Arbejdsskadestyrelsens vejledning om fastsættelse af årsløn i arbejdsskadeforsikringsloven

§ 8

"§ 8. For en indkaldt værnepligtig skal der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den indtægt, skadelidte kunne forvente at opnå, såfremt han var blevet hjemsendt uden følger af ulykkestilfældet eller sygdommen."

Lov om erstatning for vaccinationsskader.

Henviser blot til arbejdsskadeforsikringslovens regler om fastsættelse af årsløn.

2. BESKRIVELSE AF ÅRSLØNSBEGREBET

Definition

Årslønnen for den skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i de 12 måneder, der går forud for arbejdsskadens indtræden.

Kort karakteristik

Det skal være skadelidtes arbejdsfortjeneste. Heri ligger, at man f.eks. ikke kan anvende en gennemsnitsindtægt for det pågældende erhverv.

Det er kun arbejdsindtægt. Arbejdsfri indtægter indgår således ikke.

Det er indtægten i de sidste 12 måneder. Fra dette må der ofte gøres undtagelser. Det gælder f.eks. hvis indtægten har været atypisk, men i så fald skal den anvendte indtægt altid omregnes til niveau for året forud for skadedatoen.

Det gøres ved at gange forholdet mellem lovens maksimale årsløn på de to tidspunkter.

Praktiske regler

Årslønnen skal altid være delelig med 1.000 kr.

Hvis årslønnen fastsættes efter et skøn, skal den sættes til et

forholdsvis rundt beløb.

Det afgørende er, om indkomsten stammer fra arbejde, idet arbejdsfri indkomst som f.eks. offentlige eller private pensioner og renter af formue ikke kommer i betragtning ved årslønsberegningen.

Det er uden betydning, om arbejdsfortjenesten stammer fra en eller flere arbejdsgivere, om den hidrører fra bierhverv uden for den normale arbejdstid, eller om den delvis stammer fra fortjeneste ved selvstændig virksomhed.

Hvad er arbejdsindtægt?

Arbejdsfortjenesten kan bestå af

- pengeindkomst

- værdien af kost og logi (værdien fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen og følger Ligningsrådets takster til brug ved indkomstansættelsen. Værdien ændres hvert år pr. 1. april)

- andre naturalydelser

- pensionsbidrag fra såvel lønmodtager som arbejdsgiver, uanset om der er tale om kapitalpension eller anden pensionsordning. Hvis skadelidte har ret til pension efter tjenestemandspensionsloven eller dertil svarende bestemmelser, tillægges 12% af lønnen som pensionsbidrag.

For andre pensionsberettigede må der i forbindelse med indhentning af lønoplysninger spørges, hvilke andele skadelidte og hans arbejdsgiver betaler til pensionen. (F.eks. er andelene for AC- området henholdsvis 5% og 10%).

Hvad er ikke arbejdsindtægt?

Uden for arbejdsfortjenesten falder

- kørselsgodtgørelse

- sejlpenge

- time og dagpenge ved udstationering

- telefongodtgørelse og lignende.

3. UREGELMÆSSIGE ARBEJDSFORHOLD

Arbejdsløshed, sygdom m.v.

Hvis det drejer sig om en forsikret med tilbagevendende arbejdsløshed, fastsættes årslønnen til den faktisk indtjente løn med tillæg af den udbetalte arbejdsløshedsunderstøttelse. Dette gælder f.eks. for bygningsarbejdere med regelmæssig vinterarbejdsløshed og typiske sæsonarbejdere som personale i sommertivolier m.v.

Ved bedømmelsen af, om den pågældende har en sædvanlig indtjeningsevne, kan det ofte være af betydning at have kendskab til hans arbejdsforhold og indtjeningsevne, ikke alene i det sidste år før arbejdsskaden, men også i de nærmest foregående år. Hvis en forsikret har nedsat arbejdsevne og jævnligt må forsømme sit arbejde på grund af tilbagevendende sygdom, vil årslønnen kunne fastsættes til faktisk indtjent løn med tillæg af sygedagpenge.

Samme praksis anvendes for modtagere af ydelser efter bistandsloven.

Kortvarig / enkeltstående

Hvis den forsikrede har haft kortvarige/enkeltstående syge- eller arbejdsløshedsperioder, kan der ved årslønsfastsættelsen ses bort herfra, idet årslønnen kan udregnes ved at multiplicere den ugentlige arbejdsfortjeneste med 52. Tilsvarende ganges 14-dages løn med 26 og månedsløn med 12.

Pensionister med faste ekstraindtægter

Hvis pågældende i løbet af det sidste år før arbejdsskaden har fået førtidspension, delpension eller folkepension og derefter nedsat sin arbejdsindsats, skal årslønnen fastsættes under hensyn til indtjeningen på arbejdsskadens tidspunkt.

Pensionister med ulønnet arbejde

For pensionister, der kommer til skade under midlertidigt eller ulønnet arbejde, skal der fastsættes en årsløn. I disse tilfælde anvendes en "pensionistårsløn", der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen hvert år pr. 1. april.

4. SÆRLIGE ERHVERVSFORHOLD

Selvstændige

Hvis det drejer sig om en selvstændig erhvervsdrivende, der også har lønarbejde, fastsættes årslønnen ved at lægge arbejdsindtægten af den selvstændige virksomhed til lønarbejdsindtægten.

Årsløn for selvstændige kan ofte opgøres ved at anvende skattevæsenets oplysninger om overskud af virksomhed og udlejningsejendom med fradrag af renteudgifter og tillæg for renteindtægter, der vedrører virksomheden. Endvidere fradrages indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.

Henlæggelser til investeringsfond, eventuelle sygedagpenge og andre indtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats i virksomheden, tillægges. Årslønsopgørelsen for selvstændige foretages efter principperne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Da det enkelte års indtægt for selvstændige ofte kan variere, kan det være af betydning af have kendskab til indtægten ikke alene i det sidste år før arbejdsskaden, men også i de nærmest foregående 2 år.

Søfolk

Ved indførelsen af Dansk internationalt Skibsregister (DIS) er der foretaget ændringer i skattelovgivningen, som medfører, at lønindkomst indtjent ved ansættelse ombord på skibe, der er registreret i DIS, i princippet er skattefri.

Der er indgået særlige lønaftaler for ansatte under DIS-området, som tager hensyn til denne skattefrihedsordning. Dette nødvendiggør regulering af den udbetalte hyre ved beregning af årsløn, således at den udbetalte hyre kommer til at svare til lønniveauet for søfarende ansat uden for DIS-området.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen bekendtgør hvilke reguleringssatser, der skal anvendes.

Familieforhold

Årslønnen for et medlem af arbejdsgiverens familie, der arbejder for en lavere løn end sædvanligt inden for det pågældende fag, fordi han er familiemedlem, fastsættes til den årsløn, han ville have haft, hvis dette særlige forhold ikke havde været gældende.

Tillæg for delvist hjemmearbejde

For gifte eller samlevende - eller enlige med børn - der er beskæftiget på deltid ved arbejde for fremmede for at kunne varetage opgaver for familien, fastsættes årslønnen til det beløb, de faktisk har indtjent ved arbejde for fremmede. Da det indtjente lønbeløb imidlertid ikke kan tages som udtryk for værdien af deres arbejdskraft, må lønbeløbene forhøjes med et beløb svarende til værdien af deres hjemmearbejde for familien.

Dette tillæg fastsættes årligt af styrelsen. Årsslønnen må ikke overstige det beløb, som pågældende ville kunne opnå ved fuld beskæftigelse i pågældende fag.

Hvis den pågældende ikke ønsker at være fuldtidsbeskæftiget, kan tillægget ikke anvendes. Hvis en ansat, f.eks. inden for plejesektoren er beskæftiget ved aften -, natte - og/eller weekendvagter, skal lønnen sammenlignes med lønnen for en heltidsbeskæftiget med arbejdstid om dagen, før det kan afgøres, om pågældende er berettiget til tillægget. Hvis optjent løn og tillæg overstiger lønnen ved "normal" arbejdstid, ydes tillæg op til lønnen ved "normal" arbejdstid.

Hvis en person er beskæftiget 32 timer eller mere om ugen, anvendes tillægget normalt ikke.

Forhøjelsen af indtjent årsløn med tillægget forudsætter, at den pågældende før arbejdsskaden har været fuldt arbejdsdygtig. Såfremt erhvervsevnen på grund af alder, invaliditet eller sygdom allerede var nedsat, vil tillægget blive nedsat eller eventuelt slet ikke komme i betragtning.

5. VARIG ÆNDRING AF INDTÆGTEN

I visse tilfælde vil en anvendelse af den faktiske arbejdsfortjeneste i det senest forløbne år ikke føre til et rimeligt resultat. Arbejdsskadeforsikringslovens § 41, stk. 1, 2. punktum, giver mulighed for, at årslønnen kan fastsættes efter et skøn. Dette kan ske, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte ikke har været beskæftiget til samme løn hele året.

Nyt arbejde

Hvis skadelidte i årets løb er blevet udlært, fastsættes årslønnen til den løn, som nyudlærte svende inden for faget har.

Hvis pågældendes lønforhold i øvrigt er blevet varigt forbedret, f.eks. på grund af forfremmelse, vil størrelsen af den sidst udbetalte arbejdsløn blive lagt til grund ved årslønsfastsættelsen.

Hvis skadelidte er blevet ansat i en ny virksomhed, vil aflønningen i den nye virksomhed blive lagt til grund ved årslønsfastsættelsen, under forudsætning af at beskæftigelsen i den nye virksomhed er af varig karakter.

6. UNGE MENNESKER OG PERSONER UNDER UDDANNELSE

Baggrund

Den årsløn, der kan fastsættes ved anvendelse af arbejdsskadeforsikringslovens § 41, stk. 1, vil normalt ikke være udtryk for det fremtidige tab af indtjening, som unge mennesker og personer under uddannelse rent faktisk lider som følge af arbejdsskaden.

Derfor er der i stk. 4 indsat en bestemmelse, der skal sikre disse grupper en erstatning, der udmåles under hensyn til forventede fremtidige indtægter.

Under 21 år og under uddannelse

Når årslønnen fastsættes for denne gruppe, kan styrelsen ved sit skøn tage hensyn til den erhvervsindtægt, som skadelidte kunne forvente at opnå efter uddannelsens afslutning eller for skadelidte under 21 år efter det fyldte 21 år. Styrelsen har udarbejdet nærmere retningslinjer for årslønsfastsættelsen i disse tilfælde, se de årlige skrivelser om "Regler for fastsættelse af årsløn". Årslønnen skal dog efter stk. 4 mindst fastsættes til 104.500 kr.- (reguleret efter lovens § 42), medmindre den skadelidtes erhvervsevne allerede var nedsat i væsentlig grad før skaden.

Når skadelidte fylder 21 år, forhøjes årslønnen til det beløb, vedkommende normalt ville kunne forvente at opnå.

Over 21 år og under uddannelse

For personer, der er fyldt 21 år, og som er under uddannelse anvendes normalt lønnen som færdiguddannet, hvis det må antages, at den pågældende ville have fuldført uddannelsen.

Hvis årslønnen i året før skaden overstiger den årsløn, der kan beregnes efter ovenstående regler, skal den faktiske årsløn anvendes, men naturligvis således, at årslønnen ikke kan overstige maksimumsårslønnen efter § 41 stk. 3.

Over 21 år og ikke under uddannelse

For personer over 21 år anvendes den faktiske årsløn, eventuelt med tillæg, jf. ovenfor under pkt. 4. og mindst den såkaldte "pensionistårs-løn", jf. ovenfor under pkt. 3.

7. SÆRLIGT OM ERHVERVSSYGDOMME

Skadedato

Skadedatoen vil efter arbejdsskadeforsikringslovens § 11, stk. 2, blive fastsat til et senere tidspunkt end det, hvor sygdommen har givet sig udslag i sygefravær med en deraf følgende lavere løn. Årslønnen i året forud for skadedatoen er derfor ikke altid udtryk for, hvad skadelidte tjente, før sygdommen opstod.

Hvis der er forløbet flere år mellem sygdommens opståen og den fastsatte skadedato, reguleres årslønnen i året forud for sygdommens opståen efter praksis frem til årslønnen på skadedatoen ved at multiplicere den med forholdet mellem lovens maksimale årsløn på de to tidspunkter.

8. SÆRLIGE REGLER OM FISKERE

Lovbestemt årsløn

Årslønnen for personer forsikret efter arbejdsskadeforsikrings lovens § 8 (visse selvstændige fiskere) er fikseret til 104.500 kr. (reguleret efter lovens § 42). Det vil sige, at eventuel erhvervsevnetabs- eller forsørgertabserstatning beregnes efter denne årsløn, selv om den faktiske årsløn er højere eller lavere.

§ 41

"§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500,- kr. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 104.500 kr., reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr., reguleret efter § 42. Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatninger fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at multiplicere den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5 med forholdet mellem 280.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf."

Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige.

Henviser til arbejdsskadeforsikringslovens regler om fastsættelse af årsløn og indeholder herudover følgende regel

Arbejdsskadestyrelsens vejledning om fastsættelse af årsløn i arbejdsskadeforsikringsloven

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og lovgrundlag ..................... 4 2. Beskrivelse af årslønsbegrebet ................ 5 3. Uregelmæssige arbejdsforhold .................. 6 4. Særlige erhvervsforhold ....................... 7 5. Varig ændring af indtægten .................... 9 6. Unge mennesker og personer under uddannelse ... 9 7. Særligt om erhvervssygdomme ...................10 8. Særlige regler om fiskere .....................11

1. INDLEDNING OG LOVGRUNDLAG

Baggrund

Reglerne om årsløn anvendes foruden i arbejdsskadeforsikringsloven også ved lov om erstatning til skadelidte værnepligtige og ved lov om erstatning for vaccinationsskader.

Årslønnen har betydning ved fastsættelsen af erstatning for erhvervsevnetab og forsørgertab (arbejdsskadeforsikringslovens § 32 og §§ 36-38).

Lovgrundlaget er følgende

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Ingen