Legislator Case Law & Legislation
C19922202109 DK

Cirkulære om ansættelse, aflønning m.v. af timelærere ved erhvervsskolerne (tekniske skoler) (* 1)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

§ 1. Timelærere ansættes af skolen for en undervisningsperiode eller en planlægningsperiode ad gangen, dog maksimalt 47 uger i 52 på hinanden følgende uger.

Stk. 2. Ved ansættelsen skal det skriftligt meddeles, på hvilke vilkår læreren er ansat.

Stk. 3. En timelærer, der er fratrådt, indtræder ved senere genansættelse med den anciennitet, han havde opnået før fratræden.

Stk. 4. Det er en forudsætning for ansættelse som timelærer, at læreren på tilfredsstillende måde kan varetage undervisningen inden for vedkommende fag/område. Aflønning

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

§ 2. Timelærere aflønnes månedlig pr. arbejdstime med en kvotadel af årslønnen i de respektive lønrammer med tilhørende særlige tillæg for fastansatte lærere, idet timelønnen dog reduceres med 15%. Kvotadelen udgør 47/52 af årslønnen divideret med 1680.

Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 3. Kvotalønnede timelærere kan ikke samtidig være ansat med aflønning pr. læst time efter § 10. Lønramme

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

§ 3. Timelærere indplaceres i lønrammeforløbet 13/21/24/25 eller 18/26/29/30 efter undervisningsområder og kvalifikationer som for fastansatte lærere.

Stk. 2. Oprykning til aflønning efter højere skalatrin sker med 2-årige intervaller. Arbejdstid m.v.

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

§ 4. For kvotalønnede timelærere gælder den for fastansatte lærere gældende arbejdstid, jf. for tiden Finansministeriets cirkulære af 25. april 1991 om arbejdstid m.v. for lærere ved erhvervsskolerne med ændringsaftale af 15. november 1991, Undervisningsministeriets cirkulære af 25. september 1991 om løn- og arbejdsvilkår for lærere m.fl. i forbindelse med åben uddannelse samt Undervisningsministeriets cirkulære af 29. november 1991 om tid for udførelse af rettearbejde.

Stk. 2. Arbejdstiden for timelærere kan højst udgøre 839 arbejdstimer pr. arbejdsår. Opsigelse

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

§ 5. Ansættelsesforholdet kan i ansættelsesperioden af timelæreren opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Stk. 2. Opsigelse i ansættelsesperioden skal af skolen meddeles med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneders ansættelse ved skolen. Har ansættelsen varet længere end 6 måneder, forhøjes varslet til 3 måneder.

Stk. 3. Opsigelsen, der skal begrundes, skal være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. Sygdom, graviditet og ferie

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

§ 6. Der ydes løn under sygdom inden for ansættelsesperioden.

Stk. 2. Såfremt en timelærers sygdom strækker sig ud over det tidspunkt, til hvilket denne med lovligt varsel kunne opsiges i henhold til § 5, stk. 2. skal skolen meddele opsigelse med 1 måneds varsel.

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

§ 7. En timelærer, der er gravid, skal give skolen meddelelse om graviditeten senest 3 måneder før den forventede fødsel.

Stk. 2. Til timelærere, der har haft en ansættelse ved skolen, som sammenlagt udgør mindst 1 år, ydes der løn under fravær som følge af barsel eller adoption efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

§ 8. Der tilkommer timelærere feriefrihed efter ferieloven. Timelærere optjener feriegodtgørelse med 12,5 %, som indbetales kvartalsvis eller månedsvis til FerieGiro. Efterløn

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

§ 10. Timelærere, der inden for en undervisningsperiode eller en planlægningsperiode kun anvendes til undervisning i enkelte lektioner, aflønnes pr. læst time med de i stk. 2 anførte satser.

Stk. 2. Aflønning pr. læst time sker med følgende satser pr. 1. april 1991

Uddannelsesgruppe I

Grundbeløb pr. 1.10.84 0 - 3 år 87,21 kr. + prc.reg. = 106,08 3 - 6 år 94,39 - + - = 114,81 6 - 9 år 101,58 - + - = 123,56 9 -12 år 106,93 - + - = 130,07 12 år og derover 112,44 - + - = 136,71 Uddannelsesgruppe III og IV 0 - 3 år 96,17 kr. + = 116,98 3 - 6 år 103,39 - + - = 125,76 6 - 9 år 110,62 - + - = 134,56 9 -12 år 117,75 - + - = 143,23 12 år og derover 124,98 - + - = 152,02

Til timelønningerne ydes en feriegodtgørelse på 12,5%. Ikrafttræden m.v.

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

§ 11. Cirkulæret har virkning fra 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisningsministeriets cirkulære af 2. april 1974 om ansættelse, aflønning m.v. af timelærere ved tekniske skoler og maskinmesterskoler ophæves, for så vidt angår tekniske skoler.

Stk. 3. Timelærere ved designskolerne er ikke omfattet af dette cirkulære.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 5. marts 1992

P. m. v.

e. b.

A. Jahnsen

eksp.sekr.

Cirkulære (1 sp) 1992 22021 Historic

Cirkulære om ansættelse, aflønning m.v. af timelærere ved erhvervsskolerne (tekniske skoler) (* 1)

Hermed fremsendes cirkulære af 5. marts 1992 om ansættelse, aflønning mv.af timelærere.

Cirkulæret, der er forhandlet med Dansk Teknisk Lærerforening, afløser det tidligere timelærecirkulære af 2. april 1974 og er nødvendiggjort af arbejdstidsaftalen af 25. april 1991.

Ministeriet skal bemærke følgende til cirkulæret

Ad § 2. Ansættelse skal som hovedregel ske som kvotalønnet timelærer.

Kvotalønnede timelærere kan ikke samtidig være ansat med aflønning pr. læst time efter § 10, jf. § 2, stk. 3.

Ad § 4. Timelærere kan ikke fungere som skolehjemsassistent, ledende lærer eller uddannelses- og erhvervsvejleder.

Timelærere kan ikke ansættes på fuld tid, jf. § 4, stk. 2.

I tilfælde af at en fastansat lærer opnår tjenestefrihed uden løn for en længere periode, f.eks. for at varetage en opgave for DANIDA, kan der som hidtil ansættes en vikar på samme løn- og beskæftigelsesvilkår, som gælder for en fastansat lærer. Ansættelsen er midlertidig, og det skal anføres i ansættelsesbrevet, for hvilken periode ansættelsesforholdet er aftalt, samt at ansættelsesforholdet betragtes som ophørt uden særskilt opsigelse fra slutdatoen, hvis ikke andet skriftligt er aftalt.

Ad § 10, stk. 1. Bestemmelsen finder anvendelse på vikartimer eller tilsvarende enkelte lektioner, som ikke udgør et samlet u ndervisningsforløb. Timelærere, som aflønnes pr. læst time, er ikke omfattet af arbejdstidsreglerne, jf. § 4, og har ikke de for faste lærere og kvotalønnede timelærere øvrige arbejdsopgaver.

Ad § 10, stk. 2. De her nævnte satser pr. læst time ydes pr. undervisningslektion. Satserne er anført med grundbeløb pr. 1. oktober 1984 incl. dyrtidstillæg på 13,50 kr. og regulering pr. 1. april 1991 med 121,6382 prc.

En kvotalønnet timelærer, der underviser ved såvel grunduddannelsen som teknikeruddannelsen indplaceres i den lønramme, hvor den væsentligste del af timelærerens undervisning finder sted.

Kvotalønnede timelærere kan ikke optages i Pensionskassen for erhvervsskoler.

En timelærer, der aflønnes pr. læst time, får ingen betaling ved deltagelse i kurser.

Følgende bestemmelser bortfalder for så vidt angår de tekniske skoler: Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelser af 21. marts 1974 (I-283), 29. august 1974 (I-291) og 3. november 1982 (I-379).

Cirkulæret har virkning fra 1. august 1991. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke skal ske tilbagebetaling af eventuelt for meget udbetalt løn til timelærere som følge af, at cirkulæret først udsendes nu.

Ved eventuel senere fastansættelse af kvotalønnede timelærere beregnes lønancienniteten i forhold til 1680 arbejdstimer årligt. Ved beregningen kan der for det enkelte år højst medgå 1680 arbejdstimer.

Det bemærkes, at Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning - p.t. af 3. oktober 1991 - kan anvendes som hidtil, og det skal i den forbindelse understreges, at de i cirkulæret anførte satser kun kan anvendes efter Finansministeriets godkendelse.

Med venlig hilsen

A. Jahnsen

eksp.sekr.

Cirkulære af 5. marts 1992 om ansættelse, aflønning m.v. af timelærere ved erhvervsskolerne (tekniske skoler)

Efter forhandling med Dansk Teknisk Lærerforening fastsættes herved følgende: Ansættelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →