Legislator Case Law & Legislation
C19921956254 DK

Vedrørende refusion af tilskud efter bistandslovens § 133, stk.3 (2.000 kr.s aktiveringstilskud) i 1991 og 1992 ( Til samtlige kommuner og amtskommuner Social- og sundhedsforvaltningen Samtlige (amts) kommunale revisioner.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1992 19562 Historic

Vedrørende refusion af tilskud efter bistandslovens § 133, stk.3 (2.000 kr.s aktiveringstilskud) i 1991 og 1992

( Til samtlige kommuner og amtskommuner Social- og

sundhedsforvaltningen Samtlige (amts)

1.I skrivelse af 1.oktober 1992 har Socialministeriet gentaget en tidligere givet orientering vedrørende ovennævnte tilskud i 1991 og 1992.

2.Efterfølgende er Socialministeriet blevet stillet en række spørgsmål om fortolkningen af bestemmelsen. Da usikkerheden er af mere generel karakter, har Socialministeriet fundet anledning til en supplerende orientering, jf. nedenfor.

3.Spørgsmål 1: Forsikrede ledige, der deltager i aktiviteter i en aktiverende foranstaltning, kan medregnes i "§ 20 - opgørelsen". Kan disse også medregnes i tilskudsgrundlag efter bistandslovens § 133, stk. 3 ?

Svar: Aktiveringstilskuddet kan ydes, uanset at den aktiverede person alternativt ville have været berettiget til dagpenge. Det skal tilføjes, at det er en forudsætning, at den aktiverede person ikke aktuelt modtager dagpenge.

Det skal fremhæves, at der har været betydelig tvivl om, hvorvidt aktiveringstilskuddet har kunnet ydes for personer, der aktuelt modtager dagpenge. Ud fra dette synspunkt finder

Socialministeriet, at der i 1991 og 1992 ikke er grundlag for at kræve berigtigelse, hvis der er ydet tilskud for sådanne personer. Der henvises til § 31, stk.5, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 18. februar 1991 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område. Fra og med 1993 vil der blive krævet berigtigelse, hvis personer der aktuelt modtager dagpenge indgår i opgørelsen.

Spørgsmål 2: I "§ 20 - opgørelsen" er aktiviteter under pkt. 6 og 7 vægtet med 0,3. Kan disse aktiviteter omregnes til 1,0 i opgørelsen af tilskud efter bistandslovens § 133, stk.3 ?

Svar: Den vægtning, der finder sted i forbindelse med opgørelsen af af § 20 puljen har ingen betydning for opgørelsen af tilskud efter bistandslovens § 133, stk. 3. Det vil sige, at de aktiviteter, der indgår med 0,3 ved opgørelsen af § 20 puljen, indgår med fuld vægt i opgørelsen af tilskud efter bistandslovens § 133, stk.3 - naturligvis under forudsætning af, at de øvrige betingelser for at modtage tilskuddet er opfyldt.

Det skal bemærkes, at hvis tilskuddet efter bistandslovens § 133, stk.3 beregnes ud fra en simpel opregning med faktoren 1/0,3 fra § 20-opgørelsen, så vil kommunerne ofte modtage et mindre tilskud, end de er berettiget til. Deltagernes kortevarende fravær fra aktiviteten har nemlig ikke i samme omfang indflydelse på opgørelsen af tilskud efter bistandslovens § 133, stk.3 som på opgørelsen af tilskud fra § 20-puljen.

Spørgsmål 3: Personer under 18 år deltager i aktiviteter, f.eks. produktionsskoler. Kan disse personer også medregnes i opgørelsen over tilskud efter bistandslovens § 133, stk.3 ?

Svar: Under forudsætning af, at de øvrige betingelser for at modtage tilskud i øvrigt er opfyldt, kan personer under 18 år også medregnes i opgørelsen af tilskud efter bistandslovens § 133, stk.3.

Spørgsmål 4: Skal kommunens indtægter i en aktiveringsforanstaltning balancere med udgifterne ved foranstaltningen ?

Svar: Der vil kunne fremvises eksempler, hvor kommunen er berettiget til tilskud efter bistandslovens § 133, stk.3, således at dette tilskud tilsammen med "§ 20 - tilskud" overstiger kommunens udgifter ved foranstaltningen. En sådan "overkompensation" er en naturlig følge af, at der ikke er opstillet krav om, at personen for at tælle med i opgørelsen skal være berettiget til kontanthjælp. Skulle sådanne tilfælde undgås, ville det medføre øgede administrative byrder for kommunerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →