Skrivelse om delegation af fastsættelse af godtgørelse for merarbejde (Lærerseminarier og ernærings- og husholdningsøkonomseminarier)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om delegation af fastsættelse af godtgørelse for merarbejde
(Lærerseminarier og ernærings- og husholdningsøkonomseminarier)
I fortsættelse af vores vejledninger om arbejdstid mv. af hhv. den 14. april 1992 og 15. september 1992 delegerer vi hermed kompetencen til at fastsætte godtgørelse for merarbejde til det enkelte seminariums ledelse.
Delegationen omfatter merarbejdsgodtgørelse til adjunkter, lektorer, souschefer og rektorer: samt desuden pedeller, der er omfattet af aftale af 28. marts 1985 mellem CO I og Finansministeriet om arbejdsforholdene for pedeller ved en række uddannelsesinstitutioner. jf. vores cirkulæreskrivelse af 9. maj 1985.
Delegationen til seminariernes ledelse til at yde merarbejdsgodtgørelse begrænses indtil videre i tilfælde af betaling til beløb på maksimalt 45.000 kr. årligt for den enkelte ansatte. Det maksimale beløbs størrelse er fastsat under hensyn til, at det også skal kunne dække merarbejdsvederlag til ledergruppen. Betaling af højere beløb kræver forelæggelse for ministeriet.
Delegationen har virkning for merarbejde, der er pålagt og godkendt efter den 1. august 1991. For adjunkter og lektorers vedkommende har delegationen dog først virkning fra den 1. august 1992.
Delegationen kan blive tilbagekaldt fra det enkelte seminarium, hvis ordningen ikke administreres tilfredsstillende.
Seminarieadjunkter, -lektorer og studielektorer
Det er seminariets ledelse - evt. med delegation til rektor, og altid med dennes godkendelse af merarbejdets omfang - der træffer afgørelse om merarbejdsgodtgørelse til lærerne.
Det skal kunne dokumenteres, at der er tale om pålagt, væsentliget merarbejde ud over 1680 arbejdstimer årligt.
Betingelserne for at kunne yde merarbejdsgodtgørelse følger af Finansministeriets cirkulære af 24. juni 1991 om Overenskomst for Akademikere i Staten, § 11 med bemærkninger, og af Økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 10. november 1971 (merarbejdsaftalen). Betingelserne er nærmere beskrevet i arbejdstidsvejledningens afsnit 4.2. Se også Administrations- og Personaledepartementets Personaleadministrativ Vejledning, kapitel 21 med bilag, hvor bl.a. merarbejdsaftalen er medtaget.
Rektorer og souschefer
Seminariets bestyrelse træffer altid afgørelse om merarbejdsgodtgørelse til rektor, mens afgørelse om merarbejdsgodtgørelse til seminariets souschef kan delegeres til rektor.
Det skal kunne dokumenteres, at der er tale om pålagt eller påkrævet merarbejde ud over 1680 arbejdstimer årligt.
For disse egentlige chefstillinger gælder endvidere, at det er en forudsætning for godtgørelse for merarbejde, at - merarbejdet strækker sig over en længere periode,
- merarbejdet væsentligt overstiger 140 arbejdstimer på årsbasis,
- der afgives en redegørelse for det udførte arbejde en gang årligt,
- der foreligger en opgørelse af merarbejdets omfang, dvs. antal timer,
- merarbejdets omfang godkendes af den nærmeste overordnede, hvilket for rektors vedkommende er seminariets bestyrelse.
Godtgørelse for merarbejde i form af afspadsering eller betaling ydes ud fra bestyrelsens eller den overordnede ledelses skøn over mer arbejdets påkrævede omfang, og ved betaling tillige efter den pågældendes lønmæssige indplacering.
Finansministeriet har vejledende udtalt, at godtgørelse for merarbejde kan ydes med et tillæg på 50 %. I tilfælde af betaling kan bereg ningen tage udgangspunkt i timelønnen beregnet som 1/1924 af brutto lønnen, defineret som den udbetalte løn incl. egetbidrag til pension og incl. generelle tillæg. Særlige tillæg og tillæg for en konkretiseret arbejdsforpligtelse, f.eks. funktionstillæg til rektor for seminarier med pædagoguddannelse medregnes ikke.
Det fremkomne beløb kan afrundes til et engangsbeløb deleligt med 1.000 kr.
Vi henviser i øvrigt til arbejdstidsvejledningens afsnit 4.4.
Pedeller
Det er seminariets ledelse - evt. med delegation til rektor, og altid med dennes godkendelse af merarbejdets omfang - der træffer afgø relse om merarbejdsgodtgørelse til pedellen.
Til pedeller uden rådighedstillæg kan der ydes godtgørelse for merarbejde, hvis en pålagt arbejdsmængde væsentligt overskrider det omfang, som er fastsat for tjenestemænd med højeste arbejdstid.
Merarbejdets opgørelse og vederlæggelse sker efter gældende merarbejdsregler. Der kan ikke ydes godtgørelse for merarbejde for særlige arbejdsopgaver, som særskilt godtgøres i henhold til § 4 i aftalen om arbejdsforholdene for pedeller.
Til pedeller med rådighedstillæg vil der normalt ikke kunne ydes godtgørelse for merarbejde, idet rådighedstillægget samt den særskilte godtgørelse for særlige opgaver, jf. pedelaftalens §§ 3 og 4, indeholder vederlæggelse af bl.a. merarbejde.
Kun i ganske særlige tilfælde kan der ydes disse pedeller merarbejdsgodtgørelse, hvis merarbejdet er af en sådan ekstraordinær art eller omfang, at det ligger uden for forudsætningerne for ydelsen af rådighedstillægget.
Med venlig hilsen
Kirsten Michelle Danielsen
fuldmægtig