Vejledning om arbejdstid og stillingsstruktur for adjunkt-/lektorer og ledelse på lærerseminarierne pr. 1. august 1992 (* 2) (Til alle lærerseminarier)

Bilag 4

PARADIGMA TIL BEREGNING AF OVERTIMESATSER 1992-1995

Overtimesatserne er relateret til det til enhver tid værende aktuelle lønniveau. De årslønninger, som danner beregningsgrundlaget for satserne, fremgår af Finansministeriets lønoversigt.

Overenskomstansatte adjunkter og lektorer

Årslønningerne fremgår af tabel 3.1. i Finansministeriets lønoversigt, »Den fælles-akademiske lønskala« i søjlen »Pensionsgivende løn inkl. pct.-regulering«. Procentreguleringen fremgår af side 2 i lønoversigten.

A. Med mindre end 18 års lønanciennitet

Årlig bruttoløn på 10. anciennitetstrin + (6.100 kr i årl. gr.beløb 1.10.84 + aktuel reguleringspct.) / 632,7 = sats pr overtime.

B. Med 18 års lønanciennitet eller mere

Årlig bruttoløn på sidste anciennitetstrin + (6.100 kr i årl. gr. beløb 1.10.84 + aktuel reguleringspct.) / 632,7 = sats pr. overtime.

Tjenestemandsansatte/tjenestemandslønnede adjunkter og lektorer

Årslønningerne fremgår af tabel 1.1.2 i Finansministeriets lønoversigt, »Skalaløn ... stedtillægssats 0« i søjlen »Løn i alt, inkl. pct.-regulering, stedtillægssats 0«.

A. Lektorer i lønramme 34

Årlig bruttoløn på sk.tr. 45 stedsats 0 / 632,7 = sats pr. overtime.

B. Adjunkter og lektorer i lønramme 16/21/29/31

Årlig bruttoløn på sk.tr. 37 stedsats 0 / 632,7 = sats pr. overtime.

Vejledning om arbejdstid og stillingsstruktur for adjunkt-/lektorer og ledelse på lærerseminarierne pr. 1. august 1992 (* 2)

(Til alle lærerseminarier)

Med virkning fra 1. august 1992 sker der en række ændringer i løn- og ansættelsesforholdene for adjunkt-/lektorer og ledelse ved lærerseminarierne.

Ændringerne, der kan betegnes som et paradigmeskift, har sammenhæng med reformen af læreruddannelsen og indgåelsen af den 4-årige budgetaftale for lærerseminarierne.

Kendetegnende for ændringerne på området er generelt, at graden af frihed for de enkelte seminarier øges væsentligt. Denne handlefrihed modsvares af et øget ansvar til seminariernes ledelser ikke blot for opfyldelse af de uddannelsespolitiske mål, men også for en hensigtsmæssig udnyttelse af de økonomiske ressourcer og for aktiv personaleledelse og arbejdstilrettelæggelse.

De løn- og ansættelsesmæssige ændringer kan rubriceres i

- indførelse af »normal« arbejdstid og

- ny stillingsstruktur.

Arbejdstid

Det hidtidige regelkompleks om tjenestetid var karakteriseret ved centralt fastsatte normer, som fastlagde, hvor stor en del af den enkelte undervisers arbejdstid der skulle gå til undervisning eller til en lang række konkrete funktioner, f.eks. tilsyn med samlinger.

Den nye arbejdstidsaftale fastsætter i modsætning til den hidtidige aftale alene de ydre grænser for arbejdets omfang og fordeling. Aftalen overlader således ansvaret for at lede og fordele undervisernes arbejdsopgaver til bestyrelser og rektorer.

Redskaber til fordeling af arbejdsopgaver kan være f.eks. tjenestelister, mødelister eller fastsættelse af »akkorder«, der bestemmer opgaver med eller uden at fastsætte tidsforbrug hertil. Rektor må løbende holde sig orienteret om, at arbejdsopgaverne er fordelt hensigtsmæssigt mellem medarbejderne.

Er det overladt til den enkelte underviser selv at tilrettelægge sit eget arbejde, er der ikke mulighed for at yde den pågældende merarbejdsgodtgørelse . Dette forudsætter, at både det normale arbejde og merarbejdet er kontrollabelt.

Merarbejde opgøres ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal. I tilfælde, hvor arbejdstiden ikke er jævnt fordelt over året, kan der lokalt træffes aftale mellem tillidsrepræsentant og ledelse om anden normperiode for merarbejdsopgørelsen.

I den nye ordning ligger også, at der lægges en ferieplan for underviserne. Planen skal sikre seminariets løbende opgavevaretagelse, men skal også tage hensyn til de ansattes ønsker.

Stillingsstruktur

Den nye stillingsstruktur, som kendes fra bl.a. Teknika, indebærer øgede krav til underviserne, som til gengæld modsvares af højere seminarietillæg.

Fra 1. august 1992 ansættes adjunkter for 2 år ad gangen i maksimalt 3 perioder. Efter normalt 4 års ansættelse bedømmes adjunktens kvalifikationer som lektor, og hvis bedømmelsen er positiv, overgår adjunkten til lektoransættelse.

Lektorbedømmelse foretages af faglige bedømmelsesudvalg, men det er en forudsætning for bedømmelsesinstituttet, at der tilvejebringes et grundlag for at bedømme adjunkten. Der må derfor etableres procedurer for løbende vejledning og vurdering af adjunkterne, som tager højde for en helhedsvurdering af niveauet for den enkelte adjunkts pædagogiske og faglige resultater.

I det følgende giver vi en vejledning i de ændringer i løn- og ansættelsesvilkår for adjunkt-/lektorer, rektorer og souschefer, som træder i kraft den 1. august 1992.

Regel- og aftalegrundlaget er vedlagt som bilag, jf. bilagsoversigten side 15.

Reglerne for tjenestemandsansatte adjunkt-/lektorer gælder også for tjenestemandslignende ansatte lærere.

Bilag 1 indeholder en oversigt over regler, som bortfalder med virkning fra 1. august 1992.

Generelt kan vi henvise til Finansministeriets Personaleadministrativ Vejledning (PAV) , der gennemgår de almindelige regler om løn- og ansættelsesforhold.

1. Arbejdsbeskrivelse

Bilag 2.

Beskrivelse af lærernes arbejdsopgaver er optaget som bilag til bekendtgørelsen om lektorbedømmelse ved lærerseminarier.

Arbejdsbeskrivelsen gælder for alle lærere, uanset om de er ansat før eller efter 1. august 1992.

Beskrivelsen er opdelt i en række opgaver, som påhviler alle undervisere, og en række opgaver af mere overordnet karakter, som alene påhviler lektorerne.

For adjunkter, der kan anmode om lektorbedømmelse, gælder særskilt, at de arbejdsmæssigt bør have mulighed for at kvalificere sig til lektoransættelse. Dette forudsætter, at der pålægges adjunkter varierende arbejdsopgaver, som giver indblik i seminariernes forskellige opgaver, og som giver adjunkterne mulighed for at kvalificere sig fagligt.

Beskrivelse af mellemleder- og souschefopgaver er givet i Lønafdelingens brev af 27. maj 1991. Det fremgår heraf, at instruksen for studielektorer fortsat finder anvendelse for lektorer i lønramme 36.

2. Stillingsstruktur

2.1. Ansættelser pr. 1. august 1992 og senere

Bilag 3A og 3B. PAV kapitel 17.

Kompetencen til at ansætte og afskedige adjunkt-/lektorer ligger hos seminariernes bestyrelser, evt. med delegation til rektor, jf. læreruddannelseslovens § 10, stk. 2 og 3.

Der sker ingen ændringer i reglerne for afskedigelse af personale, og seminariernes ledelser skal fortsat være opmærksomme på de særlige procedurerregler, der gælder herfor.

Besættelse af ledige stillinger sker efter opslag i overensstemmelse med de herom gældende regler. Stillinger som adjunkt-/lektor betragtes som en helhed, og opslås som adjunkt-/lektorstillinger.

Ansættelse af lærere skal ikke længere forelægges Undervisningsministeriet til godkendelse.

Afgørelsen af, om en adjunkt kan overgå til lektoransættelse, eller om en stillingsansøger kan ansættes umiddelbart som lektor, træffes af faglige bedømmelsesudvalg efter reglerne i bedømmelsesbekendtgørelsen.

