Cirkulæreskrivelse om meddelelse om placering af "karensugen" ved ophør med selvstændig virksomhed.
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om meddelelse om placering af "karensugen" ved ophør med selvstændig virksomhed.
Kommentarer m.v.
"Karensugen" kan ikke placeres forud for det tidspunkt, hvor medlemmets personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 3.
Meddelelse om afgørelsen
Et medlem ledigmeldte sig fra en virksomhed, der blev drevet i aktieselskabsform.
Virksomhedens maskiner og varelager blev solgt den 31. december 1990. Medlemmet angav på ledighedserklæringen den 31. januar 1991 som sidste arbejdsdag i virksomheden. Det var oplyst, at januar måned blev brugt til afvikling og oprydning samt afvikling af restferie.
Aktieselskabet blev efterfølgende omdannet til et ejendomsselskab, der skulle sælge virksomhedens bygninger og derefter likvideres.
Medlemmets 1. ledighedsdag blev fastsat til den 1. februar 1991.
Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte direktoratets afgørelse, hvorefter medlemmets "karensuge" skulle placeres i tidsrummet 1. - 7. februar 1991.
Arbejdsdirektoratet, den 13. maj 1992