beregner rentes-rente.

I øverigt gælder samme regler om gebyr og om inddrivelse gennem advokat m.v. i tilfælde af manglende eller for sen betaling som nævnt for gæld for tiden efter 1. januar 1991.

Kontrol af tildelingsgrundlaget

SUstyrelsen vil i løbet af støtteåret, og når støtteåret er slut, foretage forskellige kontroller af, om det grundlag, den enkelte uddannelsessøgende fik støtte på, er korrekt. Til det brug får styrelsen oplysninger fra andre offentlige myndigheders edb-registre, for eksempel fra Told- og Skattestyrelsen og cpr.-registret. Styrelsen kontrollerer også støttemodtagerens bopælsstatus - det vil sige om pågældende bor hos forældrene eller ej - gennem oplysninger fra andre offentlige myndigheder i løbet af året. Støttemodtageren vil også blive bedt om at dokumentere sin bopælsstatus, for eksempel med huslejekvitteringer m.m.

Forældrenes økonomiske forhold

18-årige ansøgere, der ikke har afsluttet deres første ungdomsuddannelse

Hvis den uddannelsessøgende ikke har afsluttet sin første ungdomsuddannelse og derfor får støtte uden for klippekortet, er tildelingen af stipendier afhængig af ansøgers forældres samlede indkomstgrundlag uden fradrag indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 19 år.

Indkomstgrundlaget for 1993 fastlægges på grundlag af indkomsterne i 1991.

SUstyrelsen kan tildele maksimalt stipendium, hvis forældrenes samlede korrigerede indkomstgrundlag (dvs. forældrenes indkomstgrundlag med evt. fradrag for søskende) ikke overstiger 185.016 kr. Ved højere korrigeret indkomstgrundlag aftrappes stipendiestøtten og bortfalder ved et korrigeret indkomstgrundlag på 422.280 kr. Se i øvrigt tabellen i bilag 4.

Det er kun stipendiet, der nedsættes og eventuelt bortfalder på grund af forældrenes indkomstgrundlag. Studielånet nedsættes ikke, men kan forhøjes i takt med nedsættelsen af stipendiet. Bortfalder stipendiet helt, kan en uddannelssøgende, der får støtte efter satsen som hjemmeboende, få et studielån på op til 3.379 kr. om måneden.

Udnyttes muligheden ikke for at få forhøjet studielånet, sker der i stedet en forhøjelse af fribeløbet.

SUstyrelsen lægger begge forældres indkomstgrundlag sammen, når begge forældre lever, er gift med hinanden og ikke separarerede, eller hvis de har fælles folkeregisteradresse eller bor sammen den 1. oktober 1992.

Er forældrene ikke gift med hinanden, eller er de separeret, og har de samtidig ikke fælles folkeregisteradresse eller bor sammen den 1. oktober 1992, tages kun indkomstgrundlaget for den af forældrene, der senest alene har haft forældremyndigheden, i betragtning.

Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, anvender styrelsen indkomstgrundlaget for den af forældrene, den uddannelsessøgende ved støtteårets begyndelse er nærmest knyttet til.

Lever kun den ene af forældrene, kan styrelsen se bort fra dennes indkomstgrundlag, hvis det godtgøres, at den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med vedkommende, og støtte har været eller ville være tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

Se om støtte til 18-årige i klippekortet side 27.

Indkomstgrundlaget

Når styrelsen beregner den forældreafhængige støtte i 1993, bruges indkomstgrundlaget for 1993.

Indkomstgrundlaget for 1993 opgøres på grundlag af de økonomiske forhold i 1991. Styrelsen får i de fleste tilfælde oplysning om indkomstgrundlaget direkte fra Told- og Skattestyrelsen.

For personer, som ikke er skattepligtige eller er begrænset skattepligtige i Danmark, som ikke har været skattepligtige et helt indkomstår, eller hvor der er sket dødsfald, beregner styrelsen indkomstgrundlaget.

Sådan gøres indkomstgrundlaget op

Indkomstgrundlaget er summen af den personlige indkomst, den positive (netto) kapitalindkomst og eventuelt et beregnet formueafkast. Er kapitalindkomsten negativ, sættes den ved beregning til 0 kr., dvs. der er ingen fradrag. De to første beløb fremgår af årsopgørelsen for 1991, medens det beregnede formueafkast kun anføres på støttemeddelelsen fra styrelsen.

Der vil kun kunne blive tale om et beregnet formueafkast, hvis der pr. 31. december 1991 er opgjort en formueskattepligtig værdi af danske aktier m.v. (anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser og indestående i kontoførende investeringsforeninger) og af udenlandsk formue. Formueafkastet vil i så fald blive beregnet som 9 procent af summen af disse formuebeløb, minus det faktiske afkast i 1991 af samme formuegoder og minus evt. negativ kapitalindkomst i 1991. Bliver det beregnede formueafkast negativt, sættes det til 0. Der sker modregning mellem ægtefæller.

Søskende

Har den uddannelsessøgende søskende, der er under 18 år, fradrages i forældrenes indkomst 19.638 kr. pr. søskende. Er betingelsen opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget for hele støtteåret.

Støtte på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold

Hvis ansøgerens forældre er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn, og bruttoindkomsten herved falder væsentligt, kan styrelsen fastsætte et nyt beregningsgrundlag. Den uddannelsessøgende skal søge særskilt om at få lagt den aktuelle forældreindkomst til grund ved støtteberegningen.

Beregningsgrundlaget fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen, på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden, og efter styrelsens bestemmelse med de fradrag i den personlige indkomst, som fremgår af indkomstgrundlaget, og med tillæg af positiv kapitalindkomst og beregnet formueafkast ifølge indkomstgrundlaget for 1993.

Ændringer i forældreindkomsten i løbet af støtteperioden

Ændrer forholdene sig for ansøgerens forældre i løbet af støtteperioden, kan SUstyrelsen efter ansøgning ændre den tildelte støtte i følgende tilfælde.

1) Hvis forældrene er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn.

2) Hvis en af forældrene dør, og dette indebærer, at det tildelte stipendium kan forhøjes, fordi kun den ene af forældrenes ind- komstgrundlag herefter skal danne grundlag for støtteberegningen.

3) Ændrer skattemyndighederne forældrenes indkomstgrundlag for 1993, lægges de ændrede indkomstgrundlag til grund.

4) Der sker en forhøjelse af antallet af den uddannelsessøgendes søskende.

Ændring i de under 1) og 2) nævnte tilfælde sker tidligst fra måneden efter begivenhedens indtræden og tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget på uddannelsesinstituionen.

I de under 3) og 4) nævnte tilfælde sker ændringen fra støtteperiodens begyndelse.

4. Ændring af tildelt støtte

Regulering af støtte efter ansøgning

SUstyrelsen kan ændre støtten i løbet af støtteåret i følgende tilfælde

1) Støttemodtageren opfylder betingelserne for at få støtte som udeboende i stedet for som hjemmeboende.

2) Den uddannelsessøgende, der tidligere har fået tildelt stipendium, ønsker nu også studielån.

Oplysningspligt for støttemodtagere

En uddannelsessøgende, som søger om at få tildelt uddannelsstøtte eller om at få ændret sin tildeling af uddannelsesstøtte, skal give alle de oplysninger om sine forhold, som er nødvendige for støttetildelingen. Oplysningerne afgives under strafansvar på ansøgningsskemaet.

Sker der i løbet af støtteperioden ændringer i forholdene, skal den uddannelsessøgende straks give oplysning herom til SUstyrelsen via uddannelsesinstitutionen.

Det gælder oplysninger om

- uddannelsens afbrydelse

- uddannelsens afslutning før det tidspunkt, som er anført i den seneste støttemeddelelse

- orlov fra uddannelsen

- lønnede praktikperioder, som indgår som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af støttemeddelelsen

- ændring i bopælsstatus fra udeboende til hjemmeboende

- tildeling af en anden offentlig ydelse, som tilsigter at dække leveomkostningerne, fx folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, orlovsydelse under uddannelse fra A-kassen, højskolestøtte, fast re- valideringsydelse efter bistandsloven, tildeling af kontant- hjælp efter § 37 i bistandsloven under forrevalidering.

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning falder under den fastsatte grænse.

Skæringstidspunkter

Ved flytning den 1. i måneden gælder ændringen fra dette tidspunkt og ellers fra månedens udgang.

Ændring af støtten, fordi forældrenes forhold har ændret sig, sker enten fra måneden efter begivenheden eller fra støtteperiodens begyndelse. Se side 39. Når den uddannelssøgende skal have tildelt støtte uafhængig af forældrenes indkomst, sker det fra måneden efter, at den pågældende fylder 19 år.

Hvis støtten bortfalder, fordi den uddannelsessøgendes forhold har ændret sig, f.eks. fordi uddannelsen afbrydes eller den uddannelsessøgende får orlov, bliver studieinaktiv eller får anden offentlig støtte, bortfalder støtten fra den 1. i en måned, hvis ændringen sker fra dette tidspunkt og ellers fra månedens udgang.

Hvis det drejer sig om regulering af støtte efter ansøgning, sker ændringen dog tidligst fra den måned, ansøgningen er afleveret på uddannelsesinstitutionen. Se side 43.

Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Den uddannelsessøgende skal give meddelelse til styrelsen om uddannelsens afslutning eller afbrydelse, hvis vedkommende tidligere har fået statslån eller studielån, selv om den pågældende ikke længere modtager støtte. Har den uddannelsessøgende fået statsgaranteret lån, skal meddelelsen gives til Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Uddannelsesinstitutionernes oplysningspligt

Uddannelsesinstitutionen skal, straks den er blevet bekendt med forholdene, give oplysning til styrelsen om forhold, som har betydning for tildeling af støtte og tilbagebetaling af støtte. Det gælder oplysninger om

- uddannelsens afbrydelse

- uddannelsens afslutning

- orlov fra uddannelsen

- ændring af bopælsstatus fra udeboende til hjemmeboende

- tildeling af anden offentlig ydelse, som f.eks. folke- eller før- tidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse eller orlovsydelse under uddannelse fra A-kassen, højskolestøtte, tildeling af fast revalideringsydelse efter bistandsloven, til- deling af kontanthjælp efter § 37 i bistandsloven under forreva- lidering

- lønnede praktikperioder, som indgår som et led i uddannelsen, uden at det er oplyst på støttelisten

- manglende studieaktivitet

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning falder under den fastsatte grænse.

Se i øvrigt Vejledning om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte, som styrelsen sender til uddannelsesinstitutionerne.

5. Ansøgningsprocedure

Tildeling af støtte fra 1. januar 1993

Støtteåret går fra 1. januar til 31. december.

Første gang man søger støtte, skal man aflevere en ansøgning.

Uddannelsessøgende, der har fået tildelt støtte for 1992, skal normalt ikke indsende ansøgning for 1993. Hvis de opfylder betingelserne for at få støtte i 1993, vil de i december måned 1992 få tilsendt en støttemeddelelse for 1993, der viser, hvor meget de foreløbigt har fået tildelt i 1993 til den uddannelse, de er i gang med.

Støttetildelingen sker på grundlag af de oplysninger, styrelsen i slutningen af 1992 har om de uddannelsessøgende.

Uddannelsessøgende, som har fået afslag på deres ansøgning om stipendium for 1992, fordi deres forældres indkomstgrundlag er for højt, vil i 1993 få beregnet støtte på grundlag af deres forældres indkomstgrundlag for 1993. De vil fra måneden efter, at de er fyldt 19 år, få tildelt støtte uafhængig af forældrenes indkomst, uden at der skal indsendes en ny ansøgning.

