Legislator Case Law & Legislation
C19922200109 DK

Cirkulære om lokal lønpulje ved de frie grundskoler (* 1) (Til alle frie grundskoler)

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1992 22001 Historic

§ 1. Med henblik på, at den enkelte skole kan yde individuelle lønforbedringer til skolens lærere, afsættes der til hver skole en pulje.

Stk. 2. Puljen anvendes ved aftale mellem skolens styrelse og repræsentanten for Frie Grundskolers Lærerforening.

Stk. 3. Hvis der på en skole ikke er valgt en repræsentant for Frie Grundskolers Lærerforening, forhandler en repræsentant for skolens lærere eller lærerne i fællesskab med skolens styrelse, og forhandlingsresultatet indsendes til Frie Grundskolers Fællesråd. Fællesrådet og Frie Grundskolers Lærerforening i fællesskab tiltræder resultatet som aftale for den pågældende skole.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke for skoler, hvor der ikke er en repræsentant for Frie Grundskolers Lærerforening, og hvor skolen ikke er medlem af en organisation tilknyttet Frie Grundskolers Fællesråd. Disse skoler afventer meddelelse fra Undervisningsministeriet, om hvordan skolen skal forholde sig.

PERSONKREDS

Cirkulære (1 sp) 1992 22001 Historic

§ 2. Ordningen omfatter ledere, lærere og børnehaveklasseledere, i dette cirkulære betegnet lærere, ved frie grundskoler.

SKOLENS PULJE

Cirkulære (1 sp) 1992 22001 Historic

§ 3. Skolen disponerer i overenskomstperioden 1. april 1991 til 31. marts 1993 hvert år inden 15. februar over en pulje til individuelle lønforbedringer. Puljens størrelse beregnes ud fra skolens normerede løntimetal pr. 1. september 1991. Undervisningsministeriet meddeler skolen puljens størrelse for hvert overenskomstår.

Stk. 2. I skolens pulje indgår følgende

a) de personlige tillæg, som i perioden 1989-91 måtte være aftalt udbetalt udover 31. marts 1991 i henhold til Undervisningsministeriets cirkulære af 8. december 1989 om lokal pulje til øget fleksibilitet i lønfastsættelsen for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler.

b) de midler, som i perioden 1989-91 måtte være aftalt anvendt til vederlæggelse af de særlige arbejdsopgaver, som er anført i §§ 2-7 i Undervisningsministeriets cirkulære af 11. december 1989 om indgåelse af lokalaftaler ved frie grundskoler om vederlag for særlige arbejdsopgaver (tilsyn mv.), jf. § 6 nedenfor.

LØNFORBEDRINGSFORMER

Cirkulære (1 sp) 1992 22001 Historic

§ 4. Individuelle lønforbedringer kan ydes i form af

a) engangsvederlag, eller som

b) personlige tillæg, der bortfalder senest ved ledighed i stillingen eller ved ophør af funktionen, eller som

c) personlige omklassificeringer, såfremt stillingsindehaveren er aflønnet i lønrammer over lærerlønrammeforløbet, for tiden stillinger i lønramme 25 og derover. Personlige omklassificeringer bortfalder ved ledighed i stillingen.

Stk. 2. Engangsvederlag og personlige tillæg, ydet efter dette cirkulære, er ikke-pensionsgivende.

Stk. 3. Personlige tillæg, ydet efter dette cirkulære, reguleres som særlige tillæg til tjenestemænd i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Centraloganisationernes Fællesudvalg om justering af tjenestemandslønninger.

PROCEDURE

Cirkulære (1 sp) 1992 22001 Historic

§ 5. Forslag om anvendelse af puljen kan fremsættes af både skolens styrelse og af repræsentanten for Frie Grundskolers Lærerforening, jf. dog § 1, stk. 3. Forslag fremsættes skriftligt.

Stk. 2. Forhandlingen af fremsatte forslag gennemføres snarest muligt og senest 6 uger efter, at de er modtaget af den anden part.

Stk. 3. Forslag kan kun gennemføres, hvis der ved aftale er opnået enighed mellem parterne.

ANDEN ANVENDELSE AF PULJEN

Cirkulære (1 sp) 1992 22001 Historic

§ 6. Udover at anvende puljen til individuelle lønforbedringer kan parterne indgå aftale om, at en del af puljen anvendes til vederlag for særlige arbejdsopgaver (tilsyn m.v.), jf. §§ 1-7 i Undervisningsministeriets cirkulære af 11. december 1989 om indgåelse af lokalaftale ved frie grundskoler om vederlag for særlige arbejdsopgaver (tilsyn m.v.), herefter kaldet vederlagscirkulæret.

Stk. 2. Indgås en sådan aftale, nedsættes puljen med det beløb, som overføres. Det overførte beløb anvendes efter reglerne i vederlagscirkulæret.

Stk. 3. Beløb, som er overført i perioden 1989-91, må sammen med beløb overført efter 1. april 1991 til enhver tid højst udgøre 1/2 af den i det pågældende år til rådighed værende pulje, jf. § 3.

Stk. 4. Beløb fra den i dette cirkulære beskrevne pulje, der er overført til vederlagspuljen, tilbageføres til puljen, hvis vederlaget bortfalder som beskrevet i vederlagscirkulærets § 12, stk. 3.

FORHØJELSE AF PULJEN

Cirkulære (1 sp) 1992 22001 Historic

§ 7. Hvis skolens styrelse og repræsentanten for Frie Grundskolers Lærerforening, jf. dog § 1, stk. 3 og 4, indgår aftale efter reglerne i vederlagscirkulærets § 13, stk. 3, om at overføre et antal enheder fra skolens pulje til vederlag for særlige arbejdsopgaver til den i dette cirkulære beskrevne pulje, forhøjes den med det dertil svarende beløb.

Stk. 2. Det overførte beløb anvendes efter reglerne i dette cirkulære.

Stk. 3. Hvis der på skolen opnås enighed om, at der er behov for flere puljemidler end tildelt, jf. § 3, inklusive eventuelt overførte midler i henhold til stk. 1, kan skolen søge om at få del i eventuelle overskydende midler fra andre skoler i henhold til § 8, stk. 2 og 3.

Stk. 4. Et eventuelt tildelt beløb i henhold til stk. 3 kan kun anvendes til engangsvederlag.

OPGØRELSE AF FORBRUGET

Cirkulære (1 sp) 1992 22001 Historic

§ 8. Skolens styrelse fører regnskab over, hvor stor en del af skolens pulje, der er anvendt.

Stk. 2. En opgørelse over anvendelsen af skolens pulje for hvert overenskomstår underskrives af skolens styrelse og repræsentanten for Frie Grundskolers Lærerforening, jf. dog § 1, stk. 3. Opgørelsen sendes til Frie Grundskolers Fællesråd senest den 15. februar i overenskomståret. Ubrugte puljemidler sendes ligeledes til Frie Grundskolers Fællesråd.

Stk. 3. Frie Grundskolers Fællesråd indhenter ansøgninger fra skolerne om tildeling af eventuelle ubrugte puljemidler. Fællesrådet og Frie Grundskolers Lærerforening træffer sammen afgørelse om fordeling af ubrugte puljemidler for det forudgående år blandt de indkomne ansøgninger og videresender en samlet opgørelse over forbruget til Undervisningsministeriet senest den 1. april.

Stk. 4. Eventuelle ubrugte puljemidler efter fordeling i henhold til stk. 3. sendes til Undervisningsministeriet.

Stk. 5. Stk. 2-4 gælder ikke for skoler, der ikke er medlem af en organisation tilknyttet Frie Grundskolers Fællesråd. Disse skoler afventer meddelelse fra Undervisningsministeriet, om hvordan skolen skal forholde sig med hensyn til indberetning m.v.

IKRAFTTRÆDEN

Cirkulære (1 sp) 1992 22001 Historic

§ 9. Cirkulæret har virkning for overenskomstperioden 1. april 1991 - 31. marts 1993.

Stk. 2. Undervisningsministeriets cirkulære af 8. december 1989 om lokal pulje til øget fleksibilitet i lønfastsættelsen for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler ophæves.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 24. januar 1992

P. m. v.

e. b.

Dorthe Brinck

kontorfuldmægtig

Cirkulære (1 sp) 1992 22001 Historic

Cirkulære om lokal lønpulje ved de frie grundskoler (* 1)

(Til alle frie grundskoler)

Hermed fremsendes Undervisningsministeriets cirkulære af 24. januar 1992 om lokallønsordningen for de frie grundskoler til afløsning for ministeriets cirkulære af 8. december 1989 om lokal pulje til øget fleksibilitet i lønfastsættelsen for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler.

Ordningens hovedprincip er som hidtil, at der kan gives både engangsvederlag og varige personlige tillæg.

Cirkulæret udsendes, fordi aftalen mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation af 4. december 1987 om kommunens folkeskolepulje er ændret ved aftale af 28. juni 1991.

Uafklarede forhold for skoler, der ikke er medlem af en organisation tilknyttet Frie Grundskolers Fællesråd

Cirkulæret udsendes til trods for, at der er visse uafklarede følger af Dansk Friskoleforenings udmeldelse af Frie Grundskolers Fællesråd. Det er uafklaret, hvordan skoler, der ikke er medlem af en organisation tilknyttet Frie Grundskolers Fællesråd, skal forholde sig med hensyn til aftaleindgåelse, hvis der ikke er en repræsentant for Frie Grundskolers Lærerforening, som skolens styrelse kan indgå lokalaftale med. Det er ligeledes uafklaret, hvordan skoler uden for Frie Grundskolers Fællesråd skal indberette indgåede aftaler eller meddele, at de ikke ønsker at anvende puljen.

Puljens størrelse

Skolens pulje beregnes for begge årene i overenskomstperioden 1. april 1991 - 31. marts 1993 som skolens andel af den samlede pulje i forhold til skolens normerede løntimetal pr. 1. september 1991, således som dette anvendes ved beregningen af rammetilskuddet for perioden 1. august 1991 til 31. december 1991.

Fra og med overenskomståret 1991-92 indgår tilskud til skolens pulje i det generelle driftstilskud (tilskud for perioden 1. april 1991 til 31. december 1991 indgår i rammetilskuddet for perioden 1. august 1991 til 31. december 1991).

Der udbetales således ikke længere et særskilt beløb til dette formål.

Hvad kan puljen anvendes til ?

Puljen kan anvendes i forbindelse med f.eks. rekruttering og fastholdelse samt til betaling for særlig indsats efter objektive kriterier.

Opgaver, som vederlægges efter andre regler fx i Undervisningsministeriets cirkulære af 11. december 1989 om indgåelse af lokalaftale ved frie grundskoler om vederlag for særlige arbejdsopgaver (tilsyn m.v.), skal ikke betales med midler fra denne pulje.

Puljen kan ligeledes anvendes til individuelle lønforbedringer. Aftale indgåes mellem skolens styrelse og repræsentanten for Frie Grundskolers Lærerforening.

Aftaleindgåelse

Hvis der på en skole ikke er valgt en repræsentant for Frie Grundskolers Lærerforening, forhandler en repræsentant for skolens lærere eller lærerne i fællesskab med skolens styrelse.

Derefter forholdes om anført nedenfor under pkt. A) eller B).

A) Skoler der er medlem af en organisation tilknyttet Frie Grundskolers Fællesråd

Forhandlingsresultatet sendes til Frie Grundskolers Fællesråd og skal tiltrædes af fællesrådet og Frie Grundskolers Lærerforening i fællesskab, før en lokal aftale anses for at være indgået.

B) Skoler der ikke er medlem af en organisation tilknyttet Frie Grundskolers Fællesråd

Skolerne bedes bemærke, at § 1, stk. 3, og § 8, stk. 2-4, alene gælder for skoler, der er medlem af en organisation tilknyttet Frie Grundskolers Fællesråd.

I følgende tilfælde skal der afventes nærmere retningslinier fra Undervisningsministeriet

1) hvor skolens styrelse ikke kan indgå aftale med en repræsentant for Frie Grundskolers Lærerforening og

2) hvor aftale er indgået efter cirkulærets § 1, stk. 2.

Der gøres opmærksom på, at den i bilaget meddelte puljestørrelse skal anvendes til formålet, jf. cirkulærets § 1, stk. 1. Undladelse af at anvende puljen hertil indebærer, at skolen skal tilbagebetale puljen. Undervisningsministeriet vil så snart som muligt oplyse nærmere om fremgangsmåden herved.

Forhøjelse eller nedsættelse af puljen

Parterne har mulighed for at aftale, at en del af puljen overføres til skolens vederlagspulje, jf. cirkulæret herom. Beløb, der overføres, må højst udgøre halvdelen af denne pulje.

Det er også muligt at forhøje denne pulje ved at overføre midler fra skolens vederlagspulje. Dette sker ligeledes ved aftale mellem skolens styrelse og repræsentanten for Frie Grundskolers Lærerforening.

Hvilke typer lønforbedringer ?

Puljen kan anvendes til engangsvederlag eller til personlige tillæg. Personlige tillæg kan aftales ydet for en periode (fx et antal år) eller så længe, den pågældende person er ansat i den stilling/varetager den funktion, som tillægget er knyttet til. Der er endvidere mulighed for personlige omklassificeringer, såfremt stillingsindehaveren er aflønnet i lønrammer over lærerlønrammeforløbet, for tiden stillinger i lønramme 25 og derover. Personlige omklassificeringer bortfalder ved ledighed i stillingen.

Hvor store lønforbedringer ?

Der er ikke nogen maksimums- eller minimumsgrænse for størrelse af den enkelte individuelle lønforbedring.

Engangsvederlag og særlige tillæg ydet af puljen indgår i den årsløn, som den sædvanlige feriegodtgørelse beregnes efter.

Lønforbedringer og overtidssatser

Lønforbedringer, der ydes som personlige tillæg, indgår i beregningsgrundlaget ved beregningen af overtimebetaling.

Lønforbedringer, der ydes som engangsvederlag, indgår ikke i beregningsgrundlaget ved beregningen af overtimebetaling.

Opgørelse af puljen

Skolens styrelse skal føre regnskab med forbruget af skolens pulje og hvert år senest den 15. februar til Frie Grundskolers Fællesråd sende en opgørelse over forbruget af den pulje, der er meddelt af Undervisningsministeriet for det pågældende overenskomstår. Opgørelsen skal være underskrevet af både skolens styrelse og repræsentanten for Frie Grundskolers Lærerforening, eller den repræsentant som lærerne har valgt ved skoler, hvor der ikke er valgt en repræsentant for Frie Grundskolers Lærerforening, jfr. § 1, stk. 3 i cirkulæret.

Ved tildeling af varige tillæg bemærkes, at skolen ved fordelingen af næste års pulje forlods har brugt den andel af den samlede pulje, som de/det varige tillæg udgør.

Hvis skolen vælger helt eller delvis at undlade at bruge den afsatte pulje, skal de ubrugte midler tilbageføres til en central pulje ved, at disse indbetales til Frie Grundskolers Fællesråd, jf. dog bemærkningerne vedrørende skoler, der ikke er medlem af Frie Grundskolers Fællesråd. Tilbagebetaling for et overenskomstår medfører ikke, at skolens pulje for næste overenskomstår reduceres med det tilbageførte beløb.

Den samlede pulje til de frie grundskoler udgør i overenskomståret 1. april 1991 - 31. marts 1992 4.082.000 mio. kr. (niveau 1. april 1991) og for overenskomståret 1. april 1992 - 31. marts 1993 5.541.000 mio. kr. (niveau 1. april 1991) incl. særlig feriegodtgørelse.

Der vedlægges en liste til hver skole om størrelsen af skolens pulje for overenskomståret 1. april 1991 - 31. marts 1992.

Umiddelbart efter 1. april 1992 vil Undervisningsministeriet meddele puljens størrelse for overenskomståret 1. april 1992 - 31. marts 1993 opgjort i niveau 1. april 1992.

Med venlig hilsen

Dorthe Brinck

kontorfuldmægtig

Cirkulære om lokal lønpulje ved de frie grundskoler

(Til alle frie grundskoler)

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, er der den 28. juni 1991 indgået rammeaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om kommunens folkeskolepulje. Denne aftale finder tilsvarende anvendelse for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved de frie grundskoler dog med de afvigelser, der følger af forskellene mellem de to skoleformer.

Undervisningsministeriet fastsætter herefter følgende

INDLEDNING

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →