Cirkulæreskrivelse om meddelelse om rådighed i kontraktperiode/omregning af honorar

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om rådighed i kontraktperiode/omregning af honorar

Kommentarer m.v.

Et medlem underskrev en kontrakt om scenografi, dekoration og kostumer til en teaterforestilling. Medlemmet blev anset for at være retlig forpligtet og var dermed ikke til rådighed for arbejdsmarkedet allerede fra tidspunktet for kontraktens underskrift og frem til kontraktperiodens udløb, selv om der forekom ledighed i kontraktperioden.

Udbetalt honorar skulle omregnes, da en del af det udførte arbejde ikke kunne kontrolleres ved arbejdsgivers registreringer.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem af Sammenslutningen af Scenografer, Instruktører og Filmarbejdere underskrev den 11. april 1990 en kontrakt med et teater. Arbejdets begyndelse blev aftalt til den 7. juni 1990 og skulle afsluttes den 15. november 1990.

Ifølge kontrakten var arbejdet inddelt periodevist således, at scenografi-idé skulle præsenteres i uge 24 og endelig model og tegninger være færdige i uge 34. Den endelige produktionsprøveperiode skulle ligge i perioden 17. september til 9. november 1990. Endvidere skulle medlemmet være til rådighed for teateret i nødvendigt og rimeligt omfang.

Honoraret udgjorde kr. 75.000,-. Honoraret var fordelt således, at kr. 20.000,- udbetaltes ved forberedelsesfasens afslutning, kr. 27.500,- ved prøveperiodens start, og kr. 27.500,- i forbindelse med forestillingens premiere.

Arbejdsløshedskassen fandt, at man som betingelse for at kunne få dagpenge skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Den kontraktlige binding medførte, at medlemmet ikke har haft mulighed for at påtage sig andet arbejde i hele kontraktperioden.

Desuden var hovedledelsen også af den opfattelse, at arbejdstiden var ukontrollabel, således at hele honoraret skulle omregnes, og overskydende timer overføres til ledige timer.

DfA var enig med hovedledelsen i, at medlemmet allerede fra kontraktens underskrift ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, særligt når der henses til medlemmets fag og det korte tidsrum forud for arbejdets start. Herudover fandt DfA, at medlemmet på grund af den kontraktlignende binding ikke har haft mulighed for at påtage sig andet arbejde. Medlemmet var derfor ikke berettiget til at modtage dagpenge i hele kontraktperioden.

DfA var endvidere enig i, at hele det udbetalte honorar skulle omregnes, da der var en nær sammenhæng mellem de forskellige dele af arbejdet, og da en del af arbejdet ikke blev udført fysisk hos arbejdsgiveren. Omregning medførte desuden overførsel af overskydende timer. Der henvises herved til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om supplerende (nedsatte) dagpenge og bekendtgørelse nr. 91 af 13. februar 1989 om overførsel af overskydende timer.

Ankenævnet tiltrådte DfA's afgørelse med den givne begrundelse.

Arbejdsdirektoratet, den 18. maj 1992