De uddannelsessøgende skal dog, udover ansøgning om tildeling af støtte første gang de søger støtte, indsende ansøgning i følgende tilfælde

- ved studieskift

- hvis støttetildelingen søges ændret, fx. fordi den uddannelses- søgende opfylder betingelserne for at få støtte som udeboende

- hvis den uddannelsessøgende har valgt støtte fra i 7 måneder eller derover og nu ønsker støttetildelingen genoptaget. Er der valgt 6 måneder fra eller derunder, genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning

- hvis den uddannelsessøgende ønsker støtteudbetalingen genoptaget efter en periode med lønnet praktik eller orlov på syv måneder eller derover. Er praktikperioden eller perioden med orlov på seks måneder eller derunder genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning

- efter en periode med inaktivitet

- efter en periode med for få timer

- efter en periode med anden offentlig støtte.

Ansøgningsskema

Man skal søge om uddannelsesstøtte på et ansøgningsskema, som styrelsen har udarbejdet. Skemaet udleveres på uddannelsesinstitutionen sammen med en vejledning.

Den uddannelsessøgende skal aflevere eller indsende sin ansøgning til uddannelsesinstitutionen.

Efter at uddannelsesinstitutionen har behandlet ansøgningerne i overensstemmelse med de retningslinier, der er udarbejdet af styrelsen, sender institutionen ansøgningerne til styrelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal sende ansøgningen til styrelsen senest 1 uge efter, at den er modtaget.

Ansøgningsfrister

For at en ansøgning om støtte eller ændring af støtte for 1993 kan blive behandlet, skal uddannelsesinstitutionen have ansøgningen senest den 1. oktober 1993.

Ansøgninger, der er poststemplet den 1. oktober eller modtages på uddannelsesinstitutionerne senest med posten den 2. oktober, anses dog for rettidige.

Fristen gælder ikke for uddannelssøgende der flytter hjemmefra efter 1. oktober 1993, og som af den grund ønsker støttetildelingen ændret.

Man kan desuden se bort fra fristen i helt ekstraordinære situationer, som ansøger ikke selv er skyld i, for eksempel akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før ansøgningsfristens udløb.

Der kan ses bort fra fristen for uddannelsessøgende, der efter den 1. oktober optages på en uddannelse, der begynder i perioden 1. oktober til 31. december.

Tildeling af uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte sker tidligst fra begyndelsen af den måned, hvori ansøgningen er uddannelsesinstitutionen i hænde. Ansøgning om fravalg af klip eller stop for udbetaling af dobbeltklip, skal dog være styrelsen i hænde senest en måned forud for den første måned, fravalget omfatter, eller hvori udbetalingen af dobbeltklip ønskes stoppet.

6. Forrentning og tilbagebetaling af lån

Om studielån (lån 6) se side 13

Lån 5

Lån 5 er studielån, som styrelsen har udbetalt i perioden 1988/89 - 1990. Låneraterne er blevet forrentet fra den første i måneden efter udbetalingen.

I uddannelsestiden forrentes lånet og de påløbne renter med 4 procent om året.

Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, som fastsættes på finansloven for de pågældende år. Procenttillæget kan dog ikke overstige 1. Der beregnes rentes-rente. Renten var den 1. august 1992 9 1/2 procent.

Ved uddannelsestiden forstås den tid, hvor den uddannelsessøgende gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelstiden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og forudsat at de øvrige nævnte betingelser er opfyldt.

Uddannelsestiden ophører, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, medmindre låntager inden for 15 måneder begynder eller genoptager en uddannelse, som opfylder de ovenfor nævnte betingelser.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, selv om låntageren ikke har afsluttet eller afbrudt uddannelsen. Det sker, når den pågældende ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Den uddannelsessøgende skal begynde at betale studielån med påløbne renter tilbage et år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er hørt op, dog tidligst den 1. august. Hvis låntagers uddannelsestid er ophørt i fx 1993, skal låntager starte tilbagebetalingen den 1. august 1995.

Låntager får i god tid, inden tilbagebetalingen skal begynde, tilsendt oplysninger fra SUstyrelsen om gældende størrelse, tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse.

