Skrivelse vedrørende information om flygtninge (Til kommuner og amtskommuner)

§ 1. Udlændinge, der er omfattet af § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand, modtager fra Dansk Flygtningehjælp hjælp efter følgende bestemmelser i denne lov: kapitel 7 om rådgivning m.v. og afsnit II om kontanthjælp, dog bortset fra § 43, stk. 10, § 46 b, stk. 1, 1. pkt., og § 48 a. Ydes der hjælp efter § 48 til merudgifter ved forsørgelsen til personer med handicap, og yder opholdskommunen samtidig andre handicapkompenserende foranstaltninger, kan det aftales, at hjælpen efter § 48 ydes af kommunen.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1, ydes af Flygtningehjælpen i 18 måneder, hvorefter hjælpen ydes af opholdskommunen. De 18 måneder regnes fra det tidspunkt, da udlændingen modtages af Flygtningehjælpen. Modtages denne før den 16. i en måned, regnes fristen fra den første i måneden, ellers regnes fristen fra den første i den følgende måned.

Stk. 3. En kommune kan, jf. § 134 a, stk. 7, i lov om social bistand, indgå aftale med Flygtningehjælpen om, at kommunen yder hjælpen før udløbet af det i stk. 2, nævnte tidsrum.

Stk. 4. En kommune kan indgå aftale med Flygtningehjælpen om, at dennepå kommunens vegne varetager integrationsopgaven efter udløbet af det i stk. 2, nævnte tidsrum.

§ 1. Flygtninge og andre, der har ophold i Flygtningehjælpens midlertidige indkvarteringer, betaler for opholdet pr. måned

1) Enlige med eller uden børn 1.200 kr.

2) Par uden børn 2.200 kr.

3) Par med et, to eller tre børn 2.400 kr.

4) Par med fire eller flere børn 2.600 kr.

Stk. 2. Den betalingssats, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, gælder også

i andre tilfælde, hvor enlige indkvarteres midlertidigt, og hvor det offentlige afholder udgifterne.

Stk. 3. Betalingen forfalder den første dag i måneden. Er denne dag en helligdag eller en lørdag, udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betalingen anses for rettidig, når den sker senest 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en lørdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.

Bilag 2

Datoen for opholdstilladelsen.

(jf. afsnit A, punkt 2)

For at sikre at refusionsperioden i alle tilfælde bliver 6« år, bør refusionsperioden regnes fra indvandringsdatoen (datoen for tilmelding til cpr).

I CPR-systemet anvendes begrebet "indvandringsdatoen", der for flygtninge m.fl. er defineret således, jr. CPR-meddelelse nr.

9/198

- flygtninge registreres som indvandret den dag, da de overgives fra Direktoratet for Udlændinge til Dansk Flygtningehjælp

- for kvoteflygtninge og familiesammenførte m.fl. anvendes den faktisk indvandringsdato, dog højst op til 3 måneder før meddelt opholdstilladelse

- for personer med midlertidig opholdstilladelse efter udlændingeloven § 9, stk. 2, nr. 2, anses indvandringsdatoen for den dato, der fremgår af skrivelsen fra Justitsministeriet (brevdatoen). (Tilmelding til folkeregistret skal dog kun ske, hvis tilladelsen giver ret til mindst 3 måneders ophold).

På næste side gives en oversigt over de opholdstilladelser, der er nævnt i § 134 a. Hvis pågældende er, eller har været, overgivet til Dansk Flygtningehjælp, kaldes opholdstilladelsen et overgivelsesbrev.

Opholdstilladelsen/overgivelsesbrevet udgør dokumentation for, at den pågældende er omfattet af bestemmelsen om særlig flygtningerefusion i 6« år. Når det drejer sig om familiesammenførte (nr. 4-6), er det i nogle tilfælde nødvendigt, at referencepersonens(* 2) opholdstilladelse indgår i dokumentationen.

Refusionsperioden kan aldrig strække sig udover en sammenhængende periode på 6« år, uanset ændring i opholdsstatus og fravær fra land i en periode.

Personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 2. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, yder opholdskommunen hjælpen,

1) når modtageren er omfattet af bestemmelserne i § 134 a, stk. 1, nr 4 - 6, i lov om social bistand, og modtageren er familiesammenført med en herboende udlænding, der ifølge § 1, stk. 2, ikke er berettiget til at modtage hjælp fra Flygtningehjælpen, eller

2) når modtageren har opholdstilladelse efter reglerne om familie sammenføring for forældre over 60 år, med mindre modtageren får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1990.

Socialministeriet, den 17. oktober 1990

Aase Olesen

/ Per Lyngsie

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner.

Bilag 3

Ekstraordinær pulje i 1992 til kommunerne.

(lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner)

Ordningen sigter på tilfælde, hvor en primærkommune i perioden fra den 1. januar 1987 til den 1. januar 1992 efter udløbet af refusionsperioden på 6« år har haft ekstraordinært store udgifter efter bistandsloven til enkelte udlændinge.

Som eksempel kan nævnes en situation, hvor et stærkt handicappet uledsaget barn straks ved ankomsten til landet placeres i en mindre kommune uden dennes medvirken. Umiddelbart herefter må barnet anbringes i pleje, og efter 6« års forløb, skal kommunen

jf. bistandlovens § 11, afholde den kommunale andel af udgifterne efter bistandsloven.

Hvis en kommune skønner, at den har enkeltstående sager af denne karakter, skal kommunen inden den 1. oktober 1992 til Indenrigsministeriet indsende en ansøgning om at komme i betragtning ved fordelingen af puljen på ialt 10 mio. kr. Der er ikke udarbejdet et særligt ansøgningsskema.

Ansøgningen bør indeholde oplysninger om kommunens årlige udgifter efter bistandsloven til den pågældende udlænding, hvilke typer af udgifter og en redegørelse for de særlige, ekstraordinære omstændigheder, de i den konkrete sag kan begrunde at kommunen bør komme i betragtning ved fordelingen af puljen.

Indenrigsministeriet og Socialministeriet vil sammen gennemgå ansøgningerne og indstille til indenrigsministeren, hvorledes puljen skal fordeles.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992. Udlændinge, som efter de før den 1. juli 1992 gældende regler ikke er berettiget til at modtage integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp, og som derfor modtager bistand fra opholdskommunen, fortsætter med at modtage bistanden derfra.

Bekendtgørelse om betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder.

Efter § 31, stk. 2, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr.637 af 27. september 1989, som ændret ved lov nr. 853 af 20. december 1989, fastsættes følgende

.IND

§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28 juli 1951, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, som ikke befinder sig her i landet, såfremt Danmark på grund af udlændingens tidligere længerevarende lovlige ophold i landet, herboende nære slægtninge eller anden tilsvarende tilknytning må anses for nærmest til at yde den pågældende beskyttelse.

§ 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale.

§ 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til

2) En udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person.

3) Mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver.

4) Forældre over 60 år til et dansk eller nordisk barn eller et barn

m opholdstilladelse efter §§ 7-8.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til andre udlændinge

2) Hvis udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.

4) Hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 4-5, eller stk. 2, nr. 1, betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren.

§ 10, stk. 5. Pligten til at yde integrationsbistand til en

udlænding,der er omfattet af § 134 a, stk. 1, varetages af staten

i indtil 18 måneder. Socialministeren fastsætter de nærmere regler

og kan herved bestemme, at bistanden ydes af en privat humanitær

organisation.

§ 17. En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.

Stk. 2. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.

Stk. 3. En opholdstilladelse, der er givet i medfør af §§ 7-8, ophører først efter stk. 1, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land.

§ 21. Indenrigsministeren yder årligt et tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge.

Indenrigsministeren yder desuden årligt tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til de udlændinge, der er nævnt i § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand.

Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1, 1. pkt., fastlægges i gennemsnit til 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 12.100 kr. pr. 6-16 årig. Beløbene reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 3. Tilskud til kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2.

pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark i 18-126 måneder, og herudover pr.

1-5- årig flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 10.800 kr., 20.000 kr., 15.000 kr. 10.00 kr. og 5.000 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis 17-78 måneder, 79-90 måneder, 91-102 måneder, 103-114 måneder og 115-126 måneder. Tilskuddet pr. 1-5-årig flygtning fastlægges til 13.750 kr. Beløbene reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 4. For 1992 afsættes ekstraordinært 10 mio. kr. til tilskud til kommuner, der i perioden 1. januar 1987 til 1. januar 1992 til enkelte flygtninge har haft særlig store udgifter efter lov om social bistand.

§ 29 b. Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af de udlændinge i hver kommune, der er nævnt i § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand, og som indgår i beregningen af tilskud efter § 2 (Overgangsbestemmelse: De kronebeløb, der er nævnt i § 29, stk. 2, i 1992 med 50 pct.)

Udlændingeloven (Lovbkg. 462 26. juni 1987)

§ 134 a. Staten afholder efter reglerne i stk. 2-8 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, eller

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding.

Stk. 2. Staten afholder udgifter til bistand efter afsnit III og III

A i de første 1« år efter datoen for opholdstilladelsen. Herefter afholder staten 75 pct. af kommunernes udgifter.

Stk. 3. Staten afholder 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter efter afsnit IV-VII, dog med undtagelse af udgifter efter § 87.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 afholder staten en kommunes udgifter til

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af vidtgående fysiske eller psykiske handicap anbringes i døgnophold, dog kun indtil pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Stk. 5. Staten udbetaler til kommunerne et tilskud på 1.000 kr. pr. måned for udlændinge, jf. stk. 1, der deltager i aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud af puljen efter § 20 i lov om kommunal beskæftigelsesindsats. Aktiviteten skal have et omfang på mindst 20 timer pr. uge. Er betingelserne for at udbetale tilskud efter § 133, stk. 3, samtidig opfyldt, ydes der til kommunen et yderligere tilskud på 1.020 kr. pr. måned.

Stk. 6. Adgangen til ydelser fra staten efter stk. 2-5 gælder i 6« år efter datoen for opholdstilladelsen. Dog afholder staten efter dette tidspunkt fortsat en kommunes udgifter efter stk. 4, nr. 1 og 2.

Stk. 7. Staten yder kommunen et tilskud på 2.000 kr. for hver måned, den overtager pligten til at yde en flygtning integrationsbistand forud for det tidspunkt, da pligten ifølge § 10, stk. 5, påhviler

kommunen.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 5 og stk. 7, reguleres en gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Bekendtgørelse om bistand til udlændinge, der er omfattet af § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand.

I medfør af § 10, stk. 5, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, som ændret ved lov nr. 348 af 14. maj 1992, fastsættes følgende

§ 134a, stk. 1

1) § 7, stk. 1 og 2

- § 7, stk. 4, og § 8 (2-3) § 9, stk. 2, nr. 2, overgår efter 2 år til § 9, stk. 2, nr. 4 4) § 9, stk. 1, nr. 2-4, og som indrejser med opholdstilladelse

- § 9, stk. 1, nr. 2-4, og som indrejser med opholdstilladelse, men søger og får flygtningestatus (§§ 7-8)

- § 9, stk. 1, nr. 2-4, men som indrejser uden opholdstilladelse

- § 9, stk. 1, nr. 2-4, og som indrejser uden opholdstilladelse, men søger og får flygtningestatus (§§ 7-8)

5) § 9, stk. 2, nr. 4, person over 18 år hvis far eller mor har opholdstilladelse efter §§ 7-8

6) § 9, stk. 2, nr. 4, ægtefælle til eller barn af person med "humanitær opholdstilladelse (2-3)

7) § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til en asylsøgende udlænding (herunder uledsagede børn)

Dokumentation for at den pågældende er omfattet af bistandslovens § 13 overgivelsesbrevet

kopi af Udlændingedirektoratets skrivelse til Dansk Flygtningehjælp Justitsministeriets skrivelse til den pågældende

Udlændingedirektoratets skrivelse til den pågældende eller til den herboende referenceperson + referencepersonens eget overgivelsesbrev overgivelsesbrevet (* 3)

Udlændingedirektoratets skrivelse til den pågældende eller til den herboende referenceperson + referencepersonens eget overgivelsesbrev overgivelsesbrevet

Udlændingedirektoratets skrivelse til den pågældende el- ler til den herboende referenceperson + referencepersonens eget overgivelsesbrev Udlændingedirektoratets skrivelse til den pågældende + referencepersonens skrivelse fra Justitsministeriet overgivelsesbrevet

Skrivelse vedrørende information om flygtninge

(Til kommuner og amtskommuner)

Reglerne om finansiering af udgifterne til flygtninge er ændret med virkning fra 1. juli 1992, jf. lov nr. 348 af 14. maj 1992 om ændring af lov om social bistand og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Som noget nyt fastlægger loven nu opgavefordelingen mellem stat og kommuner. Der udsendes en bekendtgørelse herom.

Lovændringen beskrives i indledningen (uddrag af lovbestemmelser samt bekendtgørelser gengives i bilag 1), og derefter beskrives refusionsordningen som helhed i de to første afsnit.

Et følgende afsnit om danskundervisning i forbindelse med kontanthjælp efter bistandslovens §§ 37 og 43 gælder både flygtninge og indvandrere. Det præciseres, at deltagelse i danskundervisning kan være en forudsætning for at modtage kontanthjælp.

Dernæst behandles spørgsmål om børnetilskud, børnefamilieydelse og børnetillæg. Også dette afsnit kan efter omstændighederne finde anvendelse på indvandrere.

Brevet indeholder desuden afsnit om familiesammenføring til herboende flygtninge.

Endelig henledes opmærksomheden på Socialministeriets gratis tolke service.

Der henvises til den detaljerede indholdsfortegnelse på næste side.

Dette informationsbrev erstatter alle tidligere informationsbreve, bortset fra brev af 22. december 1989 om integrationsbistand til familiesammenførte ægtefæller og børn samt til uledsagede "flygtninge"børn. (Hermed bortfalder informationsbreve af 2. juni 1989, 9. marts og 26. oktober 1990, 17. januar, 11. marts og 15. april 1992.)

Medarbejdere i kommuner og amtskommuner er velkomne til at forelægge spørgsmål skriftligt eller telefonisk for Socialministeriets kontantydelseskontor (1.2).

Indhold.

Side

Indledning om lovændringen. 3

A. Refusionsordningen, bistandslovens § 134a. 4

1. Personkredsen. 4

2. Datoen for opholdstilladelsen (fastlæggelse af refusionsperioden). 6

3. Spørgsmål vedrørende personkredsen mv. 6

4. Bistandslovens særlige finansieringsregler, 8 særregel om handicappede og om uledsagede børn 9

B. Nogle refusionsspørgsmål mm. 11

1. Udgifter til tolkning. Administrationsudgifter. 11

2. Opgørelse af institutionsudgifter. 11

3. Ejendomsudgifter i daginstitutioner. 12

4. Refusionsanmeldelse ved udgiftsdeling mellem kommune og amtskommune. 12

5. Refusionsanmeldelse når der foreligger refusionstilsagn fra en fraflytningskommune. 12

6. Refusionsberettigede udgifter når kun den ene ægtefælle er omfattet af refusionsordningen. 12

7. Om hjælp til en asylsøger, der gifter sig med en ikke-flygtning. 12

8. Betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer. 13

C. Om danskundervisning mv. i forbindelse med kontanthjælp. 14

1. Som betingelse for at få hjælp efter § 37. 14

2. Om anvendelse af § 43. 15

D. Om børnetilskud og børnetillæg mv. 16

1. Til uledsagede børn. 16

2. Om særligt børnetilskud, når den ene af forældrenes opholdssted er ukendt. 17

3. Om børnetillæg efter bistandsloven til personer med forsørgelsespligt over for børn i udlandet. 17

E. Familiesammenføringer til flygtninge. 18

1. Proceduren. 18

2. Om betaling for transport (rejseudgifter). 20

3. Om ændring vedrørende vietnamesere. 20

F. Hjælp til repatriering. 21

G. Socialministeriets gratis tolkeservice. 22

Bilag 1. Uddrag af lovgivning, samt bekendtgørelser. 23

Bilag 2.

Datoen for opholdstilladelsen. 26

Skema med oversigt over de forskellige situationer med hensyn til opholdstilladelse. 27

Bilag 3. Ekstraordinær pulje i 1992. 28

Bilag 4. Checkliste ved uafsluttede sager om familiesammenføring. 29

Indledning.

Oversigt over ændringerne i reglerne om bl.a. finansiering af ud gifter til flygtninge, jf. lov nr. 348 af 14. maj 1992 om ændring af lov om social bistand og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

Bistandslovens § 134, stk. 3, er erstattet af § 134 a: - gruppen af udlændinge, der omfattes af de særlige finansierings- regler, udvides med nogle mindre persongrupper, der får op- holdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, - statens andel af kommuners og amtskommuners udgifter til institutions- og serviceydelser nedsættes fra 100 til 75 pct., - staten refunderer fortsat fuldt ud udgifter til kontanthjælp i de første 18 måneder, herefter nedsættes statens andel til 75

pct., - staten refunderer fuldt ud kommunernes udgifter til uledsagede børn og flygtninge med visse handicap. Det gælder også udover perioden på 6« år, - det fastsættes, at kommunerne efter 18 måneder har ansvaret for integrationen af flygtninge, - kommunen får et tilskud på 2.040 kr. for hver måned, den overtager ansvaret tidligere end efter 18 måneder, - der indføres et aktiveringstilskud på 1.020 kr. pr. måned for flygtninge, der beskæftiges i de beskæftigelsesfremmende ordninger, - Socialministeriets aktiveringstilskud på 2.080 kr. pr. måned, jf.§ 133, stk. 3, suppleres med et særligt tilskud på 1.040 kr. pr.måned for flygtninge. (De nævnte beløb - der satsreguleres hvert år den 1. juli - er gældende pr. 1. juli 1992.)

Bistandslovens § 10, stk. 5, fastlægger, at staten varetager integrationsbistanden til udlændinge, der er omfattet af § 134a.

Der er udarbejdet en bekendtgørelse med nærmere regler; bekendtgørelsen er gengivet i bilag 1. Reglerne viderefører gældende praksis og inddrager de nye persongrupper under Flygtningehjælpens integrationsbistand, dog ikke personer, der er ankommet før den 1. juli 1992.

Flygtningehjælpens integrationsbistand strækker sig over 18 måneder.

Bekendtgørelsen fastlægger hvilke hjælpeformer bistanden omfatter (§ 1, stk. 1), og hvilket tidspunkt fristen regnes fra (§ 1, stk. 2), hvilket også har betydning, når kommunen skal have tilskud for at overtage ansvaret tidligere. Dette tidspunkt er ikke helt sammenfaldende med "datoen for opholdstilladelsen", der bruges ved beregningen af 6« års perioden, jf. afsnit A, pkt. 2, og bilag 2.

Dansk Flygtningehjælp kan på en kommunes vegne videreføre integrationsbistanden efter de 18 måneder. Det sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, og det forudsætter, at Dansk Flygtningehjælp og kommunen træffer aftale herom, herunder at kommunen betaler Flygtningehjælpen for ydelsen.

Hovedformålet med ændringerne er at effektivisere arbejdet med at integrere flygtningene. De skarpe grænser mellem Dansk Flygtningehjælp og kommunerne forsvinder. Kommunerne kan komme ind i integrationsarbejdet på et tidligt tidspunkt, så der kan skabes fleksibilitet i en flygtnings overgang fra Flygtningehjælpen til kommunerne.

Samtidig har kommunerne fået et økonomisk medansvar for indsatsen og for de beslutninger, de træffer.

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner fastsættes forskellige tilskud til kommunerne, herunder en økonomisk kompensation til kommuner, der har særligt store udgifter til flygtninge. Endvidere afsættes i 1992 ekstraordinært 10 mio. kr. til kommuner, der i perioden 1. januar 1987 - 1. januar 1992 til enkelte flygtninge har haft særligt

store udgifter, jf. bilag 3.

Om disse tilskud kan der henvises til Indenrigsministeriets udmelding til kommunerne om de generelle tilskud, der udsendes inden 1. juli 1992, jf. også bilag 1.

A. Bistandslovens § 134a.

1. Personkredsen.

Med virkning fra 1. juli 1992 udvides personkredsen, der er omfattet af den særlige flygtningerefusion, med nogle mindre persongrupper, alle med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4 (dvs. af "særlige grunde")

a) børn over 18 år, der familiesammenføres med en flygtning (udlændingelovens §§ 7-8)

b) ægtefæller og børn, der familiesammenføres med personer med opholdstilladelse efter enten udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2 (dvs. med opholdstilladelse af humanitære grunde) eller § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet i umiddelbar forlængelse af en tilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,

c) asylsøgende udlændinge. Pr. 1. januar 1989 blev mindreårige asylsøgende udlændinge (uledsagede "flygtninge"børn) omfattet af flygtningerefusionen. Udlændinge, der - efter at have søgt asyl - får opholdstilladelse efter den nævnte bestemmelse, er nu omfattet uanset alder.

NB.Bemærk at det ikke er alle udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, der er omfattet.

Udvidelsen gælder uanset om opholdstilladelsen er udstedt før 1. juli 1992. Bestemmelsen omfatter herefter udlændinge med opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven

1) §§ 7 og 8 (flygtninge),

2) § 9, stk. 2, nr. 2 (personer med opholdstilladelse af humanitære grunde). En sådan opholdstilladelse gives normalt for en periode af to år (først « år, derefter yderligere « år og endelig et år), og forlængelse af opholdstilladelsen efter de to år gives normalt efter § 9, stk. 2, nr. 4,

3) § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 (refusionsperioden forlænges ikke af den ændrede opholdsstatus),

4) § 9, stk. 1, nr. 2-4 (familiesammenføringer af børn, ægtefælle/samlevende, forældre over 60 år), når referencepersonen har opholdstilladelse efter en af de ovennævnte bestemmelser, eller hvor tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person (fx: referencepersonen er selv familiesammenført efter § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en person, der har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt ovenfor under nr. 1-3),

5) § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis far eller mor har opholdstilladelse efter §§ 7-8,

6) § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til en ægtefælle til eller et barn af en person med "humanitær" opholdstilladelse, jf. nr. 2-3 ovenfor,

7) § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til en asylsøgende udlænding.

NB.Ved familiesammenføring, jf. nr. 4-6 ovenfor, er det en forud sætning for refusion, at referencepersonen (den person i Danmark, som udlændingen har tilknytning til) ikke har fået dansk statsborgerskab ved slægtningens ankomst til landet.

I bilag 1 er bl.a. gengivet bistandslovens § 134a og uddrag af udlændingeloven.

Bemærkning: Når der i det følgende bruges ordet flygtning menes hele den personkreds, der er omfattet af den særlige flygtningerefusion efter bistandslovens § 134a. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at begrebet flygtning i udlændingelovens forstand alene omfatter personer med opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 i udlændingeloven.

2. Datoen for opholdstilladelsen.

Refusionsperioden er 6« år regnet fra datoen for opholdstilladelsen. "Datoen for opholdstilladelsen" er imidlertid ikke noget entydigt begreb. Nogle opholdstilladelser gives med virkning fra indrejsedagen, som kan ligge op til flere år tilbage. Andre har virkning fra brevdatoen (datoen for afgørelsen), selv om pågældende først indrejser senere. En tredje mulighed er ansøgningsdatoen.

For at sikre at refusionsperioden i alle tilfælde bliver 6« år skal refusionsperioden regnes fra datoen for tilmelding til cpr. (indvandringsdatoen).

Bilag 2 opregner de forskellige situationer med hensyn til opholdstilladelse og angiver, hvorledes det dokumenteres, at en person er omfattet af refusionsordningen.

3. Spørgsmål vedrørende personkredsen mv.

Ved familiesammenføring. Ægtefæller, der opnår familiesammenføring, er selvstændigt omfattet af refusionsbestemmelsen.

Refusionsperioden følger således ikke den herboende ægtefælle. Børn. Hjælp efter bistandsloven ydes sædvanligvis ikke til børn, men til deres forældre (forældremyndighedens indehaver). Refusionsperioden vedrørende udgifter til barnet følger forældrenes refusionsperiode.

Hvis kun den ene af forældrene er omfattet af flygtningerefusion, fx fordi refusionsperioden for den anden af forældrene er udløbet (de er ikke ankommet samtidigt), eller fordi denne ikke er flygtning, skal udgiften deles. Hjælp til barnet skal konteres således, at der kun regnes med flygtningerefusion for halvdelen af udgiften.

Dette gælder uanset om barnet er født her i landet, eller fx er ankommet sammen med en af forældrene.

Ved dødsfald. Dør en flygtning, hvis ægtefælle har opholdstilladelse som familiesammenført efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan den efterladte ægtefælles opholdsstatus blive ændret til § 9, stk. 2, nr. 4. Den efterladte ægtefælle er imidlertid fortsat omfattet af flygtningerefusion som følge af den oprindelige opholdsstatus.

Ved skilsmisse. På samme måde bortfalder refusionen heller ikke i tilfælde af skilsmisse. Opmærksomheden henledes på, at opholdstilladelsen til den familiesammenførte kan inddrages, hvis grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, eller bortfalde når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet beslutning om hjemsendelse. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end de to sidste år.

En opholdstilladelse kan bortfalde, hvis en udlænding i en længere periode opholder sig i udlandet, jf. udlændingelovens § 17, der er gengivet i bilag 1. Nærmere oplysning om disse regler kan fås i Direktoratet for Udlændinge.

Refusionsperioden kan aldrig strække sig udover en sammenhængende periode på 6« år uanset ændring i opholdsstatus og fravær fra landet i en periode, bortset fra to persongrupper (handicappede og uledsagede børn, jf. nedenfor pkt. 4 c). En flygtning der opnår dansk statsborgerskab, er ikke længere flygtning og er derfor ikke omfattet af flygtningerefusion.

4. Bistandslovens særlige finansieringsregler vedrørende flygtninge.

a) Refusionsprocenter.

De særlige finansieringsregler for flygtninge gælder i 6« år (jf.

pkt. 2 ovenfor). Herefter gælder bistandslovens almindelige finansieringsregler. Bemærk særregel om handicappede og om uledsagede børn, afsnit c) nedenfor.

Efter de nye regler udgør refusionen til kontantydelserne (afsnit III-IIIA) 100 pct. i de første 1« år regnet fra datoen for opholdstilladelsen (der i mange tilfælde svarer til integrationsperioden under Dansk Flygtningehjælp). Derefter nedsættes den til 75 pct. i de næste 5 år.

Refusionen vedrørende service og institutioner (afsnit IV-VII) udgør 75 pct. i alle 6« år. Dette gælder dog ikke § 87-centrene, der fortsat i alle tilfælde finansieres af amtskommunerne.

(pct.) 0 år 1« år 6« år - - - - afsnit III-IIIA - 100 - 75 - 50 - - Å Å - afsnit IV-VII - 75 - 75 - 0 - forsorgshjem - 75 - 75 - 75 - - - - - Denne finansiering indebærer at kommuner (*) og amtskommuner (ø) afholder følgende udgiftsandele for udvalgte ydelser: pct.) 0 år 1« år 6« år - - - - kontantydelser - 0 - 25* - 50* - - Å Å - daginst/pleje - 25* - 25* - 100* - inst/service - - - - under 67 år - 12«*ø- 12«*ø - 50*ø - over - - - 25* - 25* - 100* - - - - - forsorgshjem - 25ø - 25ø - 25ø - - - - -

b) Tilskud.

Aktiveringstilskud til kommunerne. For at fremme aktiveringen af flygtninge er der indført et særligt tilskud til kommunerne på 1.020 kr. pr. måned for flygtninge, der deltager i aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud af puljen efter § 20 i lov om kommunal beskæftigelsesindsats. Aktiviteten skal have et omfang på mindst 20 timer pr. uge.

Er betingelserne samtidig opfyldt for at udbetale tilskud efter § 133, stk. 3, ydes der yderligere et tilskud på 1.040 kr. pr.

måned.

Tilskuddene reguleres en gang om året den 1. juli med satsreguleringsprocenten. De nævnte satser gælder pr. 1INDHOLD. juli 1992.

Integrationstilskud til kommunerne. Det er nu fastsat, at kommunerne efter 18 måneder har ansvaret for at integrere flygtningene (bistandslovens § 10, stk. 5, - gengivet i bilag 1).

Kommunerne kan efter aftale med Dansk Flygtningehjælp overtage integrationsansvaret tidligere. Hvis de gør det, får de - ud over 100 pct. refusion af udgifterne - et særligt tilskud på 2.040 kr. for hver måned, de overtager ansvaret inden udløbet af de 18 måneder eller inden udløbet af restforsorgstiden for familiesammenførte. Tilskuddet er pr. person, herunder også børn.

Tilskuddet reguleres årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. ovenfor.

c) Særregler om flygtninge med handicap, uledsagede børn.

Efter lovens § 134 a, stk. 4, er der 100 pct. refusion af en kommunes udgifter for to persongrupper. Refusionsperioden kan vare udover 6« år.

Flygtninge med handicap. Staten refunderer kommunernes udgifter til flygninge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af vidtgående fysiske eller psykiske handicap anbringes i døgnophold, fx ophold efter §§ 66, 68, 96 og 112.

Det er ikke ethvert handicap, som medfører 100 pct. refusion. Udenfor falder tilfælde, hvor den pågældende midlertidigt visiteres til institution eller familiepleje af kortere varighed, fx aflastningsophold, botræningskurser/bovurderingskurser, behandling mv.

Refusionen bortfalder, når den pågældende i en sammmenhængende periode på to år har klaret sig selv. Med udtrykket "klaret sig selv" sigtes til, at pågældende er i stand til at forsørge sig selv uden at modtage hjælp til udgifter, der står i direkte forbindelse med handicappet.

Det betyder fx, at hvis den pågældende får egen bolig uden for institutionen, og der vedvarende er behov for hjælpeforanstaltninger for at afhjælpe handicappet, kan kommunen fortsat få 100 pct. refusion.

Hjælp til et enkelt formål eller en ganske kortvarig hjælp afbryder ikke to-års fristen.

Modtagelse af dagpenge fra en arbejdsløshedskasse eller dagpenge efter dagpengeloven betragtes ikke som hjælp fra det offentlige.

Hvis den fulde refusion bortfalder, bliver flygtningen omfattet af de almindelige regler.

En flygtning, der opnår dansk statsborgerskab, er ikke længere flygtning og er derfor ikke omfattet af flygtningerefusion.

Der gives kun fuld refusion til kommunerne. Amtskommunernes udgifter til disse typer af flygtninge følger de almindelige regler, hvilket betyder, at amtskommunen i de første 6« år får 75 pct. refusion, og at der ikke er adgang til refusion efter denne periode.

Uledsagede flygtningebørn. Refusionen ydes indtil barnet fylder 18 år, og det gælder også udover 6« års perioden. Ex: er barnet netop fyldt 8 år, når det får opholdstilladelse, kan kommunen få refusion i 10 år. Er barnet i stedet 16« år, kan kommunen få fuld refusion til barnet fylder 18 år; herefter og indtil 6« års perioden udløber, kan kommunen få den almindelige flygtningerefusion.

Hvis barnets forældre får lovligt ophold her i landet, er barnet ikke længere uledsaget, og herefter gælder undtagelsesreglen ikke.

Reglen omfatter ikke amtskommunernes udgifter, der refunderes efter de almindelige regler.

Hvis barnet opnår dansk statsborgerskab, bortfalder flygtningerefusionen.

B. Nogle refusionsspørgsmål mm.

1. Udgifter til tolkning er at betragte som administrationsudgifter og kan derfor ikke anmeldes til refusion. (Administrationsudgifter er - ligesom udgifter til vejledning, rådgivning og opsøgende virksomhed - ikke omfattet af refusionsbestemmelsen).

Dog kan udgifter til tolkning, der ydes i forbindelse med kurser eller projekter i henhold til bistandslovens § 43, anmeldes til refusion. Hjælp efter § 43 kan kun ydes til enkeltpersoner, ikke til projekterne som sådan.

I det omfang det er muligt, stiller Flygtningehjælpen tolkebistand til rådighed, når en flygtning i integrationsperioden under Flygtningehjælpen har brug for kontakt med kommuner eller andre myndigheder. Det gælder dog ikke, når tolkebistanden er et led i støtte- eller behandlingsfunktioner. - Der kan endvidere henvises til Socialministeriets tolkeservice, jf. afsnit G.

2. Når en flygtning optages i en institution, er det den gennemsnitlige udgift pr. plads, der kan anmeldes til refusion.

Der skal således ikke foretages en særskilt opgørelse af udgifter vedrørende flygtninge.

Samtlige udgifter til personale - herunder støttepædagoger - skal medregnes i driftsudgifterne for institutionen, og den udgift, der kan anmeldes til statsrefusion for et flygtningebarn, er den gennemsnitlige udgift for en daginstitutionsplads fratrukket forældrebetaling. Fripladser kan også anmeldes til 75 pct. refusion.

Drejer det sig om en institution som nævnt i bistandslovens § 135, stk. 3, opgøres udgiften på samme måde som ved den opgørelse, der danner grundlag for udgiftsdeling mellem kommune og amtskommune.

Det samme gælder for under-67-årige, der har ophold på en af de institutioner, der er nævnt i § 135, stk. 5, nr. 3 og 4 (jf. stk. 6). For over-67-årige anmeldes efter samme takst.

3. Ejendomsudgifter i daginstitutioner opgøres som 9 pct. af institutionernes driftsudgifter, og en forholdsmæssig andel heraf kan anmeldes til refusion.

4. Når en udgift efter de almindelige finansieringsregler skal deles mellem kommune og amtskommune, og der samtidig er 100 pct. flygtningerefusion (uledsagede flygtningebørn og visse handicappede, jf. § 134a, stk. 4) bør driftsherren (den ansvarlige myndighed) selv hjemtage hele refusionen.

5. Det samme gælder i andre tilfælde, hvis en kommune har sikret sig refusionstilsagn fra en fraflytningskommune, jf. bistandslovens §§ 11 og 47, så længe der er 100 pct. refusion efter bistandslovens § 134a. Det er mest hensigtsmæssigt, at kommunen selv direkte henter statsrefusionen hjem.

6. Når der ydes hjælp til en familie, hvor kun den ene ægtefælle er omfattet af refusionsbestemmelsen, skal udgiften konteres, så det er muligt at udskille flygtningens andel. Hjælp til fælles børn fordeles med halvdelen til hver af forældrene, jf. afsnit A, pkt. 3 (Personkredsen). Der henvises til § 16 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 18. februar 1991.

Hvis fællesbørns ophold i daginstitution er etableret i henhold til pålæg eller henstillinger i medfør af bistandslovens § 33, kan et beløb svarende til halv friplads konteres som vedrørende den af forældrene, der ikke er omfattet af § 134a, og efter de almindelige regler anmeldes til refusion.

Hjælp der alene vedrører den, der ikke er omfattet af refusions bestemmelsen, kan ikke refunderes efter § 134a. Det gælder såvel ydelser efter fx § 46a til medicin eller lignende, som hjælp efter §§ 37 og 43.

7. Asylsøger der gifter sig med en herboende.

Hvis parret har behov for kontanthjælp, behandles asylsøgeren på samme måde som enhver anden udlænding, der er gift med en herboende. Det er således kommunen, der udbetaler kontanthjælp. En asylsøger, der er gift med en dansker eller med en herboende udlænding, har som hovedregel ikke ret til at være indkvarteret på et asylcenter, idet forsørgelsespligten påhviler ægtefællen.

I særlige tilfælde kan Direktoratet for Udlændinge dog give tilladelse til indkvartering på et asylcenter, selv om asylsøgeren er gift med en dansker eller en herboende udlænding. I så fald vil Direktoratet fastholde, at ægtefællen fortsat har forsørgelsespligten, og en forudsætning for indkvarteringen vil være, at ægtefællerne underskriver erklæringer herom, udfærdiget af direktoratet.

For alle asylsøgere, som er indkvarterede på asylcentre, dækkes udgifterne til kost, logi, tøj og lommepenge (foreløbigt) af Direktoratet gennem Dansk Røde Kors.

Hvis der gives asyl, får flygtningen normalt tilbud om at deltage i Flygtningehjælpens integrationsprogram, og flygtningen er nu omfattet af bestemmelserne om særlig flygtningerefusion. (Er den pågældende gift med en flygtning, overgives pågældende dog kun til Flygtningehjælpen, hvis den herboende endnu er under Flygtningehjælpens integrationsprogram).

Flygtningehjælpen og kommunen bør aftale proceduren for udbetaling af ydelser til familien. Når flygtningen overgår til kommunal forsørgelse, må kommunen kontere hjælpen, så det er muligt at udskille flygtningens andel (jf. pkt. 6 ovenfor).

En asylsøger, der gifter sig med en dansker, kan have særligt behov for rådgivning om udlændingelovens bestemmelser om opholdsret. Kommunen kan indhente vejledning herom i Direktoratet for Udlændinge eller i Dansk Flygtningehjælp.

8. Betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer.

1. november 1990 blev der indført betaling for ophold i Dansk Flygtningehjælps midlertidige indkvarteringer, jf. bekendtgørelse nr. 705 af 17. oktober 1990, der er gengivet i bilag 1.

Betalingen berettiger ikke til boligsikring, idet der ikke er tale om egentlige lejeaftaler, jf. § 1 i lov om individuel boligstøtte.

Bekendtgørelsen gælder også i tilfælde, hvor enlige ikke-flygtninge indkvarteres midlertidigt og hvor det offentlige afholder udgifterne. (For familier gælder § 31, stk. 1, bortset fra ophold under Flygtningehjælpen.)

Ved ophold på institutioner indenfor bistandslovens område gælder uændret de betalingsregler, der er fastsat herfor.

C. Om danskundervisning mv. i forbindelse med modtagelse af kontanthjælp.

1. Danskundervisning som betingelse for at få hjælp efter bistandslovens § 37.

Efter bistandslovens § 40, stk. 1, er det en betingelse for at få kontanthjælp at den der søger hjælpen har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Er ansøgeren gift, skal også ægtefællen opfylde denne betingelse.

Bestemmelsen er nærmere beskrevet i pkt. 12 i Socialministeriets vejledning af 17. februar 1989 om ændring af vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven. Her skal fremhæves to eksempler på, hvornår betingelsen kan anses for opfyldt

- Betingelsen kan opfyldes ved deltagelse i uddannelsestilbud, der kan medvirke til at forbedre de fremtidige erhvervsmuligheder. Det forudsættes, at tilbuddet strækker sig over en stor del af hverdagen, således at det kan ses som et alternativ til almindelig beskæftigelse.

For en flygtning eller indvandrer kan deltagelse i danskundervisning være et middel til at forbedre erhvervsmulighederne. Efter en konkret vurdering kan det derfor, jf. § 40, stk. 1, nr. 1, stilles som betingelse for at modtage hjælp efter § 37, at flygtningen eller indvandreren deltager i danskundervisning, når undervisningen skønnes at være en hensigtsmæssig beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Der kan ikke ydes kontanthjælp til en person, der afviser et tilbud, så længe tilbuddet står åbent, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at der ikke er nogen rimelig grund til at afvise tilbuddet. Det gælder også, hvis tilbuddet gives til en hjemmegående ægtefælle, som afslår tilbuddet.

Hvis tilbuddet senere bortfalder, er der mulighed for at give kontanthjælp, men hjælpen bør i så fald ydes med tilbagebetalingspligt efter lovens § 26, stk. 1, nr. 1.

- Betingelsen kan i nogle tilfælde anses for opfyldt ved børnepasning, jf. § 40, stk. 1, nr. 4 og 5.

Dette vil således være tilfældet, når en forsørger ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde på grund af pasning af børn, og kommunen ikke kan anvise anden pasningsmulighed.

Det gælder også i tilfælde, hvor den ene af ægtefællerne er afskåret fra indtægtsgivende arbejde på grund af arbejdsløshed, sygdom eller uddannelse efter § 43, og den anden ægtefælle i længere tid ikke har haft indtægtsgivende arbejde, navnlig af hensyn til børnenes pasning.

2. Hvornår kan der ydes hjælp efter bistandslovens § 43 til flygtninge m. fl.

Flygtninge og indvandrere kan som andre få hjælp efter § 43, hvis det efter en konkret vurdering af den enkeltes situation viser sig at være nødvendigt at give denne ekstra hjælp, for at den pågældende kan blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Kulturelle forhold er et væsentligt moment i denne vurdering.

En flygtning gennemløber typisk en 18-måneders integrationsperiode, hvor Flygtningehjælpen varetager den sociale bistand, herunder hjælp efter § 43.

Overgang til at modtage hjælp efter § 43 bør normalt ikke ske, før flygtningens sproglige handicap er så vidt overvundet, at der kan lægges en erhvervsplan, og det med rimelighed kan forventes, at flygtningen vil kunne gennemføre mere erhvervsrettede uddannelses eller optræningsaktiviteter. Dette niveau opnås i reglen først efter 9 - 12 måneders sprogundervisning.

Undervisning af voksne indvandrere og flygtninge er i første række en amtskommunal forpligtelse, jf. lov nr. 355 af 4. juli 1986 om undervisning af voksne indvandrere samt undervisningsministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1986 med samme titel. I det omfang udgifterne i forbindelse med danskundervisning ikke dækkes af amtskommunen, kan der ydes hjælp efter § 43, herunder til særlige transportudgifter i forbindelse med deltagelse i undervisning uden for lokalområdet, hvis den pågældende flygtning eller indvandrer opfylder betingelserne for at få sådan hjælp, typisk efter § 43, stk. 6 eller stk. 7.

Udover danskundervisning med et alment sigte kan det være nødvendigt med danskundervisning, der forbereder til at gå i gang med en bestemt uddannelse eller optræning. Sådan danskundervisning vil normalt være et led i en forrevalidering. I denne forberedende revalideringsfase kan det hidtidige forsørgelsesgrundlag, fx kontanthjælp efter § 37, bevares. Hvis det sproglige handicap i den forudgående fase allerede er så vidt overvundet, at det er muligt at fastlægge revalideringens mål, indhold og tidsrammer, kan en mere vidtgående danskundervisning dog indgå som et element i en erhvervsplan.

Revalideringsydelsen efter § 43, stk. 2, kan først udbetales, når der er fastlagt og iværksat en erhvervsplan.

En flygtning vil ofte have brug for hjælp efter § 43 udover integrationsperioden. I disse tilfælde skal revalideringen altid tilrettelægges i et nøje samarbejde med den opholdskommune, som efter integrationsperioden står for videreførelse og opfølgning af revalideringen. (Det er her forudsat, at flygtningens fremtidige opholdskommune kendes).

Kommunerne bør, navnlig ved længerevarende uddannelsesforløb, være opmærksomme på, at der kun kan skal ydes hjælp efter § 43 sålænge betingelserne for at få hjælp efter bestemmelsen er opfyldt. Når hjælpen ydes på grund af et sprogligt handicap, bør kommunerne således være opmærksomme på, at det sproglige handicap efterhånden kan blive overvundet.

En asylsøger, der gifter sig med en dansk statsborger, vil ligeledes kunne få hjælp efter § 43, hvis den pågældende opfylder de almindelige betingelser herfor.

D. Om børnetillæg og børnetilskud mv.

1. Om udbetaling af børnetilskud og børnefamilieydelse til uledsagede børn.

Hvis et barn modtager kontanthjælp, ligestilles hjælpen med offentlig forsørgelse, jf. pkt. 5 i Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Der er i så fald ikke ret til børnetilskud og børnefamilieydelse.

Hvis barnet ikke forsørges af offentlige midler, kræver udbetaling af ordinært børnetilskud, at betingelserne i lovens § 2 er opfyldt, og udbetaling af særligt børnetilskud, at betingelserne i § 4, stk. 2 eller 3, og § 5 er opfyldt.

2. Om udbetaling af særligt børnetilskud i tilfælde hvor den ene af forældrenes opholdssted er ukendt.

Efter § 4, stk. 3, nr. 2, i børnetilskudsloven udbetales særligt børnetilskud, når kun én af forældrene lever.

I de tilfælde hvor det ikke er muligt at skaffe en dødsattest, kan der efter omstændighederne anvendes anden form for dokumentation, der sandsynliggør, at den pågældende ikke længere er i live.

Det kan i særlige tilfælde være rimeligt at se bort fra kravet om dokumentation. Det kan fx være tilfældet, hvis et barn kommer fra et krigshærget område, og det efter oplysningerne i det konkrete tilfælde må anses for sandsynligt, at barnets far eller mor er

død, samtidig med at det må påregnes, at der ikke kan fremskaffes yderligere oplysning eller dokumentation fra det pågældende land.

Det er kommunen, der efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få udbetalt særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 2, kan anses for opfyldt.

3. Om betaling af børnetillæg efter bistandsloven til personer der har forsørgelsespligt over for børn i udlandet.

Betaler en flygtning underholdsbidrag til et barn, eller er bidraget på tidspunktet for hjælpens udbetaling udlagt forskudsvis af det offentlige, udgør børnetillægget samme beløb som det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget, jf. bistandslovens § 37.

Udbetaling forudsætter normalt, at der foreligger en dansk bidragsresolution eller en udenlandsk bidragsafgørelse, der kan danne grundlag for inddrivelse i Danmark.

En dansk bidragsresolution kan kun udfærdiges efter begæring fra den bidragsberettigede, jf. § 18, stk. 2, i lov om børns retsstilling.

Anmodning om fastsættelse af bidrag kan fremsættes over for statsamtet, dér hvor den bidragspligtige bor eller opholder sig. Det gælder også, hvis den bidragsberettigede og barnet bor i udlandet.

En udenlandsk bidragsafgørelse kan danne grundlag for inddrivelse af børnebidrag i Danmark. Det forudsætter ligeledes en begæring fra den bidragsberettigede, idet den udenlandske bidragsafgørelse af statsamtet skal forsynes med en påtegning om, at fuldbyrdelse kan ske i Danmark. (Det gælder dog ikke afgørelser truffet i de øvrige nordiske lande.)

Foreligger der ikke en dansk bidragsresolution, eller en udenlandsk bidragsafgørelse, der kan danne grundlag for inddrivelse i Danmark, bør der ikke udbetales børnetillæg efter bistandslovens § 37, stk. 4, 2. pkt. Kommunen kan vejlede om, at den bidragsberettigede, som bor i udlandet, kan sende en anmodning om fastsættelse af børnebidrag til statsamtet.

E. Familiesammenføring.

1. Hvis en flygtning (* 1) ønsker familiesammenføring. Proceduren.

a) Hvem kan komme til Danmark?

- Ægtefælle (samlever). § 9, stk. 1, nr. 2, i udlændingeloven.

- Børn under 18 år. § 9, stk. 1, nr. 3.

- Forældre over 60 år. § 9, stk. 1, nr. 4. Opholdstilladelsen kan

dog jf. stk. 3, betinges af forsørgelsesgaranti fra herboende.

b) Hvem afgør familiesammenføringssager?

Direktoratet for Udlændinge - ankeinstans Justitsministeriet.

c) Hvordan søges der om opholdstilladelse?

Direktoratet for Udlændinge tager først stilling i en familiesammenføringssag, når der foreligger ansøgning fra den/de pårørende, som ønsker at komme til Danmark, og herboende er indforstået med familiesammenføringen.

Ansøgning fra pårørende skal indgives gennem nærmeste danske repræsentation (ambassade/konsulat). (Ansøgningen foretages på rødt skema, der forefindes på enhver dansk repræsentation). Henvendelse til den danske repræsentation kan indebære en risiko for de pågældende. Det bør derfor under streges, at denne henvendelse sker på eget ansvar.

d) Krav om dokumentation af familieforholdet.

Altid originale attester, fx vielsesattest, fødselsattest, etc. Attesterne fremsendes anbefalet til Direktoratet for Udlændinge, eventuelt via Flygtningehjælpens asylafdeling.

e) Opholdstilladelse/pas.

Hvis betingelserne for familiesammenføring er opfyldt, udsteder Direktoratet opholdstilladelse via den danske repræsentation (ambassade/konsulat) til den/de pårørende, - som derefter selv skal afhente opholdstilladelsen ved henvendelse til repræsentationen, medbringende nationalitetspas, der skal være gyldigt mindst 2 måneder ud over tilladelsens gyldighed. - Disse opholdstilladelser udstedes normalt med en gyldighed af 12 måneder.

Hvis der foreligger anden rejselegitimation end nationalitetspas, skal legitimationen som udgangspunkt være gyldig mindst 6 måneder ud over tilladelsens gyldighed.

f) Rejsen til Danmark.

Flygtningehjælpens asylafdeling kan være behjælpelig med at arrangere og betale rejsen for ægtefæller og mindreårige børn, jf. dog pkt. 2 nedenfor.

g) Flygtningestatus.

Ansøgning om asyl indgives til Direktoratet for Udlændinge. Ansøgerne må påregne at blive indkaldt til et interview hos politiet med henblik på at få baggrunden for ansøgningen nærmere belyst.

h) Rådgivning.

Flygtningehjælpens asylafdeling yder rådgivning og drager omsorg for det praktiske i forbindelse med indrejse og registrering.

Henvendelse kan ske skriftligt eller telefonisk

Dansk Flygtningehjælp

Asylafdelingen

Borgergade 103

Postbox 53

1002 København K. Tlf. 3391 2700

Oplys altid ansøgers navn, nationalitet, udlændingenummer, adresse og telefonnummerINDHOLD.

Ved overgivelse fra Dansk Flygtningehjælp til kommunerne af flygtninge, som har uafsluttede familiesammenføringssager, afkrydser sagsbehandleren en checkliste og vedlægger den, samt en genpart af denne vejledning, i den enkelte flygtnings sag.

Checklisten er vist i bilag 4.

Flygtningehjælpens sagsbehandler sender kopi af checklisten til Flygtningehjælpens asylafdeling sammen med oplysninger om kommende sagsbehandler i kommunen, adresse og telefonummer.

2. Om betaling for transport af ægtefæller.

En ægtefælle til og mindreårige børn af en herboende flygtning (§§ 7- 8), der kommer til landet ved familiesammenføring, kan få rejsen hertil betalt af den danske stat. Det forudsættes at rejsen er arrangeret af den Internationale Organisation for Udvandring (IOM) og Dansk Flygtningehjælp, eller undtagelsesvist af Dansk Flygtningehjælp alene.

Fra 1. maj 1992 kan der ikke længere betales for ægtefæller, hvis ægteskabet er indgået efter flygtningens ankomst til landet, medmindre der før den 16. april 1992 er givet konkret tilsagn herom.

3. Familiesammenføring af vietnamesere.

Tidligere har vietnamesiske familiesammenførte personer (ægtefæller, egne mindreårige børn, forældre og deres mindreårige børn) til en herboende flygtning efter indrejsen som følge af praksis i Direktoratet for Udlændinge fået konverteret deres opholdstilladelser til konventionsstatus (§ 8, jf. § 7, stk. 1).

Denne praksis ophørte den 1. marts 1992. Forældre til en herboende flygtning, og deres mindreårige børn, overgives nu direkte til kommunerne. Flygtningens ægtefælle og mindreårige børn overgives som hidtil dér, hvor den herboende flygtning befinder sig.

F. Hjælp til repatriering.

Den midlertidige repatrieringsordning, der blev indført i 1990, er videreført i 1992 inden for en udgiftsramme på 400.000 kr.

Der kan ydes tilskud til flygtninge, der vælger at rejse tilbage til hjemlandet. Personkredsen er den samme, som er nævnt i bistandslovens § 134a (jf. bilag 1).

Hjælpen ydes efter en vurdering af de pågældendes egen betalingsevne.

Der kan ydes indtil 2.509 kr. pr. person, dog højst 10.000 kr. pr. familie, til dækning af udgifter til etablering i hjemlandet.

Der kan endvidere ydes hjælp til dækning af sygeforsikring i et år i hjemlandet i de lande, hvor der er mulighed for det.

Hjælpen, der er skattefri, supplerer eventuel hjælp til billetter og transport af flyttegods efter bistandslovens regler om flyttehjælp (§ 47, stk. 3).

Udbetaling af kontantbeløbet og hjælp til sygesikring administreres af Dansk Flygtningehjælp, der endvidere kan bistå med information om forholdene i hjemlandet, om mulighederne for repatriering og om de sociale og psykiske problemer mv., der kan være forbundet hermed.

Hjælp til selve flytningen (billetter og transport af flyttegods) efter bistandslovens § 47, stk. 3, administreres som hidtil af kommunerne.

De kommunale sagsbehandlere bør tage kontakt med Dansk Flygtninge hjælp og henvise flygtninge dertil med henblik på rådgivning og ydelse af repatrieringshjælpen.

Dansk Flygtningehjælp kan endvidere foretage billetbestilling gennem den Internationale Organisation for Udvandring, IOM, der får betydelige rabatter af flyselskaberne.

Henvendelse kan ske skriftligt eller telefonisk

Dansk Flygtningehjælp

Asylafdelingen

Borgergade 103

Postbox 53

1002 København K. Tlf. 3391 2700

G. Socialministeriets tolkeservice

telefon 3118 2544.

Den gratis telefontolkning er åben

kl. 9-16 mandag-onsdag

kl. 9-18 torsdag

kl. 9-13.30 fredag.

Der tolkes i følgende sprog

Arabisk2

Farsi3

Finsk3

Fransk3

Græsk3

Italiensk3

Kurdisk3

Serbokroatisk1

Spansk3

Tamil3

Tyrkisk1

Urdu2

Telefontolkningen udføres af

1) Socialministeriets faste tolke i hele åbningstiden.

2) Socialministeriets faste tolke hver dag kl. 9-1215 samt torsdag

kl. 16-18, ellers af free-lance tolke.

3) free-lance tolke i hele åbningstiden.

Når tolkningen foretages af free-lance tolke, bliver De ringet op, så vidt muligt inden for et kvarter til en halv time.

Det er gratis at benytte ministeriets telefontolkeservice. Har man medhør på telefonen, er telefontolkning i mange situationer et nyttigt redskab.

Når det ikke er tilstrækkeligt med tolkning via telefon, - hvis

tolken må være fysisk til stede, kan der etableres kontakt til freelance tolke. I disse tilfælde betales tolkens honorar og transportudgifter normalt af den offentlige myndighed, der skal bruge tolken.

OBS. Omstillingsbordet er ikke af nyere dato. Det har flere linier, men hvis omstillingen er optaget gives ikke ventesignal, i røret høres blot det almindelige kaldesignal, - som om telefonen ikke bliver taget. Vent, det tager som regel kun et øjeblik.

Bilag 1.

Uddrag af lovgivningsbestemmelser. - Bekendtgørelser.

Bistandsloven.

(* 1) Her beskrives proceduren for en person med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8. For andre udlændinge kan proceduren være anderledes.

(* 2) Referencepersonen er den "i Danmark fastboende person" som udlændingen har tilknytning til, og som berettiger at vedkommende opnår opholdstilladelse efter familiesammenføringsbestemmelserne.

(* 3) Siden omkring midten af september 1988 giver overgivelsesbrevet (med flygtningestatus) også oplysning om den tidligere opholdsstatus Er overgivelsesbrevet ældre, skal også referencepersonens overgivelsesbrev indgå i dokumentationen.

(* 4) Udlændingeområdet er overført til Indenrigsministeriet i 1993.