Ansættelse som adjunkt sker normalt for en 2-årig periode ad gangen, dog højst 3 perioder. Ansættelse kan i særlige tilfælde ske for en kortere periode. Derimod kan den samlede ansættelsestid som adjunkt ikke strække sig ud over 6 år i alt. En ansøger kan således ikke ansættes som adjunkt, hvis den pågældende har 6 års forudgående adjunktansættelse ved lærerseminarier.

En adjunkt må selv tage initiativ til lektorbedømmelse. Har en adjunkt ikke anmodet om lektorbedømmelse senest 6 måneder inden udløbet af 4. ansættelsesår, fratræder den pågældende stillingen uden yderligere varsel ved udløbet af det 4. ansættelsesår.

Det normale forløb vil være, at en adjunkt anmoder om bedømmelse i det 4. ansættelsesår.

Afhængigt af bedømmelsens resultat overgår adjunkten til lektoransættelse, fratræder sin stilling eller ansættes for en yderligere periode som adjunkt. Anmoder adjunkten om fornyet bedømmelse ved 6 års ansættelse, og er denne heller ikke positiv, fratræder adjunkten uden yderligere varsel ved udløbet af det 6. ansættelsesår.

Lektorbedømmelse kan ske efter en kortere adjunktansættelse end 4 år, men som hovedregel bør en adjunkt have været ansat i mindst 1 år, før ansættelse som lektor kan finde sted.

Hvis seminariet ønsker at ansætte en stillingsansøger direkte som lektor , og bedømmelsen ikke er positiv, ansættes ansøgeren som adjunkt. Er resultatet af bedømmelsen ikke meddelt seminariet inden ansættelsestidspunktet, kan ansøgeren ansættes midlertidigt som adjunkt. Er resultatet af bedømmelsen positiv, overgår adjunkten til lektoransættelse med virkning tilbage fra ansættelsestidspunktet.

2.1.1. Særligt om tjenestemandsansættelse

PAV bilag 17.2.

Aftalen om ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte lærere fraviger Finansministeriets prøveansættelsesbekendtgørelse således, at tjenestemandsansatte adjunkter kan ansættes på prøve i op til 6 år.

For de tjenestemandslignende ansatte adjunkter præciserer de nye ansættelsesvilkår § 6 i ansættelsesbekendtgørelsen, således at prøvetjenestens længde normalt er 2 år ad gangen, dog højst 3 perioder. - Ansættelsesbekendtgørelsen er i øvrigt under revision bl.a. som konsekvens af den nye læreruddannelseslov.

2.1.2. Tillæg

Bilag 3A og 3B.

Tillæggene, der er de samme for såvel overenskomstansatte som tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte adjunkt-/lektorer ansat den 1. august 1992 og senere, udgør følgende beløb i årligt grundbeløb, niveau oktober 1984

Adjunkter Ved ansættelsen 19.400 kr. Efter 3 års ansættelse 25.000 kr. Lektorer 39.400 kr.

Hidtil har opnåelse af tillæg været baseret på lønanciennitet, hvor også ansættelse inden for andre områder medregnes. Med de nye regler er tillæg til adjunkter baseret på ansættelsesancienniteten ved det seminarium, hvor adjunkten er ansat. Fuld anciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit, jf. AC-overenskomsten § 5, stk. 4.

Tidligere relevant ansættelse, f.eks. ansættelse ved andet lærerseminarium, kan dog medregnes i tillægsancienniteten, så seminariet kan yde det store adjunkttillæg til en adjunkt med mindre end 3 års ansættelse ved seminariet.

Lektortillægget forudsætter positiv lektorbedømmelse.

2.2. Overgangsordning for lærere ansat før 1. august 1992

Bilag 3C og 3D.

Lærere, som er fastansat ved et lærerseminarium før 1. august 1992, eller som tidligere har været fastansat ved et lærerseminarium, er

ikke omfattet af stillingsstrukturen pr. 1. august 1992.

Lærere med mindre end 6 års ansættelse inden for området kan dog vælge at overgå til ansættelse i henhold til reglerne om stillingsstruktur pr. 1. august 1992. I så fald omfattes de af reglerne om maksimalt 6 års adjunktansættelse, men får til gengæld mulighed for at opnå det tillæg, som følger med lektoransættelse efter positiv lektorbedømmelse.

En adjunkt vælger at blive omfattet af den nye stillingsstruktur ved senest 6 måneder inden udløbet af det 6. ansættelsesår at anmode om lektorbedømmelse. Bedømmes adjunkten negativt, kan ansættelsen som adjunkt forlænges med op til 1 år, så den samlede adjunktansættelse maksimalt når op på 7 år. Senest 6 måneder inden udløbet af det 7. ansættelsesår skal adjunkten anmode om fornyet lektorbedømmelse. Er også denne bedømmelse negativ, eller anmoder adjunkten ikke om bedømmelse, fratræder den pågældende sin stilling. Er bedømmelsen positiv, overgår adjunkten til lektoransættelse.

2.2.1. Tillæg

Med virkning fra 1. august 1992 ydes der 3 seminarietillæg, afhængigt af ansættelsesancienniteten ved det enkelte seminarium i modsætning til tidligere tillæg, der var afhængige af lønanciennitet. Fuld anciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit, jf. AC-overenskomsten § 5, stk. 4.

Seminariet kan medregne tidligere relevant ansættelse i tillægsancienniteten efter samme regel som for nyansættelser efter 1. august 1992, jf. afsnit 2.1.2.

Tillæggene udgør følgende beløb i årligt grundbeløb, niveau oktober 1984

Adjunkter og lektorer Ved ansættelsen 19.400 kr. Efter 3 års ansættelse 25.000 kr. Efter 6 års ansættelse 33.000 kr.

Lektorer i lønr. 34 og lærere, der pr. 1. august 1992 oppebærer et samlet tillæg på kr 38.000 i årligt grundbeløb, niveau oktober 1984, kan IKKE oppebære de nævnte tillæg.

De ændrede regler for ydelse af seminarietillæg kan ikke medføre tillægsnedgang for lærere, der efter de hidtidige regler oppebærer højere tillæg end det, som følger af ansættelsesancienniteten ved seminariet.

2.2.2. Genbesættelse af lønramme 34-stillinger

Ordningen med genbesættelse af ledige lektorstillinger i lønramme 34 inden for lærerseminarieområdet opretholdes for tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte adjunkter og lektorer, der er omfattet af overgangsordningen, jf. afsnit 2.2. Lærere, som vælger at overgå til ansættelse efter stillingsstrukturreglerne, kan ikke ansættes i en af disse lønr. 34-stillinger.

Genbesættelsesordningen gælder kun lønr. 34-stillinger, som er finansieret af AC-puljemidler fra og med 1. april 1984. Omklassificering til lønr. 34 via lokallønsmidler falder uden for den her omtalte genbesættelsesordning, og lokallønsmidler, som bliver ledige som følge af en lønr. 34-lektors fratræden, genanvendes som hidtil efter reglerne om lokalløn.

For at sikre en hensigtsmæssig fordeling af lønr. 34-stillingerne skal seminarierne den 1. august 1992 meddele Lønafdelingen, om der er opstået ledighed i lønr. 34-stillinger i perioden 1. januar 1991 til og med 31. juli 1992. Derefter skal seminarierne hver den 1. februar og den 1. august indberette lønr. 34-stillinger, som er blevet ledige i de forudgående 6 måneder. Lønafdelingen indhenter indberetningerne ved særskilt brev herom.

Lønafdelingen fordeler ledigblevne lønrammestillinger til seminarierne ud fra et hensyn til jævn fordeling samt til antal af tjenestemands-/tjenestemandslignende ansatte lærere, der er omfattet af overgangsordningen, jf. afsnit 2.2.

Fordelingen tillægges ikke betydning for seminariernes bevillinger.

Seminariets ledelse besætter ledige stillinger efter internt opslag . Oprykning kan kun ske, når tjenestemanden selvstændigt træffer afgørelse inden for væsentlige sagsområder eller bestrider et arbejde, som forudsætter en betydelig specialviden, særlig pædagogisk indsigt eller andre tilsvarende kvalifikationer, jf. Lønnings- og Klassificeringsloven § 30, stk. 3. Ansøgernes kvalifikationer bør vurderes både undervisningsmæssigt og med hensyn til fagligt-pædagogisk niveau.

Hvis der - evt. efter genopslag - ikke findes kvalificerede ansøgere til en ledig lønr. 34-stilling, skal seminariet meddele dette til Lønafdelingen, som nyfordeler stillingen ud fra de ovenfor nævnte kriterier.

2.3. Opnåelse af titel som seminarielektor

Lærere ansat før 1. august 1992 opnår titel som seminarielektor efter 6 års ansættelse inden for området eller ved ansættelse i lektorstilling i lønr. 34.

For adjunkter ansat efter 1. august 1992 forudsætter titel som seminarielektor positiv lektorbedømmelse. Tilsvarende gælder allerede ansatte adjunkter med indtil 6 års ansættelse, som vælger at undergive sig den nye stillingsstruktur.

3. Lektorbedømmelse

Bilag 2.

Forskningsafdelingen nedsætter faglige bedømmelsesudvalg i alle fag og meddeler, hvortil seminarierne skal rette henvendelse ved anmodning om lektorbedømmelse.

3.1. Bedømmelsesgrundlag

Adjunkter skal have mulighed for at kvalificere sig til lektoransættelse, og det påhviler lektorerne at deltage i vejledning af adjunkter.

Tildelingen af arbejdsopgaver til adjunkterne bør således tage hensyn til deres kvalificeringsmuligheder, og der bør etableres en form for løbende dialog med og vejledning af adjunkterne.

Det løbende samarbejde mellem adjunkter og lektorer tilsigter dels, at adjunkten selv får et grundlag for at følge udviklingen af sine egne kvalifikationer til lektoransættelse dels, at seminariet opnår et grundlag for eventuelle seminarieudtalelser og kollegiale tilkendegivelser til bedømmelsesudvalget.

Adjunkten kan også inddrage de studerende i en løbende dialog om sine kvalifikationer.

3.2. Overgang mellem seminarier og andre områder

Hvis en allerede lektorbedømt lektor skifter ansættelsessted til et andet lærerseminarium, ansættes den pågældende direkte som lektor uden ny bedømmelse.

Ansættelse af lærere, som er lektorbedømt indenfor et andet institutionsområde (f.eks. universiteter, teknika eller ernærings- og husholdningsseminarier) sker efter de sædvanlige regler om adjunktansættelse i op til 6 år og bedømmelse forud for overgang til lektoransættelse.

Seminariet kan i disse situationer enten tillægge adjunkten ekstra tillægsanciennitet, eller give adjunkten mulighed for at lade sig bedømme enten efter en kortere periode eller allerede ved ansættelsen med henblik på direkte ansættelse som lektor, jf. afsnit 2.1.

4. Arbejdstid

Bilag 3E og 3F. PAV kapitel 21.

4.1. Omfang og placering

Adjunkter, lektorer, mellemledere og studielektorer følger AC-overenskomstens regler om arbejdstid. Arbejdstiden ved fuldtidsbeskæftigelse svarer til gennemsnitlig 37 timer om ugen i 45,4 arbejdsuger ( 1) , dvs. 1680 arbejdstimer årligt. Arbejdstiden skal så vidt muligt være jævnt fordelt.

Der er ikke aftalt højeste tjenestetid for adjunkter og lektorer, idet de i et vist omfang selv tilrettelægger deres arbejde. Seminariet bør pålægge lærerne løbende at oplyse omfanget af den præsterede tjeneste, så der er mulighed for at vurdere behovet for omfordeling af arbejdsforpligtelsen, ændret tilrettelæggelse af arbejdet og lignende.

4.2. Merarbejdsregler

Da der er ikke aftalt højeste tjenestetid for adjunkter og lektorer, er der heller ikke aftalt regler om overtidsbetaling. I stedet gælder AC-overenskomsten § 11 om godtgørelse for merarbejde både for overenskomstansatte og for tjenestemands-/tjenestemandslignende ansatte adjunkter og lektorer samt for studielektorer.

Den afgørende forudsætning for at kunne yde merarbejdsgodtgørelse er, at BÅDE det normale arbejdes omfang OG merarbejdets omfang er kontrollabelt. Dette vil kun være tilfældet, hvor rektor/ledelsen i vidt omfang tilrettelægger den enkelte lærers arbejdsopgaver og tiden hertil. Arbejdet kan f.eks. styres via mødelister, tjenestelister eller fordeling af tid til opgaver.

Omvendt kan der ikke ydes godtgørelse for merarbejde, når underviserne selv tilrettelægger deres arbejde, og arbejdets omfang derfor ikke kan kontrolleres.

Godtgørelsen for tjenstligt merarbejde er yderligere betinget af, at merarbejdet er af midlertidig karakter, at det særskilt er pålagt læreren eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de forpligtelser, som ligger i stillingen, samt at merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

For at rektor kan konstatere, om der foreligger merarbejde, og omfanget heraf skal læreren skriftligt over for rektor gøre rede for, hvilke arbejdsopgaver der har medført merarbejdet, karakteren af merarbejdet og merarbejdets omfang.

Sådan redegørelse afgives ved normperiodens ophør, jf. andet afsnit på side 2.

Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering, hvis varighed fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang. Sådan tjenestefrihed bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af den efterfølgende normperiode.

Hvis afspadsering ikke kan lade sig gøre, godtgør seminariet merarbejdet med betaling , hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og lærerens lønmæssige placering.

Finansministeriet har vejledende udtalt, at merarbejde af større omfang kan godtgøres med erstatningsfrihed af samme varighed som merarbejdet med et tillæg på 50%. Godtgørelse i form af betaling kan beregnes på grundlag af timelønnen med et tillæg på 50%. Timelønnen beregnes som 1/1924 af lærerens bruttoløn, defineret som den udbetalte løn incl. egetbidrag til pension og incl. tillæg bortset fra et eventuelt rådighedstillæg.

Lønafdelingen vil i en særskilt skrivelse bemyndige seminariernes ledelser til at træffe afgørelse om merarbejdsgodtgørelse til lærerne.

4.3. Ferie og fridage

PAV kapitel 21 (fridage) og 25 (ferie).

Tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende ansatte undervisere afholder ferie efter tjenestemandsreglerne, mens de overenskomstansatte adjunkt-/lektorer afholder ferie efter ferieloven med de afvigelser, der følger af AC-overenskomstens § 14.

Det er en del af arbejdstilrettelæggelsen, at rektor - med hensyntagen til seminariets tarv og de ansattes ønsker - planlægger afholdelsen af de ansattes ferie.

Der tilkommer lærerne 5 kalenderugers ferie pr. ferieår, der går fra 2. maj til 1. maj. Ferien optjenes i det forudgående kalenderår.

Mindst 3 uger af ferien (hovedferien) skal som udgangspunkt gives i sammenhæng i ferieperioden, der går fra 2. maj til 30. september. Den øvrige ferie (restferien) kan placeres frit inden for ferieåret.

Rektor skal meddele feriens placering så tidligt som muligt. Efter ferieloven er det hovedreglen, at hovedferien skal varsles 3 måneder før ferien og restferie (også enkelte dage) skal varsles 1 måned før ferien.

Både overenskomstansatte og tjenestemands-/ tjenestemandslignende ansatte undervisere afholder fridage efter reglerne for tjenestemænd.

4.4. Rektorer og souschefer

Bilag 3G. PAV kapitel 21.

Rektorer skal have kompetence til at undervise på lærerseminarierne. De har ret til at undervise, men ingen pligt hertil.

Souschefer har pligt til at undervise. Undervisningens omfang fastsættes af rektor efter drøftelse med souschefen, idet dog mindst halvdelen af souschefens arbejdstid pga. den særlige klassificering forudsættes anvendt på souschefopgaver.

Rektorer og souschefer er omfattet af reglerne om tjenestemænd den højeste tjenestetid . Det vil sige, at der ikke kan ydes overtidsbetaling, men alene godtgørelse for merarbejde efter regler, som i vidt omfang svarer til reglerne beskrevet under afsnit 4.2. Vurderingen af, om der foreligger merarbejde, omfanget og honoreringens størrelse indeholder dog et større element af skønsudøvelse, der skal ses i sammenhæng med stillingernes selvstændighed og placering.

For at tjenestemænd i egentlige chefstillinger skal kunne få merarbejdsgodtgørelse, skal merarbejdet normalt have et omfang, der væsentligt overstiger 140 timer på årsbasis.

Afgørelsen af, hvorvidt og i hvilket omfang der i det konkrete tilfælde er grundlag for at yde merarbejdsgodtgørelse, træffes af seminarierne. Lønafdelingen vil i særskilt skrivelse delegere kompetencen til at afgøre disse sager til seminariernes bestyrelser for så vidt angår rektorer og til seminariernes ledelse for så vidt angår souschefer.

Rektorer og souschefer har ligesom adjunkter og lektorer ret til ferie og fridage efter tjenestemandsreglerne, jf. afsnit 4.3.

4.5. Arbejdstilrettelæggelse

Som ansvarlig for seminariets daglige ledelse leder og fordeler rektor arbejdet.

De generelle forhold for arbejdstilrettelæggelsen forhandles mellem seminariets ledelse og tillidsrepræsentanten evt. på grundlag af retningslinier fastsat i seminariets samarbejdsudvalg. Den nærmere arbejdstilrettelæggelse for den enkelte drøftes mellem ledelsen og læreren.

Da seminarierne som institutioner nu tilføres opgaver ud over læreruddannelsen, forudsættes det, at de ansatte lærere ud over de primære opgaver udfører udviklingsopgaver, pædagogisk-administrative opgaver mv., jf. arbejdsbeskrivelsen. Der bør for den enkelte ansatte tilvejebringes en rimelig balance mellem omfanget af opgaver af undervisningsmæssig og pædagogisk-administrativ art og opgaver af udviklingsmæssig art.

Der bør ved arbejdstilrettelæggelsen tages hensyn til ældre læreres ønske om et nedsat antal undervisningstimer.

I forbindelse med indførelsen af ny arbejdstidsaftale og afviklingen af de nuværende overtimepuljer, kan der fastsættes arbejdstidsnormer i forbindelse med gennemførelse af undervisningsvirksomhed.

4.6. HF-undervisning

Lønafdelingen sender særskilt til de lærerseminarier, der har tilknyttet HF-afdeling, overenskomsten og arbejdstidsaftalen for lærere i gymnasieskolen, ved studenterkursus samt HF-kursus mellem på den ene side Amtsrådsforeningen i Danmark og Finansministeriet og på den anden side Gymnasieskolernes Lærerforening.

4.6.1. Medregning af undervisning på seminariets HF-afdeling

En lærers undervisning på seminariets HF-afdeling beregnes som en procentandel af den fulde arbejdstid.

Beregningen sker på grundlag af gældende tjenestetidsregler på HF-området.

4.6.2. Honorarregler

Der kan ydes honorarer efter samme regler, som er gældende ved øvrige HF-kurser.

5. Afvikling af overtimetilgodehavender

Bilag 3H og 3I.

De bevillingsmæssige forhold i forbindelse med afvikling af overtimerne vil fremgå af et særskilt brev fra Forskningsafdelingen om den 4-årige budgetaftale.

Lærernes tilgodehavender opgøres pr. 31. juli 1992.

Alle overtimer, som er optjent i henhold til aftale af 21. juli 1987 for overenskomstansatte magistre og aftale af 23. juli 1987 for tjenestemandsansatte adjunkter og lektorer i lønr 16/31, skal afvikles endeligt indenfor finansårene 1992-1995.

Lærerne kan efter 31. juli 1992 ikke længere opspare overtimer efter de 2 gamle aftaler, men alene optjene merarbejde efter AC-overenskomstens almindelige regler, jf. afsnit 4.2.

Hvis en souschef har overtimer tilgode, skal den del, som er optjent før 1. august 1991, og som ikke siden er afspadseret, afvikles efter samme regler som for lærerne. Overtimer optjent af souschefer senere end 1. august 1991 vederlægges som merarbejde til tjenestemænd uden højeste arbejdstid, se afsnit 4.4.

Rektorer og studielektorer har ikke været omfattet af aftalerne om optjening af overtimer. Rektorerne har hele tiden været omfattet af reglerne om merarbejde til tjenestemænd uden højeste arbejdstid, mens studielektorerne pr. 1. august 1992 overgår fra dette regelkompleks til de almindelige overenskomstmæssige regler om merarbejde, jf afsnit 4.2.

For at nedbringe antallet af lærere med tilgodehavender skal de mindste tilgodehavender afvikles først. Seminarierne er således forpligtede til at afvikle tilgodehavender på nder 55 overtimer inden udløbet af finansåret 1992.

Hvornår de øvrige tilgodehavender afvikles inden for perioden 1992 - 1995, fastsættes af rektor efter drøftelse med den enkelte lærer.

Afviklingen sker som udgangspunkt ved afspadsering, men kan også ske ved hel eller delvis betaling. Afviklingsformen fastsættes efter drøftelse med læreren.

Afspadsering skal som udgangspunkt afvikles i hele uger, men kan også afvikles som enkelte dage eller i form af nedsat arbejdstid i en aftalt periode. Placeringen kan ligge inden for hele arbejdsåret.

Bestemmelsen i overtimeprotokollatet om, at en gennemsnitsarbejdsuge svarer til 15,5 overtimer, er alene relevant i forbindelse med afspadsering af opsparede overtimer.

Afvikling af tilgodehavender ved betaling sker efter de hidtil gældende regler. Dog er det aftalt, at også lærere med aldersreduktion kan få deres tilgodehavender afviklet ved betaling.

Overtimesatserne er knyttet til årslønnen på bestemte skalatrin og anciennitetstrin og følger dermed automatisk lønudviklingen. De aktuelle satser pr. 1. april 1991 er udsendt med Lønafdelingens brev af 8. maj 1991.

Lønafdelingen vil for fremtiden ikke længere udsende oversigter over overtimesatserne, idet disse kan beregnes på grundlag af brevet af 8. maj 1991 med bilag sammenholdt med Finansministeriets lønoversigter, der udkommer ved ændring af lønningerne.

Vi vedlægger som Bilag 4 et paradigma, der kan bruges ved beregning af overtimesatserne.

Med udgangen af 1995 bortfalder protokollaterne om afvikling af overtimerne, idet afviklingen af alle tilgodehavender som nævnt skal være tilendebragt inden 1. januar 1996.

Med venlig hilsen

Kirsten M. Danielsen

fuldmægtig

Bilagsoversigt

Bilag 1: Cirkulære af 14. april 1992 om ophævelse af regler vedr. tjenestetid mv. med virkning fra 31. juli 1992.

Bilag 2: Bekendtgørelse nr. 214 af 26, marts 1992 om lektorbedømmelse ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, bilagt arbejdsbeskrivelsen for seminarieadjunkt/-lektorer.

Bilag 3: 3A: Protokollat af 5. marts 1992 til overenskomst for akademikere i staten om stillingsstruktur ved folkeskolelærerseminarier.

3B: Aftale af 5. marts 1992 om ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte lærere ved folkeskolelærerseminarier.

3C: Protokollat af 5. marts 1992 til overenskomst for akademikere i staten om ansættelsesvilkår for adjunkter og lektorer ved folkeskolelærerseminarier ansat før 1. august 1992.

3D: Aftale af 5. marts 1992 om ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte adjunkter og lektorer i lønramme 16/31 ved folkeskolelærerseminarier ansat før 1. august 1992.

3E: Protokollat af 5. marts 1992 til overenskomst for akademikere i staten om arbejdstid mv. for overenskomstansatte lærere ved folkeskolelærerseminarier.

3F: Aftale af 5. marts 1992 om arbejdstid mv. for tjenestemandsansatte adjunkter, lektorer og studielektorer ved folkeskolelærerseminarier.

3G: Aftale af 5. marts 1992 om arbejdstid mv. for rektorer og souschefer ved folkeskolelærerseminarier.

3H: Protokollat af 5. marts 1992 til overenskomst for akademikere i staten om afvikling af opsparede overtimer.

3I: Aftale af 5. marts 1992 om afvikling af opsparede overtimer.

Bilag 4: Paradigma til beregning af overtimesatser.

Bilag 1- 3 er udeladt her. Der henvises til Z CIR nr 22008 af 14/04/1992, Z BEK nr 214 af 26/03/1992 og Finansministeriets base FCIR.

(* 1) 45,4 arbejdsuger er lig med årets 52 uger med fradrag af 5 ugers ferie og 1,6 ugers søgnehelligdage