For låntagere, som ud over lån 5 også har studielån optaget efter 1. januar 1991 (lån 6), vil tilbagebetalingsperiodens længde og dermed ydelsernes størrelse for begge lån blive udregnet på baggrund af lånenes samlede saldo. Se side 13 om lån 6.

Tilbagebetalingsperiodens længde afhænger af gældens størrelse. Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og den korteste er 7 år. Der betales lige store ydelser hver anden måned. Beløbet kan dog ikke være lavere end 200 kr. pr. gang.

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempelse i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt eller store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen skal så vidt muligt dokumenteres.

Lån 4

Lån 4 er statslån udbetalt i perioden 1982/83 til 1987/88. Låneraterne er blevet forrentet fra den første i måneden efter udbetalingen.

Lånet og de påløbne renter forrentes i uddannelsestiden med 3 procent under den til enhver tid fastsatte diskonto.

Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med 1 procent over diskontoen om året. Der beregnes rentes-rente. Renten var den 1. august 1992 10 1/2 procent.

Der gælder samme regler om uddannelsestid og tilbagebetaling som for lån 5. Lån 4 tilbagebetales særskilt, selvom låntager har lån 5 og/eller lån 6.

Statsgaranterede studielån

Det statsgaranterede studielån i et pengeinstitut forrentes under og efter uddannelsen med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af det pågældende pengeinstitut.

Låntager er normalt først forpligtet til at begynde tilbagebetalingen af lånet et år efter det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller afbrydes.

Administrationen varetages af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et tidligere tidspunkt, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

I garantierklæringen er angivet et forventet afslutningstidspunkt, som pengeinstituttet retter sig efter.

Hvis der er udstedt flere garantierklæringer, retter pengeinstituttet sig efter det forventede afslutningstidspunkt i den sidst udstedte erklæring. Hvis låntager ikke har afsluttet uddannelsen på det forventede tidspunkt, kan Hypotekbanken fastsætte et nyt, hvis låntager retter henvendelse herom med dokumentation for stadig at være under uddannelse.

Aftale om tilbagebetalingen skal inden tilbagebetalingstidspunktet indgås skriftligt mellem låntager og pengeinstitut på en formular, der er forhåndsgodkendt af Hypotekbanken.

Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Garantien ophører senest 15 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, men kan forlænges af Hypotekbanken, når omstændighederne taler for det.

Pengeinstituttet kan træffe afgørelse om at udsætte indgåelsen af en aftale om tilbagebetaling, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel eller værnepligt ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning. Låntager skal rette henvendelse herom til pengeinstituttet med dokumentation for det pågældende forhold.

Hvis låntager ikke kan overholde en allerede indgået tilbagebetalingsordning, kan en midlertidig nedsættelse af ydelsen eller en midlertidig udsættelse med betalingen ligeledes aftales direkte med det pågældende pengeinstitut uden henvendelse herom til Hypotekbanken. Indgår låntager ikke aftale om tilbagebetaling, eller betaler låntager ikke ydelserne til tiden, forfalder gælden til betaling, og pengeinstituttet kan forlange lånet indfriet af Hypotekbanken.

Låntager kan efter ansøgning og på visse betingelser få tilskud til afvikling af lånet. Ansøgning skal være Hypotekbanken i hænde senest den 5. januar forud for tilskudsårets begyndelse. Tilskudsåret går fra 1. april til 31. marts. Tilskud tildeles for et år ad gangen.

Ansøgningsskema med nærmere oplysning om ordningen, herunder om betingelserne for tildeling af tilskud, fås i alle pengeinstitutter fra begyndelsen af november forud for tilskudsåret.

Lån 1

Lån 1 er statslån, der er udbetalt i støtteårene 1970/71 til 1974/75.

Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsen er ophørt. Tilbagebetalingen sker med kvartalsvise ydelser og principielt over 10 år.

Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at opnå uddannelsesstøtte, herunder statsgaranti for lån i pengeinstitutter. Forrentningen er diskontoen + en procent om året. Renten var 1. august 1992 10 1/2 procent. Der beregnes rentes-rente.

