Instruks for Udenrigstjenesten

KAPITEL III Forlis og andre søulykker

A. Generelle regler B. Søforklaring C. Ladninger D. Besætningen

KAPITEL II Danske skibes registrering og skibspapirer m.v.

A. Skibes registrering i Danmark B. Nationalitetsbevis 1. Nationalitetsbevis udstedt i Danmark 2. Foretagelse af ændringer i nationalitetsbeviset a. Ved førerskifte b. Andre ændringer 3. Repræsentationens udstedelse af midlertidigt na- tionalitetsbevis a. Betingelser for udstedelsen b. Bevisets udfærdigelse c. Færøske skibe C. Ret til flagføring D. Tekniske certifikater 1. Målebreve 2. Fartstilladelse. Tilladelse til sejlads med pas- sagerer 3. Internationalt lasteliniecertifikat 4. Sikkerhedscertifikat for passagerskibe 5. Konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe 6. Udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe 7. Radiosikkerhedscertifikat for lastskibe 8. Olieansvarsforsikringscertifikat 9. Internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening (IOPP-certifikat) E. Kontrolsyn F. Skibsbøger og journaler 1. Autoriserede skibsbøger og journaler a. Skibsdagbog b. Maskindagbog c. Oliejournal d. Tilsynsbog e. Deviationsbog 2. Repræsentationers visering af skibsbøger og journaler G. Bemandingsregler

KAPITEL IV Søforklaring

A. Skibsførerens pligt og ret til at begære søforklaring optaget B. Hvor og for hvilken myndighed afgives søforklaring C. Søforklaring for repræsentationen 1. Skibsførerens anmeldelse 2. Tid og sted for søforklaringen 3. Tilsigelse af skibsfører, vidner og andre 4. Fremgangsmåden ved søforklaring a. Oplæsning af udskrifter af skibsdagbogen og maskindagbogen b. formaning til at tale sandhed c. Afhøringen d. Protokollat af søforklaringen D. Finsk, norsk eller svensk skibsførers afgivelse af sø- forklaring for en dansk repræsentation E. Udveksling af udskrifter af søforklaring F. Søprotest

Kapitel IX Forbrydelser begået af besætningsmedlemmer eller passagerer på dansk skib

A. Straffekompetence 1. Udenlandske myndigheders straffekompetence 2. De danske myndigheders straffekompetence B. Skibsførerens pligter ved grovere forbrydelser 1. Tilførsel til skobsdagbogen 2. Bevogtning af gerningsmanden 3. Anmeldelse til dansk repræsentation C. Repræsentationens pligter 1. Straffeforfølgning i opholdslandet 2. Ingen strfforfølgniong i opholdslandet

KAPITEL I Generelle regler om repræsentationernes bistand til danske skibe og søfolk Kapitel II Danske skibes registrering og skibspapirer m.v. A. Skibes registrering i Danmark B. Nationalitetsbevis C. Ret til flagføring D. Tekniske certifikater E. Kontrolsyn F. Skibsbøger og journaler G. Bemandingsregler Kapitel III Forlis og andre søulykker A. Generelle regler B. Søforklaring C. Ladningen D. Besætningen Kapitel IV Søforklaring A. Skibsførerens pligt og ret til at begære søfor- klaring optaget B. Hvor og for hvilken myndighed afgives søforklaring C. Søforklaring for repræsentationen D. Finsk, norsk eller svensk skibsførers afgivelse af søforklaring for en dansk repræsentation E. Udveksling af udskrifter af søforklaring F. Søprotest Kapitel V Mandskabets tjenesteforhold I grader Skibsansatte A. Kvalifikationer B. Sømandspapirer C. Mønstring D. Tjenesteforholdets varighed E. Hyren F. Ferie for søfarende G. Søfolks ret til fri hjemrejse med underhold efter 6 måneders tjeneste II grader Rederiansatte III grader Skibsofficerer Kapitel VI Skibsførerens tjenesteforhold A. Tjenesteaftalen B. Skibsførerens retsstilling i øvrigt Kapitel VII Skibstjenesten A. arbejdet om bord B. Kosten om bord C. Sundhedsforhold om bord D. Landlov E. Søfolks adgang til at bringe personlige ejendele om bord F. Ordenen om bord G. Spiritus eller andre rusmidler Kapitel VIII Tvist om tjenesteforholdet A. Repræsentationens kompetence efter dansk ret B. Repræsentationens behandling af tvisten C. Repræsentationens kompetence i forhold til opholds- staten D. Forbud mod at indbringe tvistigheder for udenlandsk myndighed Chapter IX Forbrydelser begået af besætningsmedlemmer eller pas- sagerer på dansk skib A. Straffekompetence B. Skibsførerens pligter ved grovere forbrydelser C. Repræsentationens pligter Kapitel X Udeblivelse, herunder agterudsejling og rømning A. Udeblivelse, herunder agterudsejling og rømning, der ikke forudseeligt ville medføre fare for menne- skeliv eller skibet B. Rømning, der forudseeligt ville medføre fare for menneskeliv eller skibet Kapitel XI Repræsentationens bistand til søfolks rejser A. Søfolk, der har ret til fri rejse B. Søfolk, der ikke hr ret til fri rejse C. Befordringsmuligheder D. Danske søfolks hjemsendelse med dansk skib i hen- hold til sølovens § 70 E. Søfolks rabatrejser med fly Kapitel XII Offentlig sygesikring for søfarende med flere, dag- penge ved sygdom eller fødsel samt sømandslovens bestemmelser om syge og tilskadekomne søfolk og generelle regler for repræsentationens bistand A. Offentlig sygesikring B. Dagpenge til søfarande ved sygdom eller fødsel C. Sømandslovens bestemmelser vedrørende syge og tilskadekomne søfolk og generelle regler for repræsentationens bistand Kapitel XIII Arbejdsskadeforsikring for søfolk A. Rederens forsikringspligt B. Forsikringsbetingelserne C. Forsikringsydelserne D. Anmeldelsesregler Kapitel XIV Søfolks død og begravelse A. Afdødes pårørende underrettes B. Omsorg for lig, ligsyn og dødserklæring C. Begravelse og ligbrænding D. Udgifter ved sømandens begravelse eller ligbrænding E. Anmeldelse af dødsfaldet og hjemsendelse af afdødes efterladenskaber

Adresser m.v. for danske ressortmyndigheder og organisationer for skibsfart og søfart

Industriministeriet Slotsholmsgade 12, 1216 København K, telegramadresse: Søfart København, telefon: 33 92 33 50, telefax nr. 33 12 37 78. Søfartsstyrelsen Postboks 2605, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø, telefon: 39 27 15 15, telefax 39 27 15 16 Arbejdsskadestyrelsen Æbeløgade 1, 2100 København Ø. Telefon: 31 29 95 33. Landsfogeden i Torshavn C. Pløjensgøta 2, 3800 Torshavn, Færøerne, telegramadresse: Landfutin Torshavn, telefon: Torshavn 1026. Danmarks Rederiforening Amaliegade 33, 1256 København K, telegramadresse: Rederforen København, telefon: 33 11 40 88.

KAPITEL VIII Tvist om tjenesteforholdet

A. Repræsentationens kompetence efter dansk ret

B. Repræsentationens behandling af tvisten

C. Repræsentationens kompetence i forhold til opholdsstaten

D. forbud mod at indbringe tvistigheder for udenlandsk myndighed

KAPITEL VII Skibstjenesten

A. Arbejdet om bord B. Kosten om bord C. Sundhedsforhold om bord D. landlov E. Søfolks adgang til at bringe personlige ejendele om bord F. Ordenen om bord G. Spiritus eller andre rusmidler

KAPITEL VI Skibsførerens tjenesteforhold A. Tjenesteaftalen B. Skibsførerens retsstilling i øvrigt

KAPITEL V Mandskabets tjenesteforhold

I grader Skibsansatte A. Kvalifikationer 1. Personlige kvalifikationer a. Alder b. Lægeundersøgelse c.Syns- og høreprøve for søfarende 2. Faglige kvalifikationer a. Skibe registreret i Skibsregistret b. Skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister B. Sømandspapirer 1. Hyrekontrakt 2. Søfartsbog C. Mønstring 1. Påmømstring 2. Afmønstring 3. Afmønstringssted 4. Repræsentationens attestation af fartstid D. Tjenesteforholdets varighed 1. Tjenesteaftalens opsigelse a. Under tjenesteaftalens løbetid b. Efter tjenesteaftalens udløb c. Efter 6 1/2 måneders tjeneste 2. Tjenesteaftalens udløb 3. Sømandens ret til at kræve afsked a. Graviditet b. Pårørendes død eller sygdom c. Anden stilling. Velfærdssag for sømanden d. Skibets overtagelse af anden dansk reder e. Hvis skibet er usødygtigt eller mandskabets opholdsrum sundhedsfarlige f. Hvis skibsføreren i strid med sømandslovens § 56 undlader at lade skibet syne g. hvis sømanden har været udsat for mishandling ombord på skibet h. Hvis skibet mister retten til at føre dansk flag i. Epidemi j. Ændring i rejsen 4. Skibsførerens ret til at afskedige en sømand a. Afsked på grund af sygdom, graviditet eller påbudt lægeundersøgelse b. Afsked på grund af sømandens misligholdelse af tjenesteaftalen c. Afsked af andre grunde 5. Sømandens ret til at fratræde tjeneste ved krigsfare E. Hyren 1. Hyrens fastsættelse og beregning 2. Hyre efter tjenesteforholdets ophør 3. Afkortning i hyre 4. Fradrag i hyre 5. Udbetaling af hyre a. Kontant eller i anvisning på rederiet b. Trækseddel 6. Hjemsendelse af hyremidler til Danmark gennem repræsentationen a. Repræsentationens pligt til at hjemsende hyremidler b. Fremgangsmåden ved hjemsendelse af hyremidler F. Ferie for søfarende 1. Optjening og ferieår 2. Feriegodtgørelse og ferie med løn 3. Ferie-giro og feriekort a. Ferie-giro b. Feriekort 4. Udbetaling af feriegodtgørelse gennem repræsentationen G. Søfolks ret til fri hjemrejse med underhold efter 6 måneders tjeneste 1. Betingelser for søfolks ret til fri hjemrejse 2. Repræsentationens bistand II grader Rederiansatte III grader Skibsofficerer 1. Tjenesteaftalens opsigelse a. Under tjenesteaftalens løbetid b. Efter 6 1/2 måneders tjeneste c. Efter mangeårig tjeneste d. Ikke rimeligt begrundet opsigelse e. Sygdom eller legemsskade 2. Afskedigelse af skibsofficerer a. Sygdom eller legemsskade b. Afsked iøvrigt

Kapitel XIII Arbejdsskadeforsikring for søfolk

A. Rederens forsikringspligt B. Forsikringsbetingelserne C. Forsikringsydelserne 1. Sygebehandling og optræning 2. Proteser og andre hjælpemidler 3. Erstatning for tab af erhvervsevne 4. Menerstatning 5. Erstatning til efterladte 6. Begravelseshjælp

D. Anmeldelsesregler

Kapitel XII Offentlig sygesikring for søfarende m.fl., dagpenge ved sygdom eller fødsel samt sømandslovens bestemmelser om syge og tilskadekomne søfolk og generelle regler for repræsentationens bistand

A. Offentlig sygesikring

1. Betingelserne for at opnå sygesikring (personkredsen 2. Sygesikringens ydelser 3. Anmeldelsespligt 4. Refusion 5. Arbejdsskade 6. Repræsentationens bistand B. Dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel 1. Betingelserne for at opnå dagpenge (personkredsen) 2. Dagpenge, der udbetales af rederiet 3. Dagpenge der udbetales af Aøfartsstyrelsen 4. Anmeldelse af sygdom 5. Dagpengenes størrelse 6. Dagenge ved graviditet og barsel 7. Dagpenge før fødsel 8. Dagpenge efter fødsel 9. Anke til dagpengeudvalg C. Sømandslovens bestemmelser vedrørende syge og tilskadekomne søfolk og generelle regler for repræsentationens bistand 1. Fornøden pleje om bord eller i land ved skibsførerens foran- staltning 2. Udgifterne ved syge og tilskadekomne søfolks pleje 3. Overgivelse til repræsentationsns forsorg 4. Søfolk under repræsentationens forsorg a. Pleje på stedet b. Hjemsendelse

Kapitel XIV Søfolks død og begravelse

A. Afdødes pårørende underrettes B. Omsorg for lig, ligsyn og dødserklæring 1. Omsorg for lig 2. Ligsyn 3. Indberetning til politiet 4. Retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion 5. Dødserklæring C. Begravelse og ligbrænding 1. Søfarende forhyret med dansk skib 2. Søfarende under repræsentationens forsorg 3. Danske søfarende forhyret med C. Begravelse og ligbrænding 1. Søfarende forhyret med dansk skib 2. Søfarende under repræsentationens forsorg 3. Danske søfarende forhyret med udenlandsk skib D. Udgifterne ved sømandens begravelse eller ligbrænding E. Anmeldelse af dødsfaldet og hjemsendelse af afdødes efterladenskaber

Kapitel XI Repræsentationens bistand til søfolks rejser

A. Søfolk, der har ret til fri rejse

B. Søfolk, der ikke har ret til fri rejse

C. Befordringsmuligheder

D. Danske søfolkn hjemsendelse med dansk skib i henhold til sø- lovens § 70 1. Generelt 2. Repræsentationens hjemsendelsesordre 3. Betaling til rederiet for befordringen 4. Indberetning om hjemsendelsen E. Søfolks rabatrejser med fly 1. Rejser efter statsrekvisition a. Statsrekvisition b. Personkredsen c. Rabattens størrelse d. Udførsigelse af statsrekvisition 2. Rejser uden statsrekvisition

Kapitel X Udeblivelse, herunder agterudsejling og rømning

A. Udeblivelse, herunder agterudsejling og rømning, der ikke forud- seeligt ville medføre fare for menneskeliv eller skibet

1. Repræsentationens bistand til stibsføreren 2. Følgerne af at sømanden ikke er kommet til stede a. Afsked b. Hyre c. Erstatningsansvar d. Sømandens papirer og ejendele 3. Repræsentationens bistand til ikke fremmødte søfolk af dansk nationalitet eller med bopæl i Danmark a. I lande som holder rederiet ansvarlig b. I lande som ikke holder rederiet ansvarlig

B. Rømning, der forudseeligt ville medføre fare for menneskeliv eller skibet

1. Generelle bestemmelser 2. Rømningens følger for sømanden a. Civilretligt b.Strafferetligt 3. Repræsentationens bistand til sømænd, der har dansk stats- borgerret eller bopæl i Danmark, og som har gjort sig skyldig i strafbar rømning

KAPITEL III

Forlis og andre søulykker

A. Generelle regler

Erfarer repræsentationen, at et dansk skib befinder sig i havsnød eller er impliceret i en søulykke i dens distrikt eller tilgrænsende farvande, skal den straks sammen med rederiets agent, hvis en sådan findes, sætte sig i forbindelse med de lokale myndigheder for at sikre, at der træffes de efter omstændinghederne mulige foranstaltninger til redning af skibet og de ombordværende.

Hvor forholdene taler for det, og navnlig hvis der er fare for skibet eller de ombordværende, bør repræsentationens chef eller en af hans medarbejdere begive sig til ulykkesstedet for personligt at overvåge redningsarbejdet.

Uanset om rederiet allerede er underrettet af skibsføreren eller af sin agent på stedet, skal repræsentationen, så snart den har nogenlunde overblik over situationen, telgrafisk indberette alle relevante oplysninger om ulykken og hvilke foranstaltninger, der allerede er truffet eller vil kunne træffes for at redde de ombordværende og bjerge skibet og ladningen.

B. Søforklaring

Under de i kapitel IV, afsnit A. nærmere angivne omstændigheder har skibsføreren pligt og ret til at afgive søforklaring i anledning af forlis eller anden søulykke.

C. Ladningen

Medmindre skibsføreren eller en anden repræsentant for rederiet er i stand til det, bør repræsentationen påse, at der straks optages en fortegnelse over bjerget gods, og at godset opbevares på forsvarlig vis. Drejer det sig om gods, som ikke uden værdiforringelse kan opbevares, bør pristilbud søgt opnået, og rederiets bemyndigelse til øjeblikkelig salg af godset indhentes telegrafisk.

D. Besætningen

Går et dansk skib tabt, eller anses det efter søulykke for uistandsætteligt, ophører en sømands tjenesteforhold, hvis ikke andet følger af aftalen om ansættelsesvilkårene (SML § 19, jfr. § 35 og 36). Tilsvarende regler gælder for skibsføreren (SML § 48). Tjenesteforholdet ophører ikke for besætningsmedlemmer, der er rederiansatte, hvorved bemærkes, at skibsofficerer normalt er rederiansatte, jfr. kap. V II grader og III grader samt kap. VI (SML § 35).

Medlemmer af besætningen skal mod hyre og underhold deltage i bjergningen og blive på stedet, til søforklaring er afgivet (SML § 19). Skibsføreren har mod hyre og underhold pligt til at blive på stedet og sørge for ordningen af de anliggender som vedrører skibet, de ombordværende eller lasten (SML § 48).

Alle søfolk, uanset nationalitet, hvis tjenesteforhold ophører ved skibets tab, har ret til nødvendig beklædning samt fri rejse med underhold til deres bopæl for rederens regning. Sømanden har ret til hyre under hjemrejsen og for den tid, han er arbejdsløs som følge af forliset, dog højst for 2 måneder ud over den tid, for hvilken han får hyre (SML § 19, stk. 2 og 3).

Sømanden har endvidere ret til erstatning for mistede eller beskadigede ombordværende ejendele (SML § 61, jfr. Søfartsstyrelsens bkg. nr. 442 af 10. juni 1991.

Bortset fra de ovenangivne bestemmelser gælder der ingen særregler for søfolk, hvis tjenesteforhold ophører på grund af skibets forlis eller havari. På alle andre områder end de ovenfor nævnte gælder de almindelige regler og forskrifter i denne instruks om søfolks retsstilling ved afmønstring fra dansk skib.

Kapitel II

Danske skibes registrering og skibspapirer m.v.

A. Skibes registrering i Danmark

Lovgrundlaget er følgende

1) Lovbekendtgørelse nr. 588 af 29. september 1988 og bekendtgørelse nr. 5 af 6. juni 1987 om skibsregistrering. (RL)

2) Lov nr. 408 af 1. juli 1988 og bekendtgørelse nr. 416 af 12. juli 1988 om Dansk Internationalt Skibsregister. (DIS)

3) Søloven jfr. lovbekendtgørelse nr. 653 af 13. oktober 1989. Et skib kan i henhold til sølovens § 1 registreres i Danmark, når det ejes af

a) danske statsborgere,

b) danske statsinstitutioner og kommuner,

c) stiftelser og foreninger, hvis ledelse udelukkende består af danske statsborgere, der er bosat i Danmark,

c) partrederier, hvoraf mindst to trediedele er danskejet, og hvis bestyrende reder er dansk og har bopæl i Danmark,

e) aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, der har valgt en bestyrelse, når mindst to trediedele af denne består af danske statsborgere, som er bosat i Danmark,

f) andre selskaber, hvori mindst to trediedele af deltagerne er danske og bosat i Danmark.

I medfør af lov om DIS, § 1, stk. 2, er det også muligt at registrere et skib med en bruttotonnage på 20 eller derover som dansk, selv om det er ejet af et udenlandsk selskab, når blot en dansk statsborger eller et selskab, som efter søloven anses som dansk, og som har rederidrift som en væsentlig aktivitet, har en vis indflydelse i det udenlandske selskab.

Industriministeriet har bemyndiget Skibsregistrator til i særlige tilfælde at tillade registrering af skibe, selv om betingelserne i sølovens § 1 ikke er opfyldt (RL. § 1 og bkg. nr. 586 af 9. november 1982). I henhold hertil vil det være muligt at registrere en udenlandsk statsborger som ejer af dansk skib, men det vil normalt være en betingelse herfor, at den pågældende har fast bopæl i Danmark og har haft sådan bopæl i mindst 2 år.

Skibe på 20 bruttotons eller derover skal anmeldes til Skibsregistret eller Dansk Internationalt Skibsregister.

Skibe med en bruttotonnage under 20 med undtagelse af fritidsfartøjer og visse flydende genstande skal anmeldes til fartøjsfortegnelsen, der føres af Søfartsstyrelsen, Skibsregistret. Skibe, herunder fritidsfartøjer, mellem 5 og 20 bruttotons kan på ejerens begæring optages i Skibsregistret.

Skibsregistret tildeler ethvert registreret skib kendingsbogstaver (matrikelbetegnelse), der tillige tjener som radiokaldesignal. Skibsregistret skal endvidere godkende skibets navn.

Kendingsbogstaverne skal på tydelig og effektiv måde indhugges eller påsvejses enten indvendig i agtekanten af en luge, i maskincasingen eller på andet iøjnefaldende sted inden for skibets faste konstruktion. Skibets navn og danske hjemsted skal tydeligt være påmalet hækken, og navnet skal for så vidt angår skibe med en bruttotonnage på 20 og derover med undtagelse af fiskerfartøjer og stenfiskerfartøjer tillige være anbragt på skibssiderne. Højden af bogstaverne skal være mindst 8 cm og stregens tykkelse mindst 1,2 cm.

B. Nationalitetsbevis

1. Nationalitetsbevis udstedt i Danmark

1) Når et skib er indført i Skibsregistret, Dansk Internationalt Skibsregister eller fartøjsfortegnelsen, udfærdiges et nationalitetsbevis, der i forbindelse med skibets påmærkning afgiver bevis for skibets identitet og danske nationalitet og skal indeholde oplysninger om skibets fører.

2. Foretagelse af ændringer i nationalitetsbeviset.

2) a. Ved førerskifte. Uden særlig bemyndigelse fra Skibsregistret kan repræsentationen på begæring af den hidtidige eller den nye skibsfører foretage påtegning om førerskifte i na- tionalitetsbeviset. Påtegningen skal angive den nye skibsførers fulde navn, fødselsdato og hjemsted, arten af hans sønærings- bevis, dets udstedelsesdato og den udstedende myndighed. Navnet på den hidtidige fører udstreges. Som grundlag for denne ændring i nationalitetsbeviset skal repræsentationen kræve sig forelagt skibsdagbogen samt behørig dokumentation for rederiets ansættelse af den nye skibsfører. Der kræves ingen indberetning i for- bindelse med førerskifter. b. Andre ændringer. Repræsentationen kan kun foretage andre ændringer i nationalitetsbeviset efter instruktion fra Skibs- registret. Om sådanne ændringer i eller berigtigelser i nationalitetsbeviset indberettes direkte til Søfartsstyrelsen, Skibsregistret.

3. Repræsentationens udstedelse af midlertidigt nationalitetsbevis

Bestemmelserne om udstedelse af midlertidigt nationalitetsbevis findes i bekendtgørelse nr. 5 af 6. januar 1987 § 26 og bekendtgørelse nr. 416 af 12. juli 1988 § 29.

Når et skib er bygget eller indkøbt i udlandet for dansk regning og overtages i udenlandsk havn, kan repræsentationen udstede et midlertidigt nationalitetsbevis for skibet, som herefter, uanset at det endnu ikke er indført i Skibsregistret, Dansk Internationalt Skibsregister eller fartøjsfortegnelsen, kan sejle under dansk flag, indtil det ankommer til dansk havn. Det er dog en forudsætning, at de tekniske certifikater er i orden. Et midlertidigt nationalitetsbevis kan udstedes med gyldighed af højst et år.

a. Betingelser for udstedelsen.

Med mindre der allerede foreligger en bemyndigelse fra Skibsregistret, skal repræsentationen som betingelse for udstedelsen af midlertidigt nationalitetsbevis kræve

1) Dokumentation for, at ejeren opfylder de i sølovens § 1 opstillede nationalitetsbetingelser, jfr. afsnit A. ovenfor (eventuelt i form af en attest fra Skibsregistret eller en erklæring på tro og love fra rederiets repræsentant)

2) det originale bilbrev (bygningsattest) eller skøde, hvorved skibet erhverves, forsynet med attest fra en notar eller lignende myndighed om underskriftens rigtighed og underskriverens myndighed og om fornødent om underskriverens ret til at forpligte sælgeren

3) attest fra vedkommende udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet ikke har været optaget i landets skibsregister (eventuelt som skib under bygning), eller at det er slettet i registret som solgt til dansk køber. I sidstnævnte tilfælde skal attesten endvidere udvise, at sælgeren af skibet var behørigt registreret som ejer af dette.

4) skriftlig eller telegrafisk oplysning fra Skibsregistret direkte til repræsentationen om, hvilke kendingsbogstaver der er tildelt skibet, samt godkendelse af det navn, der ønskes tillagt skibet.

Såfremt de under 1-3 nævnte bevisligheder ikke kan fremlægges, eller såfremt repræsentationen måtte finde det tvivlsomt, om den foreliggende retshandling tilsigter en virkelig ejendomsoverdragelse, skal sagen forelægges Skibsregistret, inden midlertidigt nationalitetsbevis kan udstedes.

Fritidsfartøjer, der af her i landet bosiddende personer, foreninger, selskaber m.v. erhverves i udlandet, skal toldberigtiges (herunder momsberigtiges) ved skibets første anløb til dansk havn. Føreren af fartøjet har pligt til snarest efter ankomsten at rette henvendelse til vedkommende told- og skatteregion og foranledige fartøjet indfortoldet.

Fritidsfartøjer er efter de nugældende regler toldpligtige af værdien og momspligtige af toldværdien tillagt told. Fritidsfartøjer, der er konstrueret til søgående sejlads, og hvis skroglængde (bortset fra dele, der rager ud over skroget) er 12 meter og derover, er dog toldfri.

Såfremt et toldpligtigt fritidsfartøj er i fri omsætning i EF (toldmæssig status T 2) eller opfylder betingelserne for præferencetoldbehandling i henhold til EF's aftaler med visse tredielande (f.eks. EFTA-landene), vil det kunne indføres toldfrit her til landet under iagttagelse af de for toldfriheden fastsatte betingelser.

Fritidsfartøjer, som ikke ankommer her til landet, skal ikke fortoldes, selvom de fører dansk flag, jfr. sølovens § 1.

b. Bevisets udfærdigelse.

Det midlertidige nationalitetsbevis udfærdiges på en formular, der rekvireres fra Skibsregistret samtidig med de under a.4) omhandlede oplysninger.

Formularen underskrives og forsynes med repræsentationens stempel. Beviset skal indeholde oplysninger om skibets type, navn, hjemsted, kendingsbogstaver, brutto- og nettotonnage (så vidt muligt på grundlag af foreliggende målebrev eller foretagen måling), ejer og fører samt tidsrummet for bevisets gyldighed.

Forinden beviset udleveres, skal det påses, at skibets navn og hjemsted er påmalet, og at kendingsbogstaverne er indhugget eller påsvejset skibet, jfr. afsnit A.

Den ovenfor under a.2) og 3) nævnte dokumentation udleveres sammen med det midlertidige nationalitetsbevis til skibets ejer eller dennes repræsentant med pålæg om snarest muligt at indlevere denne dokumentation til Søfartsstyrelsen, Skibsregistret, med henblik på skibets registrering i Danmark.

Repræsentationen skal straks direkte til Søfartsstyrelsen, Skibsregistret, sende en indberetning om udstedelsen af et midlertidigt nationalitetsbevis, bilagt en genpart af beviset samt en bekræftet genpart af de ovenfor under a.1)-3) omhandlede bevisligheder.

c. Færøske skibe.

Ved udstedelsen af midlertidigt nationalitetsbevis for et skib hjemmehørende på Færøerne skal repræsentationens skriftlige eller telegrafiske anmodning om tildeling af kendingsbogstaver og navnets godkendelse samt rekvisition af formular ikke sendes til Skibsregistret i København, men til politimesteren i Torshavn, hvortil også indberetning om certifikatets udstedelse skal sendes.

C. Ret til flagføring

Når et skib i henhold til foranstående er blevet forsynet med midlertidigt eller endeligt nationalitetsbevis efter anmeldelse eller optagelse i Skibsregistret, Dansk Internationalt Skibsregister eller fartøjsfortegnelsen har det ret til at føre dansk flag.

Fritidsfartøjer med bruttotonnage under 20 tons, som ikke er registreret, har - selv om de ikke er forsynet med nationalitetsbevis - ret til at føre dansk flag, når de er danskejet.

Flaget er det danske stutflag. Kun orlogsskibe og andre skibe tilhørende den danske stat må føre splitflag. Dog er der givet Det Østasiatiske Kompagni tilladelse til at føre splitflag med et særligt kendemærke, ligesom skibe, der går i postfart for staten, kan føre splitflag med posthorn og krone i det øverste indre felt.

Har repræsentationen grund til at formode, at et skib, der sejler under dansk flag ikke er registreret i Danmark eller forsynet med midlertidigt nationalitetsbevis, skal repræsentationen så vidt muligt lade sig skibspapirerne forelægge til undersøgelse. Kommer det til repræsentationens kendskab, at et dansk skib fører andet nationalitetsflag end det danske eller - for færøske skibes vedkommende - det færøske flag, skal repræsentationen straks søge forholdet ændret og indberette til Udenrigsministeriet.

Danske skibe med hjemsted i Grønland skal dog føre det grønlandske flag.

D. Tekniske certifikater

Søfartsstyrelsen udøver kontrol med danske skibes sødygtighed og forsvarlige udrustning, herunder tekniske indretninger til beskyttelse af havet mod forurening. Styrelsen påviser herved, at skibene opfylder de minimumskrav, der er opstillet i den internationale konvention af 1. november 1974 med tilhørende protokol af 17. februar 1978 om sikkerhed for menneskeliv på søen med senere ændringer og i den internationale konvention af 5. april 1966 om lastelinier samt den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 2. november 1973 med tilhørende protokol af 17. februar 1978. Endvidere udfører Søfartsstyrelsen måling af skibe til bestemmelse af tonnagen, jfr. lov nr. 203 af 18. maj 1977 om skibsmåling. På grundlag af foretagne syn udsteder Søfartsstyrelsen de tekniske certifikater, der omtales nedenfor under pkt. 1 til 7 og 9. Søfartsstyrelsen har ret til at syne danske skibe ikke blot i dansk havn, men også i udenlandsk havn.

Nedennævnte klassifikationsselskaber er anerkendt som bemyndiget til på Søfartsstyrelsens vegne at udføre sådanne tekniske undersøgelser og opmålinger som kræves til pålidelig foretagelse af hovedsyn (jfr. pkt. 2), kontrolsyn (jfr. afsnit E), fribordssyn (pkt. 3) samt syn for udstedelse af konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe (pkt. 5) og udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe (pkt. 6) samt syn for udstedelse af internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening (IOPP-certifikat pkt. 9.) Endvidere til på Søfartsstyrelsens vegne at udføre sådanne tekniske undersøgelser, som kræves til pålidelig foretagelse af syn for udstedelse af radiotelegrafisikkerhedscertifikat eller radiotelefonisikkerhedscertifikat med eventuelle tilknyttede undtagelsescertifikater (pkt. 7), i havne uden for Danmark. Første udstedelse af de ovennævnte radiosikkerhedscertifikater skal dog foretages af Søfartsstyrelsen eller af udenlandsk myndighed.

American Bureau of Shipping

Bureau Veritas

Germanischer Lloyd

Lloyd's Register of Shipping

Det norske Veritas

Til opfyldelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974 med tilhørende protokol af 1978, som trådte i kraft den 1. maj 1981, har Søfartsstyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v., som trådte i kraft den 1. september 1988. Syn og deraf følgende udstedelse af certifikater vedrørende konstruktion og udrustning blev dermed i højere grad uddelegeret til de af den danske administration anerkendte klassifikationsselskaber - dette i forbindelse med, at der i synsterminerne nu er indregnet de udsættelser, der efter hidtil gældende praksis kunne påregnes ved forskellige syn, således at der nu som hovedregel ikke vil kunne påregnes udsættelse med de fastsatte synsterminer, gør, at udenrigsrepræsentationerne kun sjældent vil blive udsat for at skulle påtegne eller udstede certifikater.

Uden særlig bemyndigelse kan repræsentationen forlænge gyldigheden af radiosikkerhedscertifikatet, medens forlængelse af de under pkt. 2-6 og 9 nævnte certifikater sker på de nærmere vilkår, der er omtalt under hvert enkelt certifikat. Forlængelse sker ved en påtegning på certifikatet forsynet med underskrift, dato og repræsentationens stempel.

