Skrivelse om Folketingets vedtagelse den 10. marts 1992 af forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Udvidelse af forsøgsreglerne) og forslag til lov om ændring af lov om social bistand og lov om social pension (Ret til ophold på plejehjem m.v. i en anden kommune) (Til samtlige kommuner og amtskommuner)

Skrivelse om Folketingets vedtagelse den 10. marts 1992 af forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Udvidelse af forsøgsreglerne) og forslag til lov om ændring af lov om social bistand og lov om social pension (Ret til ophold på plejehjem m.v. i en anden kommune)

(Til samtlige kommuner og amtskommuner)

Folketinget har den 10. marts 1992 enstemmigt vedtaget en række ændringer i lov om social bistand og en enkelt ændring i lov om social pension. Ændringerne træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Ændringerne er i hovedtræk følgende

1. Sikring af ældre og handicappedes ret til at flytte kommune.

Ældre og handicappede sikres en egentlig ret til, når der foreligger ganske særlige forhold, at flytte til plejehjem, beskyttet bolig eller få anvist en ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune.

Det er en forudsætning, at pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i plejehjem, beskyttet bolig eller få anvist en ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Der foreligger ganske særlige forhold, der giver ret til at søge optagelse i plejehjem m.v. i anden kommune i følgende tilfælde

1. Ansøgeren har så nærtstående boende i den anden kommune, at det er afgørende for den pågældende at bevare den tætte kontakt. Ved nærtstående forstås børn, søskende, ægtefælle, samlever og andre med en nær tilknytning til ansøgeren. Der kan således ikke stilles krav om et egentlig slægtsskabsforhold.

2. Ansøgeren ønsker af religiøse grunde at blive optaget i et plejehjem, som ligger i anden kommune.

3. Ansøger er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre og ønsker ophold i en særlig bolig beregnet for denne gruppe.

Optagelse i eller anvisning af bolig i tilflytningskommunen sker på tilsvarende vilkår, som gælder for kommunens egne borgere.

Udgifterne til bistand ved den ældres eller handicappedes ophold i tilflytningskommunen eller -amtskommunen kan kræves refunderet af den tidligere opholdskommune/-amtskommune.

Der vil snarest blive udsendt en bekendtgørelse om de nærmere kriterier for at søge optagelse i institution eller søge anvisning af en ældreegnet bolig i en anden kommune.

2. Ret til svar fra klageinstansen inden 14 dage.

Klager en person over en afgørelse fra enten kommunalbestyrelsen eller det sociale ankenævn om optagelse i institution m.v., skal vedkommende modtage svar fra klageinstansen inden 14 dage. Kan en endelig afgørelse ikke foreligge inden 14 dage, skal der inden for samme frist sendes meddelelse til klageren herom. En sådan meddelelse skal indeholde oplysning om, hvornår sagen kan forventes afgjort, at klageren har ret til aktindsigt, og at klageren har mulighed for at komme med nye oplysninger.

3. Udvidelse af kommunernes adgang til at indgå aftaler om refusion.

Der gives en ret for kommunalbestyrelserne til i visse tilfælde at aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat skal afholde udgifterne efter bistandsloven, når en person flytter til en anden kommune.

Aftaleretten kan anvendes, når en kommune anviser en person en ældrebolig i medfør af lov om bolig for ældre og personer med handicap. Det samme gælder i alle tilfælde, hvor der sker en kommunal anvisning af en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring. Aftalen gælder, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.

4. Udbetaling af pension ved flytning.

Den tidligere bopælskommune (fraflytningskommunen) bevarer pligten som opholdskommune efter pensionsloven, hvis en pensionist flytter til en anden kommune efter de regler, der er omtalt under pkt. l og 3.

5. Udvidelse af forsøgsreglerne i bistandslovens § 138 b.

Kommunernes muligheder for at gennemføre forsøg på ældreområdet er forbedret, således at også serviceydelserne efter bistandsloven fremover kan indgå i de forsøg, der efter bistandslovens § 138 b skal godkendes af socialministeren.

Formålet med lovændringen er, at forbedre kommunernes muligheder for at gøre tilbudene til ældre og handicappede mere fleksible og individuelle.

Forsøgsbestemmelsen forudsætter, at det er kommunerne, evt. via opfordring fra de ældre selv, der indsender ansøgninger om forsøg.

Efter bistandsloven er der nøje fastlagte rammer for, hvilken type af hjælp, der kan ydes til den enkelte ældre, som kommunen skønner, har behov for støtte. Der er tale om hjemmehjælp, dagcentervirksomhed under forskellige former, døgnpleje, og forskellige boformer i form af ældreboliger, beskyttede boliger og plejehjem.

Ønsker en borger servicetilbud, der falder uden for disse områder, har kommunerne efter bistandsloven normalt ikke mulighed for at give økonomisk tilskud til alternative løsninger.

I betænkningen over lovforslaget fra Folketinget Socialudvalg er nævnt følgende eksempler på alternative løsninger, der vil kunne iværksættes efter forsøgsbestemmelsen

Eksempel 1.

En ældre ønsker i stedet for hjemmehjælp/dagcenter hjælp fra pårørende.

Der er mange pårørende, der yder hjælp i det daglige uden at få penge herfor, men såfremt der er tale om et større plejebehov, kan der være behov for, at pårørende får nedsat arbejdstid med lønkompensation.

Eksempel 2.

Den ældre kan være bange for at sove alene om natten. For at undgå at komme på plejehjem eller få døgnpleje via tilkaldemulighed, vil den ældre ved at få udbetalt et kontantbeløb kunne ansætte f.eks. nogle studerende til på skift at sove hos den ældre, så det giver trygge rammer om natten.

Eksempel 3.

Flere ældre, f.eks. søskende eller nære venner flytter sammen i fælles bolig (bofællesskaber/ollekoller).

Som de gældende regler er i dag, vil der ved tildeling af hjælp efter bistandsloven blive set på husstandens muligheder som helhed. En svag ældre, der flytter sammen med mere friske venner og mere økonomisk velstillede, vil kunne komme i den situation, at tidligere tildelt hjælp fratages ved flytningen. Her vil man gennem forsøgsbestemmelsen fortsat kunne betragte den ældre som »enlig« ved tildeling af hjælp efter bistandsloven.

Eksempel 4.

Hvis flere ældre i et bofællesskab har behov for støtte, vil det være muligt at udbetale beløb til den enkelte, således at beboerne for det samlede beløb kan købe den nødvendige hjælp til bofællesskabet under et.

Der vil ikke i forbindelse med forsøg kunne ske en fravigelse af kommunernes overordnede ansvar for den sociale service i kommunerne.

Kommunerne kan ikke fritages for ansvaret for gennemførelse af forsøgene (tilsyn m.v.).

Med venlig hilsen

Else Winther Andersen

/ Leif Sondrup

Ingen