Cirkulæreskrivelse om meddelelse om udbetaling af feriegodtgørelse
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om meddelelse om udbetaling af feriegodtgørelse
Kommentarer m.v.
Forældreorlov og uddannelsesorlov er ikke en såkaldt kvalificeret feriehindring, som berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse uden afholdelse af ferie.
Meddelelse om afgørelsen
Departementet har anmodet direktoratet om at orientere arbejdsløshedskasserne om, at et medlem, der er på orlov (forældreorlov eller uddannelsesorlov), ikke er berettiget til at få udbetalt feriegodtgørelse uden afholdelse af ferie.
Der henvises til § 29 i bekendtgørelse om feriegodtgørelse, der udtømmende opremser de feriehindringer, der berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse, uden at ferie holdes.
Arbejdsløshedskasserne bør derfor vejlede medlemmerne om, at det er op til de 2 parter (lønmodtager og arbejdsgiver) at indrette deres orlovsaftale, således at lønmodtageren får mulighed for at afholde ferie.
Afholdes optjent ferie med feriegodtgørelse under orloven, skal der foretages fradrag i orlovsydelsen for den periode, som udbetalingen dækker, jf. § 4, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse.
Direktoratet skal samtidig oplyse, at der snarest vil blive udsendt en revideret B-vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af henholdsvis lov om forældreorlovsydelse og lov om orlovsydelse til uddannelse, hvor der vil ske en sammenskrivning af de hidtil udsendte administrative retningslinier.
Arbejdsdirektoratet, den 28. oktober 1992