Vejledning om tilskudsregler om specialundervisning, fremmedsprogede elever og svært handicappede på frie grundskoler

Vejledning om tilskudsregler om specialundervisning, fremmedsprogede elever og svært handicappede på frie grundskoler

FORORD

Undervisningsministeriet har pr. 1. januar 1992 overtaget hele administrationen af de frie grundskoler herunder tildeling af tilskud fra de økonomiske puljer til specialundervisning, støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever samt til svært handicappede. Tidligere var administrationen delt mellem Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.

Administrationen af de særlige tilskud til de frie skoler rummer et udstrakt samarbejde med kommunernes og amtskommunernes administration samt et fagligt og administrativt samarbejde med de pædagogisk-psykologiske rådgivningskontorer i kommunerne.

Dette samarbejde bygger på en lang tradition, der grundlæggende er baseret på at give forældrene frie valgmuligheder og eleverne de samme mulighederne for støtte og bistand uanset valg af skole. Den administrative vejledning besvarer de spørgsmål og problemer, som skoler, kommuner og pædagogisk-psykologiske rådgivningskontorer i de forløbne år hyppigst har forelagt ministerierne. Vejledningen informerer desuden om de praktiske spørgsmål vedrørende skolernes ansøgninger og formidlingen af tilskud til undervisningen.

Folkeskoleafdelingen, april 1992

Knud Larsen

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 2. Omlægning af tilskudssystemet 3. Specialundervisning ved frie grundskoler 4. Henvisning af elever til folkeskolen 5. Pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor. PPR 6. Ansøgning om særlige tilskud 6.1. Særligt tilskud til specialundervisning 6.2. Særligt tilskud til støtteundervisning i dansk af fremmed- sprogede elever 6.3. Kommunale tilskud 6.4. Specielle tilskud. Svært handicappede 6.5. Ansøgningens indhold 7. Kommunal og amtskommunal betaling

ADMINISTRATIV VEJLEDNING OM SPECIALUNDERVISNING VED FRIE GRUNDSKOLER

1. Indledning

Denne vejledning beskriver de administrative procedurer, der er knyttet til specialundervisningen ved de frie grundskoler.

Vejledningen beskriver praksis ved ansøgning om særtilskud til specialundervisning, støtteundervisning i dansk for fremmedsprogede elever samt til svært handicappede. Desuden er praksis vedrørende skolernes henvisning af elever til specialundervisning i den offentlige skole beskrevet. Endvidere beskrives den pædagogiskpsykologiske rådgivningsvirksomhed (PPR) ved skolerne.

Formålet med og fremgangsmåden ved etablering af specialundervisning ved skolerne fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 537 af 16.juli 1990 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand. Dette følger af § 28 i bekendtgørelse nr. 910 af 17.december 1991 om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v.

2. Omlægning af tilskudssystemet

Anledningen til udformningen af denne vejledning er, at lov nr. 411 af 6. juni 1991 om friskoler og private grundskoler m.v. trådte i kraft den 1. januar 1992. Denne lov sammenfatter de samlede lovbestemmelser om frie grundskoler og har som hovedhensigt at omlægge tilskudssystemet til skolerne.

Omlægningen af tilskudssystemet betyder,

- at driftstilskuddet pr. elev fastlægges ud fra udgiftsniveauet i folkeskolen,

- at administrationen forenkles og overflyttes til Undervisningsministeriet,

- at tilskuddet bygges op af et driftstilskud og forskellige sær- tilskud.

Særtilskuddene til specialundervisning, til støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever og til svært handicappede elever administreres fremover af det specialpædagogiske kontor i Folkeskoleafdelingen, mens de generelle driftstilskud administreres af Juridisk-økonomisk kontor i Økonomiafdelingen.

3. Specialundervisning ved frie grundskoler

En væsentlig del af elevernes specialundervisning skal fortsat tilgodeses inden for rammerne af skolens generelle driftstilskud. Først ved et forbrug ud over 5 % af skolens lærerløntimeforbrug til almindelig undervisning kan skolen søge om yderligere midler til specialundervisning.

Ved vurderingen af den enkelte skoles behov for ekstra ressourcer til specialundervisning vil skolens samlede muligheder for at tilgodese elevernes forskellighed blive lagt til grund. Tilskuddet til skolerne begrænses, således at den enkelte skole ikke kan udvikle sig i retning af en specialskole.

Skolerne afgør selv, hvilken organisering af deres specialundervisning de vil etablere jævnfør den tidligere nævnte bekendtgørelse nr. 537 af 16.juli 1990 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand. Dette betyder, at skolerne ikke længere skal søge om godkendelse af skoleklinik. Det er alene skolens afgørelse, om den ønsker at organisere sin specialundervisning i klinikform. Heraf følger, at skolerne selv afholder eventuelle udgifter til reduktionstimer over det generelle driftstilskud.

4. Henvisning af elever til folkeskolen

Skolerne kan ifølge § 3 stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden friskole eller i folkeskolen.

Generelt er der tale om, at skolen skal henvise eleven, når den ikke selv er i stand til at varetage bistanden, og når denne bistand ligger uden for den almindelige specialundervisningsforpligtelse ved den frie grundskole. Det forudsættes, at eleven er indskrevet til skolegang på en fri grundskole, og at henvisningen kun omfatter undervisning, der er et midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement.

Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse, bortset fra at henvisningen nu er til »folkeskolen« generelt. Dette betyder, at den tidligere begrænsning til skolekommunen er ophævet, således at undervisningen kan placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Der kan for svært handicappede elever være tale om tilbud fra amtskommunen.

I praksis sker henvisning næsten udelukkende til folkeskolen og mere end 95 % vedrører tale/høreundervisning, men bistand som fysio-/ergoterapi, mobilitykurser for synshæmmede elever, kurser for elever, der stammer, observationsskoleophold m.v. kan også komme på tale.

Den kommune, der yder undervisningen, kan kræve udgiften dækket af elevens bopælskommune (folkeregisterkommune). Ved amtskommunal bistand fordeles udgifterne mellem amt og primærkommune som ved henvisning af en elev til vidtgående specialundervisning i folkeskolen.

Den kommune, oftest skolekommunen, der efter skolens henvisning i særlige tilfælde skal varetage specialundervisning for eleven, skal yde en undervisning af tilsvarende omfang og kvalitet, som gives til elever i folkeskolen.

Elevens bopælskommune (folkeregisterkommune) betaler et bidrag til staten for hver elev fra kommunen, der er optaget på en fri grundskole. Bidraget er væsentligt mindre end udgiften i folkeskolen eller svarende til ca. 50% i gennemsnit.

Kommunernes mindrebetaling pr. elev sikrer deres økonomiske mulighed for at yde den kommunale service til eleverne på frie grundskoler. Samtidig henledes opmærksomheden på, at bidraget hermed er en gennemsnitsbetaling, uanset hvilke omkostninger der måtte være forbundet med den enkelte elevs undervisning.

Den overordnede hensigt med dette system er at sikre alle børn samme betingelser og muligheder for støtte og bistand, uanset om forældrene til børnene vælger en fri grundskole eller en kommunal skole.

5. Pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor. PPR.

Ifølge lov om frie grundskoler § 3 stk. 4, skal skolekommunen yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den tidligere lov dog med den ændring at man ved skolekommunen også forstår amtskommunen i de tilfælde, hvor elever har behov for rådgivning fra denne.

Bestemmelsen om, at en fri grundskole selv kan sørge for skolepsykologisk bistand efter Undervisningsministeriets godkendelse, er udgået. De få tilfælde, der er godkendt, har tilladelse til at fortsætte indtil videre.

Selv om elever på en fri grundskole kan have bopæl i en anden kommune, er det skolekommunen, der skal betjene skolen, når denne fremsætter en anmodning herom. Betjeningen skal fremgå af et bilag til styrelsesvedtægten om kommunens skolestruktur.

Eleverne skal betjenes på lige vilkår med og i samme omfang som kommunens øvrige elever herunder undersøgelser, vurderinger, henvisning etc., altså med kommunens samlede aktiviteter vedrørende pædagogisk psykologisk rådgivning.

Der kan ikke kræves mellemkommunal refusion for aktiviteten.

6. ANSØGNING OM SÆRLIGE TILSKUD

Af det generelle driftstilskud til de frie grundskoler fastsættes der på de årlige finanslove et særligt tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i dansk for fremmedsprogede elever. Tilskuddet fordeles mellem skolerne efter ansøgning til Undervisningsministeriet. Tilskuddet opdeles i to puljer med tilhørende ansøgningsskemaer.

Ansøgningsfristen er for begge puljer 1. april. Der søges for et skoleår ad gangen, men der kan søges for kortere perioder. Udbetaling af disse tilskud sker månedligt sammen med skolens driftstilskud. Godkendelsesbrevet angiver det samlede tilskudsbeløb for skoleåret udregnet på basis af et godkendt antal ugentlige lærerskematimer, dog for fremmedsprogede elevers vedkommende et godkendt antal elever.

Taksterne reguleres hvert år den 1. april og følger overenskomsterne. Taksten for specialundervisning fastlægges for tiden som 75 % af lærerlønnen i lønramme 21, trin 26, stedtillæg III.

Taksten for sprogundervisning i dansk bliver udregnet på basis af den økonomiske pulje, antallet af fremmedsprogede elever og de etablerede undervisningsordninger.

Tilskuddene har karakter af bloktilskud, men det er en absolut forudsætning, at formålet med tilskuddene bliver opfyldt.

6.1. Særligt tilskud til specialundervisning.

Den fastsatte pulje til specialundervisning udgør et bestemt årligt beløb til fordeling mellem skolerne. Dette indebærer, at det er i skolernes egen interesse at overholde ansøgningsfristen, fordi der kun, hvor helt særlige forhold begrunder det, kan gives bevillinger i løbet af skoleåret.

Skolen skal alene oplyse antal elever i specialundervisningen samt det ønskede ugentlige lærerskematimetal. Ønsker skolen et øget timetal skal der dog foreligge dokumentation for behovet fra PPR. Er elevernes vanskeligheder af en sådan art, at de ikke kan løses ved specialundervisning i gruppeform, er der mulighed for at søge om timer til individuelt tilrettelagt undervisning.

Ansøgningen skal vedlægges en udtalelse fra PPR-kontoret, der dokumenterer behovet. Derudover er det tilstrækkeligt, at PPR-kontoret er medunderskriver på ansøgningen og dermed står inde for, at eleverne har reelle behov for specialundervisning.

Har en skole mange elever med store specialundervisningsbehov, kan skolen i særlige tilfælde etablere en specialklasse for disse elever. For specialklasser fastsættes særlige timeplaner, og der kan udarbejdes særlige læseplaner. PPR-kontoret skal aktivt medinddrages i etablering af specialklasser.

Ved vurderingen af skolens ansøgning vil der blive lagt vægt på de i indledningen nævnte generelle forhold, som i praksis bl.a. betyder, at der fra skolens samlede ansøgning vil blive trukket den andel på 5 % af lærerløntimeforbruget til almindelig undervisning.

6.2. Særligt tilskud til støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever

Den afsatte pulje til støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever svarer til det hidtidige forbrug. Puljen er - ligesom puljen til specialundervisning - af en bestemt størrelse og fordeles mellem skolerne efter ansøgning.

Skolerne skal oplyse antallet af elever samt den ordning, der etableres. Disse oplysninger danner grundlag for beregning af tilskuddet. Formålet med undervisningen er, at eleverne kan integreres i den almindelige undervisning.

6.3. Kommunale tilskud.

Loven giver kommunerne mulighed for at yde tilskud til skolernes specialundervisning. En kommune kan hermed indgå en betalingsaftale med en fri grundskole om omkostningskrævende elever.

6.4. Specielle tilskud. Svært handicappede.

Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap. Skolerne søger om dette tilskud på et særligt ansøgningsskema bilagt en veldokumenteret udtalelse fra PPR-kontoret, ligesom amtskommunens særlige sagkyndige/amtsskolepsykologen bør have mulighed for at udtale sig i sagen.

Som en hovedregel vil det være den samme elevgruppe, som henvises efter folkeskolelovens § 19, stk 2, der vil blive godkendt som svært handicappede.

Det godkendte ressourceniveau vil generelt set følge forbruget i folkeskolen. Ved afgørelsen lægges der vægt på handicappets sværhedsgrad, samt om udgiften til ekstra timer og hjælpemidler væsentligt overstiger udgiften til almindelig specialundervisning. Desuden lægges der vægt på undervisningens organisering.

Det er alene skolen og forældrene, der afgør, om en svært handicappet elev skal optages på en fri grundskole.

Det er altid skolen, der fremsender ansøgningen bilagt de nødvendige udtalelser, herunder udtalelsen fra amtskommunen.

Amtskommunernes administration af den vidtgående specialundervisning er meget forskellig, eksempelvis har enkelte amtskommuner udlagt visiteringen af elever med svære handicap til kommunerne. Det vil således være nødvendigt, at der i hver enkelt amtskommune træffes konkret aftale om den administrative praksis mellem de ledende skolepsykologer/psykologer og amtskommunen.

Man bør her følge samme arbejdsgang som for visitering af elever i folkeskolen med den forskel, at det er skolen, der fremsender den endelige ansøgning.

Ansøgninger fremsendes senest 1. februar til Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen, Pædagogisk kontor 2.

Fordelen ved dette er, at PPR-kontorerne kan visitere alle svært handicappede elever i de to skoleformer samtidig, samt at de frie grundskoler ved evt. afslag på ansøgning kan søge om specialundervisning til de pågældende elever.

Det er en forudsætning, at kommuner og amtskommuner overholder tidsfristerne for skolernes ansøgninger. Skulle der undtagelsesvis forekomme en situation, hvor dette ikke er tilfældet, kan skolens leder indsende ansøgningsmaterialet med en påtegning om, at ansøgningen er blevet forsinket i kommunen eller amtskommunen.

De PPR kontorer og amtskommunale kontorer, der bidrager ved visiteringen, modtager en kopi af godkendelse henholdsvis afslag.

6.5. Ansøgningens indhold

Der kan ansøges om tilskud til dækning af lærertimer, reduktionstimer, timer til personlig assistance, beløb til hjælpemidler samt beløb til dækning af befordringsudgifter. Godkendelsesbrevet angiver det samlede tilskudsbeløb for skoleåret. Tilskuddet udbetales månedligt sammen med driftstilskuddet, så længe de pågældende børn er indskrevet ved skolen.

Taksterne reguleres efter overenskomsterne pr. 1. april hvert år. Lærerløntaksten fastsættes som lærerlønnen i lønramme 21, skalatrin 26 stedtillægssats III.

Taksten for personlig assistance følger overenskomsten mellem amtsrådsforeningen og Socialpædagogernes Landsforbund for pædagogiske medhjælpere ved skoler, børnehaver og fritidshjem for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Taksten følger skalatrin 10, stedtillægssats III samt særligt tillæg.

Der kan kun søges for et skoleår ad gangen.

Beløb til hjælpemidler udbetales efter regning. Der bliver i hvert enkelt tilfælde taget konkret stilling til, om der er tale om et undervisningsmiddel eller et hjælpemiddel, der er at betragte som en nødvendig forudsætning for, at eleven kan modtage skolens undervisning. Der skal foreligge en erklæring om hjælpemidlet fra en specialist, der kan dokumentere behovet og give garanti for, at det er det rigtige og bedste udstyr, der søges om. Hjælpemidlet bliver sædvanligvis ikke skolens ejendom, men følger så vidt muligt eleven. Når hjælpemidlet ikke længere anvendes, skal det afleveres til amtskommunen. Har amtet i forvejen det nødvendige udstyr, anmodes der om, at dette anvendes også på de frie grundskoler med henblik på ikke at øge de offentlige udgifter unødigt på dette område.

Tilskud til befordring betales forud pr. måned. Skolerne skal angive beløb samt vedlægge den indgåede aftale. Der kan kun søges om befordring til elever, der er anerkendt som svært handicappede i undervisningsmæssig forstand. Modtager eleven ikke tilskud til sin undervisning skal beløb til dækning af befordringsudgifter fortsat bevilges af befordringsudvalget under Frie Grundskolers Fællesråd efter reglerne om befordring af syge og invaliderede elever.

Såfremt elevens undervisning ændres eller ophører, skal der straks fremsendes meddelelse om dette til Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen, Pædagogisk kontor 2, med henblik på regulering af tilskuddet. Reguleringen vil blive foretaget under hensyntagen til skolens forpligtelse.

Administrationen af tilskud til svært handicappede foregår ved elektronisk databehandling, og der er derfor fastsat de nødvendige registerforskrifter for behandlingen af oplysninger.

7. Kommunal og amtskommunal betaling.

Loven fastlægger, at amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring til elever med svære handicap. Amtskommunen kan kræve delvis refusion af bidraget til staten fra elevens bopælskommune (folkeregisterkommune), defineret den 5. september året før bidragsopkrævningen finder sted.

Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk 2, i folkeskoleloven med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning og specialundervisning.

I juni måned får amtskommunerne meddelelse om, med hvilke samlede beløb bidragene vil blive opkrævet for i det følgende finansår. Bidragene fastsættes på grundlag af det faktiske antal elever og elevernes fordeling på amtskommuner og kommuner pr. 1. marts i det finansår, hvori meddelelsen om bidrag finder sted. Bidragene baseres således på elevtal 10 måneder før det løbende finansårs begyndelse. For at sikre, at disse elever fortsat har den bopælskommune, som blev angivet i ansøgningen, skal bopælskommunerne attestere en fortegnelse over de svært handicappede elever, som pr. l. marts er hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen. Derved sikres, at alle elever, der udløser bidrag, er kendt og anerkendt af kommunen, samt at kommunen kan budgettere med udgiften i det kommende år.

Ingen