De danske myndigheder anerkender

Lasteliniecertifikat

Sikkerhedscertifikat for passagerskibe

Konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe

Udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe

Radiosikkerhedscertifikat for lastskibe samt

Internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening (IOPP-certifikat) udstedt for danske skibe af en stat, der har tiltrådt henholdsvis den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe eller den internationale konvention om lastelinier.

Såfremt henvendelse modtages fra en dansk skibsfører eller anden rekvirent om udstedelse af et certifikat, bør repræsentationen, når lokale forhold ikke taler imod det, henlede opmærksomheden på denne mulighed for, at certifikater efter foretaget syn udstedes af den kompetente myndighed på stedet.

Ved henvendelse til den lokale myndighed om afholdelse af syn og udstedelse af certifikat skal repræsentationen anmode om, at en kopi af certifikatet og synsrapporten samt for lasteliniecertifikaters vedkommende en kopi af fribordsberegningen må blive tilstillet repræsentationen. De pågældende kopier indsendes af repræsentationen direkte til Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø.

1. Målebreve

Ethvert skib, der registreres i Danmark, skal underkastes måling og forsynes med målebrev, der angiver skibets bruttotonnage og nettotonnage.

Skibe, hvis køl er lagt før 18. juli 1982, kan være målt alene i overensstemmelse med bestemmelserne i lov nr. 364 af 22. december 1954 om måling af skibe. Målebrev udfærdiget i henhold til disse bestemmelser, angiver skibets brutto- og nettotonnager i registertons a 100 engelske kubikfod og i kubikmeter.

Skibe, hvis køl er lagt på eller efter den 18. juli 1982, samt eksisterende skibe, der efter denne dato underkastes ombygninger og forandringer, der i væsentlig grad medfører ændringer i deres tonnager, og eksisterende skibe på ejerens begæring, skal måles og udstyres med målebrev i overensstemmelse med bestemmelserne i lov nr. 203 af 18. maj 1977.

Skibe af en længde på 24 m og derover udstyres med internationalt målebrev (1969).

Skibe af en længde på under 24 m udstyres med målebrev.

Tonnagerne på disse målebreve er ubenævnte enheder.

Skibe, der er udstyret med internationalt målebrev (1969) eller målebrev, kan endvidere være udstyret med Dansk Målingsbevis, der angiver skibets brutto- og nettotonnage i registertons, idet disse tonnager, når de er kendt, anvendes i relation til den under Industriministeriet hørende lovgivning. Internationalt målebrev (1969) eller målebrev og Dansk Målingsbevis vil altid have samme udstedelsesdato.

Endvidere kan der på ejerens begæring udstedes særlige målebreve, der benyttes ved passage af Panamakanalen (Panama Canal Tonnage Certificate) og ved besejling af Suezkanalen (Suez Canal Special Tonnage Certificate).

Enhver rettelse i et skibs internationale målebrev, Dansk Målingsbevis, målebrev eller Panama- og Suez-certifikater må kun foretages, når bemyndigelse hertil foreligger fra Søfartsstyrelsen.

2. Fartstilladelse.

Tilladelse til sejlads med passagerer

Ethvert dansk lastskib på 20 tons eller derover skal være forsynet med en fartstilladelse, og ethvert dansk passagerskib (et skib der er godkendt til at befordre flere end 12 passagerer) skal være forsynet med en tilladelse til sejlads med passagerer som dokumentation for, at skibet opfylder gældende forskrifter med hensyn til sødygtighed, udrustning og arbejderbeskyttelse.

Fartstilladelsen angiver, hvilket område skibet må besejle, og for passagerskibes vedkommende tillige hvor mange passagerer det må medtage.

I forbindelse med nybygning eller større ombygning samt indførsel af et fra udlandet indkøbt skib underkastes skibene et hovedsyn, d.v.s. fuldstændigt syn af hele skibet.

For et fra udlandet indkøbt lastskib på 500 tons eller derover, der registreres i Dansk Internationalt Skibsregister, kan Søfartsstyrelsen tillade, at dette hovedsyn udskydes i indtil 6 måneder i hvilket tilfælde Styrelsen udsteder en midlertidig sejltilladelse (fartstilladelse).

Herudover underkastes lastskibe under 500 tons samt passagerskibe regelmæssige hovedsyn, lastskibe hvert 5. år og passagerskibe hvert år.

Fartstilladelse for lastskibe under 500 tons henholdsvis tilladelse til sejlads med passagerer udstedes kun med gyldighed til næste foreskrevne hovedsyn. For lastskibe på 500 tons eller derover udstedes fartstilladelsen uden tidsbegrænsning.

Periodiske hovedsyn på klassede lastskibe under 500 tons afholdes således, at klassens opretholdelse godtages for de dele, der er klassede og for de øvrige områder ved føreren og maskinchefen. For brug ved disse fører/maskinchefsyn fremsender Søfartsstyrelsen 15 måneder før synets afholdelse synsskemaer, der i udfyldt stand skal returneres til Styrelsen. Efter modtagelse af skemaerne samt dokumentation for klassens opretholdelse, fremsender Styrelsen en ny fartstilladelse til rederiet samt oplysninger om evt. revisionskrav, som en gennemgang af skemaerne måtte give anledning til.

Såfremt hovedsynet i lastskibe under 500 tons afholdes så sent, at en ny fartstilladelse ikke kan forventes modtaget fra Søfartsstyrelsen før udløbet af den gamle, kan repræsentationen forlænge gyldigheden af den gamle fartstilladelse i højst 5 måneder på grundlag af en førererklæring, i hvilken føreren bekræfter, at skibet opfylder gældende bestemmelser samt er i sødygtig stand. Et eksemplar af denne erklæring beholder repræsentationen, et beholder skibet og et eksemplar sendes til Søfartsstyrelsen.

For øvrige skibe påhviler det rederen og føreren at tilkalde Søfartsstyrelsen eller evt. klassifikationsselskabet på Styrelsens vegne for afholdelse af de foreskrevne periodiske syn.

3. Internationalt lasteliniecertifikat

Ethvert skib af en længde på 24 m eller derover, som sejler i udenrigsfart, skal være forsynet med lasteliniemærker, der angiver, hvor dybt skibet må lastes (Industriministeriets bekendtgørelse nr. 273 af 5. juli 1968 om lastelinier for skibe som ændret ved bekendtgørelse nr. 114 af 16. marts 1976).

Til dokumentation for lasteliniemærkernes rette anbringelse udstedes et internationalt lasteliniecertifikat (1966), der er gyldigt i højst 5 år.

Til opretholdelse af det ombordværende certifikats gyldighed inden for 5-års-perioden kræves, at der hvert år i perioden mellem 3 måneder før og 3 måneder efter den årsdag, som er fastsat i certifikatet, foretages en besigtigelse med tilfredsstillende resultat (besigtigelsen er foreskrevet i art. 14(i)(c), i den internationale lasteliniekonvention (1966), jfr. § 6, stk. 1 i Industriministeriets bekendtgørelse af 5. juli 1968), og foretages af klassifikationsselskaberne, som også påtegner lasteliniecertifikatet ved at udfylde og underskrive den dertil bestemte rubrik på certifikatets side 3. Efter afholdt syn indsender selskaberne til direktoratet fribordsrapport samt kopi af evt. i forbindelse med synet udstedt certifikat.

For uklassede skibe foretages såvel opmålingen til fribord som beregningen af fribordet af Søfartsstyrelsen.

Til lasteliniecertifikatet kan under særlige omstændigheder være knyttet et undtagelsescertifikat. Meddelelsen af undtagelser og udstedelse af undtagelsescertifikat er ikke delegeret til klassen og foretages kun af Søfartsstyrelsen.

De danske myndigheder anerkender lasteliniecertifikat udstedt for danske skibe af en stat, der har tiltrådt den internationale konvention om lastelinier.

Rent undtagelsesvis kan repræsentationen, såfremt et nyt certifikat ikke kan forventes udstedt inden det ombordværende certifikats gyldighed udløber, uden særlig bemyndigelse forlænge certifikatets gyldighed i indtil 5 måneder fra certifikatets udløbsdato ved at benytte den nederst på certifikatets side 3 anførte rubrik.

4. Sikkerhedscertifikat for passagerskibe

Ethvert passagerskib i international fart skal være forsynet med et sikkerhedscertifikat som dokumentation for, at skibets konstruktion, udrustning, redningsmateriel og radioanlæg opfylder de i den internationale konvention af 1974 med tilhørende protokol om sikkerhed for menneskeliv på søen, kapitel II, III, IV, og V opstillede krav.

Er der meddelt dispensation i forhold til ovennævnte konvention, udstedes tillige et undtagelsescertifikat.

Sikkerhedscertifikatet udstedes af Søfartsstyrelsen efter afholdt hovedsyn med gyldighed i indtil 12 måneder.

Repræsentationen kan kun efter bemyndigelse i hvert enkelt tilfælde fra Søfartsstyrelsen udstede nyt sikkerhedscertifikat.

Repræsentationen kan uden bemyndigelse forlænge gyldigheden af et sikkerhedscertifikat mod en skriftlig erklæring fra skibsføreren om, at skibet stadig er sødygtigt. Certifikatet kan højst forlænges indtil en dato, hvor det med sikkerhed kan forventes, at skibet er ankommet til en dansk havn eller til en udenlandsk havn, hvor syn kan finde sted, dog aldrig udover fem måneder fra certifikatets udløbsdato. Er certifikatet allerede udløbet, må det kun forlænges i indtil en måned fra udløbsdatoen.

Repræsentationen skal omgående indberette direkte til Søfartsstyrelsen om forlængelsen og med indberetningen indsende skibsførerens erklæring om skibets sødygtighed.

For skibe indkøbt fra udlandet skal der i hvert enkelt tilfælde indhentes instruktion fra Søfartsstyrelsen.

5. Konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe

Ethvert lastskib på 500 tons eller derover i international fart skal være forsynet med et konstruktionssikkerhedscertifikat som dokumentation for, at skibets skrog, maskineri og udrustning (bortset fra sikkerhedsinstallationer, redningsmateriel og radioanlæg) opfylder de i den internationale konvention af 1. november 1974/protokol 1978 opstillede krav.

Konstruktionssikkerhedscertifikatet udstedes med gyldighed i indtil 5 år, og kan ikke forlænges.

Undtagelsescertifikater forekommer sjældent, og kan kun udstedes af Søfartsstyrelsen.

Opretholdelse af konstruktionssikkerhedscertifikatets gyldighed kræver, at der afholdes årlige syn og for tankskibe, der er 10 år eller derover, tillige et mellemliggende syn, som skal finde sted mindst 24 og højst 36 måneder efter sidst afholdte hovedsyn, hvorfor der til alle lastskibe over 500 tons udstedes et tillæg til certifikatet til påtegning om de foreskrevne årlige syn og til tankskibe, der er over 10.000 tons brutto eller 20.000 tons dødvægt eller 10 år eller derover, et tillæg til påtegning om mellemliggende syn eller om opfyldelse af visse særlige krav.

For klassede skibe afholder vedkommende klassifikationsselskab synet og udsteder certifikatet, efter at Søfartsstyrelsen har godkendt den konstruktive brandsikring og stabilitetsforholdene.

For uklassede skibe afholder Søfartsstyrelsen syn og udsteder certifikatet.

De danske myndigheder anerkender konstruktionssikkerhedscertifikat udstedt for danske skibe af en stat, der har tiltrådt den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974 med tilhørende 1978 protokol.

6. Udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe

Ethvert lastskib på 500 tons eller derover i international fart skal være forsynet med et udrustningssikkerhedscertifikat som dokumentation for, at skibets redningsmateriel, brandvisnings- og brandslukningsanlæg, lodslejdere, skibslys og midler til at afgive lyd- og nødsignaler opfylder de i den internationale konvention af 1. november 1974 med tilhørende 1978 protokol om sikkerhed for menneskeliv på søen, opstillede krav. Udrustningssikkerhedscertifikatet udstedes med gyldighed i 2 år.

I forbindelse med 1. hovedsyn udsteder Søfartsstyrelsen altid det første udrustningssikkerhedscertifikat, hvorefter klassifikationsselskaberne af styrelsen er bemyndiget til på styrelsens vegne at foretage de efterfølgende syn til udstedelse af certifikatet samt til at afholde de til certifikatets opretholdelse nødvendige årlige syn og de mellemliggende syn for tankskibe, der er 10 år og derover og påtegne certifikatet herom.

Udrustningssikkerhedscertifikatet kan uden bemyndigelse af repræsentationen få forlænget gyldigheden mod en erklæring fra skibets fører om, at skibets redningsmidler og øvrige udrustning stadig er i orden. Certifikatet kan højst forlænges indtil en dato, hvor det med sikkerhed kan forventes, at skibet er ankommet til en dansk havn eller til en udenlandsk havn, hvor syn kan finde sted, dog aldrig udover fem måneder fra certifikatets udløbsdato. Er certifikatet allerede udløbet, må det kun forlænges i indtil en måned fra udløbsdatoen.

Repræsentationen skal omgående indberette direkte til Søfartsstyrelsen om forlængelsen og med indberetningen indsende skibsførerens erklæring om skibets redningsmidler og øvrige udrustning.

Til certifikatet kan være knyttet et undtagelsescertifikat, som kun kan udstedes af Søfartsstyrelsen, men klassifikationsselskabet er bemyndiget til i forbindelse med syn at genudstede certifikatet på eventuelle nærmere angivne vilkår.

De danske myndigheder anerkender udrustningssikkerhedscertifikater udstedt for danske skibe af en stat, der har tiltrådt den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen 1974 med tilhørende 1978 protokol.

For lastskibe på 250 tons eller derover, men under 500 tons, udsteder Søfartsstyrelsen i forbindelse med 1. hovedsyn et nationalt udrustningssikkerhedscertifikat med gyldighed i 33 måneder som dokumentation for, at skibets redningsmateriel, brandsluknings- og brandvisningsanlæg, skibslys og midler til at afgive lyd- og nødsignaler opfylder gældende danske bestemmelser.

For efterfølgende syn fremsender Søfartsstyrelsen 10 måneder før certifikatets udløb som ved periodiske hovedsyn skemaer for udfyldelse af føreren og maskinchefen. Disse skemaer skal i udfyldt stand returneres til Styrelsen, som herefter til rederiet fremsender nyt certifikat samt oplysninger om evt. revisionskrav, som en gennemgang af skemaerne måtte give anledning til. Dette certifikat kan kun udstedes af Søfartsstyrelsen.

Såfremt synet afholdes så sent, at et nyt certifikat ikke kan forventes modtaget fra Søfartsstyrelsen før udløbet af det gamle, kan repræsentationen forlænge gyldigheden af det gamle certifikat i højst 3 måneder på grundlag af en førererklæring, i hvilken føreren bekræfter, at synet er afholdt samt, at skibet er i sødygtig stand. Et eksemplar af denne erklæring beholder repræsentationen, et beholder skibet og et eksemplar sendes til Søfartsstyrelsen.

7. Radiosikkerhedscertifikat for lastskibe

Såfremt en dansk skibsfører, skibets lokale agent, skibets rederi eller anden relevant rekvirent anmoder om at få foretaget radiosyn med henblik på udstedelse af radiosikkerhedscertifikat, bør repræsentationen, såfremt den pågældende stat har tiltrådt den internationale konvention af 1. november 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen med tilhørende 1978 protokol, og når lokale forhold ikke taler imod det, rette henvendelse til den stedlige kompetente myndighed om afholdelse af radiosyn og udstedelse af radiosikkerhedscertifikat.

Repræsentationen skal samtidig anmode om at få tilsendt en kopi af certifikatet, som af repræsentationen indsendes direkte til Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø.

De danske myndigheder anerkender med visse begrænsninger, se generelle del af afsnit D, radiosyn foretaget af og certifikater udstedt af klassifikationsselskaber.

Repræsentationer i lande, der ikke har tiltrådt den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, eller hvor lokale forhold taler imod at rette henvendelse til den stedlige kompetente myndighed, bør mod en erklæring fra skibsføreren om, at skibets radioudstyr er i orden, alene forlænge gyldigheden af det gældende radiosikkerhedscertifikat indtil en dato, hvor det med sikkerhed kan forventes, at skibet er ankommet til en dansk eller udenlandsk havn, hvor syn kan finde sted. Dog kan forlængelse aldrig finde sted ud over 5 måneder fra certifikatets udløbsdato eller, såfremt det er udløbet, kun een måned fra udløbsdatoen. Repræsentationen skal omgående indberette direkte til Søfartsstyrelsen om forlængelsen og med indberetningen indsende den af skibsføreren afgivne erklæring.

Radiosikkerhedscertifikater udstedes med gyldighed i indtil 12 måneder.

8. Olieansvarsforsikringscertifikat

Danske skibe, der som last medfører over 2.000 tons olie i bulk, skal være forsynet med et certifikat, der bekræfter, at ejeren har tegnet en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af det i sølovens § 267, stk. 1, nævnte ansvar og inden for den ansvarsgrænse, der er anført i sølovens § 270, jfr. lovbekendtgørelse nr. 653 af 13. oktober 1989. Det samme gælder for udenlandske skibe, som anløber eller forlader dansk havn eller anden laste- eller losseplads i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel.

Ved »olie« forstås enhver bestandig olie, herunder råolie, brændselsolie, tung dieselolie, smøreolie og hvalolie.

Anmodning om udstedelse af certifikater til danske skibe rettes til Søfartsstyrelsen. Med anmodningen skal fra forsikringsgiveren eller garanten følge en erklæring, der afgives på en særlig godkendt blanket.

For udenlandske skibe, hjemmehørende i en stat der har tiltrådt 1969-konventionen om det privatretlige erstatningsansvar for skader ved olieforurening, anerkendes certifikater udstedt af den pågældende stats kompetente myndighed. For andre udenlandske skibe skal der indgives anmodning til Søfartsstyrelsen, bilagt den ovennævnte erklæring fra forsikringsgiveren eller garanten, senest 20 dage før skibet anløber dansk havn eller anden laste- eller losseplads i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel.

Der kan i øvrigt nærmere henvises til Industriministeriets bekendtgørelse nr. 163 af 2. maj 1975.

9. Internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening (IOPP-certifikat)

»Nye« og eksisterende olietankskibe på 150 brt. og derover samt andre nye og eksisterende skibe på 400 brt. og derover skal være forsynet med et IOPP-certifikat med henholdsvis bilag B og A som dokumentation for, at skibets konstruktion, udstyr, anlæg og materialer opfylder bestemmelserne i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, samt tilhørende 1978 protokol.

For nybyggede skibe, som afleveres efter den 2. oktober 1983, for skibe som indkøbes fra udlandet efter denne dato samt for passagerskibe udstedes IOPP-certifikatet med bilag efter afholdt syn af Søfartsstyrelsen. De anerkendte klassifikationsselskaber er bemyndiget af Søfartsstyrelsen til at udstede IOPP-certifikatet med bilag efter afholdt syn på alle øvrige lastskibe, til at foretage mellemliggende og årlige syn på alle lastskibe for certifikatets opretholdelse, og for de samme skibe at udstede nyt IOPP-certifikat efter afholdt periodisk syn.

IOPP-certifikatet udstedes med gyldighed i 5 år og gyldigheden kan ikke forlænges.

E. Kontrolsyn

Kontrolsyn (d.v.s. delvist eftersyn af skibet eller dets enkelte dele, jfr. lov om skibes sikkerhed m.v. § 12) skal finde sted, når skibet har lidt et havari, der berører dets sødygtighed, eller når det har undergået en væsentlig reparation eller fornyelse.

Skibsføreren er pligtig at lade foretage kontrolsyn, såfremt over halvdelen af mandskabet fremsætter klage over skibets sødygtighed til en forestående rejse, eller hvis maskinchefen eller øverste styrmand fremsætter tilsvarende klage med hensyn til de dele af skibet, dets tilbehør eller udrustning, som han har tilsyn med (SML. § 56).

I fremmed havn foretages kontrolsyn af de stedlige kompetente myndigheder eller af et af de anerkendte klassifikationsselskaber eller af dertil udnævnte eksperter. Repræsentationen bør, såfremt dens bistand påkaldes, straks kontakte Søfartsstyrelsen og i øvrigt medvirke til kontrolsynets gennemførelse og indberette herom direkte til Søfartsstyrelsen.

F. Skibsbøger og journaler

1. Autoriserede skibsbøger og journaler

Skibe i udenrigsfart skal føre skibsbøger og journaler. Uden for Danmark kan disse autoriseres af repræsentationerne, jfr. nedenfor pkt. 3.

a. Skibsdagbog (SL. § 300, jfr. IM.'s bkg. nr. 162 af 26. marts 1987) føres af skibsføreren eller under hans tilsyn og medansvar af styrmanden: føres dagbogen ikke af skibsføreren, skal den forelægges ham mindst en gang månedlig, og skibsføreren skal da give dagbogen påtegning om den stedfundne forevisning. I dagbogen bør nøjagtigt optegnes enhver begivenhed eller omstændighed under rejsen, hvorom kundskab kan være til nytte for rederen, ladningsejeren, forsikringsselskaber eller andre, der har interesse i rejsen. Navnlig skal der i dagbogen indføres nøjagtige oplysninger om ethvert uheld, der måtte tilstøde skib eller ladning, med angivelse af de nærmere omstændigheder og de af skibsføreren i anledning af uheldet trufne foranstaltninger. Det samme gælder ved ethvert uheld af nogen betydning, der overgår ombordværende personer.

b. Maskindagbog. Som et tillæg til skibsdagbogen føres under skibsførerens tilsyn og medansvar en maskindagbog (SL. § 300, jfr. IM.'s bkg. nr. 162 af 26. marts 1987). I maskindagbogen indføres skibets forråd af brændsel og andre maskinfornødenheder ved afgang fra havn, brændselsforbruget for hvert døgn og iøvrigt alt, som vedrører maskinen, dens gang og pasning.

c. Oliejournal. I medfør af § 15, stk. 1 i lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet skal ethvert olietankskib på 150 BRT og derover, andre skibe på 400 BRT og derover, som anvender olie som brændstof, samt platforme, føre en oliejournal. De nærmere bestemmelser om oliejournalens føring findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 7. september 1983 om anvendelse af oliejournal, hvoraf det fremgår, at olietankskibe på 150 BRT og derover skal føre oliejournal for operationer på maskinsiden og for lastsiden, mens alle øvrige skibe på 400 BRT og derover, der anvender olie som brændstof, skal føre en oliejournal for operationer på maskinsiden. Oliejournalen føres af skibsføreren eller platformschefen eller under hans tilsyn og medansvar af en styrmand eller en maskinmester i overensstemmelse med den i journalen indeholdte anvisning.

d. Tilsynsbog. I tilsynsbogen indføres Søfartsstyrelsens bevidnelse af foretagne synsforretninger og skibsførerens redegørelse for udførelsen af de ham påhvilende kontrolsyn (lov om skibes sikkerhed m.v., § 4).

e. Deviationsbog. I deviationsbogen, der føres af skibsføreren eller under hans tilsyn af styrmanden, registreres regelmæssigt kompassets deviation.

2. Repræsentationens visering af skibsbøger og journaler

Ved førerskifte eller når søforklaring skal optages, skal skibsdagbogen og om fornødent skibets øvrige journaler forelægges repræsentationen til gennemsyn. Iøvrigt er skibsføreren altid pligtig at fremlægge bøgerne på repræsentationens anmodning, ligesom repræsentationen skal gennemse bøgerne, når skibsføreren måtte finde det påkrævet.

Ved gennemsynet vil det i almindelighed være tilstrækkeligt, at repræsentationen påser, at seglet, der fastholder den lidse, hvormed bøgerne skal være gennemdraget, er ubeskadiget, at ingen af bøgernes paginerede blade er udrevet, samt at bøgerne er ordentlig ført. Hvad der først er indført i bøgerne, må ikke senere slettes: rettelse bør ske i form af en anmærkning.

Repræsentationen forsyner bogen med en sålydende påtegning om det stedfundne gennemsyn

--------------------------------------------------------------------- Alternativ a: Forevist dags dato og fundet ordentlig ført siden den (dato og år) (repræsentationen) i (sted) den (dato) (stempel) (underskrift og stilling) Alternativ b: Forevist dags dato Ved forevisningen fandtes følgende mangler: ................................................................... ..................................................................... (repræsentationen) i (sted) den (dato) (stempel) ...............................(underskrift og stilling) ---------------------------------------------------------------------

3. Repræsentationens autorisering af nye skibsbøger og journaler

Når en autoriseret skibsdagbog, maskindagbog eller oliejournal er udskrevet eller af anden grund ikke længere kan bruges, eller når det kan formodes, at den vil blive udskrevet under skibets næste rejse, kan repræsentationen autorisere en ny skibsbog eller journal (IM.'s bkg. nr. 162 af 26. marts 1987 og Miljøministeriets bkg. nr. 428 af 7. september 1983). Det påhviler skibsføreren, eventuelt gennem rederiet, at drage omsorg for, at en ny skibsdagbog eller journal fremsendes til repræsentationen i god tid inden skibets ankomst.

Inden en ny skibsdagbog eller journal autoriseres, skal repræsentationen undersøge, om den tidligere anvendte er ordentlig ført, og i modsat fald indberette manglerne til Industriministeriet. I den gamle skibsdagbog eller journal gøres bemærkning om hvornår den er indleveret på repræsentationen samt om den stedfundne undersøgelse (om formen herfor, se ovenfor under pkt. 2). Kan den gamle skibsdagbog eller journal ikke bringes til veje, skal grunden dertil oplyses og anføres i den ny.

Efter at den lidse, hvormed bogens blade er gennemdraget, er blevet forseglet med repræsentationens segl, autoriserer repræsentationen bogen ved at udfylde den dertil bestemte formular på bogens første side og forsyne den med underskrift, dato og tjenestestempel.

Den gamle bog forsynes med påtegning om, at en ny bog er autoriseret, samt når og hvor det er sket: dette forhindrer dog ikke, at den gamle bog benyttes, indtil den er udskrevet.

Repræsentationen kan ligeledes autorisere nye deviations- og tilsynsbøger. Repræsentationen skal overføre alle i den hidtil benyttede tilsynsbog værende tilladelser og dispensationer til den nye tilsynsbog.

G. Bemandingsregler

Ethvert dansk ikke-passagerskib på 20 brt og derover - lystfartøjer undtaget - samt ethvert dansk passagerskib skal være forsynet med en skibsbemandingsliste, der består af en af Søfartsstyrelsen fremstillet mappe, som skal indeholde et eksemplar af samtlige hyrekontrakter/bemandingsskemaer for søfarende, som er tjenstgørende, og som endvidere kan indeholde hyrekontrakter/bemandingsskemaer for personer, der følger med skibet uden at forrette tjeneste.

Lov om skibes besætning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 585 af 29. september 1988, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov om skibes besætning indeholder besætningsskalaer for skibsfører og styrmand i fiskeskibe på 20 brt og derover, men under 500 brt.

For fiskeskibe med en fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover men under 750 kW findes ligeledes i besætningsloven kravene til maskinbetjening.

For fiskeskibe omtaler loven to fartsområder - nærfart og uden for nærfart.

Nærfart defineres som fart syd for 62 grader N. bredde, nord for 48 grader N. bredde og øst for 12 grader V. længde, fart i Østersøen, fart på Færøerne og Færø Banke samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinien).

For passagerskibe uanset størrelse, for lastskibe på 20 brt og derover, for lastskibe under 20 brt uden for kystfart, for fiskeskibe på 500 brt og derover samt for fiskeskibe på 20 brt og derover som har et fremdrivningsmaskineri på 750 kW og derover, fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.

For handelsskibe omtaler loven to fartsområder - kystfart og uden for kystfart.

Kystfart defineres som fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. længde og syd for 62 grader N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinien).

Sager vedrørende fastsættelsen af besætningen i nybygninger og i indkøbte skibe, der ikke tidligere har været under dansk flag, indledes på grundlag af en af rederiet indgivet ansøgning herom. Den danske lov om skibes besætning angiver ikke en bestemt minimumsbesætning og rederiets ansøgning skal derfor indeholde en angivelse af, hvorledes besætningen ønskes sammensat.

Formålet med denne praksis er bl.a., at Søfartsstyrelsen i sin fastsættelse inden for lovens rammer kan tage hensyn til de særlige forhold, hvorunder det enkelte rederi ønsker skibet drevet.

Som eksempel på sådanne forhold kan nævnes, at der i loven åbnes mulighed for at anvende skibsassistenter, der skal indgå i arbejdsopgaver såvel på dækket som i maskinen, eller at anvende en mere traditionel besætning bestående af en arbejdsmæssig adskilt dæks- og maskinbesætning.

Ifølge sagens natur kan Søfartsstyrelsen ikke fastsætte en besætning, der i antal og kvalifikationer er lavere end det af rederiet ansøgte, selv om dette i visse tilfælde har medført, at søsterskibe, der er ejet af to forskellige rederier, har sejlet med ikke identiske besætningsfastsættelser.

Den endelige fastsættelse af et skibs besætning udmøntes i et af Søfartsstyrelsen udstedt certifikat indeholdende besætningsfastsættelsen.

Dette certifikat betegnes »Besætningsfastsættelse« (Minimum Safe Manning Document), og er udstedt i medfør af lov om skibes besætning samt i overensstemmelse med de principper og retningslinier, som er fastlagt i resolution A. 481 (XII) vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO).

En besætningsfastsættelse er gengivet på siderne 30 og 31.

Minimum Safe Manning Document benyttes dog ikke for de fiskeskibe, som ikke er reguleret af besætningsskalaen i loven, men der udfærdiges i stedet en særlig besætningsfastsættelse, som skal opbevares om bord i skibet.

Afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til lov om skibes besætning, herunder besætningsfastsættelsen, kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation indbringes for Besætningsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse. Indbringelse af en sag for nævnet har ikke opsættende virkning.

Besætningsfastsættelsen skal opbevares om bord sammen med skibets tilsynsbog og på forlangende forevises såvel danske som udenlandske myndigheder.

Eventuelle særlige vilkår knyttet til besætningsfastsættelsen vil fremgå af et følgebrev, der i givet fald er en integreret del af besætningsfastsættelsen.

Skibsførere, navigations- og maskinofficerer tjenstgørende i skibe registreret i Skibsregistret skal have dansk sønæringsbevis med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med kravene i besætningsfastsættelsen.

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldige sønæringsbeviser forsynet med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med kravene i besætningsfastsættelsen.

Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret, uanset hvilket register skibet er registreret under.

For skibe registreret i Skibsregistret anføres således i besætningsfastsættelsen navnet på det danske sønæringsbevis, som kræves for at kunne bestride den pågældende stilling for så vidt angår skibets officerer.

For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister anføres i besætningsfastsættelsen den konventionspåtegning i henhold til STCW-konventionen (International konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold/International Convention on Standards of Training, Certifikation and Watch-keeping for Seafarers, 1978), som vedkommendes sønæringsbevis skal være forsynet med for at kunne bestride den pågældende stilling for så vidt angår officererne.

I medfør af lovens § 16, stk. 1, kan Søfartsstyrelsen for det enkelte skib forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for skibe, hvor særlige forhold gør sig gældende.

I medfør af lovens § 16, stk. 2, kan Søfartsstyrelsen endvidere tillade, at en person forretter tjeneste i en stilling, hvortil vedkommende ikke har det fornødne sønæringsbevis. Dispensationer kan dog kun gives for en periode, der ikke kan overstige 6 måneder.

Enhver dispensation skal opbevares sammen med besætningsfastsættelsen om bord i skibet, hvorfor det som hovedregel altid hos skibsføreren vil være muligt at konstatere, hvilken besætning, der skal være om bord, og om Søfartsstyrelsen har meddelt tilladelse til at afvige fastsættelsens krav.

I lovens § 14, er det endvidere bestemt, at såfremt et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt kompletteres, og skibsføreren skal om forholdet indføre fornøden bemærkning i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen.

I medfør af § 5, stk. 1, i lov om mønstring af søfarende m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 580 af 29. september 1988, fører Søfarts

styrelsen kontrol med, at lovgivningens forskrifter om skibes besætning overholdes.

I henhold til bestemmelserne i § 3, stk. 1, skal skibsføreren ved mønstring påse, at lovgivningens forskrifter er opfyldt for den pågældende søfarende, herunder navnlig de aldersmæssige, helbredsmæssige og uddannelsesmæssige krav.

Der skal udfærdiges en hyrekontrakt/bemandingsskema på en formular, Søfartsstyrelsen har godkendt, og skibsføreren skal efter hver mønstring (på- eller afmønstring) indsende en genpart af hyrekontrakten/bemandingsskemaet til Søfartsstyrelsen.

De indsendte hyrekontrakter/bemandingsskemaer giver således Søfartsstyrelsen mulighed for ved hjælp af et dertil indrettet EDB-system at foretage en indirekte kontrol med, om et skib er forskriftsmæssigt korrekt bemandet.

Herudover kontrolleres bemandingen i et vist omfang såvel i danske som i udenlandske havne af Søfartsstyrelsens skibsinspektører.

Endvidere kan udenlandske søfartsmyndigheder som følge af indgåede internationale konventioner foretage besætningskontrol i danske skibe, der opholder sig i udenlandske havne.

Konstateres der en alvorlig tilsidesættelse af besætningsforskrifterne kan Søfartsstyrelsen, hvis tilsidesættelsen skønnes at være så alvorlig, at skibet anses for usødygtigt, i medfør af § 16, stk. 1, i lov om skibes sikkerhed m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, kræve skibet tilbageholdt indtil besætningen er kompletteret.

I henhold til bestemmelserne i § 16, stk. 4, i lov om skibes sikkerhed, skal en tilbageholdelse i udlandet anmeldes til den stedlige danske repræsentation, der så vidt muligt foranlediger, at der træffes de fornødne forholdsregler til at hindre skibets afgang.

Besætningsfastsættelse

KAPITEL IV

Søforklaring

A. Skibsførerens pligt og ret til at begære søforklaring optaget

Ifølge sølovens § 301 skal søforklaring afgives

1) når der i forbindelse med skibets drift uden for ophold i havn eller på red er indtruffet eller må antages at være indtruffet tab af menneskeliv eller voldt betydelig skade på person

2) når skibsførereren eller et medlem af mandskabet uden for dansk havn er afgået ved døden om bord eller har lidt betydelig skade på person

3) når nogen, som befandt sig om bord for at følge med skibet, er eller må antages at være druknet fra skibet eller er afgået ved døden om bord og er blevet begravet i søen

4) når der er indtruffet eller må antages at være indtruffet alvorlig forgiftning om bord

5) når skibet er stødt sammen med et andet skib, hvormed i følge sølovens § 223 a. sidestilles, at skibet ved sin sejlads eller på anden måde har forårsaget skade på et andet skib eller ombord- værende personer eller gods, uden at der har fundet sammenstød sted, eller når skibet har været udsat for grundstødning

6) når skibet er forsvundet eller er blevet forladt i søen

7) når der i forbindelse med skibets drift er voldt eller må antages at være voldt skade af nogen betydning på skib eller ladning eller, for så vidt skibet ikke ligger i havn eller på red, på ejendom uden for skibet

8) når der er indtruffet en betydelig forskydning af ladningen.

Industriministeriet kan meddele fritagelse for pligten til at afgive søforklaring i de forannævnte tilfælde eller tillade, at søforklaringen udsættes, såfremt sagen er eller må antages at ville blive tilstrækkeligt oplyst gennem anden tilgængelig undersøgelse (SL. § 310).

I tilfælde af sammenstød mellem to danske skibe skal søforklaring så vidt muligt afgives på samme tidspunkt for begge skibe. Industriministeriet kan med henblik herpå tillade, at søforklaring udsættes. Såfremt søforklaring ikke afgives på samme tidspunkt for begge skibes vedkommende, kan den, der modtager søforklaringen, på begæring af rederen eller skibsføreren for det skib, for hvilket søforklaring først afgives, beslutte, at søforklaringen skal holdes for lukkede døre, og at kun repræsentanter for rederen må være til stede (SL. § 308, stk. 1).

Pligten til at afgive søforklaring gælder også ved sammenstød med finske, norske og svenske skibe. Ved sammenstød med andre udenlandske skibe bortfalder pligten til at afgive søforklaring, medmindre Industriministeriet i det enkelte tilfælde giver påbud om, at søforklaring skal afgives (SL. § 308, stk. 2).

Er der i andre tilfælde end ovenfor under 1) til 8) nævnte i forbindelse med skibets drift indtruffet skade på skib, person eller ladning, eller må sådan skade antages at være indtruffet, kan søforklaring begæres afholdt af Industriministeriet eller af rederen eller skibsføreren (SL. § 302). En assurandør eller en ladningsejer kan derimod ikke kræve søforklaring afholdt.

Om forhør i anledning af forbrydelser, som ikke giver anledning til optagelse af søforklaring henvises til kapitel IX.

B. Hvor og for hvilken myndighed afgives søforklaring

Søforklaring skal afgives snarest muligt. Er den begivenhed, der giver anledning til afgivelse af søforklaring, indtruffet eller opdaget under skibets ophold i havn, skal søforklaring afgives i denne havn. Er begivenheden indtruffet på søen, afgives søforklaring i den første havn, skibet eller besætningen kommer til efter hændelsen. Afgivelse af søforklaring kan dog udsættes, indtil skibet eller besætningen ankommer til en anden havn, hvis tidstab af betydning for skibet derved kan undgås eller andre væsentlige fordele opnås.

I dansk havn afgives søforklaring for den stedlige underret, der tiltrædes af to sagkyndige, i København for Sø- og Handelsretten. I Finland, Norge eller Sverige afgives søforklaring for den efter landets lovgivning kompetente domstol. I andre lande afgives søforklaring for den stedlige danske repræsentation, såfremt der ved repræsentationen findes en embedsmand, som har en stående bemyndigelse til at modtage søforklaring eller i det konkrete tilfælde bliver bemyndiget dertil. Er dette ikke tilfældet, kan søforklaring afgives for en dertil bemyndiget finsk, norsk eller svensk udenrigsrepræsentation i denne havn, men ikke for opholdslandets myndigheder (SL. § 305).

I den danske udenrigstjeneste er alle udsendte diplomatiske og konsulære tjenestemænd i 21. eller højere lønramme, samt dermed sidestillede overenskomstansatte medarbejdere i den almindelige tjeneste ex officio bemyndiget til at modtage søforklaringer. Endvidere kan Udenrigsministeriet meddele andre udsendte medarbejdere samt honorære konsularembedsmænd en personlig bemyndigelse til at modtage søforklaring. En sådan bemyndigelse kan udstedes enten som en stående bemyndigelse for den tid, den pågældende beklæder stillingen, eller som en bemyndigelse ad hoc i en konkret sag. Den, der er bemyndiget til at modtage søforklaring, kan ikke delegere sin bemyndigelse til andre.

C. Søforklaring for repræsentationen

1. Skibsførerens anmeldelse

Skibsføreren skal indgive en skriftlig anmeldelse til repræsentationen om den hændelse, der giver anledning til afholdelse af søforklaring. Med anmeldelsen skal følge

a) en ordret udskrift eller tydelig fotokopi af hvad der er tilført skibsbøgerne om hændelsen. Er bøgerne ikke ført eller gået tabt, skal skibsføreren give en skriftlig fremstilling af begiven- hederne

b) en fortegnelse over skibets mandskab og andre personer, der antages at kunne give oplysning i sagen

c) om muligt en angivelse af de i sagen interesserede personer (assurandører og ladningsejere) eller deres befuldmægtigede

d) samt - i tilfælde af grundstødning eller skibssammenstød - det søkort efter hvilket der blev navigeret.

2. Tid og sted for søforklaringen

Repræsentationen berammer tid og sted for søforklaringen efter samråd med skibsføreren og under hensyntagen til arbejdet om bord med losning og lastning, således at skibet ikke opholdes længere end strengt nødvendigt.

Søforklaringen afholdes som principiel regel på repræsentationens kontor, men ofte vil det være mere hensigtsmæssigt at lade søforklaring afholde om bord, f.eks. hvis et større antal af besætningen skal afhøres, eller hvis en besigtigelse af selve skibet eller lokaliteterne om bord kan have betydning for sagens fulde opklaring.

3. Tilsigelse af skibsfører, vidner og andre

Repræsentationen skal tilsige skibsføreren til den berammede søforklaring og opfordre ham til at medbringe skibsbøgerne med dertil hørende kladder samt øvrige skibspapirer og drage omsorg for, at de medlemmer af besætningen eller andre ombordværende, der kan give oplysning om hændelsen, ligeledes kommer til stede. Afgives der søforklaring på grund af skibsforlis eller større ulykker, giver repræsentationen snarest mulig pr. telex eller telefonisk meddelelse til Søfartsstyrelsen (eller eventuelt Industriministeriets søfartskontor) om tid og sted for afholdelse af søforklaring så betids, at Søfartsstyrelsen har mulighed for at kunne overvære søforklaringen. Om fornødent opfordrer repræsentationen tillige andre vidner, f.eks. lods eller havnearbejdere, hvis forklaring kan være af betydning, til at komme til stede. For så vidt hændelsen giver anledning dertil, skal repræsentationen opfordre skibets agent på stedet og personer, der har interesse i skibet eller ladningen (assurrandører og ladningsejere), til at overvære søforklaringen, eventuelt ved befuldmægtigede.

4. Fremgangsmåden ved søforklaring

a. Oplæsning af udskrifter af skibsdagbogen og maskindagbogen. Som en indledning til de efterfølgende afhøringer oplæser embedsmanden i alles påhør de fra skibsføreren modtagne udskrifter af skibsdagbogen og maskindagbogen eller, hvis bøgerne er gået tabt, skibsførerens skriftlige fremstilling af sagen. Embedsmanden skal kontrollere udskrifternes rigtighed.

b. Formaning til at tale sandhed. Embedsmanden fremhæver over for de tilstedeværende betydningen af, at sagen oplyses så fuldstændigt som muligt, og pålægger dem ikke blot at svare sandfærdigt på de spørgsmål, der stilles, men også på eget initiativ til at give alle oplysninger, der kan tjene til at belyse sagen.

c. Afhøringen. Det er embedsmandens opgave gennem afhøring af de tilsagte vidner at søge tilvejebragt fuldstændige oplysninger om de faktiske omstændigheder ved og årsagen til den indtrufne hændelse, herunder oplysninger om forhold, som er af betydning for bedømmelse af skibets sødygtighed eller for sikkerheden til søs. Det falder uden for embedsmandens opgave at tage stilling til den enkeltes skyld eller ansvar.

Forklaring afgives først af skibsføreren alene og derpå af de øvrige vidner hver for sig, således at ingen påhører en andens forklaring. Embedsmanden kan dog undtagelsesvis, når en interessekonflikt ikke kan opstå, tillade skibsføreren at overvære mandskabets forklaring.

Spørgsmål om skibets beskaffenhed, tilstand, indretning og udrustning bør som regel rettes til skibsføreren eller den ansvarlige skibsofficer.

Hvis der, efter at alle de tilsagte er afhørt, stadig er punkter af betydning for sagens opklaring, som er utilstrækkeligt belyst, eller hvis enkelte forklaringer ikke stemmer med, hvad der i øvrigt er fremkommet under afhøringerne, bør embedsmanden gennem supplerende afhøringer søge de pågældende punkter nærmere belyst eller efterprøvet.

Liste over spørgsmål ved afgivelse af søforklaring

Efterfølgende liste er udarbejdet med den hensigt at lette modtagelse af søforklaringen.

Listen, som ikke må betrages som værende fuldstændig, anfører en række punkter, dels om oplysninger vedrørende skibet, dets udstyr, besætning og rejse, dels en række spørgsmål vedrørende den indtrufne hændelse. Oplysninger og spørgsmål som klart er uden betydning for bedømmelse af hændelsen, kan udelades.

Det vil ofte på det tidlige tidspunkt, hvor søforklaring aflægges, være vanskeligt at overse, i hvilke relationer de oplysninger, som fremkommer ved søforklaringen, vil have betydning. Søforklaringen bør derfor indeholde en så fuldstændig og detailleret beskrivelse af de faktiske omstændigheder i forbindelse med søulykken som muligt, og man bør vise stor forsigtighed med at undlade eller afskære spørgsmål eller protokollation, fordi dette på tidspunktet for søforklaringen måtte forekomme mindre relevant.

Protokollat af søforklaringen og kopier af de fremlagte bilag vil danne den nødvendige baggrund for myndighedernes videre behandling af sagen og tjener endvidere til brug for redere, ladningsejere, forsikringsselskaber, advokater og de søfarendes organisationer.

A. Oplysninger vedrørende skibet 1. Navn 2. Hjemsted 3. Kendingsbogstaver 4. Rederi/ejer (ved rejse-, tids- eller bareboat-befragtning tillige befragter) 5 Type (tørlast, tank etc.) 6 BRT, NRT, TDW: ca. lasteevne 7. Maskinens kW eller hk 8. Fuldkraft hastighed og manøvrehastigheder svarende til de typisk anvendte stillinger for maskintelegraf eller manøvrehåndtag (især ved kollisioner) 9. Manøvreres maskinen direkte fra broen (styrehuset) 10. Antal skruer. Vendbare propeller (KaMeVa-systemet) 11. Påvirkes skibets kurs af bakmanøvrer, og da til hvilken side (især ved kollisioner) 12. Skibets klassifikation (klassebetegnelse og selskab) 13. Var der udestående klassepålæg eller pålæg fra andre (f.eks. Søfartsstyrelsen) B. Oplysninger vedrørende skibets udstyr 1. Radio (art) (mærke) 2. Radar (antal) (type, indstillingsområder, mærke) 3. Decca (mærke) 4. Gyrokompas (mærke) 5. Ekkolod (mærke) 6. Selvstyrer (mærke) 7. Andre elektroniske navigationsinstrumenter 8. Redningsudstyr (evt. udløbsdato for godkendt udstyr) 9. Udstyr til automatisk registrering af data (kurs, hovedmaskinens omdrejninger m.v.) (mærke) 10. Var udstyret i brugbar stand 11. Hvilke søkort blev anvendt, og til hvilken dato er de ajourført 12. Hvilke andre sejladshåndbøger el. lign. blev anvendt 13. Hvilke journaler og kladder hertil førtes der. Findes der i øvrigt manøvrebøger, pejlebøger, containerjournaler eller uformelle optegnelser eller andet manuelt ført, der indeholder registreringer af fakta, der har forbindelse med søulykken, og da hvilke. C. Oplysninger vedrørende besætningen (Evt. i form af besætningsfortegnelse som bilag) 1. Fører, sønæringsbevis, tid om bord 2. Maskinchef - sønæringsbevis 3. Antal styrmænd 4. Antal maskinofficerer 5. Antal matroser 6. Antal motormænd 7. Udfører noget medlem af besætningen tjeneste i henhold til dis- pensation. I bekræftende fald oplyses detailler herom. 8. Andre vidner, f.eks. fra andre skibe eller fra land (navne, adresser) D. Oplysninger vedrørende rejsen 1. Afgangshavn, afgangsdag og -tid 2. Ankomsthavn, ankomstdag og -tid 3. Ladning i lastrum (art og mængde) hvor placeret, evt. surrings- arrangement el. lign. 4. Dækslast (art og mængde) hvis placeret, evt. surringsarrangement el. lign. 5. Bunkersbeholdning ved afgang (mængde, art og placering samt forbrug pr. døgn) 6. Ferskvandsbeholdning 7. Ballast (mængde og placering) 8. Dybgang ved afgang 9. Vejforholdene generelt 10. Planlagt sejlrute og evt. afvigelser herfra 11. Skibets stabilitetsforhold ved afsejling (stabilitetsberegninger) E. Generelle oplysninger vedrørende ulykken (Evt. bilagt fotokopi/udskrift af skibsdagbog) 1. Art 2. Dato, tid (zone) og sted 3. Vejrforhold (vind, sø, strøm, is og sigtbarhed) skydække, nedbør 4. Vagthavende på broen (stilling, navn, sønæringsbevis, tid om bord nautisk erfaring til søs) 5. Lods om bord (navn), lodseri 6. Hvor opholdt føreren sig 7. Blev der styret ved selvstyrer eller rorgænger 8. Hvem var rorgænger (stilling, navn, uddannelse, tid om bord og tid til søs) 9. Hvem var på udkig, og hvor var udkiggen placeret (stilling, navn, uddannelse, tid om bord og tid til søs) 10. Hvem var vagthavende maskinmester, og hvor opholdt denne sig (stilling, navn, uddannelse, tid om bord og tid til søs)

F. Kollision

Søforklaringen bør indeholde en nøje beskrivelse af kollisionen og sejladsen i tidsrummet før kollisionen: evt. ved en bilagt rapport. Beskrivelsen bør mindst indeholde følgende oplysninger

1. Det andet skibs navn og hjemsted, type, størrelse og evt. særpræg

2. Hvornår observeredes det andet skib første gang, skete det visuelt, ved radar eller ved lydsignal

3. Hvad var pejling og afstand til det andet skib ved første observation

4. Blev det andet skib holdt under observation, blev det plottet, blev dets kurs og fart bestemt og konstateredes ændring heraf

5. Førte det andet skib lanterner, og da hvilke (om dagen evt. signaler). Hvordan sås lanternerne (f.eks. agterlanternerne, sidelanternerne, skel mellem toplanternerne) samt hvilke ændringer konstateredes der heraf

6. Hvad var eget skibs retvisende kurs og fart, da det andet skib blev observeret. Hvorledes konstateredes dette (ved magnetkompas oplyses deviation og misvisningen, ved gyrokompas eventuel korrektion: til belysning af fart oplyses stilling af maskin- telegraf eller manøvrehåndtag)

7. Blev eget skibs kurs og fart ændret inden kollisionen og i be- kræftende fald hvornår, hvordan og på hvilken afstand af det andet skib (til belysning af fart oplyses stilling af maskin- telegraf eller manøvrehåndtag)

8. Blev der observeret eller afgivet lys- eller lydsignaler, og i bekræftende fald hvilke

9. Var egne lanterner tændt

10. Hvor blev eget og andet skib ramt, og hvad var kollisionsvinklen

11. Nøjagtigst mulige tidspunkt for kollisionen (hvem konstaterede dette, hvilket ur anvendtes)

12. Skibets kurs og fart ved kollisionen, hvis muligt også andet skibs

13. Nøjagtige mulige positioner for kollisionen: hvem konstaterede dette: hvordan (hvis decca, da hvilke deccalinier - eventuelle originalnotater sikres)

14. Hvad gjorde eget eller andet skib for at afværge kollisionen

15. Blev der ydet hjælp til eller fra det andet skib

16. Hvilke skader formodes anrettet på eget og andet skib

17. Hvilke oplysninger findes der om eget skibs positions- bestemmelse i de seneste timer før kollisionen, hvornår, hvorledes og af hvem den blev bestemt

18. Er der ved kollisionen sket udslip af olie eller andet, der kan have forårsaget forurening

19. Hvad var den formodede årsag til kollisionen

G. Grundstødning

1. Sidste positionsbestemmelser før grundstødningen samt grundstødningspositionen, hvornår og hvorledes blev de bestemt 2. Nøje beskrivelse af sejladsen fra sidste positionsbestemmelse til grundstødningen 3. Kurs og fart ved grundstødningen 4. Blev ekkolod benyttet, hvor længe 5. Hvornår og hvorledes konstateredes, at der var risiko for grundstødning 6. Hvilke forholdsregler blev taget for at undgå grundstødningen, efter at der var konstateret risiko herfor 7. Hvornår og hvorledes blev skibet bragt flot. Der gives såvidt muligt en kronologisk redegørelse for flotbringelse 8. Er der ved grundstødningen sket udslip af olie eller andet, der kan have forårsaget forurening 9. Hvornår, hvordan, af hvem og hos hvem blev der eventuelt tilkaldt hjælp 10. Hvad er den formodede årsag til grundstødningen H. Brand 1. Hvor og hvornår konstateredes branden. Beskriv nøje karakteren og omfanget af den første observation 2. Hvem observerede branden, og hvorledes blev der slået alarm 3. Beskrivelse af brandbekæmpelsen 4. Hvilket udstyr findes på skibet til brandbekæmpelse (CO2 eller halonanlæg, hurtigslukkere, brandspjæld, sprinkleranlæg m.v.) 5. I hvilket omfang anvendtes dette udstyr 6. Var udstyret i orden, og fungerede det 7. Hvornår var branden slukket 8. Hvilke skader er sket 9. Hvad var den formodede årsag til branden I. Ladningsskade 1. Hvor, hvornår, af hvem og hvordan observeredes skaden 2. Hvorledes var lasten placeret, stuvet, surret og sikret i skibet 3. Var skadet last i øvrigt beskyttet, og da hvorledes 4. Var skadet lasts emballage mangelfuld, og da hvorledes 5. Skadens omfang og art beskrives så detailleret som muligt: - hvis køleskade - temperaturaflæsninger - hvis vandskade - pejling af rendestene - hvornår foretaget 6. Hvilke forholdsregler er taget for at begrænse yderligere skade 7. Hvorledes disponeredes over beskadiget gods J. Personulykke 1. Den tilskadekomnes data 2. Skadens art 3. Beskrivelse af ulykken 4. Hvis ulykken er sket i forbindelse med arbejde om bord, hvem havde da igangsat arbejdet, og hvem havde ansvaret for det pågældende arbejdsområde 5. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger var der truffet 6. Hvad var den formodede årsag til ulykken 7. Ved dødsfald, drukning eller forgiftning så fuldstændige oplysninger som muligt til belysning af årsagen og de nærmere omstændigheder K. Diverse 1. Har fører eller nogen af besætningen afgivet forklaring til politi eller anden myndighed her i landet eller i udlandet 2. Kan det antages, at der vil fremkomme nye oplysninger, som vil have væsentlig betydning for yderligere klarlæggelse af hændelsen 3. Er der afholdt syn og skøn, jfr. sølovens § 312 4. Har besigtelsesmænd været tilkaldt, jfr. sølovens § 313 5. Er der afgivet søprotest

d. Protokollat af søforklaringen. Embedsmanden skal under søforklaringen lade nedskrive et protokollat, der giver en præcis og overskuelig fremstilling af sagen og de afgivne forklaringer. I protokollatet skal anføres det relevante indhold af de afgivne forklaringer: længere udredninger bør så vidt muligt undgås, og kun hvor det kan tillægges særlig betydning, bør ordret gengivelse finde sted. Efter afhøring af hvert vidne oplæses protokollatet for den pågældende, således at der gives ham lejlighed til at korrigere eventuelle misforståelser eller mangler.

Dokumenter, der fremlægges under søforklaringen, skal forsynes med embedsmandens påtegning om, at de har været fremlagt: teksten behøver ikke at indføres i protokollatet, men kan vedlægges som bilag, eventuelt med bemærkning i protokollatet om, at oplæsning har fundet sted.

Protokollatet, der ikke behøver at indføres eller indhæftes i en særlig protokol, bør med de modifikationer, den foreliggende sag tilsiger, affattes efter følgende retningslinier

--------------------------------------------------------------------- Søforklaring

Den (dato) kl..... afholdtes efter forudgående berammelse søforklaring på (repræsentationen) i (byen) i anledning af, at (skibets art og navn) af (hjemsted), tilhørende rederiet (navn) og ført af (skibsførerens stilling og navn) på rejse fra (afsejlingshavn) til (bestemmelsessted) med en ladning .................. ved grundstødning (position) havde taget skade på skrog og ladning. Søforklaringen blev afgivet for (embedsmandens stilling og navn).

(Embedsmanden) meddelte, at han fra skibsføreren havde modtaget begæring om afholdelse af søforklaring bilagt udskrifter af skibsdagbogen og maskindagbogen, og oplyste, at han i anbefalet brev (eller pr. telegram eller telefon) havde opfordret følgende muligt interesserede til at overvære søforklaringen

a) Firma ......., der som agent for skibets rederi ........ gav møde ved hr. ....... b) A/S ......., der som agent for skibets assurandører .. gav møde ved hr. ....... c) A/S ......., der som agent for ladningsassurandørerne gav møde ved hr. ....... Af skibets besætning var mødt: 1) Skibsfører ......., født den ..... i ....... boende ....... 1) 2. Styrmand ......, født den ..... i ....... boende ....... 1) 1. Maskinmester .., født den ..... i ....... boende ....... 1) Matros ..........., født den ..... i ....... boende ....... Endvidere var efter (repræsentationens) opfordring mødt: 1) Lods ............., født den ..... i ....... boende .......

Skibsføreren foreviste skibsdagbogen, maskindagbogen, skibets nationalitetscertifikat, fartcertifikat, tilsynsbog og bemandingsliste, hvoraf fremgår, at skibet måler ...... tons netto og har kendingsbogstaverne ........ Det er bygget af stål i året ......... og klasset i .......... hvor det har klassen ............ Dets fartcertifikat, der er udstedt den ..........., har gyldighed indtil den ............. Besætningen udgør .... mand, og skibet har det lovbefalede antal dæks- og maskinofficerer.

Embedsmanden oplæste i alles påhør udskrifterne i skibsdagbogen og maskindagbogen og formanede vidnerne til at tale sandhed.

Alle vidner forlod derefter lokalet.

Som første vidne afhørtes skibsfører (navn).

Vidnet, der i øvrigt henholdt sig til udskrifterne af skibsdagbogen og maskindagbogen, forklarede på forespørgsel, at ....................... .....................................................................

Oplæst og godkendt af vidnet.

Som andet vidne afhørtes lods (navn).

Afhøringen foregik på engelsk. Vidnet tiltrådte skibsførerens forklaring og tilføjede, at ........................................................ .....................................................................

Oplæst og godkendt af vidnet.

Som tredie vidne afhørtes (titel og navn).

Vidnet forklarede ...................................................

Til slut indkaldtes skibsføreren på ny og blev gjort bekendt med de afgivne forklaringer. På forespørgsel erklærede han og de interesserede parter, som overværede søforklaringen, at de ikke ønskede yderligere spørgsmål stillet til vidnerne.

---------------------------------------------------------------------

5. Indberetning og udskrifter af søforklaringen

Repræsentationen skal til Søfartsstyrelsen indsende tre underskrevne og med repræsentationens stempel forsynede eksemplarer af protokollatet med tilhørende bilag.

Eksemplarer af protokollatet skal på begæring udleveres til skibsføreren samt skibets agenter, assurandører og ladningsejere, men ikke til andre.

D. Finsk, norsk eller svensk skibsførers afgivelse af søforklaring for en dansk repræsentation

På samme måde som føreren af et dansk skib uden for Danmark, Finland, Norge og Sverige har adgang til at begære søforklaring afholdt for en finsk, norsk eller svensk repræsentation, jfr. afsnit B., kan uden for de nævnte lande føreren af et finsk, norsk eller svensk skib, dettes reder eller kompetente myndigheder i fartøjets hjemland anmode en dertil kompetent dansk repræsentation om at modtage søforklaring. Søforklaringen optages efter de i afsnit C. anførte regler.

Repræsentationen skal til hjemlandets udenrigsministerium indsende tre underskrevne og med repræsentationens stempel forsynede eksemplarer af protokollatet af søforklaringen med tilhørende bilag.

E. Udveksling af udskrifter af søforklaring

Danmark har truffet aftale om gensidig udveksling af udskrifter af søforklaringer ad diplomatisk vej med Norge ved deklaration af 22. oktober 1909 (UM's bkg. nr. 237 af 30. oktober 1909) og med Sverige ved deklaration af 18. december 1894 (UM's bkg. nr. 222 af 19. december 1894). Med Tyskland er der på basis af gensidighed ved noteveksling af 3. december 1921/20. maj 1922 (jfr. Danmarks Traktater 1922, nr. 16) truffet aftale om, at danske repræsentationer i Tyskland hos vedkommende tyske domstole gebyrfrit kan rekvirere udskrifter til offentlig brug af søforklaringer for tyske domstole vedrørende danske skibe.

F. Søprotest

Søprotest er et dokument, hvori skibsføreren i anledning af skade på skib eller ladning forbeholder sig sin ret over for alle vedkommende.

Optagelse af søprotest er ikke foreskrevet i dansk lovgivning, men kræves under visse omstændigheder af andre lande, ligesom skibsføreren f.eks. ved certepartiet kan være forpligtet til at lade optage søprotest.

På skibsførerens begæring skal repræsentationen om nødvendigt bistå ham med at afgive protesten for den efter landets lovgivning kompetente myndighed og i den på stedet foreskrevne form eller selv modtage søprotesten og udfærdige bevis herfor. Repræsentationen skal i begge tilfælde i skibsdagbogen bekræfte søprotestens afgivelse.

KAPITEL IX

(Forbrydelser begået af besætningsmedlemmer eller passagerer på dansk

skib

A. Straffekompetence

1. Udenlandske myndigheders straffekompetence

Det beror på de enkelte staters egen straffelovgivning, i hvilket omfang de kan straffe forbrydelser begået af besætningsmedlemmer eller passagerer på et dansk skib.

Man vil fra dansk side ikke kunne modsætte sig, at strafforfølgning finder sted i den stat, på hvis land eller søterritorium handlingen er begået.

Selv om de stedlige myndigheder har kompetence dertil, vil de dog, medmindre der er tale om grovere forbrydelser, som regel kun indlede strafforfølgning for forbrydelser begået om bord på et udenlandsk skib, såfremt gerningsmanden, eller den forbrydelsen er rettet imod, er statsborger i eller bosat i den pågældende stat, såfremt den offentlige ro og orden forstyrres, eller såfremt myndighedernes bistand begæres af den forurettede, skibsføreren eller andre.

I følgende overenskomster findes bestemmelser, der udtrykkeligt anerkender de danske konsulære repræsentationers myndighed til at opretholde ordenen om bord i danske skibe og begrænser de stedlige myndigheders ret til at blande sig i stridighederne mellem skibsfører og mandskab til tilfælde hvor stridighederne forstyrrer den offentlige ro og orden

Den dansk-italienske skibsfarts- og handelstraktat af 1. maj 1864, art. 11

Den dansk-japanske handels- og skibsfartstraktat af 12. februar 1912, art. 16.

I den dansk-sovjetiske skibsfartsaftale af 17. oktober 1973 og den dansk-kinesiske skibsfartaftale af 21. oktober 1974 findes tilsvarende bestemmelser i henholdsvis artiklerne 15 og 25.

Konventionerne indeholder endvidere blandt andet i artiklerne 15 og 27 en begrænsning i de respektive landes strafferetlige kompetence, når det drejer sig om mindre grove forbrydelser om bord, i hvilke kun skibsføreren eller medlemmer af besætningen er indblandet.

2. De danske myndigheders straffekompetence

I følge § 6 i borgerlig straffelov (jfr. lovbekendtgørelse nr. 527 af 1. november 1981) er de danske myndigheder kompetente til at straffe handlinger foretaget ikke blot i den danske stat, men også om bord på danske skibe, af personer der hører til skibet eller som rejsende er om bord.

I følge straffelovens § 7 er de danske myndigheder endvidere kompetente til at straffe handlinger foretaget i udlandet af personer, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, for så vidt handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet, eller - hvis handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde - for så vidt handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end hæfte.

I følge straffelovens § 8 er endvidere visse handlinger strafbare i Danmark uden hensyn til, hvor de er begået og uden hensyn til gerningsmandens nationalitet eller bopæl. Det drejer sig i første række om handlinger, der krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder, samt embedspligter over for staten eller tjenestepligter, der påhviler gerningsmanden over for et dansk skib.

B. Skibsførerens pligter ved grovere forbrydelser

1. Tilførsel til skibsdagbogen

Medmindre forbrydelsen er forøvet på fremmed territorium og forfølges af stedets myndigheder, skal skibsføreren snarest muligt optage en foreløbig forklaring, i alle tilfælde hvor det drejer sig om en grovere forbrydelse begået om bord på skibet. Forklaringen skal indføres i skibsdagbogen (SML § 63, stk.1).

2. Bevogtning af gerningsmanden

Indtil en dansk repræsentation eller dansk politi kan tage sig af sagen, skal skibsføreren så vidt muligt sørge for, at den skyldige i en grovere forbrydelse ikke undviger. Skibsføreren kan i dette øjemed anvende nødvendige midler, men må ikke bruge strengere midler, end formålet kræver (SML § 63, stk.2). I modsat fald vil han kunne straffes (SML § 66).

3. Anmeldelse til dansk repræsentation

Skibsføreren skal i første havn skibet anløber anmelde grovere forbrydelser til den nærmeste danske repræsentation. Anmeldelsen skal bilægges udskrift af tilførslen til skibsdagbogen og eventuelle andre bevisligheder. Efter omstændighederne bør skibsføreren advisere repræsentationen telegrafisk allerede inden skibets ankomst.

C. Repræsentationens pligter

Når repræsentationen fra skibsføreren får anmeldelse om eller på anden måde får kendskab til en grovere forbrydelse begået af en person fra et dansk skib, der anløber dens distrikt, skal den yde bistand til forbrydelsens opklaring og om fornødent optage forhør - eller hvis skibsføreren begærer det, søforklaring - til belysning af sagen. Repræsentationen skal derefter straks indberette til Industriministeriet.

1. Strafforfølgning i opholdslandet

Hvis strafforfølgning indledes af opholdslandets myndigheder, skal repræsentationen, hvis sigtede eller tiltalte er dansk statsborger, yde ham fornøden bistand i overensstemmelse med de forskrifter, der er givet i Instruksens Bind 1, kapitel VII, afsnit E. om bistand til danske arrestanter og lovovertrædere. Er sigtede udlænding og ikke bosat i opholdslandet, skal repræsentationen underrette den nærmeste repræsentation for hans hjemland om sagen. Er sigtede udlænding og bosat i opholdslandet, er der intet yderligere at foretage fra repræsentationens side.

2. Ingen strafforfølgning i opholdslandet

Hvis der ikke i opholdslandet indledes strafforfølgning, skal repræsentationen i sin indberetning til Industriministeriet udbede sig instruktion om, hvorvidt der agtes rejst tiltale mod sigtede i Danmark, og i bekræftende fald, på hvilken måde sigtede ønskes hjemsendt til Danmark, og hvorledes der ønskes forholdt med ham, indtil hjemsendelsen kan finde sted. Såfremt det under hensyn til forbrydelsens karakter og omstændighederne i øvrigt må anses for sandsynligt, at tiltale agtes rejst i Danmark, bør repræsentationen endvidere i sin indberetning oplyse, hvorledes hjemsendelsen vil kunne ordnes på betryggende måde med de mindst mulige omkostninger, herunder hvorvidt sigtede vil kunne fortsætte rejsen med skibet til Danmark eller til en anden havn, hvorfra hjemsendelsen lettere og billigere kan finde sted.

Da skibe som regel kun ligger i kort tid i havn, bør repræsentationen som hovedregel indhente forholdsordre fra Industriministeriet telegrafisk eller pr. telex.

KAPITEL I

Generelle regler om repræsentationernes bistand til danske skibe og

søfolk

For det store flertal af repræsentationer i havnebyer er varetagelsen af dansk skibsfart og danske søfolks interesser den vigtigste opgave.

Repræsentationerne bør være bekendt med de på stedet gældende love og regler af betydning for skibsfarten, herunder bestemmelser om lodsning, karantæne, havneudgifter, losning og lastning, toldforhold, oplagringsvilkår, immigrationsbestemmelser og andre forskrifter, som skibsføreren eller mandskabet bør iagttage under ophold om bord eller i land.

Endvidere bør repræsentationerne have kendskab til eventuelle overenskomster mellem Danmark og opholdslandet, der kan have betydning for danske skibe eller søfolk. Danmark har med en række lande afsluttet handels- og skibsfartsaftaler, der som hovedregel tilsikrer danske skibe samme behandling som landets egne skibe eller som den mest begunstigede nations skibe, bl.a. for så vidt angår fortøjning, lastning og losning, og for så vidt angår afgifter af enhver art. Repræsentationerne skal straks indberette til Udenrigsministeriet eller den overordnede repræsentation, såfremt de måtte bringe i erfaring, at danske skibe i den ene eller den anden henseende behandles mindre gunstigt end skibe fra andre lande.

De følgende kapitler omhandler lovbestemmelser og regler, som repræsentationerne bør være fortrolige med på forskellige områder, hvor deres bistand kan blive påkrævet, og i tilknytning dertil de forskrifter, der gælder for omfanget og karakteren af denne bistand. Som det fremgår af disse forskrifter, skal repræsentationerne ikke i alle anliggender indberette til Udenrigsministeriet, men i visse kategorier af sager brevveksle direkte med de kompetente danske myndigheder, f.eks. i sager om skibes nationalitetsbeviser, om andre skibsdokumenter (jfr. kap. II), samt i sager om sygesikring og dagpenge til søfarende og vedrørende mønstring (jfr. kap. XII og kap. V) med Søfartsstyrelsen.

De følgende kapitler kan i følge sagens natur ikke give forskrifter for enhver situation, hvor skibsføreren, medlemmer af mandskabet eller rederiets agent på stedet kan få brug for repræsentationernes støtte og vejledning. Navnlig såfremt der måtte opstå vanskeligheder i forholdet til havnebyens myndigheder, vil repræsentationerne ofte med held kunne gribe ind og med deres kendskab til de stedlige forhold og de kompetente embedsmænd medvirke til at opnå en rimelig ordning.

Skibsføreren på sin side har i vidt omfang pligt til at give sådanne oplysninger, som repræsentationen måtte ønske om skibet, dets rejse, ladning og besætning, og fremlægge skibspapirerne. Efter anmodning bør skibsføreren give møde på repræsentationens kontor, når repræsentationen skønner det påkrævet, og skibets afsejling ikke derved forsinkes. Skulle skibsføreren nægte at give repræsentationen nødvendige oplysninger eller at møde personlig, hvor dette er påkrævet, bør repræsentationen straks indberette.

De i Instruksens Bind 2 angivne forskrifter om bistand til søfolk gælder kun for danske eller udenlandske søfolk, der er eller senest har været forhyret med dansk skib. Om bistand til andre danske søfolk gælder de generelle forskrifter i Instruksens Bind 1, kapitel VII om bistand til danske i udlandet.

KAPITEL VIII

Tvist om tjenesteforholdet

Repræsentationens kompetence efter dansk ret

Opstår der medens et dansk skib er i udenrigsfart tvist mellem skibsføreren og en sømand om afregningen eller om tjenesteforholdet i øvrigt, kan enhver af parterne forelægge sagen for en dansk repræsentation (SML § 64).

Repræsentationen er bemyndiget til at træffe alle afgørelser i tvistigheder om afregningens opgørelse og uoverensstemmelser af tjenstlig art.

B. Repræsentationens behandling af tvisten

Repræsentationen skal høre begge parters forklaring og om fornødent udspørge andre om bord for at få sagen belyst så fuldstændigt som muligt. Såvel parterne som vidner blandt mandsskabet har pligt til at give møde for repræsentationen og afgive forklaring. Udebliver den ene af parterne uden lovligt forfald, er repræsentationen, hvis andre oplysninger ikke taler imod det, berettiget til at lægge den anden parts fremstilling til grund ved sagens afgørelse.

På grundlag af de fremkomne oplysninger, og idet repræsentationen lader sig vejlede af forskrifterne i denne instruks og de lovbestemmelser, som kommer til anvendelse på foreliggende tvist, skal den i første række søge sagen forligt.

Kan et forlig ikke tilvejebringes, træffer repræsentationen den endelige administrative afgørelse. Sagen kan indbringes for en dansk domstol. Gælder afgørelsen betaling af et beløb over 500 kr., kan repræsentationen, hvis omstændighederne taler derfor, bestemme, at beløbet eller en del deraf skal deponeres hos repræsentationen. Det deponerede beløb skal sammen med en udskrift af afgørelsen indsendes direkte til Søfartsstyrelsen. Beløbet kan kræves udbetalt efter 6 måneders forløb, medmindre tvisten forinden er indbragt for en dansk domstol (SML § 64).

De afgivne forklaringer skal refereres i et aktstykke, der slutter med ordlyden af det opnåede forlig eller repræsentationens afgørelse i sagen. Afgørelsen skal motiveres og henvise til gældende lovbestemmelser, regler eller sædvane på det pågældende område.

Repræsentationen overgiver hver af parterne en genpart af det pågældende aktstykke, som i to eksemplarer indsendes til Søfartsstyrelsen.

C. Repræsentationens kompetence i forhold til opholdsstaten

De danske udenrigsrepræsentationers kompetence til at afgøre tvistigheder mellem skibsføreren og mandskab på et dansk skib er udtrykkeligt anerkendt i overenskomster med følgende lande

Italien .Skibsfarts- og handelstraktat af 1. maj 1864, art. 11.

Japan. Handels- og skibsfartstraktat af 12. februar 1912, art. XVI.

Sovjetunionen. Skibsfartsoverenskomst af 6. april 1973.

Også uden traktatmæssig hjemmel bør repræsentationen behandle tvistigheder mellem skibsfører og mandskab, medmindre det er i strid med opholdsstatens lovgivning.

D. Forbud mod at indbringe tvistigheder for udenlandsk myndighed

Det er forbudt skibsfører og mandskab at indbringe deres tvistigheder for udenlandsk myndighed (SML § 64). Overtræder en sømand dette forbud kan han afskediges (SML § 17).

KAPITEL VII

Skibstjenesten

A. Arbejdet om bord

Skibsføreren har den højeste myndighed om bord. Under hans forfald eller fravær træffer den øverste styrmand, hvor anden forskrift ikke er givet af skibsføreren, afgørelse i hans sted, når den ikke kan udsættes. Dør skibsføreren eller forlader han tjenesten, træder den øverste styrmand i hans sted, indtil ny fører er tiltrådt (SML § 51).

Ved fordeling af arbejdet skal der tages hensyn til hver enkelts stilling om bord og så vidt muligt til hans faglige dygtiggørelse (SML § 52, stk.1).

I Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 290 af 1. maj 1990 er der givet forskrifter om tjeneste- og ansvarsområde om bord i skibe for styrmænd, maskinchefer, maskinmestre, hovmestre og radiotelegrafister.

En sømand skal efterkomme ordrer, han modtager i tjenesten, og skal ved tydeligt svar tilkendegive, at han har forstået disse, og han skal følge de forskrifter, der gives for ordenen om bord (SML § 53, stk.1).

Den skade en sømand forvolder ved fejl eller forsømmelse i tjenesten, skal han erstatte (SML § 53, stk.3).

Den der leder arbejdet skal sørge for, at sømanden er tilstrækkeligt beskyttet mod ulykkestilfælde og sundhedsfarlig påvirkning, og skal ved instruktion og tilsyn sikre at arbejdet udføres på forsvarlig måde under hensyn til ulykkes- og sundhedsrisikoen. Sømanden skal medvirke til at foranstaltninger, der er truffet for at sikre mod ulykker eller skadelige påvirkninger, virker efter deres hensigt, og han skal i det hele udvise fornøden forsigtighed (SML § 54).

En sømand skal have fornøden tid til hvile og søvn. Inden for hvert døgn (kalenderdøgn) skal hviletiden mindst være på 10 timer, der kan deles i højst to perioder hver på mindst 5 timer. Tiden mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer. Finder skibsføreren det sikkerhedsmæssigt forsvarligt kan nævnte hviletidsregel ved ankomst til eller afgang fra havn dog fraviges. På søn- og helligdage må der ikke pålægges sømanden arbejde, som kan udsættes, og der bør så vidt muligt gives enhver sømand, som ønsker det, lejlighed til uforstyrret at holde gudstjeneste om bord (SML § 57). Skibsføreren har dog ingen pligt til at foranstalte gudstjeneste om bord.

B. Kosten om bord

Skibsføreren skal sørge for, at mandskabet får god og tilstrækkelig kost (SML § 55, stk.1). Industriministeriet har i bekendtgørelse nr. 54 af 7. februar 1983 fastsat nærmere regler om kostforplejningen i danske skibe.

Hvis skibsføreren anser det for nødvendigt at formindske kosten under rejsen, har mandskabet krav på erstatning. Han må ikke for egen regning påtage sig mandskabets forplejning (SML § 55, stk. 2 og 3).

Tilsidesætter skibsføreren, eller den der er trådt i hans sted, sine pligter for så vidt angår mandskabets kost, straffes han med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt (SML § 66).

C. Sundhedsforhold om bord

Skibsføreren skal føre tilsyn med sundhedsforholdene og renligheden om bord (SML § 55, stk.4). Regler herom findes i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 610 af 29. november 1973. I følge bekendtgørelsen skal der være ansat en læge om bord, hvis antallet af samtlige om bordværende personer overstiger 100, og skibet sejler udenfor europæisk fart: er personalet over 500, skal der desuden være ansat mindst en sygepasser eller sygeplejerske. Om de sanitære forhold om bord og om behandlingen af sygdomstilfælde findes regler i Lægebog for søfarende og i bekendtgørelse nr. 445 af 22. juni 1987 om skibes forsyning med lægemidler m.v. Nærmere forskrifter om opholdsrummenes indretning findes i lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988 om skibes sikkerhed m.v. samt forskrifter givet i medfør heraf.

I bekendtgørelse nr. 14 af 12. januar 1976 har Industriministeriet fastsat regler om forebyggelse af malaria blandt sømænd. Heri bestemmes, at rederen, når en sømand ansættes til tiltrædelse om bord i skibe, der befinder sig i områder, hvor der er risiko for infektion med malaria, skal sørge for at der til sømanden udleveres malariaforebyggende midler til mindst 1 uges forbrug. Under tjenesten om bord skal skibsføreren påse, at mandskabet har let adgang til malariaforebyggende midler, ligesom skibsføreren skal udlevere malariaforebyggende midler til 4 ugers forbrug til den sømand, der fratræder i et malariaområde, og i tilfælde hvor der ikke er forløbet 4 uger fra sidste ophold i et malariaområde for den resterende del af 4-ugers perioden. Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af de malariaforebyggende midler klorokin og proguanil. Søfartsstyrelsen har udsendt en pjece om malariaforebyggelse.

D. Landlov

En sømand har under skibets ophold i havn eller på sikker ankerplads ret til at gå i land i sin fritid, medmindre det er nødvendigt, at han bliver om bord af hensyn til skibets, de øvrige ombordværendes eller ladningens sikkerhed, udførelse af nødvendigt skibsarbejde eller skibets forestående afrejse eller forhaling (SML § 58).

Hvis sømandens nærværelse om bord ikke er påkrævet af de ovenfor anførte grunde, må der således ikke nægtes ham landlov for at fremføre en klage for en dansk udenrigspræsentation. Der bør ligeledes gives en sømand, som fremsætter anmodning derom, adgang til på repræsentationen at afgive sin stemme ved valg eller folkeafstemning i Danmark. Søfolk på danske skibe kan dog også afgive deres stemme om bord (jfr. Instruksens Bind 1, kap. IV, afsnit D.).

E. Søfolks adgang til at bringe personlige ejendele om bord

En sømand kan medtage ting til personligt brug i rimeligt omfang, hvis det ikke kan medføre ulempe for skib eller ladning eller fare for uorden om bord. Skønnet i så henseende ligger hos skibsføreren, der f.eks. har den endelige afgørelse med hensyn til i hvilket omfang spiritus må bringes om bord.

Uden skibsførerens tilladelse må en sømand ikke medtage varer til salg for egen eller andres regning (SML § 59, stk.1).

Sømanden skal betale fragt for ulovligt medtaget gods og efter reglerne i sømandslovens § 53, stk. 3 erstatte skade, som godset måtte have forvoldt (SML § 59, stk.2).

Det er ikke tilladt at bringe narkotika eller andre farlige giftsstoffer om bord, og uden skibsførerens tilladelse må våben eller ammunition ikke medtages om bord (SML § 59, stk. 3).

Hvis skibsføreren har begrundet mistanke om, at noget ulovligt er bragt om bord, kan han lade sømandens opholdsrum undersøge. Denne har ret til at være til stede ved undersøgelsen. Hvad der er ulovligt medtaget, kan skibsføreren tage i forvaring, lade bringe i land eller om nødvendigt tilintetgøre (SML § 59, stk.4 og 5).

F. Ordenen om bord

Skibsføreren, eller i hans forfald eller fravær den øverste styrmand, kan foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for opretholdelse af ordenen ombord. Er skibet i fare, er der mytteri blandt mandskabet, eller foreligger anden nødstilstand, kan skibsføreren bruge de midler, der er nødvendige og forsvarlige for at tilvejebringe orden, og enhver af mandskabet skal yde hjælp også uden opfordring (SML § 62, stk.1 og 2).

Bliver den der nægter at medvirke til opretholdelse af orden ombord tilføjet skade, kan han gøre ansvar gældende, hvis hårdere midler er anvendt, end omstændighederne krævede (SML § 62, stk.3). I så fald vil skibsføreren kunne ifalde straf (SML § 66).

G. Spiritus eller andre rusmidler

Har en sømand, der udfører arbejde om bord i et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, nydt spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at han er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde, straffes han med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt (SML § 68, stk.2).

KAPITEL VI

Skibsførerens tjenesteforhold

A. Tjenesteaftalen

Skibsføreren antages af rederen, der skal sørge for, at der oprettes en skriftlig aftale med ham om ansættelsesvilkårene med anførelse af, hvad der er aftalt om fratrædelsessted og opsigelsesfrist (SML § 46).

Skibsføreren kan til enhver tid afskediges af rederen. Afskediges skibsføreren på grund af uduelighed, uredelighed eller grov eller ofte gentagen fejl eller forsømmelse i tjenesten, tilkommer der ham ikke hyre for længere tid, end han har gjort tjeneste (SML § 47, stk. 1 og 2).

De i kapitel V III grader. 1. a. c. d. og e. samt 2.a. og b. om tjenesteforholdenes ophør ved opsigelse og afsked samt om ret til hyre m.v. nævnte regler gælder også for skibsføreren (SML § 47, stk. 3).

B. Skibsførerens retsstilling i øvrigt

For skibsføreren gælder med de fornødne lempelser i følge sømandslovens § 49 de samme regler som for mandskabet for så vidt angår: 1) Pligt til at underkaste sig lægeundersøgelse (jfr. kapitel V I grader A, 1.b. og c.) 2) Fratrædelsessted (jfr. kapitel V I grader D, 1. a. 3. og 4. punktum) 3) Fratrædelse efter 6 måneder, hvis andet ikke er aftalt (jfr. kapitel V I graderD, 1. c. og III grader l. b.) 4) Fri hjemrejse efter 6 måneders tjeneste (jfr. kapitel V I graderG.) 5) Ret til afsked i tilfælde af ægtefælles eller barns død eller alvorlige sygdom, når omstændighederne tillader, at skibsføreren fratræder (jfr. kapitel V I graderD. 3. b.) 6) Ret til afsked, hvis skibet mister retten til at føre dansk flag (jfr. kapitel V I graderD.3. h.) 7) Afsked i forbindelse med lægeundersøgelse (jfr. kapitel V I graderD.4. a. 4) 8) Hyre, pleje og fri rejse i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst (jfr. kapitel V I graderE.l, afsnit 1 sidste punktum, kapitel XII B og C og kapitel V III grader 1.e.) 9) Rederens adgang til af staten at få erstattet visse udgifter (jfr. kapitel XII A.1)

10) Begravelse eller ligbrænding og behandling af efterladenskaber (jfr. kapitel XIV)

11) Efterhyre ved død (jfr. kapitel V I graderE.2, afsnit 2)

12) Erstatning for tab af ejendele (jfr. kapitel III D)

KAPITEL V

Mandskabets tjenesteforhold

I grader Skibsansatte

A. Kvalifikationer

1. Personlige kvalifikationer

Ved sømand forstås enhver person, bortset fra skibsføreren, der er ansat af rederen eller på dennes vegne af skibsføreren til udførelse af skibstjeneste om bord i et skib i søen (SML § 1).

For danske og udenlandske sømænd, der forhyres med danske skibe, gælder følgende bestemmelser.

a. Alder. Ingen under 16 år må anvendes til arbejde om bord (SML § 4), og ifølge kapitel 4 i myndighedsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 443 af 3. oktober 1985 kan mindreårige under 18 år ikke påtage sig tjeneste uden tilladelse fra forældremyndighedens indhaver, medmindre den mindreårige allerede tidligere har fået tilladelse til arbejde af lignende art.

b. Lægeundersøgelse. Ingen må tiltræde eller gøre tjeneste ombord på et skib på 20 BRT eller derover bortset fra fiskeskibe og skibe, der sejler i indenrigsfærgefart, før han med tilfredsstillende resultat har gennemgået den obligatoriske lægeundersøgelse for søfarende (SML § 4, stk. 2, jfr. bekendtgørelse nr. 400 af 7. juni 1989 om lægeundersøgelse af søfarende med tilhørende bilag indeholdende oversigt over de sygdomme, lidelser, defekter m.v., der kan medføre kassation i form af absolut eller betinget (delvis) udmønstringsforbud).

Ved undersøgelsen, der er en vurdering af den søfarendes fysiske egnethed til tjeneste til søs, skal benyttes en særlig »lægeattest for søfarende«. På attestens bagside er ovennævnte bilag optrykt. Alle danske skibe er forsynet med attesten, der findes på dansk, engelsk og spansk. Attesten kan rekvireres i Søfartsstyrelsen.

Lægeundersøgelsen, der i Danmark kun kan foretages af en af Søfartsstyrelsen autoriseret søfartslæge, skal ske således

1. Enhver person over 16 år, der første gang tiltræder arbejde i dansk skib, skal ved lægeundersøgelse være fundet egnet til arbejde i skib.

2. Søfarende under 18 år skal derefter med højst 1 års mellemrum ved fornyet lægeundersøgelse erklæres for egnede til arbejde i skib.

3. Søfarende, der er 18 år og derover, skal med højst 2 års mellemrum ved fornyet lægeundersøgelse erklæres for egnede til vedkommende arbejde i skib.

Har den søfarende tidligere været undersøgt, må ny undersøgelse tidligst foretages 3 måneder før udløbet af sidste undersøgelses gyldighedsfrist.

Som grundlag for alle de nævnte obligatoriske lægeundersøgelser anvendes den på siderne 57 og 58 gengivne lægeattest, som er delt op i afsnit A, B og C.

A og B udfyldes omhyggeligt af den søfarende inden selve undersøgelsen.

Lægen skal inden selv lægeundersøgelsen sikre sig den søfarendes identitet.

Ved lægeundersøgelsen skal alle de i attestens afsnit C nævnte forhold undersøges. For så vidt lægen ikke på grundlag af de undersøgelser, der forudsættes i attesten, kan træffe nogen endelig afgørelse, skal den søfarende erklæres for midlertidig uegnet, men spørgsmålet vil kunne tages op til fornyet vurdering, når den pågældende gennem egen læge får foretaget fyldestgørende supplerende undersøgelser, som eventuelt tillader en ændret indstilling.

Resultatet af undersøgelsen indføres på attesten. Efter undersøgelsen foretager lægen et skøn over, hvorvidt den fysiske og psykiske tilstand i almindelighed er således, at den søfarende er egnet til arbejdet i skib. Forinden afgørelse træffes, skal lægen konferere med den på bagsiden af lægeattesten optrykte oversigt over sygdomme, lidelser, defekter m.v., der kan medføre kassation i form af absolut eller betinget (delvis) udmønstringsforbud. I oversigten er der ved de enkelte sygdomme angivet visse retningslinier

Tid

(a-begrænsning)

a) Lægeerklæringens gyldighed kan begrænses i tid. Der bør ikke gives kortere tidsbegrænsning end 3 måneder.

Arbejdsområde

(b-begrænsning)

b) Gyldigheden kan i ganske særlige tilfælde, hvor hensynet til den søfarendes helbred taler imod visse former for arbejde, berøring med visse stoffer (olie, maling eller lignende), begrænses i henseende til arbejdsområde om bord. Er syns- og hørekravene til dækstjeneste ikke opfyldt, skal lægeattesten (og sundhedsbeviset) påtegnes: »ikke udkigstjeneste« (not look-out duty).

Fartsområde

(c-begrænsning)

c) Erhvervsmulighederne kan begrænses til arbejde i skibe, der sejler i

1) Kystfart (indenrigsfart samt en mindre del af Nordsøen og Østersøen). (Coastal trade).

2) Indskrænket fart (indenrigsfart, hele Østersøen, samt en større del af Nordsøen). (Limited trade).

3) Nordeuropæiske fart (Nordsøen og Østersøen, Den engelske Kanal, samt fart på De britiske Øer, Island og hele Norges kyst). (North European trade).

4) Europæisk fart (fart i europæiske farvande). (European trade).

Resultatet af undersøgelsen indskrives i afsnit 1 i den søfarendes sundhedsbevis, jfr. nærmere nedenfor.

Sundhedsbeviset kan udstedes af Søfartsstyrelsen, en søfartslæge eller - i udlandet - af skibsføreren. Det påhviler den, der udsteder beviset, at sikre sig den søfarendes identitet samt at påse, at beviset underskrives af den søfarende.

Resultatet af den obligatoriske lægeundersøgelse indføres i den søfarendes sundhedsbevis.

Sundhedsbeviset har til formål at dokumentere, at den søfarende lægeligt er egnet til den skibstjeneste, som han skal udføre eller til at fortsætte tjenesten. Beviset skal ved skibstjenestens tiltræden afleveres til skibsføreren, som tilbageleverer det ved tjenestens ophør.

Sundhedsbeviset er opdelt i 2 afsnit. Det første afsnit vedrører undersøgelse, der er obligatoriske for alle, som skal arbejde om bord i et dansk skib, medens det andet afsnit kun vedrører søfarende, der skal udføre udkigstjeneste.

Afsnit 1

Attestation af den søfarendes egnethed til skibstjeneste med eller

uden begrænsninger.

Afsnit 2

Attestation af resultatet af den særlige for udkigstjeneste

foreskrevne syns- og høreprøve.

Er den søfarende af lægen erklæret for egnet eller egnet med visse begrænsninger, foreligger der et gyldigt sudhedsbevis for så vidt angår lægeundersøgelsen med de nævnte eventuelle begrænsninger, når undersøgelsesresultatet i den dertil bestemte rubrik er attesteret af kompetent myndighed, der kan være de særlige godkendte søfartslæger (kun i Danmark), en skibsfører (kun i udlandet) eller Søfartsstyrelsen.

En søfarende, der ved en periodisk lægeundersøgelse er fundet uegnet eller egnet til begrænset arbejde til søs, kan overfor Søfartsstyrelsen kræve ny lægeundersøgelse foretaget hos en af styrelsen anvist læge.

Når foreliggende oplysninger taler derfor, kan styrelsen, uanset at den søfarende er i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis, kræve, at det ved en ny lægeundersøgelse hos en af styrelsen anvist læge godtgøres, at den søfarende er egnet til arbejde på skib.

Resultatet af såvel den af den søfarende som den af styrelsen krævede lægeundersøgelse kan af styrelsen, rederiet eller den søfarende indbringes for Helbredsnævnet for Søfarende, c/o Søfartsstyrelsen, der har den endelige administrative afgørelse.

c. Syns- og høreprøve for søfarende. En sømand må ikke anvendes til udkigstjeneste, medmindre han har bestået en særlig syns- og høreprøve. Resultatet af denne undersøgelse indføres i afsnit 2 i sundhedsbeviset. Erhvervelse af sønæringsbevis som navigatør er bl.a. betinget af, at den pågældende har bestået syns- og høreprøve for søfarende (jfr. sønæringslov, jfr. lovbkg. nr. 372 af 31. maj 1990 og bkg. nr. 401 af 8. juni 1989).

Forinden indførelse af resultatet af syns- og høreprøveundersøgelsen i sundhedsbevis skal konsulatet påse, at samtlige rubrikker på attesten er udfyldt, og at attesten indeholder en konklusion.

Bekendtgørelsens § 8, stk. 2, er sålydende

»I udlandet kan syns- og høreprøve kun aflægges for en oftalmolog. Den af oftalmologen udfærdigede attest skal påtegnes af den stedlige danske udenrigsrepræsentation om, at den undersøgende læge er en på stedet autoriseret oftalmolog«.

Påtegning i sundhedsbevisets 2. afsnit for bestået syns- og høreprøve for søfarende kan på grundlag af en ikke over 36 måneder gammel syns- og høreprøveattest gives af Søfartsstyrelsen eller den stedlige repræsentation.

Bekendtgørelsens § 8, stk. 4, sidste punktum, er sålydende

»Ved undersøgelse i udlandet skal benyttes en på engelsk affattet blanket, som kan fås ved henvendelse til Søfartsstyrelsen«.

Lægeattest til brug ved undersøgelse af søfarende

a. Skibe registreret i Skibsregistret

2. Faglige kvalifikationer

I henhold til bestemmelserne i § 6, stk. 1, i lov om skibes besætning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 585 af 29. september 1988, skal skibsførere, navigations- og maskinofficerer have sønæringsbevis med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med det i paragraffen anførte skema.

Skemaet angiver i større træk de sønæringsrettigheder, beviset giver indehaveren i danske skibe registreret i Skibsregistret.

Kravene i besætningsfastsættelsen kan i visse tilfælde adskille sig fra kravene i skemaet, jfr. § 16, stk. 1, i besætningsloven, og det vil altid være kravene i besætningsfastsættelsen (Minimum Safe Manning Document), som er gældende.

STCW-konventionspåtegning defineres som påtegning på sønæringsbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen), jfr. § 2, nr. 6, i besætningsloven.

På skibe, der efter gældende forskrifter skal være udstyret med radiotelegraf- eller radiotelefonstation, skal der til betjening heraf være ansat henholdsvis skibsradiotelegrafist eller skibsradiotelefonist med foreskrevet bevis.

En foreskreven kok skal have sønæringsbevis som skibskok.

I henhold til bestemmelserne i besætningslovens § 5, stk. 1 og 2, skal dæks- og maskinmandskab samt enhedsmandskab opfylde de i sønæringsloven foreskrevne uddannelseskrav for udmønstring som ubefaren matros eller befaren matros, ubefaren skibsassistent eller befaren skibsassistent, henholdsvis ubefaren motormand eller befaren motormand.

Dæks-, maskin- og enhedsmandskab skal ved påmønstring i havne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Nederlandene og Belgien samt britiske Nordsøhavne og havne i den Engelske Kanal, eller når ansættelse er sket her i landet, opfylde nedenstående betingelser

1) En ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibs- assistent skal have gennemgået modul I og modul II af skole- uddannelsen for skibsassistenter på en godkendt søfartsskole eller et godkendt skoleskib.

2) En befaren matros, befaren motormand eller befaren skibsassistent skal a) have udført tjeneste som skibsassistentelev, ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18 måneder og have gennemgået den samlede skole- udannelse for skibsassistenter, eller b) have erhvervet svendebrev eller uddannelsesbevis i et af industriministereren godkendt fag eller godkendt branche inden for jern- og metalområdet og have gennemgået et af industri- ministeren fastsat uddannelsesprogram for skibsassistenter med svendebrev,

jfr. § 19 i sønæringsloven (lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990).

I de under a) foreskrevne 18 måneders fartstid kan højst medregnes 6 måneders fartstid erhvervet som skibsassistentelev.

For at kunne påmønstre som skibsassistentelev skal vedkommende have gennemgået modul I af skoleuddannelsen for skibsassistenter på en godkendt søfartsskole.

Den samlede skoleuddannelse for skibsassistenter er opdelt i modul I (5 ugers varighed), modul II (15 ugers varighed) samt modul III (13 ugers varighed).

Sker påmønstringen uden for de ovennævnte havne og er ansættelsen ikke sket i Danmark, skal vedkommende i henhold til § 20 i sønæringsloven enten opfylde betingelserne i 1) og 2) eller have udført henholdsvis dækstjeneste, maskintjeneste eller dæks- og maskintjeneste som medlem af en enhedsbesætning i enten 12 måneder for så vidt angår en ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent eller i 36 måneder for så vidt angår en befaren matros, befaren motormand eller befaren skibsassistent.

En bedstemand (styrmand i mindre skibe) skal som omhandlet i § 21 i sønæringsloven

1) have udført dækstjeneste eller tjeneste som skibsassistentelev eller ubefaren skibsassistent i 18 måneder,

2) være i besiddelse af duelighedsbevis i sejlads og

3) være myndig

I de ovenfor krævede 18 måneders fartstid kan højst medregnes 6 måneders fartstid erhvervet som skibsassistentelev.

b. Skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske sønæringsbeviser, men gyldigt sønæringsbevis med den i skemaet i stk. 1 anførte konventionspåtegning, jfr. § 6, stk. 2, i besætningsloven. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.

Det vil ligeledes af skibets besætningsfastsættelse fremgå hvilken påtegning, hvert enkelt bevis skal være forsynet med.

På skibe, der efter gældende forskrifter skal være udstyret med radiotelegraf- eller radiotelefonstation, skal der til betjening heraf være ansat henholdsvis skibsradiotelegrafist eller skibsradiotelefonist med foreskrevet bevis.

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan dæks-, maskin- eller enhedsmandskab påmønstres i henhold til § 20 i sønæringsloven, uanset påmønstrings- og ansættelsessted (se under a.)

B. Sømandspapirer

Der skal oprettes en skriftlig aftale med sømanden om ansættelsesvilkårene (hyrekontrakt). En dansk sømand, der mønstres i et dansk skib, skal være i besiddelse af en søfartsbog. For udenlandske sømænd benyttes et eksemplar af hyrekontrakten som mønstringsbevis i stedet for søfartsbogen. Er en dansk sømand ikke i besiddelse af en søfartsbog, og kan den ikke udstedes, inden mønstring skal finde sted, benyttes hyrekontrakten ligeledes som mønstringsbevis: der skal dog snarest muligt udstedes en søfartsbog til ham, og de nødvendige oplysninger om tjenesteforholdet skal indføres i den. Søfartsbogen eller mønstringsbeviset overgives til skibsføreren og holdes i forvaring af ham, så længe tjenesteforholdet varer (SML § 3, stk. 1 og 4, IM.'s bkg. nr. 351 af 10. juli 1978, §§ 2 og 3).

1. Hyrekontrakt

Rederen eller på hans vegne skibsføreren skal sørge for, at der oprettes skriftlig aftale med sømanden om ansættelsesvilkårene. Tjenesteaftalen skal udfærdiges på en af Søfartsstyrelsen godkendt formular (hyrekontrakt/bemandingsskema) og det skal anføres, hvilken stilling sømanden er antaget til, hvad der er aftalt om fratrædelsessted eller opsigelsesfrist, hvilken hyre der er aftalt og fra hvilken dag den skal løbe, samt fra hvilket tidspunkt sømanden tiltræder tjenesten. Endvidere skal dagen for opsigelse af tjenesteaftalen samt tidspunktet for sømandens fratræden anføres. Forinden hyrekontrakten underskrives, skal skibsføreren påse, at de ovenfor under afsnit A. nævnte personlige og faglige kvalifikationer er opfyldt (SML § 3, stk. 1 og 3, IM.'s bkg. nr. 351 af 10. juli 1978, § 3, stk. 4). Formularen til hyrekontrakten er gengivet på næste side.

Hyrekontrakt

2. Søfartsbog

Søfartsbøger udstedes af Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø, telefon 39 27 15 15. Søfartsbøgerne er nummererede og indeholder rubrikker til angivelse af sømandens påmønstringer og afmønstringer. Søfartsbøger må kun udstedes til danske statsborgere, dog ikke til personer under 16 år. Til personer under 18 år må søfartsbøger kun udstedes, når vedkommende foreviser skriftlig tilladelse fra forældremyndighedens indehaver til at tage beskæftigelse til søs. Når anmodning om udstedelse af en søfartsbog fremsættes over for Søfartsstyrelsen, skal sømanden godtgøre sin identitet ved forevisning eller indsendelse af personnummerbevis og enten pas, førerbevis eller dåbsattest/navnebevis. Søfartsbogen skal forsynes med et vellignende pasbillede (IM.'s bkg. nr. 351 af 10. juli 1978, §§ 9, 10 og 11).

C. Mønstring

Mønstring skal finde sted, når en sømand tiltræder eller fratræder sin tjeneste i et dansk skib, og ved mønstring forstås, at en hyrekontrakt bliver udfyldt og underskrevet af sømanden og skibsføreren, og at sømandens søfartsbog eller mønstringsbevis udfyldes og underskrives af skibsføreren (lov om mønstring af søfarende m.v., lovbekendtgørelse nr. 580 af 29. september 1988 § 1 og § 2, stk. 1). Mønstringsmyndigheden i Danmark er Søfartsstyrelsen.

1. Påmønstring

Inden en dansk eller udenlandsk sømand tiltræder tjeneste i et dansk skib i udlandet, påhviler det skibsføreren at påse, at sømanden har de ovenfor i afsnit A. foreskrevne personlige kvalifikationer for den tjeneste, han antages til (mønstringsloven § 3, stk. 1). Hyrekontrakten skal udfærdiges og underskrives som beskrevet ovenfor i afsnit B.1, og et eksemplar skal udleveres til sømanden. Et eksemplar af samtlige hyrekontrakter for søfarende, der er tjenestgørende på skibet, skal samles i en mappe, der benævnes skibsbemandingslisten. Mappen skal opbevares om bord. Sømandens søfartsbog skal ligeledes udfyldes og underskrives af skibsføreren. Søfartsbogen skal udfyldes på tydelig måde, og navne på byer og skibe må ikke forkortes (IM.'s bkg. af 10. juli 1978, §§ 3, 5 og 8).

2. Afmønstring

Ved opsigelse af tjenesteforholdet og ved fratræden skal de hertil beregnede linier i sømandens eksemplar og i de øvrige i skibet beroende eksemplarer af hyrekontrakten udfyldes, og sømandens søfartsbog eller mønstringsbevis udleveres ham udfyldt og underskrevet af skibsføreren. I tilfælde, hvor en sømand ikke befinder sig om bord ved skibets afsejling, skal afmønstringsrubrikken på vedkommende side i søfartsbogen uanset udeblivelsesårsagen, forsynes med følgende påtegning: »Var ikke om bord ved afsejling«. Anden tilføjelse må ikke benyttes (IM.'s bkg. af 10. juli 1978, §§ 6 og 8).

3. Afmønstringssted

Stedet for sømandens afmønstring eller fratræden afhænger normalt af de nedenfor under afsnit D. afgivne forskrifter om tjenesteforholdets varighed.

Hvis myndighederne i en udenlandsk havn, hvor en sømand skulle fratræde, nægter ham adgang til landet eller betinger hans adgang dertil af en sikkerhed, som han ikke kan stille, skal han forblive i tjenesten, indtil skibet kommer til en havn, hvor fratrædelse kan finde sted. Han har også ret til at forblive i tjenesten, hvor dette ikke vil virke urimeligt (SML § 20).

4. Repræsentationens attestation af fartstid

På begæring af en dansk sømand kan repræsentationen attestere et udenlandsk mønstringsbevis eller andet bevis for hans fart med udenlandsk skib, når sådan fart på betryggende måde er godtgjort for repræsentationen.

D. Tjenesteforholdets varighed

Tjenesteforholdets ophør ved forlis og andre søulykker, ved sømandens agterudsejling eller rømning og ved sømandens død er omhandlet i kapitlerne III, X og XIV. I øvrigt gælder følgende regler

1. Tjenesteaftalens opsigelse

Ved opsigelse forstås, at den søfarende eller skibsføreren/rederiet kræver tjenesteforholdet bragt til ophør efter udløbet af SML's eller det aftalte opsigelsesvarsel.

a. Under tjenesteaftalens løbetid. Hver af parterne kan opsige tjenesteaftalen med 7 dages varsel, medmindre andet følger af aftalen. Der kan ikke aftales kortere opsigelsesvarsel for rederen end for sømanden. Er ikke andet aftalt om fratrædelseshavn, kan tjenesteaftalen kun opsiges til ophør i dansk havn, som skibet anløber. Medmindre andet er aftalt, kan opsigelse til fratræden i havne på Færøerne eller i Grønland kun ske, hvis sømanden har bopæl henholdsvis på Færøerne eller i Grønland. Har sømanden ikke bopæl i Danmark, eller er han ikke forhyret i Danmark, kan tjenesteaftalen også opsiges til ophør i udenlandsk havn, som skibet anløber, medmindre havnen alene anløbes kortvarigt for bunkring eller landsætning af syge eller skadede eller i øvrigt af hensyn til de ombordværendes, skibets eller ladningens sikkerhed (SML §§ 5 og 6, stk. 1 og 2).

b. Efter tjenesteaftalens udløb. Fortsætter en sømand tjenesten, efter at tjenesteaftalen er udløbet, uden at en ny aftale træffes, gælder de ovenfor under a. omtalte regler (SML § 6, stk. 4).

c. Efter 6/12 måneders tjeneste. En sømand, der har gjort tjeneste i 6 måneder på samme skib eller på skibe tilhørende samme reder eller i 12 måneder på et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som har opsagt tjenesteforholdet med 1 måneds varsel eller med kortere varsel, hvis dette er aftalt, kan uanset modstående aftale fratræde i enhver havn, skibet anløber. Fratrædelsen kan dog ikke ske i udenlandsk havn, hvor der gøres kortvarigt ophold. Sømanden kan skriftligt samtykke i, at nye frister på indtil 6 måneder ad gangen kan begynde at løbe, men kan dog ikke give sådant samtykke tidligere end 1 måned før udløbet af en frist (SML § 7).

2. Tjenesteaftalens udløb

Er sømanden forhyret for en bestemt rejse, ophører tjenesteforholdet, når hans arbejde efter skibets ankomst til den aftalte havn er tilendebragt.

Er sømanden forhyret for en bestemt tid eller med aftalt opsigelsesfrist, ophører tjenesteforholdet ved udløbet af den aftalte tid eller ved udløbet af opsigelsesvarslet, når en af parterne har opsagt tjenesteaftalen.

Udløber den aftalte tjenestetid under en rejse, fortsætter tjenesteforholdet, indtil skibet kommer til havn. Tjenesteforholdet ophører dog ikke i udenlandsk havn, hvor der gøres kortvarige ophold (SML § 6, stk. 3).

En sømand, som efter tjenesteaftalen eller sømandslovens bestemmelser i kap. II, 2. afsnit (se nedenfor under pkt. 3) har ret til at fratræde, skal forblive i tjenesten for at yde bistand ved arbejde, som nødvendigt må udføres, når skibet kommer i havn, dog ikke ud over 48 timer. Dette gælder dog ikke i tilfælde af sømandens fratræden på grund af hans ægtefælles eller barns død eller alvorlige sygdom (SML § 15, stk. 1).

Skal søforklaring afgives, skal sømanden mod hyre og underhold blive på stedet, til forklaringen er afgivet (SML § 15, stk. 2).

3. Sømandens ret til at kræve afsked

Ved afsked forstås, at tjenesteaftalen ensidigt og uden iagttagelse af opsigelsesfrist bringes til ophør af en af aftaleparterne. Sømandslovens afskedsbegreb betyder derfor juridisk, at en af parterne hæver tjenesteaftalen.

En sømand kan kræve afsked af følgende grunde

a. Graviditet. En kvindelig søfarende kan kræve afsked, når det ved lægeerklæring godtgøres at hun er gravid, og at det af medicinske årsager ikke kan anses for forsvarligt, at hun fortsætter i sin stilling om bord. Det samme gælder, når det af hensyn til hende selv, den forestående fødsel eller barnet må anses for påkrævet, at tjenesteforholdet bringes til ophør. Den søfarende kan altid kræve afsked efter udløbet af 4. svangerskabsmåned, når hun ikke regelmæssigt vil kunne få fornødent lægetilsyn ved fortsat tjeneste om bord, eller efter udløbet af 6. svangerskabsmåned (SML § 9 og bkg. nr. 611 af 29. november 1973). Har hun bopæl i Danmark, har hun ret til fri hjemrejse med underhold for statens regning. Finder fødslen sted i udlandet, kan Søfartsstyrelsen give fri hjemrejse for moder og barn. Begæring om fri hjemrejse skal så vidt muligt fremsættes ved fratrædelsen og i tilfælde af fødsel i udlandet indtil 1 måned efter fødslen. Hjemrejsen ordnes af konsulen eller af skibsføreren, dersom der ikke er dansk konsul på stedet (bkg. nr. 611 af 29. november 1973, §§ 3 og 5). Bestemmelserne om den gravide søfarendes ret til at kræve afsked og fri hjemrejse m.v. er også anvendelig for kvindelige abortsøgende søfarende. Svangerskabsafbrydelsen skal dog normalt være foretaget inden udløbet af 12. svangerskabsuge (lovbek. nr. 633 af 15. september 1986 om svangerskabsafbrydelse).

b. Pårørendes død eller sygdom. Får en sømand efter forhyringen underretning om, at hans ægtefælle eller barn er afgået ved døden eller er alvorligt syg, kan han kræve afsked (SML § 10, stk. 1).

c. Anden Stilling. Velfærdssag for sømanden. En sømand kan kræve afsked, hvis han efter forhyringen får underretning om, at han på et andet skib kan få stilling af højere grad end den han har, eller anden stilling af væsentlig betydning for ham, eller om andre omstændigheder som gør det til en velfærdssag for ham at kunne fratræde. Bliver skibet derved usødygtigt, kan han kun kræve afsked, hvis en kvalificeret mand kan skaffes i hans sted. Sømanden skal erstatte rederen udgifterne ved at skaffe en ny mand. Erstatningen kan dog nedsættes eller bortfalde under hensyn til sømandens resterende tjenestetid og omstændighederne i øvrigt (SML § 10, stk. 2 og 3).

d. Skibets overtagelse af anden dansk reder. Hvis ikke andet er aftalt, kan en sømand kræve afsked, hvis skibet overtages af en anden dansk reder, og han på forespørgsel af skibsføreren snarest meddeler, at han ikke ønsker at fortsætte tjenesteforholdet hos den nye reder (SML § 14, stk. 2).

Når en sømand kræver sin afsked af en af de under b., c., og d. nævnte grunde, har han kun krav på hyre til tjenesteforholdets ophør. Den gravide søfarende har ret til hyre i indtil 2 måneder fra tjenestens ophør, dog kun så længe hun er uden arbejde, og kun hvis hun ikke ved ansættelsen har fortiet, at hun vidste eller bestemt formodede, at hun var gravid (SML § 29, stk. 4). Se tillige kap XII om dagpenge.

Sømandens udgifter i forbindelse med hjemrejse ved de under b., c. og d. nævnte afskedsårsager skal afholdes af sømanden selv.

e. Hvis skibet er usødygtigt, eller mandskabets opholdsrum er sundhedsfarlige, og skibsføreren ikke sørger for, at manglerne afhjælpes (SML § 11, stk. 1).

f. Hvis skibsføreren i strid med sømandslovens § 56 undlader at lade skibet syne (SML § 11, stk. 1).

g. Hvis sømanden har været udsat for mishandling om bord på skibet, uden at skibsføreren trods kendskab hertil har ydet ham beskyttelse (SML § 11, stk. 1).

h. Hvis skibet mister retten til at føre dansk flag, og ikke andet følger af tjenesteaftalen (SML § 14, stk. 1).

Når en sømand tager sin afsked af en af de under e. eller h. anførte grunde, har han ret til hyre for 2 måneder efter tjenesteforholdets ophør, såfremt almindelige erstatningsregler ikke hjemler ret til et større beløb. Er et bestemt fratrædelsessted aftalt, har han desuden ret til fri rejse med underhold til dette. Er der intet aftalt om fratrædelsessted, og tjenesteforholdet ifølge sømandslovens § 6 (jfr. ovenfor under pkt. 1.a.) kun kan opsiges til ophør i dansk havn, har han ret til fri rejse med underhold til sådan havn eller, hvis han har bopæl i Danmark, til bopælen (SML § 18, stk. 1 og 2, jfr. §§ 11, stk. 2, og 14, stk. 3).

i. Epidemi. Viser det sig efter forhyringen, at der hersker ondartet epidemi i en havn, som skibet skal anløbe, kan sømanden kræve afsked. Det påhviler skibsføreren ved opslag eller på anden måde at gøre mandskabet bekendt med skibets rejseplan og med ændringer heri (SML § 12, stk. 1 og 2).

Krav om afsked skal fremsættes snarest efter at sømanden har fået kundskab om forholdet. Hvis rejsen ikke er påbegyndt, har sømanden ret til at fratræde straks og ellers i den første havn eller red, skibet anløber. Skal skibet ikke anløbe nogen havn eller red, forinden det må forventes at passere områder, hvor der hersker epidemiske tilstande, skal skibsføreren efter sømandens anmodning give denne adgang til at fratræde, såfremt der opstår mulighed for at landsætte den pågældende. Fratræder sømanden, betaler rederen tre fjerdedele og sømanden en fjerdedel af udgifterne til rejsen med underhold til hjemstedet eller efter rederens bestemmelse til forhyringsstedet. Staten refunderer en tredjedel af det beløb, som rederen har betalt til sømandens udgifter til rejse med underhold til hjemstedet eller til forhyringsstedet. Dette gælder dog ikke, hvis der kan skaffes sømanden tilsvarende stilling på andet dansk skib på fratrædelsesstedet, (SML § 12, stk. 3-5).

j. Ændring i rejsen. Er en sømand forhyret for en bestemt rejse, og denne bliver væsentlig forandret, kan han kræve sin afsked straks, hvis rejsen endnu ikke er påbegyndt, og ellers i første havn, skibet anløber. Krav om afsked skal fremsættes snarest efter, at sømanden har fået kundskab om forholdet. Han har ret til hyre for en måned efter tjenesteforholdets ophør og til fri rejse med underhold til forhyringsstedet, hvis han fratræder, før rejsen er begyndt, og ellers til det aftalte fratrædelsessted (SML § 13).

4. Skibsførerens ret til af afskedige en sømand

a. Afsked på grund af sygdom, graviditet eller påbudt lægeundersøgelse. Ifølge sømandslovens § 16 kan skibsføreren afskedige en sømand, der

1) som følge af sygdom eller legemsskade for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde,

2) lider af en sygdom, der medfører fare for de ombordværende,

3) som følge af graviditet bliver ude af stand til at varetage sin tjeneste eller

4) uden at være fundet syg bliver forhindet i at fortsætte tjenesten som følge af en lægeundersøgelse, der er påbudt efter sømands- lovens § 4, stk. 2.

Afskediges sømanden af en af de under 1 og 2 nævnte grunde, har han ret til hyre fra rederiet så længe han er uarbejdsdygtig, dog højst 2 måneder. Er bestemte tegn på sygdom eller legemsskade ikke påvist, har han dog ikke ret til hyre i flere dage, end han har været i tjenesten. Skyldes uarbejdsdygtigheden kønssygdom, betales hyren af staten. Det er endvidere en betingelse, at sømanden ikke svigagtigt har fortiet sygdommen ved sin ansættelse, og at han ikke efter ansættelsen forsætlig eller ved grov uagtsomhed har pådraget sig en legemsskade eller sygdom, bortset fra kønssygdom (SML § 16, stk. 2 jfr. § 29, stk. 2 og 3).

Er den søfarende gravid ved tjenestens ophør, har hun ret til hyre, så længe hun er uden arbejde, dog højst 2 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis hun ved ansættelsen har fortiet, at hun var gravid (SML § 16, stk. 2 jfr. § 29, stk. 4).

Om sømandens ret til pleje og fri rejse i disse tilfælde henvises til kapitel XII.

Afskediges en sømand af den under 4 nævnte grund, har han ret til hyre af staten for den tid, han bliver forhindret i at lade sig forhyre. Er et bestemt fratrædelsessted aftalt, har han desuden ret til fri rejse med underhold til dette. Er intet aftalt om fratrædelsessted, men kunne tjenesteforholdet ifølge sømandslovens § 6 (jfr. ovenfor under pkt. 1.a) kun opsiges til fratræden i dansk havn, som skibet anløber, har han ret til fri rejse med underhold til sådan havn eller, hvis han har bopæl i Danmark, til bopælen (SML §§ 16, stk. 3, og 18, stk. 2).

b. Afsked på grund af sømandens misligholdelse af tjenesteaftalen. Ifølge sømandslovens § 17 kan skibsføreren afskedige en sømand, hvis han

1) er uduelig til sin tjeneste,

2) ikke kommer om bord i rette tid og skibet skal afgå, eller en anden må antages i hans sted,

3) forser sig groft i tjenesten, såsom ved gentagen ulydighed, voldsom adfærd mod andre ombordværende eller gentagen beruselse,

4) gør sig skyldig i tyveri eller anden grov forbrydelse,

5) udsætter skibet for alvorlige vanskeligheder ved at skjule nogen ombord,

6) skjuler gods om bord, som er toldpligtigt, eller som det er forbudt at udføre fra afgangsstedet eller at indføre til bestemmelsesstedet eller,

7) indbringer en tvist om tjenesteforholdet for udenlandsk myndighed.

Vil skibsføreren afskedige en sømand af en af de under 3 til 7 nævnte grunde, skal han meddele sømanden dette snarest og senest inden 7 dage efter, at han har fået kundskab om forholdet, der begrunder afskeden, medmindre særlige grunde gør en overskridelse af fristen nødvendig. Når en sømand afskediges af en af de under 1 til 7 nævnte grunde, har han kun ret til hyre for den tid, han har gjort tjeneste. Hvis det ved afsked efter 2 viser sig, at sømanden er uden skyld, og han er uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller legemsskade, har han dog ret til hyre efter de ovenfor under a. angivne regler (SML § 17, stk. 2 og 3).

c. Afsked af andre grunde. Selvom ingen af de under a. og b. anførte grunde foreligger, står det skibsføreren frit for at afskedige mandskabet. Sømanden har i så fald ret til hyre for 2 måneder efter tjenesteforholdets ophør, såfremt almindelige erstatningsregler ikke hjemler ret til større beløb (SML §18, stk. 1). Desuden har sømanden, hvis et bestemt fratrædelsessted er aftalt, ret til fri rejse med underhold til dette. Er der intet aftalt om fratrædelsessted, men kunne tjenesteforholdet ifølge sømandslovens § 6 (jfr. ovenfor under pkt. 1.a) kun opsiges til ophør i dansk havn, har sømanden ret til fri rejse med underhold til dansk havn, eller hvis han har bopæl i Danmark, til bopælen (SML § 18, stk. 2). Fratræder en sømand efter opsigelse på aftalt eller i medfør af § 6 bestemt fratrædelsessted (jfr. ovenfor under pkt. 1.a) efter skibsførerens bestemmelse før opsigelsesfristens udløb med hyre og underhold til fristens udløb, finder de her foran under dette punkt angivne regler ikke anvendelse (SML § 18, stk. 3).

5. Sømandens ret til at fratræde tjenesten ved krigsfare

Sømanden har ret til at fratræde tjenesten om bord straks og ellers i første havn eller red, skibet anløber, hvis skibet inden afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, hvor

1) der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende, udsat for krigsskade eller en faretruende situation, der kan ligestilles hermed, eller

2) sådan fare er blevet væsentlig forøget.

Hvis skibet efter afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, som nævnt under nr. 1, har sømanden altid ret til at fratræde tjenesten om bord.

Hvis der efter skibets afgang fra sidste havn opstår en situation, som nævnt under nr. 2, har sømanden ret til at fratræde tjenesten om bord, såfremt der af anden grund etableres forbindelse til land.

Det påhviler skibsføreren ved opslag eller på anden måde at gøre besætningen bekendt med skibets rejseplan og med ændringer heri.

Krav om at fratræde tjenesten om bord skal fremsættes snarest efter, at sømanden har fået kundskab om forholdet (SML § 18a).

Hvis sømanden fratræder, kan hver af parterne, uanset hvad der er bestemt i § 6 om fratrædelseshavn, opsige tjenesteforholdet med det aftalte eller det i § 5 eller § 37 nævnte opsigelsesvarsel, og såfremt tjenesteforholdet opsiges, betaler rederen 65 pct., staten 25 pct. og sømanden 10 pct. af udgifterne til rejse med underhold til hjemstedet eller efter rederens bestemmelse til forhyringsstedet. Rederen udlægger statens andel, der refunderes af Søfartsstyrelsen.

Hvis der kan skaffes sømanden tilsvarende stilling på et andet dansk skib på fratrædelsesstedet, finder reglerne om betaling af rejse og underhold ikke anvendelse.

Under ophold på fratrædelsesstedet betaler rederen udgifterne til sømandens underhold.

Så længe tjenesteforholdet består, finder § 35 tilsvarende anvendelse for skibsansatte (SML § 18b).

E. Hyren

1. Hyrens fastsættelse og beregning

Hyren fastsættes sædvanligvis til et månedligt beløb. Ved beregning af hyre for en del af en måned regnes måneden til 30 dage. Hyren løber fra og med den dag, sømanden tiltræder tjenesten om bord, eller hvis han må foretage en rejse fra forhyringsstedet for at komme til skibet, fra og med den dag rejsen tiltrædes. Må han ved forhyringen på rederens eller skibsførerens forlangende aflevere søfartsbog eller pas, løber hyren allerede fra dette tidspunkt. Hyren løber til og med den dag, tjenesten ophører, eller hvis fratrædelse sker senere, til og med fratrædelsesdagen (SML §§ 21, stk. 1 og 2, og 22, stk. 1), medmindre sømanden har krav på hyre efter tjenesteforholdets ophør, jfr. nedenfor under pkt. 2. Under tjenesten har sømanden ret til hyre, selv om han er uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller legemsskade (SML § 29, stk. 1).

Er hyren fastsat til et bestemt beløb for rejsen, har sømanden krav på hele den aftalte hyre, selvom rejsen kommer til at vare kortere tid end forudsat ved forhyringen. Kommer rejsen til at vare længere tid end forudsat, har sømanden, hvis ikke andet er aftalt, krav på et forholdsmæssigt tillæg beregnet på grundlag af tjenesteaftalens angivelse af rejsens antagelige varighed (SML § 22, stk. 2 og 3).

Bliver en rejse helt eller delvis udført med mindre mandskab end forudsat ved forhyringen, eller bliver det arbejdsdygtige mandskab formindsket under rejsen, fordeles sparet hyre for den tid, skibet er i søen, ligeligt mellem sømændene af den formindskede mandskabsgruppe, medmindre det godtgøres, at formindskelsen ikke har påført gruppen forøget arbejde. Dog fradrages i den sparede hyre de øgede udgifter til overtidsbetaling, der skyldes formindskelsen af mandskabet, og en sømands ret til andel i sparet hyre kan ikke overstige den hyre, han selv modtager. Er der kun een styrmand tilbage, deles sparet styrmandshyre lige mellem ham og skibsføreren (SML § 23).

Der skal udleveres sømanden en månedlig opgørelse over indtjent hyre og den kurs, der er lagt til grund, hvis udbetaling er sket i anden mønt end den aftalte (SML § 26).

2.Hyre efter tjenesteforholdets ophør

Hvis en sømand tager sin afsked af en af de ovenfor i afsnit D. under pkt. 3.e. til h. og j. nævnte grunde, eller hvis han afskediges af en af de i afsnit D, under pkt. 4.a., b. (i visse tilfælde) og c. nævnte grunde, har han, som der anført, ret til hyre for et vist tidsrum efter tjenesteforholdets ophør. Det samme gælder, når tjenesteforholdet ophører på grund af forlis eller anden søulykke, jfr. kapitel III, afsnit D.

Dør en sømand under tjenesten eller medens han som uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller legemsskade er berettiget til hyre, har den efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem sømanden har forsørgerpligt, ret til hyre for 1 måned. Havde sømanden ved dødsfaldet uafbrudt været ansat i rederens tjeneste i 2 eller 3 år, betales dog hyre for henholdsvis 2 eller 3 måneder. Rederen kan fradrage hyre, som er betalt eller skal betales i forbindelse med fornævnte uarbejsdygtighed (SML § 33, stk. 3).

3. Afkortning i hyre

Hyre udbetales ikke for den tid, i hvilken sømanden uberettiget unddrager sig sin tjeneste (SML § 21, stk. 3), eller for den tid han er uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller skade, han svigagtigt har fortiet ved sin ansættelse eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed har pådraget sig efter ansættelsen. Skyldes uarbejdsdygtigheden kønssygdom, betales hyren dog af staten (SML § 29, stk. 3).

4. Fradrag i hyre

I en sømands hyre kan der, medmindre hans samtykke foreligger, kun foretages fradrag for lovhjemlede krav så som skatter og afgifter, underholdsbidrag og afgift til Handelsflådens Velfærdsråd, og for erstatningskrav, som sømanden har pådraget sig i tjenesten.

Fradrag skal ske i hyre som udbetales sømanden, fremfor i hyre der anvises som træk, medmindre sømanden bestemmer andet (SML § 25).

5. Udbetaling af hyre

a. Kontant eller i anvisning på rederiet. En sømand kan kun kræve hyre udbetalt, når skibet ligger i havn, og i samme land ikke oftere end hver syvende dag. Hyren udbetales kontant, medmindre sømanden forlanger anvisning på rederen. Udbetaling kan kræves i stedets mønt efter dagens kurs (SML § 24, stk. 1 og 2). Repræsentationen har ingen pligt til at indløse anvisninger.

b. Trækseddel. En sømand kan kræve, at rederiet udbetaler hyren eller en del af den som månedlige træk til en eller flere personer i Danmark eller indsætter beløbene i et dansk pengeinstitut. Antallet af sideløbende træksedler må dog ikke overstige tre (SML § 24, stk. 3). Sømanden kan til enhver tid ændre eller annullere en trækordning.

6. Hjemsendelse af hyremidler til Danmark gennem repræsentationen

Bestemmelser om sømænds hjemsendelse af hyremidler til Danmark findes i sømandslovens § 24, stk. 4 og Industriministeriets bekendtgørelse nr. 609 af 29. november 1973.

a. Repræsentationens pligt til at hjemsende hyremidler. På begæring har repræsentationen pligt til at hjemsende hyremidler til Danmark for danske og i Danmark bosatte udenlandske søfolk, uanset om de har været forhyret med dansk eller udenlandsk skib. Repræsentationen har dog kun pligt til at modtage hyremidler, der indbetales i opholdslandets mønt eller anvisning i kroner trukket på et dansk rederi, og som ikke har en værdi under 100 kr.

Overførslen sker på den danske stats ansvar og uden udgift for sømanden, medmindre han forlanger beløbet overført telegrafisk.

Hvis hyremidler ikke indbetales i form af en anvisning trukket på et dansk rederi, vil repræsentationen, såfremt det skønnes nødvendigt, kunne kræve dokumentation for, at det indbetalte beløb er opsparet hyre og udbetalt sømanden i det pågældende lands møntsort, f.eks. ved forevisning af erklæring fra skibets fører eller af den ham udleverede hyreopgørelse.

Beløb indbetalt i opholdslandets mønt må ikke overføres i strid med opholdslandets valutabestemmelser.

b. Fremgangsmåden ved hjemsendelse af hyremidler. Ved hyremidlers indbetaling, der kan foretages af en anden på sømandens vegne, skal repræsentationen sikre sig følgende oplysninger

1) Sømandens fulde navn, fødested, fødselsår og adresse, samt navn og hjemsted på det skib, med hvilket han er eller senest har været forhyret. Oplysningerne bør så vidt muligt bekræftes ved fore- visning af søfartsbog eller hyrekontrakt.

2) Til hvilken adressat i Danmark beløbet ønskes udbetalt. Sømanden kan eventuelt bestemme, at beløbet skal bero i Udenrigs- ministeriet, indtil han selv kan hæve det i Danmark. Hvis beløbet ønskes indsat på en konto i en dansk bank eller sparekasse, skal kontonummeret opgives.

Repræsentationen skal give sømanden eller den, der på hans vegne indbetaler hyremidlerne, kvittering for beløbets modtagelse og skal senest næste hverdag foranledige beløbet overført til Udenrigsministeriet, samt indsende sædvanlig indberetning.

F. Ferie for søfarende

Reglerne om sømænds ret til ferie og feriegodtgørelse findes i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 14. oktober 1983, som ændret ved bekendtgørelse nr. 167 af 17. april 1984 og bekendtgørelse nr. 354 af 19. juli 1985. Disse regler gælder både for danske og udenlandske søfolk, der er forhyret med dansk skib.

De mellem en rederiorganisation og de søfarendes organisation(er) indgåede overenskomster, hvori der er aftalt særlige ferieordninger, og som i medfør af bekendtgørelsen om ferie for søfarende (§ 3, stk. 1) er blevet godkendt af Søfartsstyrelsen træder, så længe overenstkomsterne gælder, i stedet for bekendtgørelsens regler.

1. Optjeningsår og ferieår

En sømand har ret til en årlig ferie på 2 1/2 dag for hver måned, han har været beskæftiget i det foregående kalenderår (optjeningsåret). Endvidere har sømanden, der ikke har været beskæftiget i et helt optjeningsår, ret til - uden medfølgende ret til feriegodtgørelse eller løn - at få suppleret antallet af feriedage op til 30 dage. I ferien medregnes ikke søn- og helligdage eller sædvanemæssige fridage, ej heller sygedage under tjenesten. Afvikling af ferie skal ske i det efter optjeningsåret følgende år fra 2. maj til 1. maj (ferieåret) og ferien skal gives i sammenhæng. Er feriedagenes antal større end 18, kan ferien dog deles i højst 2 perioder, hvoraf den ene periode mindst skal udgøre 18 dage. Den årlige ferie kan efter gensidig aftale udskydes og sammenlægges med ferie for det efterfølgende ferieår, og hvor særlige forhold forhindrer ferie, kan der i stedet udbetales sømanden et beløb svarende til den feriegodtgørelse, han ville have oppebåret i sin ferie.

2. Feriegodtgørelse og ferie med løn

Rederiet skal yde sømanden en feriegodtgørelse på 121/2 pct. af sømandens løn, herunder af værdien af kost og logi. Feriegodtgørelsen beregnes også for perioder, hvor sømanden er fraværende i mere end 3 dage på grund af sygdom eller tilskadekomst i tjenesten, dog for højst 4 måneder inden for et år og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller tilskadekomst. Retten til feriegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er endvidere betinget af, at sømanden har været beskæftiget i rederiet i mindst 12 måneder inden sygdommens indtræden.

Er sømanden antaget på månedsbasis eller for længere tid og således, at der ikke sker fradrag i lønnen for søgnehelligdage, sygedage og lignende, får han i stedet for feriegodtgørelse løn under ferie, eventuelt tillagt værdien af kost. Endvidere ydes et ferietillæg på 1 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår. Sømanden kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette år dog kun med 12 pct. Ved fratræden ydes feriegodtgørelse med 121/2 pct. for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, for hvilken han ved sin fratræden endnu ikke har holdt ferie.

3. Ferie-giro og feriekort

a. Ferie-giro. For sømænd, der løbende optjener feriegodtgørelse, skal rederen efter hvert kvartals udløb indbetale den optjente feriegodtgørelse efter fradrag af kildeskat til Ferie-Giro-Systemet, der administreres af Arbejdsmarkedets Feriefond, Ferie-Giro-Systemet, ATP-huset, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 10. i den 2. påbegyndte kalendermåned efter kvartalets udløb. For månedsvis ansatte, som får løn under ferie, indbetales ved fratræden den optjente feriegodtgørelse senest den 10. i den anden påbegyndte kalendermåned efter fratrædelsen. Samtidig med indbetalingen skal rederen sende indberetning om den feriegodtgørelse, der indbetales for hver sømand.

Til den enkelte sømand udsender Ferie-Giro-Systemet inden ferieårets begyndelse (2. maj) ferie-postgiro-anvisning med den feriegodtgørelse som den pågældende sømands arbejdsgiver har indbetalt i løbet af optjeningsåret.

Indløsning af en behørigt attesteret ferie-giro kan ske på ethvert dansk posthus eller, såfremt feriegodtgørelsen skal udbetales, mens skibet befinder sig uden for Danmark, hos skibsføreren. Udbetaling kan finde sted en måned før feriens begyndelse.

b. Feriekort. Det kan imidlertid i en af Søfartsstyrelsen godkendt overenskomst om ferie og feriegodtgørelse være aftalt, at Ferie-Giro-Systemet ikke skal anvendes. I følge en sådan særlig ferieordning vil sømandens optjente feriegodtgørelse skulle indbetales til en rederiorganisation eller til en af de søfarendes organisationer. Feriekortene kan indløses en måned forud for feriens afholdelse enten af rederens eller sømandens organisation. Forinden udbetaling kan finde sted, skal rederiet eller skibsføreren give feriekortet påtegning om, at den pågældende er berettiget til at holde ferie.

4. Udbetaling af feriegodtgørelse gennem repræsentationen

Repræsentationen har ingen pligt til at indløse ferie-giro eller feriekort. Hvis sømanden ikke uden vanskeligheder eller betydelig forsinkelse vil kunne hæve sin feriegodtgørelse på en af de ovenfor under pkt. 3 angivne måder, kan en repræsentation dog udbetale sømanden forfalden feriegodtgørelse med hans kvittering på ferie-postgiro-anvisningen eller på feriekortet, som indsendes direkte til henholdsvis Arbejdsmarkedets Feriefond og til sømandens eller rederens organisation med anmodning om refusion af beløbet. Repræsentationen bør, inden udbetaling finder sted, påse at feriegodtgørelsesbeviset er påtegnet af rederiet eller skibsføreren om, at sømanden er berettiget til at holde ferie.

G. Søfolks ret til fri hjemrejse med underhold efter 6 måneders tjeneste

1. Betingelser for søfolks ret til fri hjemrejse

En sømand der har bopæl i Danmark, og som i de sidste 3 måneder ikke har haft adgang til at fratræde i dansk havn, har ret til fri rejse til sin bopæl, hvis han uden afbrydelse har været i tjeneste på samme skib eller på skibe tilhørende samme reder i 6 måneder. Staten og rederen betaler hver halvdelen af udgifterne ved rejsen med underhold. Retten til fri hjemrejse påvirkes ikke af, at sømanden i løbet af de sidste 3 måneder har haft adgang til at fratræde i færøsk eller grønlandsk havn, medmindre han har bopæl på Færøerne eller i Grønland (SML § 8 stk. 1). Den fri rejse omfatter befordring af personlige effekter, men ikke af varer erhvervet under rejsen (IM.'s bkg. nr. 614 af 29. november 1973).

Sømanden skal dog fortsætte tjenesten i indtil 1 måned, hvis det kan forventes, at skibet inden for den tid kommer til havn, hvorfra hjemrejsen kan ordnes væsentlig billigere eller lettere. Fratræder sømanden efter egen opsigelse eller afskedsbegæring, skal krav om fri hjemrejse fremsættes samtidig med opsigelsen eller begæringen om afsked (SML § 8, stk. 2 og 3).

2. Repræsentationens bistand

Er der en dansk repræsentation på stedet, ordnes hjemrejse af repræsentationen, ellers af skibsføreren. Skibsføreren skal på forlangende, hvis repræsentationen ordner hjemrejsen, stille sikkerhed for rederens andel af hjemrejseudgifterne. (SML § 8, stk.4).

Efter at have påset, at betingelserne for fri hjemrejse efter sømandslovens § 8 er opfyldt, ordner repræsentationen sømandens hjemrejse efter de almindelige regler i kapitel XI.

Anmodning om fri hjemrejse efter sømandslovens § 8 udstedes på en dertil bestemt (gul) blanket, Dfs. 88-212, som alle skibe i udenrigsfart er forsynet med.

Skibsføreren udfylder og underskriver begæringen og indgiver den til repræsentationen, der udfylder attestationsrubrikken med stempel, dato og underskrift. Herefter indsender repræsentationen uden følgeskrivelse omgående et eksemplar til Søfartsstyrelsen og et til rederiet samt videregiver, hvis hjemrejsen skal foregå med fly, det (hvide) eksemplar om statsrekvisition for flyrejse til det involverede flyselskab. Et (gult) eksemplar af blanketten er til repræsentationens eget brug. Blanketten, der kan rekvireres i Søfartsstyrelsen, er gengivet på næste side

Anmodning om fri hjemrejse efter sømandslovens § 8

II grader Rederiansatte

Er det aftalt, at sømandens tjenesteforhold er knyttet til rederiet, således at hans ansættelse hos rederen skal fortsætte, selv om tjenesten på det enkelte skib ophører, finder de i dette kapitel under I grader angivne regler principielt anvendelse. Hertil kommer forskellige bestemmelser om den rederiansatte sømands rettigheder i tilfælde af sygdom, legemsskade, graviditet eller død, når uarbejdsdygtigheden eller dødsfaldet indtræder på et tidspunkt, hvor han ikke er i tjeneste på et af rederiets skibe (SML § 35). Således gælder for så vidt angår

a. hyre under sygdom, legemsskade eller graviditet de regler, der er angivet under I grader, afsnit 1 sidste punktum og I grader D.4.a. afsnit 2 og 3 (SML § 29),

b. efterhyre ved død de regler, der er redegjort for under I grader E.2, afsnit 2 (SML § 33, stk.3),

c. pleje og fri rejse de regler, der er gengivet i kapitel XII (SML § 30),

d. begravelsesudgifter m.v. de regler, der er gengivet i kapitel XIV (SML § 34).

I de under c. og d. nævnte tilfælde er det en forudsætning, at sygdommen, legemsskaden eller dødsfaldet indtræder under et af rederen beordret ophold uden for sømandens hjemland, og retten til pleje omfatter alene pleje uden for hjemlandet i indtil 12 uger, efter at sygdommen eller skaden er indtrådt.

III grader Skibsofficerer

Ved skibsofficer forstås hovmestre, maskinmestre, radiotelegrafister og styrmænd (SML § 36, stk. 2). For deres tjenesteaftale gælder de i dette kapitel under I grader D og II grader beskrevne regler med de ændringer og tilføjelser, som anføres nedenfor i dette kapitel (SML § 36, stk.1).

1. Tjenesteaftalens opsigelse

a. Under tjenesteaftalens løbetid. Hver af parterne kan opsige tjenesteaftalen med 3 måneders varsel, medmindre andet følger af aftalen. Der kan ikke aftales kortere opsigelsesvarsel for rederen end 1 måned i det første ansættelsesår og 3 måneder i de følgende. Dette gælder dog ikke aftale om tjeneste som afløser, forudsat at tjenesten ikke varer udover 9 måneder (SML § 37).

b. Efter 6/12 måneders tjeneste. Skibsofficerens ret til at fratræde efter § 7, jfr. kap. V, D.1.c. er betinget af, at han har opsagt tjenesteforholdet med 3 måneders varsel eller med kortere varsel, hvis dette er aftalt (SML § 39).

c. Efter mangeårig tjeneste. I tilfælde af berettiget eller uberettiget opsigelse eller afsked af en skibsofficer, der uafbrudt har været ansat i samme rederi i 12, 15 eller 18 år, skal rederen ved officerens fratrædelse yde ham en godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders hyre. Dette gælder dog ikke, hvis han ved fratrædelsen vil oppebære pension fra rederen eller folkepension (SML § 42).

d. Ikke rimeligt begrundet opsigelse. Hvis opsigelse af en skibsoffi-cer, der er fyldt 18 år, og som har været uafbrudt beskæftiget i det pågældende rederi i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i officerens eller rederiets forhold, skal rederen betale en godtgørelse. Dens størrelse fastsættes under hensyn til officerens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder og kan normalt ikke overstige 3 måneders hyre, dog kan den i tilfælde af mindst 10 eller 15 års uafbrudt beskæftigelse i rederiet udgøre indtil henholdsvis 4 og 6 måneders hyre (SML § 43).

e. Sygdom eller legemsskade. Bliver en skibsofficer på grund af sygdom eller legemsskade for længere tid ude af stand til at udføre sit arbejde, eller lider han af en sygdom, der medfører fare for de ombordværende, kan han opsiges, uanset hvad der i tjenesteaftalen er bestemt om fratrædelsessted (SML § 38).

Var tjenesteforholdet opsagt, da skibsofficeren blev uarbejdsdygtig, eller opsiges det herefter, har han kun ret til hyre i indtil 2 måneder under uarbejdsdygtigheden, hvis opsigelsesfristen udløber inden 2 måneder er forløbet, efter at han er fratrådt tjenesten om bord (SML § 40 jfr. § 29, stk. 2).

2. Afskedigelse af skibsofficerer

a. Sygdom eller legemsskade. En skibsofficer kan ikke afskediges på grund af sygdom eller legemsskade, medmindre han ved ansættelsen svigagtigt har fortiet sygdommen eller legemsskaden, eller efter ansættelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed har pådraget sig sådan. Ligeledes kan en skibsofficer, der er forhyret for en bestemt tid eller rejse eller som afløser inden for et tidsrum af 9 måneder, afskediges på grund af sygdom eller legemsskade, der for længere tid gør ham uskikket til at udføre sit arbejde eller medfører fare for de ombordværende (SML § 44).

b. Afsked iøvrigt. Afskediges en skibsofficer af andre grunde end de i kapitel V D.4.a., 3 og 4 (graviditet og påbudt lægeundersøgelse) og kapitel V D.4.b. (disciplinære forseelser) eller ovenfor under a. (visse sygdomstilfælde) nævnte, har han ret til hyre for 3 måneder, såfremt almindelige erstatningsregler ikke hjemler ret til større beløb. I øvrigt finder de under kapitel V D.4.c. nævnte bestemmelser om fri rejse og om fratræden før opsigelsesfristens udløb også anvendelse på skibsofficerer (SML § 45).

De under 1.d. angivne bestemmelser finder også anvendelse, hvis skibsofficeren afskediges uberettiget (SML § 43, stk. 3).

KAPITEL XIII

Arbejdsskadeforsikring for søfolk

De gældende bestemmelser om arbejdsskadeforsikring for søfolk findes i lov om arbejdsskadeforsikring, lovbkg. nr. 450 af 25. juni 1987. Loven er i det følgende betegnet som Asfl.

Arbejdsskadeforsikringsloven administreres af Arbejdsskadestyrelsen, der hører under Socialministeriet. Afgørelser, der træffes af styrelsen, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse (Asfl. § 54).

A. Rederens forsikringspligt

Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i det danske skibsregister, har forsikringspligt for enhver person, der er antaget til at udføre arbejde på skibet. Om de pågældende er antaget eller aflønnet af andre end rederen, og om arbejdet vedrører andet end skibets drift, er uden betydning for rederens forsikringspligt. Forsikringspligten omfatter såvel danske som udenlandske besætningsmedlemmer (Asfl. § 5).

Redere er under gensidigt ansvar medlemmer af Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri, henholdsvis Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart, i hvilket skibsfører og besætning automatisk er forsikret (Asfl. § 49, stk. 1 og 2).

B. Forsikringsbetingelserne

Forsikringen gælder under enhver beskæftigelse ved den virksomhed, hvortil skibet benyttes (Asfl. § 2).

Har sømanden selv medvirket til arbejdsskadens indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og for varigt men nedsættes eller helt bortfalde (Asfl. § 14).

Forsikringen omfatter også skader som følge af krigshandlinger (Asfl. § 15).

C. Forsikringsydelserne

Ydelserne efter arbejdsskadeforsikringsloven er sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., erstatning for tab af erhvervsevne, erstatning for varigt men, overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger (Asfl. § 24). Dagpenge ydes ikke efter arbejdsskadeforsikringslovgivningen, men efter lovgivning om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel.

1. Sygebehandling og optræning

Skønner Sikringsstyrelsen under sagens behandling, at sygebehandling eller optræning er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, skal Ulykkesforsikringsforbundet betale udgifterne herved i det omfang, disse ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus (Asfl. § 25, stk. 1).

2. Proteser og andre hjælpemidler

I tiden indtil der er truffet afgørelse om erstatning for varigt men og tab af erhvervsevne, påhviler det Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart, henholdsvis Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri, at afholde udgifterne til anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne, som Sikringsstyrelsen skønner nødvendige for at sikre sygebehandlingens resultater, formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt men (Asfl. § 25, stk. 2).

3. Erstatning for tab af erhvervsevne

Har en arbejdsskade medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der ham erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatning ydes dog ikke, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15%.

Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre den kapitaliseres efter reglerne i Asfl. § 39 (Asfl. § 27).

4. Menerstatning

Har en arbejdsskade påført skadelidte varig og ikke ubetydelig skade af medicinsk art, tilkommer der ham erstatning for varigt men. Erstatning ydes ikke, såfremt mengraden ansættes til mindre end 5%.

Menerstatning udbetales normalt som et kapitalbeløb. Såfremt skadelidte ønsker det, kan kapitalisering dog undlades ved mengrader på 50% eller derover (Asfl. § 28).

Afgørelse om, hvorvidt der tilkommer den skadelidte erstatning for varigt men og erstatning for tab af erhvervsevne, skal så vidt muligt træffes af Arbejdsskadestyrelsen, inden et år efter arbejdsskadens indtræden. Styrelsen kan dog udsætte afgørelsen, når omstændighederne taler for det, men i intet tilfælde udover tre år efter arbejdsskadens indtræden (Asfl. § 26, stk. 1).

Afgørelserne om erstatning for varigt men og erstatning for tab af erhvervsevne kan træffes særskilt (Asfl. § 26, stk. 2).

Overgangsbeløb. Har en arbejdsskade medført døden, og efterlader den afdøde sig en ægtefælle, får denne normalt udbetalt et engangsbeløb. Størrelsen er fastsat i loven.

5. Erstatning til efterladte

Overgangsbeløb ydes også til den efterladte i papirløst samlivsforhold. Samlivet skal dog have varet mindst 5 år (Asfl. § 30).

Erstatning for tab af forsørger.

Den ægtefælle eller samlever, der er berettiget til overgangsbeløb, vil også kunne få erstatning for tab af forsørger. Det er bl.a. en betingelse, at de forsørgelsesmæssige forhold er blevet ringere ved skadelidtes død. Erstatningen er en løbende ydelse med månedsvise udbetalinger, der gives for en begrænset tid, højst 10 år. Perioden kan dog forlænges (Asfl. § 31).

Hvis afdøde efterlader sig børn, over for hvem han har forsørgelsespligt, tilkommer der hvert af børnene en løbende årlig ydelse indtil det fyldte 18. år. (Asfl. § 32).

6. Begravelseshjælp

Der kan ikke efter loven ydes hjælp til begravelse.

D. Anmeldelsesregler

Anmeldelse af en arbejdsskade, der kan begrunde krav på ydelser efter loven, skal foretages af arbejdsgiveren senest 8 dage efter skadens indtræden til Ulykkesforsikringsforbundet, eller hvis forsikring ikke er tegnet, til Sikringsstyrelsen (Asfl. § 16, stk. 1).

En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at skadelidte ikke på 5-ugersdagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 8 dage derefter (Asfl. §16, stk. 2).

Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø, tlf. 31 29 95 33, skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at være forårsaget af en arbejdsskade. Det samme gælder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes (Asfl. § 16, stk. 4).

Ved anmeldelsen benyttes særlige blanketter (Asfl. § 18).

Anmeldelsen udfyldes og underskrives af arbejdsgiveren, som derefter sender den til den først behandlende læge. Lægen udfylder lægeerklæring I, side 4, og tilbagesender snarest anmeldelsen til arbejdsgiveren i lukket kuvert, med påskrift om, at det drejer sig om en anmeldelse i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring for den pågældende person (navn, stilling, personnr.).

Den anmeldelsespligtige sender herefter blanketten til Ulykkesforsikringsforbundet. (Ved dødsfald, der er indtruffet, før lægebehandling har fundet sted, træder dødsattest i stedet for lægeerklæring I, side 4). Hvis forsikring ikke er tegnet, indsendes anmeldelsen til Sikringsstyrelsen.

Arbejdsgiverens undladelse af at tegne forsikring efter loven eller undladelse af rettidig anmeldelse straffes med bøde, jfr. § 63. Honorar for lægeerklæring I, side 4, betales af Ulykkesforsikringsforbundet/Arbejdsskadestyrelsen.

KAPITEL XII

Offentlig sygesikring for søfarende m.fl. og dagpenge ved sygdom

eller fødsel

Ifølge lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986 om offentlig sygesikring, jfr. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 732 af 21. december 1982 om offentlig sygesikring for søfarende m.fl., har søfarende ret til offentlig sygesikring, og ifølge lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom, jfr. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 13. marts 1990 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel, har de ret til dagpenge.

Reder/skibsfører har efter sømandsloven pligt til at sørge for en syg sømands pleje om bord eller i land. Sømandslovens regler om betaling for sygepleje m.v. har imidlertid til en vis grad mistet deres betydning som følge af reglerne om offentlig sygesikring, således at betalingspligten bliver en udlægspligt.

Den søfarendes nationalitet og til dels bopæl er uden betydning for retten til sygesikring og dagpenge: det afgørende er, at den søfarende har eller for nylig har haft tilknytning til et dansk skib.

I sager om offentlig sygesikring og om dagpenge bør repræsentationerne korrespondere direkte med Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø. Telefon 39 27 15 15. Styrelsen bør såvidt muligt tilskrives på dansk eller engelsk, men fransk, spansk og tysk vil også kunne benyttes.

A. Offentlig sygesikring

1. Betingelserne for at opnå sygesikring (personkredsen)

Ifølge bekendtgørelse nr. 732 af 21. december 1982 om offentlig sygesikring for søfarende m.fl. har sådanne personer ret til syge-sikring, som på det tidspunkt behovet for ydelsen opstår, hører til en af følgende persongrupper (bkg. § 2, stk. 1)

a) Søfarende, der er tjenstgørende på et dansk skib, medmindre skibet udelukkende sejler i indenrigsfart.

b) Søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved et godkendt dansk forhyrings- eller udbetalingskontor, og som inden for de sidste to måneder har været forhyret med dansk skib. (Der findes for tiden intet godkendt dansk forhyrings- eller udbetalingskontor i udlandet).

c) Andre søfarende, som opholder sig i udlandet, og som inden for de sidste to uger har været tjenestegørende på dansk skib, for så vidt de ikke efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse. For eksempel vil en søfarende, der opholder sig på ferie i udlandet, være omfattet af sygesikringen, når sygdommen indtræder inden for 14 dages fristen.

d) Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt skib (rederiansatte), under tjenstligt ophold i udlandet. I praksis omfatter gruppen navnlig rederiansatte søfarende, der opholder sig i udlandet for at tiltræde tjeneste om bord i et skib, eller som er udsendt til et værft for at følge bygning eller reparation af et skib, hvorpå de senere skal gøre tjeneste. Kun egentlig søfarende falder ind under denne gruppe og for eksempel ikke skibs- og maskininspektører, som er udsendt af rederierne.

e) Søfarendes ægtefæller og børn under 18 år, der følger med skibet.

f) De under a), d) og e) nævnte personer under rejse til eller fra skibet.

g) Nordiske statsborgere om bord på et skib, som fører et andet nordisk flag, såfremt personerne er ansat af et dansk rederi, der har lejet skibet hovedsagelig ubemandet, jfr. den nordiske konvention om social tryghed. Søfarende på dansk skib, der på bare-boat betingelser overtages til befragtning af udenlandsk rederi, er ikke omfattet af den offentlige sygesikring for sø- farende (bkg. § 2, stk. 2), men normalt gælder sømandslovens regler om pleje m.v. for dem.

2. Sygesikringens ydelser

De søfarende,som ifølge det under 1. afsnit anførte har ret til offentlig sygesikring,har adgang til følgende ydelser (bkg.§§ 3 og 5)

a. Lægehjælp. Vederlagsfri lægehjælp indbefattet speciallægehjælp i udlandet i indtil 18 uger regnet fra første sygedag og under fortsat sygdom i Danmark i det tidsrum, i hvilket den pågældende har ret til pleje efter sømandsloven.

b. Sygehusbehandling og fødselshjælp. Vederlagsfri behandling ved indlæggelse eller ambulant behandling på sygehus i udlandet i indtil 18 uger regnet fra første sygedag og under fortsat sygdom i Danmark i det tidsrum, den pågældende har ret til pleje efter sømandsloven.

c. Tandbehandling. Der ydes et tilskud på 50% af udgifterne til visse tandbehandlinger i udlandet som f.eks. almindelig tandfyldning, rodbehandling og tandudtrækning, men derimod ikke guld- og broarbejder, proteser m.v. Hvis tandbehandlingen er påbegyndt i udlandet, ydes tilskud til fortsat tandbehandling i udlandet i indtil 18 uger regnet fra første behandlingsdag.

d. Medicin. Udgifter, som i udlandet er afholdt til medicin i tilslutning til læge-, sygehus- eller tandbehandling, dækkes i indtil 18 uger regnet fra første sygedag. Forbrug fra skibets medicinkiste dækkes ikke. Under fortsat sygdom i Danmark dækkes udgifter til lægeordineret medicin i det tidsrum, i hvilket den pågældende har ret til pleje efter sømandsloven.

e. Fysiurgisk behandling. Vederlagsfri fysiurgisk behandling i udlandet ydes i indtil 18 uger regnet fra første sygedag, for så vidt behandlingen har fundet sted i tilknytning til læge- eller sygehusbehandling, og vederlagsfri fysiurgisk behandling under fortsat sygdom i Danmark ydes i det tidsrum, i hvilket den pågældende har ret til pleje efter sømandsloven.

f. Kiropraktisk behandling. Der ydes tilskud til behandling hos kiropraktor i udlandet for indtil 5 behandlinger og 1 røntgenundersøgelse indenfor 12 på hinanden følgende måneder.

g. Begravelseshjælp. Der ydes dækning af rimelige udgifter ved en sømmelig begravelse. Fremsætter de nærmeste pårørende ønske om, at liget eller asken sendes til Danmark, dækkes - udover de sædvanlige ved dødsfald nødvendige udgifter - udgiften i forbindelse med hjemførelsen, for så vidt afdøde havde bopæl i Danmark. Ved nærmeste pårørende forstås ægtefælle, børn, børnebørn, søskende, forældre og bedsteforældre. Begravelseshjælpen ydes, når afdøde ved dødsfaldets indtræden havde ret til læge- og sygehusbehandling efter sygesikringsreglerne. Se i øvrigt om søfolks død og begravelse kapitel XIV.

h. Befordringsudgifter. I forbindelse med læge- og sygehusbehandling og fødselshjælp ydes dækning af udgift til nødvendig befordring til og fra læge, sygehus og jordemoder og af læge eller jordemoder til og fra patienten (bkg. § 6, stk. 1). Offentligt transportmiddel skal normalt benyttes. Den søfarendes helbredstilstand kan dog medføre at andet dyrere transportmiddel er nødvendigt. Sådan transportmiddels nødvendighed bør lægeligt dokumenteres.

i. Kost og logi. Under sygeperioder, hvor den søfarende er omfattet af den offentlige sygesikring, ydes et reguleret kostpengebeløb.

Under sygeperioder, hvor den søfarende af behandlingsmæssige årsager opholder sig udenfor sit hjemland, ydes en rimelig godtgørelse til dokumenterede logiudgifter. Godtgørelsen kan højst svare til, hvad et værelse på et sømandshjem eller lignende koster.

Kostpenge eller godtgørelse til kost og logi dækkes i indtil 18 uger regnet fra første sygedag, dog ydes der under ophold på sygehus, klinik eller lignende ingen godtgørelse for kost og logi (bkg. § 6, stk. 2).

j. Hjemrejse. Afmønstres en søfarende i udlandet som følge af sygdom eller tilskadekomst, har han i indtil 18 uger fra første sygedag ret til fri rejse til hjemlandet med kost og logi, for så vidt hjemrejsen finder sted under sygdommen eller umiddelbart efter raskmeldingen. Har den pågældende ikke bopæl i Danmark, kan Søfartsstyrelsen vælge at betale fri rejse med kost og logi til forhyringsstedet. I særlige tilfælde kan styrelsen give fri rejse efter udløbet af 18 ugers fristen (bkg. § 7, stk. 1 og 2).

Tilsvarende regler gælder for rederiansatte og for søfarendes ægtefælle og børn under 18 år, der følger med skibet (bkg. § 7, stk. 3).

De ovenfor under 1 b), c) og f) nævnte grupper har derimod ikke ret til fri rejse. Søfartsstyrelsen har dog adgang til undtagelsesvis at betale rejser også for disse grupper af søfarende, men i praksis betales sådanne rejser kun, hvis helt ekstraordinære forhold gør sig gældende (bkg. § 7, stk. 4).

Er det nødvendigt, at en syg eller tilskadekommet søfarende under hjemrejsen ledsages af læge, sygeplejerske eller anden egnet person, betaler Søfartsstyrelsen også ledsagerens rejse, under forudsætning af at styrelsens forhåndsgodkendelse af rejsearrangementet foreligger (bkg. § 7, stk. 5). Det kan i denne forbindelse oplyses, at hvis den syge skal ledsages af læge eller sygeplejerske, vil Søfartsstyrelsen som oftest selv udsende lægen eller sygeplejersken fra Danmark.

Søfartsstyrelsen kan bestemme, at en person der er indlagt på sygehus i udlandet skal overføres til et andet sygehus eller hjemsendes til fortsat behandling i Danmark, eller at der iværksættes andre foranstaltninger (bkg. § 8, stk. 1).

3. Anmeldelsespligt

Indlæggelse på sygehus i udlandet skal straks indberettes til Søfartsstyrelsen. For søfarende, der indlægges, medens de er tjenestegørende på dansk skib, eller som rederiansatte er på tjenstlig ophold i udlandet, påhviler indberetningspligten skibsføreren eller rederiet, medens søfarende, der hører under grupperne b. eller c. under punkt 1 i dette afsnit, selv må sørge for indberetningen, som bør indeholde de under pkt. 5 opregnede oplysninger. Undladelse af indberetning kan medføre, at retten til refusion af udgifterne helt eller delvis fortabes (bkg. § 8, stk. 1 og 3). Ved hospitalsindlæggelse i et EF-land skal EF-reglerne anvendes i videst muligt omfang, dvs. EF-blanketter skal fremskaffes for EF-borgere med bopæl i EF-land i det omfang, disse er nødvendige for at undgå unødvendige udgifter.

4. Refusion

Afholdte sygeudgifter m.v. refunderes af Søfartsstyrelsen. Det er en forudsætning for at opnå refusion, at der foreligger fornøden dokumentation for de afholdte udgifter, og at der er iagttaget sædvanlig god økonomi ved iværksættelse af foranstaltninger i anledning af sygdommen (bkg. § 9).

5. Arbejdsskade

Udgifter til pleje m.v. på grund af sygdom, der skyldes arbejdsskade, refunderes efter samme regler, som gælder for anden sygdom. Er arbejdsskaden omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, kan Arbejdsskadestyrelsen så længe der endnu ikke er truffet afgørelse af invaliditetsspørgsmålet bestemme, at udgifter til pleje m.v., som er en følge af arbejdsskaden, og som foretages såvel her i landet som i udlandet, skal afholdes af pågældende forsikringsforbund. Sådan sygebehandling kan ydes senest til endelig afgørelse af invaliditetsspørgsmålet, hvilket i praksis ofte vil betyde en forlængelse af de i henhold til sygesikringen gældende frister (bkg. § 11). jfr. kapitel XIII afsnit C og D.4.

6. Repræsentationens bistand

Når betingelserne for at opnå offentlig sygesikring er til stede, jfr. dette afsnits punkt 1, kan repræsentationen betale eller garantere udgifter til lægehjælp, medicin og sygehusbehandling, dog højst 18 uger regnet fra første hele sygedag. Hvis den søfarende ikke efter reglerne i sømandsloven har ret til fri hjemrejse, må hjemsendelse ikke foretages uden bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen.

Sømanden bør ikke afkræves refusionserklæring, når betingelserne for pleje m.v. er opfyldt.

Søfarende, som opholder sig i udlandet, og som inden for de sidste to uger har været tjenestegørende på dansk skib, jfr. dette afsnits punkt 1.c. og som ikke modtager hjælp fra rederiets agent, vil være henvist til repræsentationens omsorg.

I sådanne tilfælde bør repræsentationen omgående indsende følgende oplysninger til Søfartsstyrelsen

1) Sømandens fulde navn og bopæl

2) Sømandens nationalitet

3) Sømandens personnummer eller fødselsdata

4) Navnet på det skib, hvor han sidst har gjort tjeneste

5) Dato for afmønstringen

6) Sygdommens art, bilagt lægeattest

7) Dato for sygdommens indtræden

8) Om sømanden er indlagt på hospital

For rederiansatte søfarende og søfarendes ægtefæller og børn under 18 år, jfr. dette afsnits punkt 1.d. og e., vil særlig bistand normalt ikke blive nødvendig. Hvis bistand bliver nødvendig, bør indberetning ske til Søfartsstyrelsen.

Repræsentationens udlæg til ydelser omfattet af offentlig sygesikring skal opkræves direkte hos Søfartsstyrelsen under vedlæggelse af originale, daterede og kvitterede regninger, der indeholder oplysning om sikredes navn og eventuelt skibets navn, samt om hvilken behandling, medicin, transport m.m. der er ydet for regningsbeløbet.

B. Dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel

1. Betingelserne for at opnå dagpenge (personkredsen)

Ifølge Socialministeriets bkg. nr. 172 af 13. marts 1990 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel ydes dagpenge som erstatning for tab af lønindtægt ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller fødsel, til personer, der hører til en af følgende persongrupper (bkg. § 2)

a. Søfarende, der er tjenestegørende på dansk skib, medmindre skibet udelukkende sejler i indenrigsfart.

b. Søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved et godkendt dansk forhyrings- eller udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2 måneder har været forhyret med dansk skib. Der findes for tiden intet godkendt dansk forhyrings- eller udbetalingskontor i udlandet.

c. Andre søfarende, som opholder sig i udlandet, og som inden for de sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, og som ikke inden for denne periode har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse, og som er skattepligtig i Danmark. For eksempel vil en søfarende, der opholder sig på ferie i udlandet, have ret til dagpenge, når sygdommen indtræder inden for 14 dages fristen, dog kan der ikke udbetales dagpenge i selve ferieperioden.

d. Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt skib (rederiansatte), under tjenstligt ophold i udlandet. Rederiansatte vil dog normalt oppebære hyre i sygdomsperioden, og udbetaling af dagpenge til den søfarende vil derfor ikke blive aktuel. I praksis omfatter gruppen navnlig rederiansatte søfarende, der opholder sig i udlandet for at tiltræde tjeneste om bord i et skib, eller som er udsendt til et værft for at følge bygning eller reparation af et skib, hvorpå de senere skal gøre tjeneste. Kun egentlige søfarende falder ind under denne gruppe og for eksempel ikke skibs- og maskininspektører, som er udsendt af rederierne.

e. De under a. og d. nævnte personer under rejse til eller fra skibet.

f. Søfarende, som anses for at være beskæftiget i Danmark efter bestemmelserne i nordisk konvention om social tryghed, fordi de gør tjeneste om bord på et skib, som fører et andet nordisk lands flag og er udlejet hovedsageligt ubemandet til en reder i Danmark.

Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægten som søfarende, og retten til dagpenge er betinget af, at indtægten er skattepligtig i Danmark på det tidspunkt, hvor sygdommen indtræder (bkg. § 4).

En søfarende, der har bopæl i Danmark, eller en søfarende, der ikke har bopæl i Danmark, men som gør tjeneste i et dansk skib, er efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, litra j, skattepligtig af lønindkomsten, også selv om den søfarende under tjeneste i skib, der er registret i Dansk Internationalt Skibsregister, ikke svarer skat af den hyre, han optjener i et sådant skib.

2. Dagpenge fra rederiet

En søfarende, som ikke har bopæl i Danmark, og hvis sygdom indtræder efter afmønstring fra dansk skib, er ikke berettiget til dagpenge, da han ikke er at antage som skattepligtig i Danmark.

En søfarende, der er tjenstgørende på et dansk skib, der på bare-boat-betingelser er overtaget af en udenlandsk reder, er ikke omfattet af dagpengereglerne for søfarende, idet det er en forudsætning for dagpengeretten, at rederen er dansk.

En søfarende, der er ansat i et rederi, er ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom berettiget til dagpenge fra rederiet i 2 uger (arbejdsgiverperiode), hvis

1. uarbejdsdygtigheden skyldes en arbejdsskade, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring (bkg. § 20), eller

2. han har været ansat i rederiet i 13 uger umiddelbart før 1. hele sygedag og været beskæftiget mindst 120 timer i denne periode (bkg. § 5, stk. 1), eller

3. han tidligere inden for 13 ugers-perioden har været ansat i rederiet og den samlede beskæftigelse udgør mindst 120 timer i perioden (bkg. § 5, stk. 2).

Retten til dagpenge fra rederiet i arbejdsgiverperioden gælder uanset om ansættelsen i rederiet ophører inden for perioden.

Retten til dagpenge fra rederiet bortfalder, hvis,

a. den søfarende har pådraget sig sygdommen med forsæt eller grov uagtsomhed, eller

b. den søfarende ved ansættelsen har fortiet helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsen, eller

c. den søfarende er omfattet af strejke eller lockout, eller

d. den søfarende ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af eller dokumentation for sygdommen, jfr. bkg.'s § 8 (bkg. § 10, stk. 2), eller

e. den søfarende mod lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling, eller

f. den søfarende ved sin adfærd forhaler helbredelsen (bkg. § 10, stk. 1).

3. Dagpenge fra Søfartsstyrelsen

En søfarende, der er fuld uarbejdsdygtig på grund af sygdom, er berettiget til dagpenge fra Søfartsstyrelsen fra udløbet af arbejdsgiverperioden eller, hvis arbejdsgiverperioden er bortfaldet, fra 1. hele sygedag betinget af

1. at uarbejdsdygtigheden skyldes en arbejdsskade, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring (bkg. § 20), eller

2. at han har været tilknyttet dansk og/eller EF arbejdsmarked i 13 uger umiddelbart før 1. hele sygedag og været beskæftiget i mindst 120 timer i denne periode, eller

3. at han ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra godkendt dansk udbetalingskontor, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, eller

4. at han inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller

5. at han er lærling med lærekontrakt eller som led i en erhvervs- faglig uddannelse er i praktik hos en arbejdsgiver (bkg. § 6).

Retten til dagpenge fra Søfartsstyrelsen bortfalder af de grunde som er nævnt oven for under e og f (bkg. 10), samt hvis sygdomstilfældet ikke uden unødigt ophold anmeldes til Søfartsstyrelsen (bkg. § 9).

I perioden for tilknytning til arbejdsmarkedet medregnes perioder, hvor den søfarende har haft lønnet beskæftigelse, hvor han har oppebåret arbejdsløsheds- eller sygedagpenge eller løn under sygdom, hvor han har afviklet lovmæssig ferie eller optjent fridage. Perioder, hvor den søfarende har modtaget bistandshjælp, medregnes ikke.

Retten til dagpenge fra Søfartsstyrelsen ophører senest 18 uger efter 1. sygedag. Hvis sygdommen skyldes en arbejdsskade, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har Søfartsstyrelsen, når omstændighederne taler derfor, mulighed for at yde dagpenge ud over 18 ugers-perioden.

Hvis den søfarende opholder sig i Danmark ved 18 ugers-periodens udløb, overføres han til fortsat udbetaling af dagpenge fra bopælskommunen, og hvis han er EF-borger og opholder sig i et EF-land efter 18 ugers-periodens udløb, kan fortsat udbetaling af dagpenge ske fra rederiets hjemstedskommune.

4. Anmeldelse af sygdom

Den søfarende skal anmelde sygdommen, hvis ansat til rederiet og ellers til Søfartsstyrelsen.

Uarbejdsdygtighed på grund af sygdommen skal dokumenteres ved lægeerklæring: udgiften til erklæringen betales henholdsvis af rederiet og af Søfartsstyrelsen.

Rederiet skal anmelde en ansat søfarendes sygdom til Søfartsstyrelsen (bkg. §§ 8 og 9).

5. Dagpengenes størrelse

Dagpenge udgør et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven, dog kan dagpenge, der udbetales af Søfartsstyrelsen, ikke overstige det højeste dagpengebeløb pr. uge, der er fastsat efter dagpengeloven.

Dagpenge, der træder i stedet for mistede arbejdsløshedsdagpenge, udgør det samme beløb som de mistede dagpenge.

6. Dagpenge ved graviditet og barsel

Dagpenge ved graviditet og barsel udbetales af Søfartsstyrelsen til søfarende, der opholder sig i udlandet. Hvis den søfarende tager ophold i Danmark udbetales dagpenge af Social- og Sundhedsforvaltningen i bopælskommunen (bkg. § 18).

Et rederi har ikke pligt til at yde dagpenge ved graviditet og barsel, men bemærk i denne forbindelse bestemmelserne i sømandslovens §§ 29, 35 og 40 om hyre/sygehyre.

For retten til dagpenge ved graviditet og barsel gælder de samme betingelser som for sygedagpenge med hensyn til beskæftigelse, arbejdsløshedsdagpenge eller afsluttet erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet medregnes perioder, hvor den søfarende på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter lægelig bedømmelse skønnedes nødvendigt, at den søfarende var skånet for arbejde (bkg. § 16).

7. Dagpenge før fødslen

En kvindelig søfarende er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen, og endvidere har hun ret til dagpenge inden 4 ugers-perioden før fødslen, hvis

1. det efter lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fostret, eller

2. hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret, eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og rederiet ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse (bkg. § 12).

Med hensyn til offentligt fastsatte bestemmelser henvises til sømandslovens § 16 og bkg. nr. 611 af 29. november 1973 om søfarendes ret til at kræve afsked og fri hjemrejse ved graviditet samt bkg. nr. 400 af 7. juni 1989 om lægeundersøgelse af søfarende.

8. Dagpenge efter fødslen

Efter fødslen ydes dagpenge i 24 uger. Perioden er opdelt således, at dagpenge i de første 14 uger alene tilkommer moderen, hvorimod dagpenge i de sidste 10 uger kan udbetales enten til moderen eller faderen. Faderens dagpengeret er dog betinget af, at begge forældre har lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt.

Faderen har tillige ret til dagpenge i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen. Denne dagpengeret er uafhængig af moderens dagpengeret (bkg. § 13).

Hvis barnet inden 4 ugers-perioden indlægges på sygehus, er der mulighed for under visse betingelser at forlænge perioden for 24 ugers-dagpengeret med indtil 3 måneder eller eventuelt suspendere dagpengeretten i indlæggelsesperioden således, at den suspenderede periode gives efter 24 ugers-periodens udløb, dog skal barnet være udskrevet fra sygehus inden 9 måneder fra fødslen.

9. Anke til Dagpengeudvalg

Søfartsstyrelsens afgørelse om dagpenge kan ankes til Dagpengeudvalget senest inden 4 uger efter, at klageren har modtaget Søfartsstyrelsens afgørelse.

Dagpengeudvalget, c/o Socialministeriet, Postboks 2555, 2100 København Ø.

Sygedagpenge til søfarende

C. Sømandslovens bestemmelser vedrørende syge og tilskadekomne søfolk og generelle regler for repræsentationens bistand

Bestemmelserne vedrørende syge og tilskadekomne søfolk i sømandsloven og i bekendtgørelse nr. 614 af 29. november 1973 om ret til pleje og fri rejse m.v. efter sømandsloven er ikke medtaget i instruksen for udenrigstjenesten, da reglerne i det væsentlige har mistet deres betydning på grund af de gældende bestemmelser om offentlig sygesikring, jfr. dette kapitels afsnit A, og om dagpenge, jfr. dette kapitels afsnit B.

Visse stadig relevante bestemmelser i sømandsloven gengives dog i det følgende.

1. Fornøden pleje om bord eller i land ved skibsførerens forstaltning

En sømand skal lade sig undersøge af en læge, når skibsføreren forlanger det (SML § 27, stk. 1).

Hvis der er grund til at antage, at en sømand er syg, skal skibsføreren så vidt muligt lade ham undersøge af en læge, og er der grund til at antage, at en sømand lider af en sygdom, som medfører fare for de ombordværende, skal skibsføreren lade ham bringe i land, hvis betryggende foranstaltninger mod faren ikke kan træffes ombord (SML § 27, stk. 2 og 5).

Lægeundersøgelserne foretages uden udgift for sømanden (SML § 27, stk. 3).

Er en sømand syg eller kommet til skade, skal skibsføreren sørge for, at han om bord eller i land får forsvarlig pleje, herunder underhold, lægehjælp og lægemidler (SML § 27, stk. 3 og bek. § 5, stk. 1). Skibsførerens pligt hertil er uafhængig af, hvem det påhviler at bære udgifterne ved plejen (bek. § 5, stk. 1), og om sygdommen eller skaden er pådraget i eller uden for tjenesten.

Ligger skibet i havn, eller er det i en sådan nærhed af land, at plejemuligheder i land kan og bør tages i betragtning, afgør skibsføreren under hensyntagen til tilfældets nærmere beskaffenhed og til sømandens ønsker, om plejen fortsat skal ydes om bord, om der bør tilkaldes eller konsulteres læge fra land, eller om hospitalsbehandling - ambulant eller i form af indlæggelse - skal iværksættes. Er der skibslæge om bord, skal plejen overlades til ham (bek. § 5, stk. 3 og 4).

Henvises en søfarende til læge eller hospital, bør den nedenfor gengivne formular (Medical Report) anvendes. Den udfyldes i 5 eksemplarer på en gang ved gennemskrivning, som bør foretages på skrivemaskine eller, hvis dette ikke er muligt, med blokbogstaver ved brug af kuglepen. Formularen udfyldes efter de på denne givne anvisninger, og de 5 eksemplarer distribueres som anført på formularens venstre margin til: 1. Skibet, 2. Søfartsstyrelsen. 3. Rederiet, 4. Repræsentationen, 5. Lægen. Kan skibsføreren ikke foretage distribueringen, indsender repræsentatio

nen de 3 første eksemplarer til Søfartsstyrelsen. Eksemplar 4 af Medical Report er forsynet med en fortrykt erklæring, som af skibsføreren kan benyttes ved den søfarendes overgivelse til repræsentationens forsorg.

MEDICAL REPORT

2. Udgifterne ved syge og tilskadekomne søfolks pleje

3. Overgivelse til repræsentationens forsorg

Herom henvises til afsnit A i dette kapitel, idet sømandslovens regler om rederens betalingsforpligtelser ikke er medtaget i Instruksen.

Når en syg eller tilskadekommet sømand af hensyn til behandling eller pleje må efterlades i udlandet, skal skibsføreren overgive ham til repræsentationens forsorg eller, hvis der ikke findes en dansk repræsentation på stedet, på anden måde skaffe ham forsvarlig pleje og underrette den nærmeste repræsentation herom (SML § 27, stk. 7 og bek. § 6, stk. 1). Hvis sømanden ønsker det, skal skibsføreren underrette hans nærmeste pårørende.

Når en sømand overgives til repræsentationens forsorg, skal skibsføreren til repræsentationen indgive en skriftlig anmeldelse, hvilket kan ske ved at skibsføreren underskriver den fortrykte erklæring i rubrik 36 i eksemplar 4 af Medical Report.

Hvis en syg eller tilskadekommet sømand ikke selv kan tage vare på sine ejendele, skal skibsføreren drage omsorg for dem (SML § 27, stk. 6): repræsentationen bør kun, når ganske særlige grunde gør sig gældende, modtage sømandens bagage til opbevaring eller hjemsendelse.

4. Søfolk under repræsentationsns forsorg

a. Pleje på stedet. Repræsentationen skal altid drage omsorg for, at syge danske søfolk får den nødvendige pleje, uanset hvem udgifterne herved påhviler. Såfremt den syge ikke falder ind under de i dette kapitel beskrevne regler, skal repræsentationen følge de almindelige regler om bistand til danske statsborgere i udlandet, jfr. kapitel VII, Instruksens Bind 1.

Udenlandske søfolk, der er forhyret med eller afmønstres fra et dansk skib, ligestilles med danske søfolk. Hvis en udenlandsk sømand må antages at have behov for pleje i længere tid end 18 uger, skal repræsentationen i god tid anmode hans hjemlands repræsentation om at drage omsorg for hans fortsatte pleje.

Selv om skibsføreren eller rederiets agent allerede har sørget for, at en sømand er kommet under lægebehandling eller er blevet indlagt på hospital, skal repræsentationen på baggrund af sit kendskab til læge- og hospitalsforholdene på stedet sikre sig, at sømanden er under betryggende behandling, og er sømanden indlagt på et offentligt hospital, hvor behandlingen ikke kan anses for betryggende, skal repræsentationen telegrafisk indhente bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen til hans pleje på et privat hospital og angive de skønsmæssige omkostninger herved.

Repræsentationen bør snarest hos lægen eller hospitalet søge oplysning om sygdommens karakter og udsigterne for helbredelse. Hvis behandlingen forventes at blive langvarig, skal repræsentationen, så snart sømandens helbredstilstand tillader det, indberette til Søfartsstyrelsen, om den bl.a. af økonomiske grunde vil anbefale, at han hjemsendes til fortsat behandling og pleje i sit hjemland.

Er sømanden indlagt på hospital, bør repræsentationen drage omsorg for, at han forsynes med de daglige småfornødenheder såsom lekture og tobak, og at han med passende mellemrum får besøg af en medarbejder ved repræsentationen, en repræsentant for rederiet, en skandinavisk præst eller velfærdskonsulent eller af andre, som kan yde ham støtte og opmuntring.

Går sømanden til ambulant behandling, skal repræsentationen sørge for, at han, medens behandlingen står på, indlogeres på et sømandshjem eller lignende.

Hyrebeløb, som skibsføreren måtte have overgivet til repræsentationen, kan sømanden kræve udbetalt, medmindre de må påregnes at medgå til dækning af udgifter for sømandens regning, eller medmindre hans tilstand gør ham uegnet til at varetage sine egne anliggender. Beløb, som skibsføreren har overgivet til repræsentationen til dækning for sygehyre, kan sømanden dog først fordre udbetalt, efterhånden som de forfalder (SML § 28, stk. 3 og bek. § 23, stk. 3).

b. Hjemsendelse. Repræsentationen skal endvidere ordne hjemrejsen for søfolk, der har ret til fri hjemrejse med underhold for rederens eller Søfartsstyrelsens regning. Hjemsendelsen skal finde sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel XI og i dette kapitel afsnit A, 2.j.

Hvis sømanden ikke har ret til fri hjemrejse efter sømandslovens eller sygesikringsbekendtgørelsens bestemmelser, kan repræsentationen kun hjemsende ham efter bemyndigelse fra Udenrigsministeriet og mod refusionserklæring.

KAPITEL XIV

Søfolks død og begravelse

Bestemmelser om søfolks død, ligsyn og begravelse eller ligbrænding indeholdes i sømandslovens §§ 32 og 34 og i bekendtgørelse nr. 819 af 10. december 1990.

Er sømandens tjenesteforhold knyttet til rederiet, således at hans ansættelse hos rederen skal fortsætte, selv om tjenesten på det enkelte skib ophører (rederiansatte), finder de nedenfor beskrevne regler også anvendelse, forudsat døden indtræder under et af rederen beordret ophold uden for sømandens hjemland (SML § 35). Tilsvarende regler gælder for skibsofficerer (SML §§ 36 og 41) og for skibsføreren (SML § 49, stk. 10) ved siden af de almindelige regler.

A. Afdødes pårørende underrettes

Dør en sømand om bord på et dansk skib, skal skibsføreren underrette de nærmeste pårørende om dødsfaldet og tillige den nærmeste danske repræsentation (SML § 32 og bek. § 7). Underretning af de pårørende kan alt efter skibsførerens skøn finde sted direkte eller gennem rederiet eller den nærmeste danske repræsentation.

Hvis en dansk sømand afgår ved døden i repræsentationens distrikt, skal repræsentationen, uanset om skibsføreren allerede har draget omsorg for at underrette de pårørende, telegrafisk indberette om dødsfaldet til Søfartsstyrelsen. Endvidere skal repræsentationen snarest tilvejebringe og indsende en dødsattest til Søfartsstyrelsen.

Hvis en udenlandsk sømand afgår ved døden i repræsentationens distrikt, medens han er forhyret med et dansk skib, eller medens han efter afmønstring fra skibet på grund af sygdom er under repræsentationens forsorg, skal repræsentationen underrette hans hjemlands repræsentation om dødsfaldet.

B. Omsorg for lig, ligsyn og dødserklæring

1. Omsorg for lig

En person, der antages at være afgået ved døden, skal anbringes under forsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skal den pågældende være under jævnligt tilsyn, indtil skibsføreren og øverste styrmand i forening eller en læge har iagttaget dødstegn. Før ligsyn er afsluttet, og dødserklæring er udstedt, må liget ikke anbringes i kiste, begraves, brændes eller føres i kapel (bkg. § 2).

2. Ligsyn

Ligsyn foretages til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsyn skal dødstegn iagttages, og dødsmåde og -årsag så vidt muligt fastslås.

Ligsynet foretages af skibsføreren og øverste styrmand i forening. I tilfælde, hvor en læge kan komme til stede, foretages ligsynet af lægen (bkg. § 3).

3. Indberetning til politiet

Ved dødsfald skal der straks afgives indberetning herom til politidirektøren i København. Politiet tager efter samråd med Retspatologisk Institut ved Københavns Universitet stilling til, hvorvidt der kan udstedes dødserklæring, eller om der skal iværksættes retslægeligt ligsyn og eventuelt foretages retslægelig obduktion.

Indberetningen skal så vidt muligt indeholde de oplysninger, som er nævnt nedenfor under punkt 1-5 under dødserklæring (bkg. § 4).

4. Retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion

Retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion i lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. finder tilsvarende anvendelse (lov §§ 5, 6, 9, 10 og 11).

Politiet træffer efter samråd med Retspatologisk Institut ved Københavns Universitet bestemmelse om, hvor det retslægelige ligsyn og den retslægelige obduktion i givet fald skal finde sted (bkg. § 5).

5. Dødserklæring

Når politiet har givet meddelelse om, at der ikke skal iværksættes retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, udsteder den eller de personer, der har foretaget ligsynet, en dødserklæring.

Erklæringen skal dateres og underskrives af den eller dem, der har foretaget ligsynet, samt indeholde oplysning om

1. Afdødes fulde navn, personnummer (fødselsdata), erhverv og bopæl.

2. Døds- og findested, døds- og findedato.

3. Dødstegn.

4. Dødsårsag.

5. Dødsmåden.

6. Politiets meddelelse om, at dødserklæring kan udstedes.

Erklæringen sendes til Retspatologisk Institut ved Københavns Universitet. En erklæring indeholdende oplysninger som nævnt under nr. 1-3 og 6, udleveres til den, der sørger for afdødes begravelse (bkg. § 6).

C. Begravelse og ligbrænding

1. Søfarende forhyret med dansk skib

Skibsføreren skal ledsage underretningen til de pårørende med en opfordring om snarest muligt at tage stilling til, hvorvidt de ønsker at sørge for afdødes begravelse eller ligbrænding.

Ønsker de pårørende at sørge for afdødes begravelse eller ligbrænding, skal skibsføreren træffe de nødvendige foranstaltninger vedørende ligets bevaring m.v. I andre tilfælde skal skibsføreren sørge for, at begravelsen eller ligbrændingen finder sted på sømmelig måde og så vidt muligt i overensstemmelse med afdødes ønske og trosbekendelse eller under iagttagelse af det religiøse ceremoniel eller andre højtidelige former, som normalt følges i afdødes hjemland.

Er afdøde ikke søfarende, men en person, der følger med skibet, sørger de pårørende for afdødes begravelse eller ligbrænding.

Finder dødsfaldet sted, mens skibet er i søen, og kan skibets ankomt til havn eller plads, hvor begravelse eller ligbrænding kan finde sted, ikke afventes af hensyn til klimatiske, sundhedsmæssige eller andre påtrængende årsager, skal skibsføreren uanset bestemmelserne ovenfor drage omsorg for, at liget sænkes i havet under iagttagelse af de former og ceremonier, der almindeligvis følges inden for handelsflåden. Inden beslutning herom træffes, skal skibsføreren så vidt muligt indhente samtykke fra afdødes nærmeste pårørende. Tilhørte afdøde den danske folkekirke, bør skibsføreren så vidt muligt følge de anvisninger, der indeholdes i »Vejledning for kirkelig betjening ombord« (bkg. § 8).

Når skibsføreren eller skibets agent ordner begravelsen, bør repræsentationen i fornødent omfang yde bistand og påse, at begravelsen eller ligbrændingen gennemføres som ønsket og på sømmelig vis.

Sker ligbrænding ved skibsførerens foranstaltning, skal han sørge for askens hjemsendelse. Bistand til iværksættelse af hjemsendelsen kan begæres ved henvendelse til en dansk repræsentation (bek. § 9). Urner med danske søfolks aske medtages vederlagsfrit til Danmark af ethvert dansk skib (SL § 70). Såfremt urnens hjemsendelse på denne måde efter repræsentationens opfattelse vil tage urimelig lang tid, kan hjemsendelse med fly benyttes. Urnen skal adresseres til et anvist kirkegårdskontor/bedemandsforretning.

Var den afdøde sømand udlænding, bør skibsføreren eller repræsentationen om muligt rådføre sig med den nærmeste repræsentation for afdødes hjemland.

2. Søfarende under repræsentationens forsorg

Var sømanden ved sin død under repræsentationens forsorg, eller havde han, da han døde, krav på pleje for rederens eller den danske stats regning (jfr. kap. XII, afsnit A), påhviler det uanset sømandens nationalitet repræsentationen at foranstalte begravelse eller ligbrænding efter de ovenfor under pkt. 1 angivne retningslinier.

3. Danske søfarende forhyret med udenlandsk skib

Hvis en dansk sømand forhyret med et udenlandsk skib afgår ved døden, skal repræsentationen telegrafisk indberette dødsfaldet og indhente instruktion om de pårørendes ønsker med hensyn til begravelse eller ligbrænding. Såfremt hverken skibsføreren, rederiets agent eller myndighederne på stedet sørger for en passende begravelse eller ligbrænding, påhviler det repræsentationen efter nærmere instruktion fra Udenrigsministeriet at drage omsorg herfor.

Repræsentationen bør endvidere sørge for, at dødsattest indsendes til Udenrigsministeriet og indberette, hvorledes der forholdes med sømandens efterladenskaber og eventuelle hyretilgodehavende.

D. Udgifterne ved sømandens begravelse eller ligbrænding

Udgifterne ved en sømands begravelse eller ligbrænding samt hjemsendelse og gravsætning af hans aske skal betales af rederen, hvis sømanden dør under tjenesten, eller medens han endnu har ret til pleje for rederens regning (SML § 34, stk. 1).

Såfremt de nærmeste pårørende ønsker liget eller asken hjemsendt til Danmark, dækkes udgifterne hertil af den offentlige sygesikring for søfarende, jfr. kap. XII, afsnit A 2 g, hvis den afdøde havde ret til sådan sygesikring, jfr. samme kapitel, afsnit A 1. Forskrifterne om hjemsendelse af lig findes i Instruksens Bind 1, kapitel VII, afsnit F. pkt. 1.b.

Rederen eller staten er fritaget for at betale udgifterne ved sømandens begravelse eller ligbrænding samt hjemsendelse og gravsætning af hans aske, i det omfang sømanden er sikret i en fremmed sygekasse, sygeforening, privat forsikringsselskab eller social tryghedsordning (SML § 34, stk. 3 og bek. § 20, stk. 2).

Er hverken rederen eller staten forpligtet til at betale, skal udgifterne ved begravelse eller ligbrænding m.m., i det omfang det er muligt, afholdes af den afdøde sømands eventuelle hyretilgodehavende og øvrige kontante midler eller søges refunderet af hans bo eller den fremmede sygekasse, sygesikring, private forsikringsselskab eller sociale tryghedsordning.

E. Anmeldelse af dødsfaldet og hjemsendelse af afdødes efterladenskaber

Hvis sømanden afgår ved døden i udlandet eller om bord, medens skibet er undervejs til fremmed havn, skal skibsføreren til den nærmeste repræsentation indgive en anmeldelse om dødsfaldet, og om hvorledes der er forholdt med begravelse og med afdødes efterladenskaber (SML § 32, stk. 1 og bek. § 13). Undlader skibsføreren at indgive en sådan anmeldelse, skal repræsentationen straks indberette herom til Søfartsstyrelsen.

Skibsføreren skal snarest muligt efter dødsfaldet, helst samme dag, lade optage en fortegnelse over, hvad den afdøde har efterladt om bord. Fortegnelsens rigtighed skal bekræftes af 2 personer. Skibsføreren skal sørge for, at fortegnelsen tillige med afdødes ejendele og hyremidler tilstilles vedkommende danske skifteret eller nærmeste danske repræsentation (SML § 32, stk. 2 og bek. § 18).

Skyldes dødsfaldet en smitsom sygdom, som frembyder fare for smitte gennem afdødes efterladenskaber, bør skibsføreren, eventuelt med repræsentationens bistand, drage omsorg for, at hans papirer og øvrige efterladenskaber desinficeres, inden de bringes fra borde. Hvis dette ikke er muligt eller uforholdsmæssig bekosteligt, bør efterladt tøj og andre effekter destrueres.

Anmeldelsen om dødsfaldet indgives til Søfartsstyrelsen og skal indeholde følgende oplysninger

1) Sømandens fulde navn og bopæl

2) Sømandens nationalitet

3) Sømandens personnummer eller fødselsdata

4) Navnet på det skib, hvor han sidst har gjort tjeneste, tilligemed oplysning om eventuel afmønstringsdato

5) Årsagen til og tidspunktet for dødsfaldet

6) Navn og adresse samt telefonnummer på nærmeste pårørende og disses slægtsforhold til afdøde

7) Om de pårørende er underrettet

8) Hvis dødsfaldet står i forbindelse med en sygdomsperiode oplyses 1. sygedag

9) Hvilke foranstaltninger der måtte være truffet vedrørende a) Begravelse eller ligbrænding b) Ligets eller urnens hjemsendelse til Danmark c) Afdødes personlige ejendele

Såfremt den afdøde sømand var udlænding og bosat i udlandet, skal repræsentationen underrette den nærmeste repræsentation for hans hjemland og overgive denne repræsentation de ovenfor nævnte oplysninger samt træffe aftale om, hvorledes der ønskes forholdt med de ejendele, han ifølge skibsførerens opgørelse efterlod sig om bord.

Såfremt sømanden var dansker eller bosat i Danmark, og afdødes effekter er overgivet til repræsentationen, skal denne indsende (eller overføre) hyren og de kontante midler samt hans søfartsbog og andre papirer til skifteretten. Såfremt skibet i en nærmere fremtid anløber en dansk havn hhv. en havn i de nærmeste pårørendes opholdsland, vil det være mest praktisk, at skibsføreren medtager afdødes ejendele og overgiver dem til vedkommende skifteret hhv. danske repræsentation. Kan dette ikke lade sig gøre, skal repræsentationen drage omsorg for effekternes hjemsendelse til skifteretten hhv. den danske repræsentation inden for hvis distrikt de nærmeste pårørende har bopæl. Repræsentationen bør ved modtagelsen af effekterne afstemme dem med den af skibsføreren oprettede fortegnelse. Hvis en sådan fortegnelse ikke foreligger, f.eks. fordi sømanden er død i land, skal repræsentationen udarbejde en tilsvarende fortegnelse, der undertegnes af repræsentationens chef eller dennes stedfortræder.

Egentlige værdigenstande blandt sømandens efterladenskaber indsendes til skifteretten hhv. den danske repræsentation inden for hvis distrikt de nærmeste pårørende har bopæl, som særskilt værdipakke. Sømandens øvrige ejendele pakkes i en sæk eller kiste eller anden forsvarlig emballage, som lukkes med repræsentationens laksegl. Til hver kolli fastgøres en seddel med repræsentationens navn og skifterettens adresse hhv. adressen på vedkommende danske repræsentation. Sedlen skal mærkes med navnet på sømanden og hans skib samt dato for repræsentationens skrivelse i sagen.

Hjemsendelsen skal så vidt muligt ske med dansk skib, som ifølge sølovens § 70 har pligt til uden betaling at medtage afdøde danske søfolks efterladenskaber, hvis det kan ske uden ulempe. Repræsentationen skal anmode skibsføreren om at opbevare effekterne i et forsvarligt aflukket rum og ved ankomsten aflevere dem til vedkommende skifteret eller den danske repræsentation inden for hvis distrikt de nærmeste pårørende har bopæl. Ved afleveringen undertegner skibsføreren eller hans stedfortræder sammen med skifteretten eller den danske repræsentation inden for hvis distrikt de nærmeste pårørende har bopæl en erklæring om, hvorvidt repræsentationens segl på forsendelsen er ubrudt.

Hvis sømanden er død i land, kan det forekomme, at opholdsstatens myndigheder kræver hans efterladenskaber underkastet skiftebehandling på stedet. Dette bør repræsentationen, hvis sømanden var dansker eller bosat i Danmark, søge afværget og insistere på at få efterladenskaberne udleveret til skiftebehandling i Danmark. Fastholder myndighederne kravet om skiftebehandling på stedet, bør repræsentationen indhente instruktion fra Udenrigsministeriet og foreløbig varetage de danske arvingers interesse i overensstemmelse med forskrifterne i Instruksens bind 1, kapitel X, afsnit B.

KAPITEL XI

Repræsentationens bistand til søfolks rejser

A. Søfolk, der har ret til fri rejse

Det påhviler som hovedregel repræsentationen at ordne rejser for søfolk, som har ret til fri rejse. Reglerne herom findes i sømandsloven og bekendtgørelse nr. 614 af 29. november 1973 om ret til pleje og fri rejse m.v. efter sømandsloven.

Søfolk har ret til fri rejse med underhold på de i sømandsloven angivne betingelser i følgende tilfælde

a) ved fratrædelse efter 6 måneders tjeneste (SML § 8), jfr. kapitel V I graderG.

b) i visse sygdomstilfælde (SML § 30, stk. 3, 4 og 5, § 35), jfr. kapitel XII.

c) i visse tilfælde ved fratrædelse som følge af uretmæssig afsked (SML § 18, stk. 2), jfr. kapitel V I graderD.4.c.

d) ved fratrædelse som følge af at en væsentlig forudsætning for hyrekontrakten er bristet (SML § 12 (tre fjerdedele af ud- gifterne), §§ 11, 13, 14 stk. 1 og 3, § 16 stk. 1 nr. 4 jfr. stk. 3, § 18a (90% af udgifterne)), jfr. kapitel V D.3.e, f, g, h, i, j og 4.a.4).

e) ved tjenesteforholdets ophør ved tab af skibet (SML § 19, stk. 2), jfr. kapitel III D.

f) i visse tilfælde ved fratrædelse på grund af graviditet (SML § 9, bekendtgørelse nr. 611 af 29. november 1973 §§ 3 og 5), jfr. kapitel V I graderD.3.a.

I de under a. og f. nævnte tilfælde tilkommer fri rejse enhver sømand, der har bopæl i Danmark uden hensyn til nationalitet. I de under b. til e. nævnte tilfælde tilkommer fri rejse enhver sømand uden hensyn til nationalitet eller bopæl (bekendtgørelsens § 7).

De ovenfor anførte bestemmelser finder anvendelse for skibsføreren (bekendtgørelsens § 25).

Retten til fri rejse omfatter sømandens befordring samt underhold på rejsen og under ophold på afgangsstedet, indtil rejsen kan arrangeres (bekendtgørelsens § 8.a. og b). Underholdet skal ydes under hensyntagen til leveomkostningerne på stedet (bekendtgørelsens § 9). Selv om billetten omfatter forplejning under rejsen, bør sømanden forsynes med et mindre kontant beløb til betaling af småfornødenheder undervejs.

Sømanden har endvidere ret til befordring af personlige effekter, men ikke af andre varer erhvervet under rejsen (bekendtgørelsens § 7.c.).

En sømand, der har ret til fri rejse med underhold, kan give afkald på at benytte denne ret, men han har ikke krav på nogen godtgørelse herfor. Hvis det besluttes at hjemsende en syg eller tilskadekommet sømand med henblik på videre pleje på hjemstedet eller forhyringsstedet, kan sømanden dog ikke give afkald på hjemrejsen (bekendtgørelsens § 12).

Udgifterne ved sømandens fri rejse med underhold afholdes

1) i de ovenfor under a. nævnte tilfælde af rederen og staten hver med halvdelen (SML § 8, stk. 1)

2) i de ovenfor under b. nævnte tilfælde af rederen, dog at staten betaler, hvis sømanden har bopæl i Danmark og lider af kønssygdom eller tuberkulose. Hvis rederen skal afholde udgifterne, og sømanden ikke har bopæl i Danmark, kan rederen i stedet for at give ham fri rejse med underhold til hjemstedet vælge at give sømanden fri rejse med underhold til det sted, hvor han opholdt sig, da han blev forhyret, medmindre myndighederne på dette sted nægter ham adgang til landet eller betinger hans adgang dertil af en sikkerhed, som han ikke kan stille. I det omfang sømanden er sikret i en fremmed sygekasse, sygeforening, privat forsikrings- selskab eller social tryghedsordning, er rederen og staten fritaget for at betale udgifterne (SML § 30, stk.3, 5 og 6). Rederen vil normalt kunne få dækket sømandens rejse- og opholds- udgifter efter de særlige regler om offentlig sygesikring for søfarende, se herved nærmere kapitel XII, A.

3) i de ovenfor under c. nævnte tilfælde af rederen

4) i de ovenfor under d. nævnte tilfælde af rederen (SML §§ 11, 13, 14, stk. 1 og 3), af rederen og sømanden og staten med henholds- vis halvdelen og en fjerdedel og en fjerdedel (SML § 12), af rederen og sømanden og staten med henholdsvis 65%, 10% og 25% (SML § 18b), eller af staten (SML § 16, stk. 1 nr. 4 jfr. stk. 3)

5) i de ovenfor under e. nævnte tilfælde af rederen (SML § 19, stk. 2)

6) i de ovenfor under f. nævnte tilfælde af staten (Bekendtgørelse nr. 611 af 29. november 1973 om søfarendes ret til at kræve afsked og fri hjemrejse ved graviditet § 3).

B. Søfolk der ikke har ret til fri rejse

Undtagelsesvis kan der blive spørgsmål om at hjemsende nødstedte danske søfolk, som ikke har ret til fri hjemrejse. Hjemsendelsen kan være begrundet i humanitære hensyn, eller fordi den nødtørftige understøttelse, som repræsentationen dog må yde dem, i det lange løb vil blive mere kostbar end deres hjemsendelse. Som omtalt i kapitel X afsnit A.3.b. og afsnit B.3 kan der eksempelvis blive tale om at hjemsende ikke til fri rejse berettigede agterudsejlede søfolk eller rømningsmænd og som omtalt i kapitel XII afsnit D. pkt. 1.a. kan der blive spørgsmål om at hjemsende en tilskadekommen sømand, der har forskertset sin ret til fri hjemrejse på rederiets regning, fordi han har pådraget sig skaden med forsæt eller ved grov uagtsomhed, se dog kapitel XII om offentlig sygesikring.

I sådanne tilfælde skal Udenrigsministeriets bemyndigelse altid indhentes. Repræsentationen skal derfor skriftligt eller telegrafisk forelægge sagen for ministeriet og anføre de omstændigheder, der taler for sømandens hjemsendelse. Hjemsendelsen er iøvrigt betinget af

at sømanden ikke selv har midler til at afholde hjemrejseudgifterne og ej heller selv kan skaffe midler dertil fra slægtninge eller andre. Når sagen forelægges for Udenrigsministeriet, bør repræsentationen derfor oplyse navn og adresse på hans nærmeste pårørende eller andre, som kan tænkes at ville betale hjemrejsen

at sømanden inden hjemrejsen finder sted, afgiver sædvanlig refusionserklæring for samtlige udgifter ved hjemrejsen og for udlæg, som repræsentationen i øvrigt måtte have afholdt for ham.

Sømanden bør, inden afrejsen kan finde sted, indlogeres så billigt, som det er forsvarligt, og udbetaling af kontante beløb bør begrænses til det strengt nødvendige.

C. Befordringsmuligheder

Repræsentationen bør som hovedregel vælge den befordring eller kombination af befordring, der i det foreliggende tilfælde er den billigste, hvorved ikke blot selve befordringsudgiften må tages i betragtning, men også de merudgifter til sømandens underhold, som senere afrejse med billigere befordring vil medføre. Rejsen bør principielt tilrettelægges således, at den gennemføres hurtigst muligt, og hvis befordring på billigste måde vil påtvinge sømanden et længere ophold på afrejsestedet eller en langvarig sørejse, bør den billigste befordringsmåde kun benyttes, når den alle forhold taget i betragtning, er væsentlig billigere end andre rejsemåder. Der skal i øvrigt tages hensyn til sømandens ønsker og til hans helbredstilstand, som kan motivere en hurtigere befordring, selvom den er mere bekostelig.

Når det påhviler rederen helt eller delvis at bekoste udgifterne ved en sømands hjemrejse, skal repræsentationen så vidt muligt sikre sig, at skibsføreren eller rederiets agent på stedet er indforstået med den valgte befordringsmåde, og hvis dette ikke er tilfældet, forelægge sagen for Udenrigsministeriet

Såfremt repræsentationen ikke arrangerer hele sømandens hjemrejse, men kun hans rejse til en by hvorfra den videre rejse mere bekvemt kan ordnes, skal repræsentationen henvise sømanden til at rette henvendelse til den derværende danske repræsentation. Repræsentationen skal i så fald snarest muligt underrette den pågældende repræsentation om tidspunktet for sømandens ankomst og anmode den om at arrangere hans fortsatte rejse. En genpart af skrivelsen herom bør såvidt muligt overgives sømanden, således at han straks ved ankomsten til den pågældende repræsentation kan fremvise den.

Ved valget af befordringsmåde bør repræsentationen være opmærksom på de to særordninger, der er etableret for udenrigstjenesten, nemlig adgangen til at hjemsende danske søfolk med dansk skib i henhold til sølovens § 70 og adgangen til rabat efter statsrekvisition for søfolks befordring med fly. Disse to særlige befordringsmåder, for hvilke der nærmere redegøres i de følgende afsnit, vil ofte være billigere end befordring på anden vis.

D. Danske søfolks hjemsendelse med dansk skib i henhold til sølovens § 70

1. Generelt

I følge sølovens § 70 har førere af danske skibe (bortset fra færøske skibe) pligt til mod en mindre godtgørelse at medtage danske søfolk, hvis hjemrejse det påhviler udenrigstjenesten at ordne.

Denne hjemsendelsesmåde, der kun benyttes efter bemyndigelse fra Udenrigsministeriet, er som hovedregel den billigste og bør derfor benyttes, når der er mulighed for det.

De nærmere bestemmelser om hjemsendelse i henhold til sølovens § 70 indeholdes i kgl. anordning nr. 284 af 1. juli 1960 om danske søfarendes hjembefordring med dansk skib fra udlandet.

2. Repræsentationsns hjemsendelsesordre

Enhver dansk repræsentationen i udlandet, der skal ordne en dansk sømands hjemrejse, er beføjet til at kræve plads stillet til rådighed ombord i et dansk skib på de i anordningen nævnte vilkår efter forudgående forhandling med skibsføreren. Beføjelsen tilkommer ikke blot repræsentationen på det sted, hvor hjemrejsen tager sin begyndelse, men også repræsentationer, som sømanden ankommer til undervejs, og som skal ordne hans fortsatte hjemrejse (an. § 1).

Skibsføreren har i følge anordningens § 2 pligt til at stille plads til rådighed

a) Medmindre sømandens medtagelse vil medføre betydelige ulemper for skibet som følge af, at sømanden vides at være forment adgang til et land, som skibet anløber undervejs.

b) Medmindre sømandens medtagelse vil nødvendiggøre større ændringer i skibets aptering eller udgifter til anskaffelse af ekstra redningsmateriel.

c) Medmindre sømandens helbredstilstand må anses for at medføre fare for de ombordværende. I tvivlstilfælde skal den påståede fare bekræftes ved en erklæring fra en af repræsentationen godkendt læge.

d) Medmindre sømanden er rømt fra samme skib, som han begæres hjem- sendt med, eller han er afskediget fra dette skib i medfør af sømandslovens § 17.

e) Medmindre sømandens medtagelse eller underbringelse i urimeligt omfang vil medføre ulemper for den påmønstrede besætning eller indskrænkninger i dens bekvemmeligheder og goder.

f) Medmindre sømandens medtagelse eller underbringelse i et til erhvervsmæssig befordring af passagerer indrettet rum skønnes at kunne medføre ulemper for passagererne eller andre erhvervsmæssige ulemper.

g) Medmindre det eneste rum, der vil kunne stilles til rådighed, er lodskammer, sygelukaf, hospital eller et rum indrettet til rederens eget brug eller reserveret til andet lignende privat formål.

Hvis en skibsfører i strid med sølovens § 70 og anordningen af 1. juli 1960 vægrer sig ved at medtage en sømand, kan han straffes med bøde (SL § 369 og an. § 8).

Ved afgørelsen af, hvorvidt en sømand bør hjemsendes i henhold til § 70, skal repræsentationen i øvrigt tage hensyn til hvilke underbringelsesmuligheder der foreligger ombord og til sømandens stilling (an. § 3).

Inden en sømand medtages som passager i henhold til sølovens § 70, skal repræsentationen overgive skibsføreren en sålydende hjemsendelsesordre (an. § 6)

--------------------------------------------------------------------- Hjemsendelsesordre

I henhold til sølovens § 70, jfr. kgl. anordning nr. 284 af 1. juli 1960, anmoder (repræsentationen) i (sted) herved føreren af (skibets navn) om at medtage sømand (sømandens stilling og fulde navn) til (sted) mod godtgørelse efter anordningens § 4.

Sømanden, hvis hjemrejse det påhviler udenrigstjenesten at ordne, er født den (dato) i (sted) og er sidst afmønstret fra (skibets navn) tilhørende rederiet (navn).

(repræsentationen) i (sted) den (dato) (stempel) (underskrift og stilling) ---------------------------------------------------------------------

3. Betaling til rederiet for befordringen

Som godtgørelse for medtagelse af søfolk og for disses underhold modtager skibets rederi fra Udenrigsministeriet for hvert døgns ophold om bord 20 kr. eller 15 kr., alt efter om sømanden efter sin hidtidige stilling er skibsofficer eller hører til det øvrige mandskab (an. § 4 stk. 1). Såfremt sømanden anbringes i passageraptering, for hvilken der er fastsat bestemte billetpriser, udgør betalingen dog den pågældende pris, medmindre en særordning er blevet aftalt. Når passende plads findes andetsteds i skibet, kan skibsføreren ikke forlange sømanden anbragt i passagerapteringen (an. § 4, stk. 2).

4. Indberetning om hjemtsendelsen

Når repræsentationen har hjemsendt en sømand i henhold til sølovens § 70, skal repræsentationen snarest muligt indberette til Udenrigsministeriet.

Indberetningen skal oplyse

a) sømandens stilling, fulde navn, fødselsdato, fødested og hjemsted

b) navnet på det skib, med hvilket sømanden hjemsendes, samt rederiets navn og hjemsted

c) navnet på det skib, sømanden sidst er afmønstret fra, og rederiets navn og hjemsted

d) begrundelsen for hjemsendelsen

e) om hjemsendelsen sker mod den sædvanlige godtgørelse, eller om særlige vilkår er aftalt

f) for hvis regning hjemsendelsen finder sted.

Repræsentationen skal dog ikke indsende en særskilt indberetning, når en sømand hjemsendes efter 6 måneders tjeneste på dansk skib i henhold til sømandslovens § 8, idet de fornødne oplysninger indeholdes i den særlige blanket, der skal indsendes til Søfartsstyrelsen, jfr. kap. V, afsnit G. pkt. 2.

E. Søfolks rabatrejser med fly

1. Rejser efter statsrekvisition

a. Statsrekvisition. På visse nærmere fastsatte vilkår pålagde ministeren for offentlige arbejder med virkning fra 1. marts 1980 luftfartsselskabet Scandinavian Airlines System (SAS) efter statsrekvisition (Government Request) at transportere søfarende m.fl. i danske, norske og svenske handelsflåder på alle luftfartsselskabets flyruter. Statsrekvisitionen omfatter ikke alene flyrejser til og fra Danmark, Norge og Sverige samt mellem disse lande, men også flyrejser mellem lufthavne udenfor Skandinavien.

Ministeriet for Offentlige Arbejder har endvidere givet følgende udenlandske luftfartsselskaber tilladelse til, at bestemmelserne i den til SAS udstedte rekvisition også kan anvendes af disse selskaber

Aer Lingus Pakistan International Airlines Aeroflot British Airways Air France CSA, Czech. Airlines Air Lanka Dan-Air Services Air Malta Egyptair Air Royal Jordanian Finnair Air UK Iberia Alitalia Icelandair Austrian Airlines Japan Air Lines Kenya Airways Sabena KLM Singapore Airlines Kuwait Airways Swissair Lufthansa TAP, Air Portugal Malaysian Air Lines Tarom Malev Thai International Middle East Airlines Varig Olympic Air Lines Danske selskaber: Mærsk Air

Herudover findes et antal luftfartsselskaber, der yder samme rabat, men disse er ikke registreret som statsselskaber.

b. Personkredsen. Statsrekvisition af flyrejser kan udstedes til

1. Søfarende der skal rejse til og fra skib, olieboreplatform eller andet dansk registreret eller i fartøjsfortegnelse optaget fartøj.

2. Søfarendes ægtefælle eller børn, der er fyldt 12 år, men ikke fyldt 22 år, når pågældendes rejse står i forbindelse med besøg hos den søfarende om bord eller i havn.

3. Læger, sygeplejersker eller andre som skal ledsage en syg søfarende, dennes ægtefælle eller børn.

c. Rabattens størrelse. Flyrejse efter statsrekvisition foretages på økonomi/turistklasse. Rabat ydes kun, når luftfartsselskabet mod- tager en statsrekvisition for flyrejsen.

SAS og de til statsrekvisitionsordningen tilsluttede luftfartsselskaber giver på flyrejser inden for Europa en rabat på 40% af den normale IATA billetpris og for andre rejser en rabat på 25%. På flyrejser mellem Danmark og henholdsvis Grønland og Færøerne ydes samme rabat, som er gældende for intereuropæiske rejser.

Med hensyn til båretransport af syge søfarende m.fl. gælder, at der - udover den rabat, der ydes på den søfarendes egen billet ved rejsen på Government Request - gives rabat på tillægget for transporten.

Hver enkelt rejsende kan medbringe en fribagage på 40 kg. På overvægt af bagage gives ikke rabat, men bagage som tilhører personer, der er omfattet af ordningen, og som rejser sammen, kan blive vejet under et, således at retten til fribagage udnyttes bedst muligt.

d. Udfærdigelse af statsrekvisition. Statsrekvisition udfærdiges på blanket 5090A: Air Travel Requisition for Ships' Employees, der gengives nedenfor.

Udfyldning af de enkelte rubrikker

I rubrikken »Government« angives det ved et kryds ud for »Denmark«, at flyrejsen foretages efter den danske statsrekvisitionsordning. Afskrydsning ud for »IATA ind. discount« foretages efter den særlige af IATA fastsatte sømandsrabatordning, d.v.s. i de tilfælde hvor ovenstående betingelser for flyrejser efter statsrekvistion ikke er opfyldt.

I rubrikken »Port and country of registry« anføres skibets hjemhavn, og det land skibet er registreret i.

I rubrikken »Name of ship and owner« anføres skibets og rederiets navn, og hvis det er nødvendigt af hensyn til identifikation af skib/rederi, anføres yderligere fuldstændig forretningsadresse.

I rubrikken »Seamen's/Family members names in full, rank« og »Birth/Civic reg. NO.« er der mulighed for ved angivelse af navn og CPR-nr. at anføre op til 3 søfarendes flyrejser. Bemærk i den forbindelse, at det er en betingelse for at opnå ret til Government Request-rabat, at den enkelte søfarende skal gøre skibstjeneste om bord under sejlads mellem to havne. For ægtefæller og børns flyrejser anføres foruden ægtefællens og barnets navn og CPR-nr. enten »Ægtefælle til« eller »barn af« efterfulgt af navn og stilling på den søfarende, der skal besøges.

I rubrikken »From/To« anføres navnet på den lufthavn, hvor rejsen skal påbegyndes og på den lufthavn, hvor rejsen skal afsluttes. Såfremt den søfarendes endelige rejsemål er en lokal dansk lufthavn, f.eks. Esbjerg eller Vagar, Færøerne, er det vigtigt af hensyn til den enkeltes viderebefordring, at denne destination anføres.

Rubrikken »Signed on ship in the period« udfyldes i de relevante tilfælde.

Blankettens rubrik »The undersigned« attesteres af rederiet/rederiets agent eller skibsføreren, der her skal bekræfte, at pågældende er berettiget til rabat i henhold til Government Request-ordningen.

Der vil normalt ikke være behov for, at udenrigsrepræsentationen attesterer disse blanketter, dog vil dette kunne forekomme jfr. afsnit B og C, hvor udenrigsrepræsentationen står som rekvirent.

Rejsebureauer/SAS's agenter kan udstede billet under denne ordning mod, at rejsebureauet/agenten senest 2. arbejdsdag derefter har GO-blanketten i hænde.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at ved afkrydsning af blankettens rubrik »IATA ind. discount« kræves ikke, at en offentlig myndighed attesterer blanketten.

Det skal understreges, at statsrekvisition, der udfyldes som en del af blanketten Dfs 88-212 »Anmodning om fri hjemrejse efter sømandslovens § 8 og statsrekvistion for flyrejse« efter sømandslovens § 8 og de ordninger der er omfattet af retten til fri hjemrejse, fortsat attesteres af udenrigsrepræsentationen efter hidtil gældende regler.

Det er en betingelse for udstedelse af statsrekvisition, at det i fornødent omfang dokumenteres, at de pågældende er berettiget til at få udstedt statsrekvisition. Specielt for så vidt angår ægtefæller og børn kan som fornøden dokumentation anses f.eks. erklæring fra rederi og/eller vielsesattest og dåbsattest.

Den udfyldte rekvisition for en billet på en flyrejse på Government Request skal i udlandet efter at være udfyldt og attesteret indgives til det lokale SAS-kontor. Er der ikke et SAS-kontor på stedet, kan rekvisitionsblanketten indgives til et af de oven for under a. nævnte øvrige luftfartsselskabers kontorer.

Betaling af en efter statsrekvisition udstedt flybillet påhviler rekvirenten, det være sig rederen, den søfarende, ægtefællen eller børnene. Staten (dansk repræsentation) hæfter ikke som følge af attestation på statsrekvisitionen for betalingen overfor luftfartsselskabet, medmindre udenrigsrepræsentationen selv står som rekvirent.

Eksemplarer af statsrekvisitionsblanket nr. 5090 A, »Requisition for Air Travel for Ships« Employees' rekvireres hos SAS's distributionsservice på telefon 32 32 38 38.

2. Rejser uden statsrekvisition

Alle luftfartsselskaber, der er tilsluttet International Air Transport Association (IATA), har indført en ordning, der giver søfolk adgang til rabat på flyrejser på økonomiklasse på alle strækninger med undtagelse af rejser mellem Hong Kong og Kina.

Ordningen gælder kun søfolk, der rejser til eller fra skib, og omfatter ikke en eventuel ledsager, der i givet fald må rejse på statsrekvisition, jfr. pkt. 1.b. Afbrydelse af rejsen tillades ikke. Rabatten udgør 25 pct., og sømanden har ret til 30 kg fribagage.

Flybilletten bestilles af repræsentationen eller af skibets agent eller af skibsføreren ved udfyldelse af blanket 5090 A.

KAPITEL X

Udeblivelse herunder agterudsejling og rømning

A. Udeblivelse herunder agterudsejling og rømning, der ikke forudseeligt ville medføre fare for menneskeliv eller skibet

1. Repræsentationens bistand til skibsføreren

Såfremt opholdsstatens immigrationslovgivning pålægger rederiet og dets stedlige agent ansvar for en udeblevet sømands udbringelse af landet, skal repræsentationen på skibsførerens anmodning yde bistand til at få en udeblevet sømand eftersøgt af de stedlige myndigheder, som bør gøres opmærksom på muligheden af, at den pågældende kan være indbragt på hospital eller hensat i arrest. Bestræbelserne bør rettes mod at få sømanden om bord, inden skibet afsejler. Med sit kendskab til de lokale forhold vil repræsentationen ofte kunne yde værdifuld støtte hertil og eksempelvis kunne udvirke, at sømanden løslades, såfremt han er blevet anholdt for værtshusuorden eller lignende forseelse.

2. Følgerne af at sømanden ikke er kommet til stede

a. Afsked. Kommer sømanden ikke om bord i rette tid, og skibet skal afgå, eller en anden må antages i hans sted, kan skibsføreren afskedige ham (SML § 17, stk. 1). I hans søfartsbog må kun anføres: »Ikke om bord ved afsejlingen« (SML § 73, stk. 3 og IM.'s bkg. nr. 351 af 10. juli 1978 om søfartsbøger og om mønstring af søfarende m.v. § 8, stk. 4).

b. Hyre. Sømanden har kun ret til hyre for den tid, han har gjort tjeneste. Hvis det ved afsked viser sig, at sømanden er uden skyld, og han er uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller legemsskade, har han dog ret til hyre efter de under kapitel V afsnit D.4.b. anførte regler (SML § 17, stk. 3). Indfinder sømanden sig ikke inden skibets afsejling, afregner skibsføreren hans eventuelle hyretilgodehavende med rederiet. Hyrebeløbet må ikke deponeres hos repræsentationen, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

c. Erstatningsansvar. Sømandens udeblivelse fra skibet uden gyldig grund er et kontraktbrud og vil efter dansk rets almindelige erstatningsregler kunne pådrage ham erstatningsansvar for tab, der påføres rederiet, f.eks. derved at en anden må påmønstres i hans sted (SML § 53, stk.3). Erstatningsbeløb kan tilbageholdes i hyren (SML § 25).

d. Sømandens papirer og ejendele. Er det ikke lykkedes at opnå forbindelse med sømanden inden skibets afsejling, skal skibsføreren overgive hans søfartsbog eller mønstringsbevis samt hans pas og eventuelle andre legitimationspapirer til repræsentationen, der opbevarer dem i tre uger, således at de på begæring kan udleveres til sømanden. Efter udløbet af denne frist indsendes papirerne til Udenrigsministeriet.

Sømandens andre ejendele skal opbevares for hans regning om bord. Skibsføreren skal snarest muligt lade optage en fortegnelse over effekterne, og fortegnelsens rigtighed skal bekræftes af to personer. De efterladte ejendele medtages enten til Danmark eller deponeres i land på betryggende måde, f.eks. ved overgivelse til stedligt dansk eller skandinavisk sømandshjem. Repræsentationen har ingen pligt til at modtage effekterne, men vil, når særlige omstændigheder taler for det, kunne lade dem indsende til Udenrigsministeriet. Hvis opbevaring eller hjemsendelse af ejendelene i betragtning af deres beskaffenhed, omkostninger eller andre omstændigheder ikke er rimelig, kan de sælges på forsvarlig måde. Det samme gælder, hvis sømanden ikke inden 1 år har henvendt sig til rederen for at få ejendelene udleveret (SML § 60).

3. Repræsentationens bistand til ikke fremmødte søfolk af dansk nationalitet eller med bopæl i Danmark

a. I lande som holder rederiet ansvarlig. Når rederiet eller dets stedlige agent i henhold til opholdslandets lovgivning er ansvarlig for omkostningerne ved sømandens ophold og hans udbringelse af opholdslandets territorium, skal repræsentationen, når den gennem opholdslandets myndigheder eller på anden måde får kendskab til, at en ikke fremmødt sømand, der er dansk statsborger, eller som har bopæl i Danmark, befinder sig i dens distrikt, straks anmode rederiets agent på stedet om at ville drage omsorg for sømandens underhold, indtil udbringelse eller hjemsendelse kan finde sted for rederiets regning. Er der mulighed for på stedet at finde ny hyre for sømanden, bør repræsentationen være behjælpelig hermed, såfremt sømanden ønsker det.

Anmoder skibets agent repræsentationen om bistand til sømandens hjemsendelse med dansk skib i henhold til sølovens § 70 eller under sømandsrabatordningen for flyverejser, jfr. kapitel XI, afsnit D. og E., bør denne anmodning så vidt muligt imødekommes, dog på den betingelse at agenten skriftligt garanterer for hjemsendelsesudgifterne, for hvilke repræsentationen skal afkræve sømanden en refusionserklæring, hvori rederiet er indsat som kreditor. Agentens garantierklæring indsendes til Udenrigsministeriet, medens sømandens refusionserklæring overgives til skibets agent, således at rederiet på dette grundlag kan søge re-gres hos sømanden for hjemsendelsesudgifterne.

Når rederiet eller dets stedlige agent er ansvarlig for sømandens underhold og udbringelse af opholdslandet, bør repræsentationen kun yde ham understøttelse såfremt agenten nægter at understøtte ham, i hvilket fald repræsentationen straks skal indberette til Udenrigsministeriet.

Er sømanden tilbageholdt af myndighederne, skal repræsentationen søge udvirket, at han løslades og om nødvendigt, at der gives ham opholdstilladelse, i den tid der kan påregnes at hengå, inden han kan genudmønstres eller hjemsendes. Repræsentationen må dog ikke over for opholdslandets myndigheder påtage sig nogen garanti for sømandens tilstedeværelse eller for hans hjemsendelse.

b. I lande som ikke holder rederiet ansvarlig. Hvis opholdslandets lovgivning ikke holder rederiet eller dets agent ansvarlig for sømandens ophold og udbringelse af landet, skal repræsentationen, når den får kendskab til, at en ikke fremmødt sømand, der er dansk statsborger, eller som har bopæl i Danmark, befinder sig i dens distrikt, forespørge rederiets agent, hvorvidt sømanden kan tages om bord i en havn, som skibet senere anløber, eller om han eventuelt kan udmønstres med et andet af rederiets skibe, samt i bekræftende fald om rederiet vil bekoste sømandens rejse til skibet.

Hvis rederiet ikke vil genantage sømanden, eller han ikke vil genantages, har rederiet og dets stedlige agent ingen forpligtelse over for sømanden, og det påhviler i så fald repræsentationen at yde ham den fornødne bistand.

Repræsentationen skal, hvis sømanden ønsker det, som første skridt undersøge mulighederne for at skaffe ham anden hyre på stedet eller i en anden havn, hvortil han uden større udgifter vil kunne befordres. Er der ikke udsigt til at skaffe sømanden hyre inden for en rimelig tid, eller vil han ikke forhyres, og kan han ikke selv afholde udgifterne ved sin hjemrejse eller stille fornøden sikkerhed herfor, skal repræsentationen - eventuelt telegrafisk for at undgå omkostningerne ved et længere ophold - indhente instruktion fra Udenrigsministeriet om, hvorvidt sømanden kan hjemsendes til Danmark mod sædvanlig refusionserklæring. Indberetningen til Udenrigsministeriet skal give oplysning om omstændighederne ved sømandens tilbagebliven i landet, på hvilken måde han billigst kan hjemsendes, samt navn og adresse på hans nærmeste pårørende i Danmark, som kan tænkes at ville betale eller garantere for omkostningerne ved hjemsendelse.

Medmindre sømanden selv har midler dertil, skal repræsentationen drage omsorg for, at han, i tiden indtil han kan få anden hyre eller hjemsendes, anbringes på et sømandshjem eller et beskedent pensionat. Udgifterne herved skal repræsentationen betale direkte til logiværten. Kontant understøttelse, f.eks. til lommepenge eller til køb af arbejdstøj, må kun ydes i strengt nødvendigt omfang.

Såfremt sømanden hjemsendes, skal repræsentationen såvidt muligt forsyne ham med en uoverdragelig rejsehjemmel eller på anden måde sikre sig, at han faktisk afrejser til Danmark.

Repræsentationen skal afkræve sømanden sædvanlig refusionserklæring for samtlige udlæg og omkostninger i forbindelse med hans ophold og hjemsendelse.

Er sømanden tilbageholdt af opholdslandets myndigheder, skal repræsentationen på samme måde som omtalt oven for under a. søge udvirket hans løsladelse og om nødvendig midlertidig opholdstilladelse for ham. Repræsentationen kan kun efter bemyndigelse fra Udenrigsministeriet over for opholdslandets myndigheder garantere for udgifterne ved hans midlertige ophold og udrejse af landet.

B. Rømning, der forudseeligt ville medføre fare for menneskeliv eller skibet

1. Generelle bestemmelser

Rømning foreligger, når skibsføreren eller nogen af mandskabet med forsæt til at unddrage sig tjenesten undlader at indfinde sig om bord i rette tid eller forlader skibet. Sømandslovens § 69 bestemmer herom, at den der rømmer straffes, hvis han indså eller burde indse, at rømningen ville medføre fare for menneskeliv eller skibet.

Repræsentationen skal, i samme omfang som beskrevet i dette kapitels afsnit A.1 og under hensyntagen til opholdslandets lovgivning og mulige overenskomster mellem Danmark og vedkommende land, yde skibsføreren bistand til, at sømanden bliver eftersøgt og bragt om bord, hvis det kræves i opholdslandets lovgivning. Det bemærkes, at myndighederne som regel ikke yder bistand til ombordbringelse af landets egne statsborgere.

Enhver strafbar rømning skal optegnes i skibsdagbogen, men i sømandens søfartsbog må kun anføres: »Ikke om bord ved afsejlingen« (SML § 73, stk. 3).

2. Rømningens følger for sømanden

a. Civilretligt. Ved strafbar rømning indtræder de samme virkninger med hensyn til afsked, hyre og erstatningsansvar m.v., som er anført i dette kapitels afsnit A., pkt. 2.

b. Strafferetligt. Rømningen straffes i Danmark med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning (SML § 69).

3. Repræsentationens bistand til sømænd, der har dansk nationalitet eller bopæl i Danmark, og som har gjort sig skyldig i strafbar rømning

Repræsentationen bør yde sømanden bistand i samme omfang som beskrevet under dette kapitels afsnit A.3.

KAPITEL I Generelle regler om repræsentationernes bistand til danske skibe og

Kapitel II Danske skibes registrering og skibspapirer m.v.

KAPITEL III Forlis og andre søulykker

KAPITEL IV Søforklaring

KAPITEL IX (Forbrydelser begået af besætningsmedlemmer eller passagerer på dansk

KAPITEL V Mandskabets tjenesteforhold

KAPITEL VI Skibsførerens tjenesteforhold

KAPITEL VII Skibstjenesten

KAPITEL VIII Tvist om tjenesteforholdet

KAPITEL X Udeblivelse herunder agterudsejling og rømning

KAPITEL XI Repræsentationens bistand til søfolks rejser

KAPITEL XII Offentlig sygesikring for søfarende m.fl. og dagpenge ved sygdom

KAPITEL XIII Arbejdsskadeforsikring for søfolk

KAPITEL XIV Søfolks død og begravelse

Instruks for Udenrigstjenesten

Indholdsfortegnelse Bind 2

Adresser m.v. for danske ressortmyndigheder og organisationer for skibsfart og søfolk

Ingen