Skrivelse om økonomistyringen på seminarierne (Til alle seminarier)

Skrivelse om økonomistyringen på seminarierne

(Til alle seminarier)

1. Decentralisering af det økonomiske ansvar

Pr. 1. januar 1992 overgik seminarierne til et nyt økonomistyringsprincip, hvor det enkelte seminarium forud for finansårets start vil kende sine bevillingsmæssige rammer.

Ansvaret for disponering af de samlede bevillinger er placeret hos det enkelte seminariums ledelse - bestyrelse/rektor.

Ledelsen har følgelig ansvaret for, at seminariets aktiviteter holdes inden for de bevillingsmæssige rammer, og for at bevillingerne anvendes efter deres formål og i henhold til de regler, der gælder for disponering af statslige bevillinger, jf. Budgetvejledning 1992 (BV 1992), Budgethåndbog (BH), love, bekendtgørelser og cirkulærer.

Bliver ledelsen ved den regelmæssige opfølgning af disponeringsplanerne opmærksom på, at seminariets forbrugsniveau ikke svarer til de givne bevillinger, skal den straks iværksætte initiativer, der sikrer, at forbruget bringes i overensstemmelse med bevillingerne.

2. Bevillingsforudsætninger

Bevillingen er en rammebevilling. Det indebærer, at den samlede bevilling skal anvendes til opfyldelse af seminariets generelle formål. Inden for rammebevillingen er der ikke øremærkede beløb til særlige formål.

Bevillingen kan disponeres frit, dog må den samlede bevilling ikke overskrides. Bortset fra at lønforbruget ikke må overskride lønbevillingen, er bevillingens placering på standardkonti ikke bindende ved disponeringen. Det samme gælder bevillingens placering på de enkelte formål i institutionsskemaet.

Udgifterne skal konteres i regnskabet efter deres anvendelse og ikke efter, hvor bevillingen er placeret. Finanslovens bevillinger er givet i årets pris- og lønniveau, og rektorerne må ved disponeringen tage hensyn til, at løn- og prisstigninger skal holdes inden for bevillingerne.

Lønstigninger i forbindelse med anciennitetsregulering, tildeling af tillæg (herunder lokalløn) og generelle lønstigninger skal følgelig indkalkuleres i lønforbruget ved disponeringen.

Eventuelle lønbesparelser som følge af mindreforbrug af årsværk eller som følge af fald i det gennemsnitlige anciennitetsniveau kan anvendes til andre formål eller opspares til anvendelse i efterfølgende år jf. BV 1992 pkt. 41.19.

For bevillinger til andre formål end løn gælder helt parallelle regler. Årsværksbevillingen i de særlige lønrammer LR 35-40 må ikke overskrides. Ledige årsværk i de særlige lønrammer kan altid anvendes i en lavere lønramme end bevilget.

3. Aktivitetsforudsætninger

Bevillingerne til det enkelte seminarium er givet i henhold til de studieaktivitetsforudsætninger, der fremgår af institutionsskemaet og de fastsatte optagelsestal samt de forudsætninger, der på budgetteringstidspunktet blev lagt til grund for bygningsbudgettet.

Ændres antallet af aktive studerende i forhold til det forudsatte, fordi der sker ændringer i studiefrafaldet, ændres bevillingerne ikke.

Hvis optagelsestallet - opgjort pr. 1. oktober - ligger over det forudsatte optagelsestal, reguleres bevillingen ved TB. Hvis optagelsestallet ligger under det forudsatte, reguleres bevillingen ikke i det igangværende finansår.

Sker der væsentlige ændringer på bygningsområdet, kan bevillingen blive reguleret.

Besparelser, som opnås ved økonomiseringsinitiativer som for eksempel udlicitering, eller forbedret energistyring, tilfalder seminariet.

4. Opsparingsordning og genanvendelige indtægter

Mindreforbrug på både på løn og øvrige konti kan opspares til brug i senere år, jf. BV 1992 pkt. 31.22 og 41.19.

Hvis et seminarium ved regnskabsaflæggelsen har et mer- eller mindreforbrug, vil opsparingen eller det efterfølgende finansårs bevilling blive reguleret tilsvarende.

Ministeriet vil snarest vende tilbage med resultaterne af gennemgangen af 1991-regnskabet og de deraf følgende konsekvenser for 1992-bevillingen.

Seminarierne har adgang til at genanvende indtægter ved supplerende mindre virksomhed. I 1992 kan seminarierne afholde merudgifter svarende til 60% af eventuelle huslejeindtægter. Der kan ikke med begrundelse i indtægter afholdes merudgifter til løn.

Seminarierne kan udføre indtægtsdækket virksomhed og udbyde åben uddannelse efter reglerne herom. Indtægter og hertil svarende udgifter optages på TB, jf. BV 1992 pkt. 21.31.10, 21.32 og 21.33.

5. Særlige aftaler for lærerseminarierne

Der opereres med en bevillingereserve for seminarierne. Denne disponeres i et samarbejde mellem Rektorforsamlingens økonomiudvalg og ministeriet.

Reserven kan anvendes til kompensation for uforudsete forhold på det enkelte seminarium, til finansiering af fælles opgaver eller til formål, man i øvrigt finder rimelige.

For 1992 er det aftalt, at bl.a. følgende forhold kan finansieres af reserven

- Udgifter på det enkelte seminarium til sygevikarer, som overskrider en selvrisiko på 0,5% af seminariets lønbevilling.

- Udgifter i forbindelse med forhold, hvor private virksomheder normalt vil være dækket af forsikringer, og hvor udgiften over- skrider en selvrisiko på 10.000 kr.

Den nye tillægsstruktur for lærere ved lærerseminarierne betyder, at lærerne får forhøjede tillæg. I den periode, der er omfattet af budgetaftalen mellem Undervisningsministeriet og lærerseminarierne, vil seminarierne få kompensation for merudgifterne.

Undervisningsministeriet vil ved indkaldelse af bidrag til TB 1992 bede seminarierne beregne merudgifterne ved tillægsaftalen.

Rudolf Straarup

Økonomikontoret

Ingen