SUstyrelsen kan give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempe i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntageren ikke kan overholde den fastsatte afviklingsordning på grund af dokumenteret fortsat uddannelse, arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder.

Lån 3

Lån 3, der af Ungdommens Uddannelsesfonds midler sidste gang blev tildelt i støtteåret 1969/70, er rentefri.

Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse. Tilbagebetalingen sker med halvårlige ydelser. Der gælder samme regler om udsættelse med tilbagebetaling som for lån 1.

7. Administrationen af SU

SUstyrelsen

Styrelsen for Statens Uddannelsstøtte, til daglig forkortet SUstyrelsen, er en styrelse under Undervisnings- og Forskningsministeriet. SUstyrelsen administrerer statens uddannelsstøtte til uddannelsessøgende.

Styrelsen bor

Danasvej 30,

1780 København V.

Telefon 31 21 46 66.

Styrelsen er åben for personlig henvendelse kl. 12-15. Telefontiden er kl. 10-15.

På styrelsens servicetelefon - 33 25 11 55 - kan man døgnet rundt taste sig ind på generelle oplysninger om SU. Direkte telefonforbindelse med en sektion eller medarbejder i styrelsen kan man få ved fra en trykknaptelefon at taste 31 21 20 55 + lokalnummer.

Uddannelsesinstitutionens opgaver

De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår styrelsen i forbindelse med støttetildelingen. Retningslinierne for uddannelsesinstitutionernes opgaver m.v. er fastlagt i vejledning om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte.

Uddannelsesinstitutionens væsentligste opgaver er at modtage og behandle ansøgninger, at informere og vejlede de uddannelssøgende og at give meddelelser videre til styrelsen. Uddannelsesstedet afgør spørgsmålet om studieaktivitet. Uddannelsesinstitutionen tager også stilling til anmodning om forsinkelsesklip og giver dispensation til unge under 20 år med hensyn til stipendiesats.

Forespørgsler om støttetildelingen m.v. skal rettes til uddannelsesinstitutionen. Afgørelser, der træffes af institutionen, kan indklages for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Det gælder dog ikke afgørelser om dispensation vedrørende stipendiesats til unge under 20 år, hvor institutionen træffer den endelige administrative afgørelse. Først når styrelsens afgørelse foreligger, kan sagen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Afgørelser, der er truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om

1) grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en uddan- nelsessøgende,

2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte,

kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer.

Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for et tidsrum af fire år. Ministeren har fastsat en forretningsorden for ankenævnets virksomhed.

Ankenævnets adresse er

Frederiksholms kanal 21,

1220 København K.

Telefon 33 92 53 00.

Fristen for at indbringe en afgørelse for ankenævnet er fire uger efter meddelelsen af afgørelsen. Bliver firsten overskredet, kan ankenævnet indtil seks måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen, når denne af særlige grunde er undskyldelig.

Det er kun den, som afgørelsen vedrører, der kan få sagen behandlet i ankenævnet.

Den kommunale ligningsmyndighed

Klager over forældrenes indkomstgrundlag, (se side 38) fastsat af skattemyndighederne, indgives til den kommunale ligningsmyndighed i forældrenes ligningskommune senest 4 uger efter, at meddelelsen om indkomstgrundlaget er modtaget.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

Hypotekbanken administrerer statens garantiforpligtelser for de statsgaranterede studielån i pengeinstitutter.

Hypotekbankens adresse er

Landgreven 4,

1301 København K,

Telefon 33 92 80 00.

Rådet for Uddannelsesstøtten

Undervisningsministeren har nedsat et råd, Rådet for Uddannelsstøtten, der har til opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten. Medlemmerne beskikkes for et tidsrum af 4 år.

Rådets adresse er

Danasvej 30

1780 København V.

8. Bilagsdel

Bilag 1.

Bekendtgørelse nr. 621 af 10. juni 1992 af lov om uddannelsesstøtte.

Ingen