Legislator Case Law & Legislation
C19922118509 DK

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til timelønnede arbejdere m.fl. ved de Forsvarsministeriet underlagte myndigheder og institutioner, herfra dog undtaget Farvandsvæsenet og Hirsholmene samt personel ansat på Færøerne og i Grønland.

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1992 21185 Historic

§ 1. Socialministeriet har ved lov nr. 852 af 20. december 1989

(DAL) samt bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991 (BEK) udsendt

nye retningslinier for ydelse af dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Lov og bekendtgørelse vedlægges.

Cirkulære (1 sp) 1992 21185 Historic

§ 2. De væsentligste ændringer kommenteres i det følgende

Ad DAL § 1, stk. 2, litra 2.

Dagpenge udbetales fra 1. hele fraværsdag.

Ad DAL § 2, stk. 2, litra 1, jf. BEK § 1, stk. 3 og DAL § 3, stk. 1.

Værnepligtige er berettiget til fuld løn under sygdom fra mødedagen til hjemsendelsen.

Ad DAL § 3, stk. 1.

Dagpenge under fravær på grund af sygdom - herunder tilskadekomst - ydes af myndighederne henholdsvis institutionerne, såfremt følgende beskæftigelseskrav er opfyldt

1) den pågældende skal have været beskæftiget under Forsvarsministeriet i de sidste 13 uger før fraværet og

2) den pågældende skal i denne periode have været beskæftiget under Forsvarsministeriet i mindst 120 timer.

Ad DAL § 3, stk. 3.

Retten til dagpenge gælder i indtil 2 uger, uanset om ansættelsen ophører inden for denne periode.

Ad DAL § 3, stk. 4.

Retten til dagpenge består, så længe ansættelsesforholdet varer, jf. dog de snævre begrænsninger i lovens §§ 22 og 23.

Ad DAL § 7, stk. 1, jf. BEK § 19.

På forlangende skal det ved indsendelse af en skriftlig sygemelding dokumenteres, at fraværet skyldes sygdom (tro- og love erklæring). Fraregnet søn- og helligdage kan den skriftlige sygemelding tidligst kræves i hænde på 2. fraværsdag (jf. dog den snævre modifikation i BEK § 19, stk. 3).

Ad DAL § 7, stk. 2, jf. BEK § 20.

Fraregnet søn- og helligdage kan tjenestestedet tidligst fra 5. fraværsdag forlange dokumentation for sygdommen i hænde i form af en lægeerklæring. I helt særlige tilfælde kan dette dog ske før 5. fraværsdag, (jf. BEK § 20).

Stk. 2. Lægeerklæring bør kun forlanges i særlige tilfælde.

Stk. 3. Udgiften til lægeerklæring afholdes af tjenestestedet.

Ad DAL § 8.

Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen om bortfald af retten til dagpenge er forenklet i forhold til tidligere regler.

Ad DAL § 9, jf. BEK §§ 30-35.

Dagpengenes størrelse fastsættes på baggrund af pågældendes timeløn. Heri medregnes foruden grundlønnen sædvanlige tillæg, men ikke feriegodtgørelse eller betaling for ekstraordinært overarbejde. Er indtægten ikke egnet til beregning af dagpenge, anvendes i stedet gennemsnitsindtægten inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden.

Stk. 2. Socialministeren bekendtgør løbende de regulerede beløb. Satserne fremgår af kundgørelse for forsvaret A.

Ad DAL §§ 11-19.

Kommunen udbetaler dagpenge i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption efter de i §§ 11-19 fastsatte regler.

Ad DAL §§ 22-23.

Af de snævre begrænsninger i varigheden af dagpengeudbetalingen, der fremgår af ovennævnte bestemmelser, henledes opmærksomheden i særlig grad på reglen om, at dagpenge ikke kan ydes fra den 1. i måneden efter det fyldte 70. år.

Cirkulære (1 sp) 1992 21185 Historic

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til timelønnede arbejdere m.fl. ved de Forsvarsministeriet underlagte myndigheder og institutioner, herfra dog undtaget Farvandsvæsenet og Hirsholmene samt personel ansat på Færøerne og i Grønland.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →