Orientering om bistandslovens regler om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn. (Til samtlige kommuner)

Orientering om bistandslovens regler om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn.

(Til samtlige kommuner)

Bistandslovens nye regler om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn er vedtaget med Lov nr. 350 af 14. maj 1992.

Loven er en rammelov, som det i høj grad er op til hver enkelt kommunalbestyrelse at udfylde, så forældrebestyrelserne både i deres sammensætning og i deres kompetence kan tilpasses de lokale forhold.

Kommunalbestyrelsen skal derfor både for kommunens daginstitutioner og for den kommunale dagpleje fastlægge mål og rammer, inden for hvilke forældrebestyrelserne udøver deres virksomhed.

Kommunalbestyrelsen har fortsat det overordnede ansvar for kommunens daginstitutioner og den kommunale dagpleje.

Kommunale daginstitutioner.

Ved de kommunale daginstitutioner, oprettet efter bistandslovens § 69, skal der ved hver institution oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. I bestyrelsen skal der vælges 2 repræsentanter af og blandt medarbejderne i institutionen. Kommunalbestyrelsen beslutter selv, hvor mange medlemmer der skal være i hver bestyrelse og der bør være min. 3 og max. 7 forældrevalgte medlemmer af bestyrelsen. Andre end forældre og personale kan efter kommunalbestyrelsens beslutning blive medlemmer af forældrebestyrelsen. Her tænkes på nære samarbejdspartnere for enkelte institutioner, fx. foreninger, dagplejen etc.

Fritids- og ungdomsklubber, som retter sig mod større børn og som ikke har kontrolleret fremmøde, er ikke omfattet af forpligtelsen til at etablere forældrebestyrelser.

Forældrebestyrelserne tillægges efter loven en selvstændig

kompetence.

Forældrebestyrelserne skal 1)fastsætte principper for daginstitutionens virksomhed, fx. de pædagogiske principper, daginstitutionens aktiviteter, samarbejde mellem institution og forældre, etc. 2) fastsætte principper for anvendelsen af en budgetramme (en pose penge), der som minimum skal indeholde institutionens driftsudgifter excl. lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger. 3) have indstillingsret til kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale. Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af forældrebestyrelsens indstilling.

Forældrebestyrelserne kan herudover tillægges yderligere kompetence efter delegation fra kommunalbestyrelsen. Dette "råderum", hvor kommunalbestyrelsen beslutter omfanget af delegationen, kan omfatte: -Rådighed over alle konti, d.v.s. også løn og vedligeholdelse -fuld dispositionsfrihed inden for den tildelte ramme -administrative opgaver -beslutninger om evt. ferielukning og fastsættelse af daglig åbningstid inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte rammer.

Der er visse områder, som ikke kan delegeres til forældrebestyrelserne,d.v.s. de henhører fortsat under kommunalbestyrelsens kompetence.

Det drejer sig om -tilsynet med institutionerne efter bistandslovens § 71 -visitationen efter § 72 -fastsættelse af forældrebetaling og tildeling af fripladser efter § 73 - eføjelser, der følger af den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

Daginstitutionslederen har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og udmønter de principper, der fastsættes af forældrebestyrelserne, i det daglige pædagogiske arbejde. Lederen forudsættes endvidere at fungere som forældrebestyrelsens

sekretær.

Den kommunale dagpleje.

Inden for den kommunale dagpleje efter bistandslovens § 64 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at oprette en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre, såfremt mere end halvdelen af forældrene i dagplejen anmoder om det. Forældrebestyrelsens kompetence skal i givet fald omfatte de overordnede principper for dagplejens virksomhed, d.v.s. de retningslinier, der omfatter alle dagplejehjem og ikke aktiviteterne og forholdene i det enkelte dagplejehjem.

Som ved de kommunale daginstitutioner er der områder forældre bestyrelsen ved dagplejen skal have indflydelse på og områder, hvor kommunalbestyrelsen kan tillægge forældrebestyrelsen en kompetence. Disse områder svarer til de nævnte inden for daginstitutionerne, men tilpasses til de særlige forhold, der er gældende for dagplejen. Forældrebestyrelsen i dagplejen kan ligesom forældrebestyrelserne i daginstitutionerne ikke få indflydelse på de forhold, der vedrører tilsyn, visitation, fripladser og forældrebetaling, samt bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.

Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen på eget initiativ opretter én eller flere forældrebestyrelser inden for dagplejen.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en styrelsesvedtægt for de kommunale institutioner og den kommunale dagpleje.

Styrelsesvedtægten skal bl.a. indeholde regler om valg, valgperiode, antal medlemmer, forældrebestyrelsernes kompetence, samt fastlægge de mål og rammer, som forældrebestyrelserne arbejder inden for.

Det er en intention med loven, at forældrebestyrelserne tillægges så vid kompetence som muligt og at rammerne er så brede, at forældrebestyrelserne har en reel mulighed for at påvirke indholdet i institutionerne og dagplejen.

Selvejende institutioner.

De selvejende daginstitutioner er ikke umiddelbart omfattet af forpligtelsen til at oprette forældrebestyrelser. Hovedparten af de selvejende institutioner har allerede i dag flertal af forældre i institutionens bestyrelse. Regeringen finder det vigtigt at støtte denne udvikling og forudsætter, at den enkelte bestyrelse og forening / organisation, der medvirker til etableringen af selvejende institutioner, selv sikrer forældrene en indflydelse, der svarer til den, forældrene til børn i de kommunale institutioner får med denne lov.

Socialministeriet vil i samarbejde med Kommunernes Landsforening udarbejde en vejledning om loven om forældrebestyrelser.

Loven træder i kraft den 1. januar 1993, d.v.s. på dette tidspunkt skal forældrebestyrelserne starte deres virke.

Else Winther Andersen

/Anders Lynge Madsen

Ingen