Legislator Case Law & Legislation
C19921713410 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om supplerende dagpenge under beskæftigelse i samlevers selvstændige erhvervsvirksomhed

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1992 17134 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om supplerende dagpenge under beskæftigelse i samlevers selvstændige erhvervsvirksomhed

Kommentarer m.v.

Et medlem blev anset for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet ved påbegyndelse af arbejde i samleverens selvstændige erhvervsvirksomhed, idet stillingen forud for påbegyndelsen af arbejdet havde været opslået, men ikke kunne besættes.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem blev ledigmeldt den 12. august 1990 efter arbejde i samleverens selvstændige erhvervsvirksonhed. Den 25. februar 1991 påbegyndte medlemmet atter arbejde i samleverens erhvervsvirksomhed. Medlemmets arbejdstid var angivet til ca. 15 timer/uge i tidsrummet fra kl. 0700 til kl. 2200. Der blev udstedt frigørelsesattest den 15. marts 1991. Medlemmet havde tidligere arbejdet i virksomheden i tidsrummet fra den 30. juli 1990 til den 12. august 1990.

A-kassen fandt, at medlemmet ikke kunne modtage supplerende dagpenge i forbindelse med arbejdet i samleverens erhvervsvirksomhed. Kassen lagde ved afgørelsen vægt på medlemmets nære tilknytning til virksomheden, herunder at medlemmet arbejdede 15 timer/uge i virksomheden. I forbindelse med direktoratets behandling af sagen blev det oplyst, at medlemmet efter arbejdsophøret den 12. august 1990 og frem til påbegyndelsen af arbejdet i samleverens virksomhed den 25. februar 1991 havde søgt 3 stillinger.

Direktoratet tiltrådte efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen, at medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på oplysningerne om arbejdets art og omfang samt på oplysningerne om medlemmets jobsøgningsaktivitet.

Ankenævnet ændrede afgørelsen, under henvisning til det oplyste om, at medlemmets stilling i samleverens virksomhed havde været slået op, samt til, at det var dokumenteret, at medlemmet havde søgt beskæftigelse i øvrigt.

Arbejdsdirektoratet, den 17. september 1992

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →