Cirkulæreskrivelse om meddelelse om dispensation til at blive stillet som om optagelse var sket den 31. marts 1992
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om meddelelse om dispensation til at blive stillet som om optagelse var sket den 31. marts 1992
Kommentarer m.v.
En person, der afsluttede sin uddannelse i juni måned 1992, kunne ikke opnå dispensation, da hun som uddannelsessøgende faldt uden for bestemmelsens målgruppe.
Meddelelse om afgørelsen
Ansøgeren, som var pædagogstuderende, søgte om dispensation til at blive stillet, som om optagelse var sket den 31. marts 1992 i relation til efterlønsordningens anciennitetskrav.
Ansøgeren kunne først optages i juni måned 1992 efter uddannelsens afslutning.
Direktoratet afslog dispensation under henvisning til, at de uddannelsessøgende falder uden for bestemmelsens målgruppe. Direktoratet henviste til bemærkningerne til lovforslaget, hvorefter bestemmelsen tager sigte på erhvervsaktive personer, der - for eksempel på grund af arbejdsløshed, sygdom eller barselsorlov - i en kortere periode op til skæringstidspunktet den 31. marts 1992, har været forhindret i at blive optaget i en arbejdsløshedskasse.
Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse med den givne begrundelse.
Arbejdsdirektoratet, den 6. oktober 1992