Cirkulæreskrivelse om meddelelse om fradrag i efterlønnen for udbetaling af ratepension

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om fradrag i efterlønnen for udbetaling af ratepension

Kommentarer m.v.

Udbetalinger fra en ratepensionsordning skal ikke medføre fradrag i efterlønnen, når arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordningen ikke er finansieret af arbejdsgiveren, men alene er af teknisk art.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem havde sammen med sin bank og sin arbejdsgiver indgået aftale om en ratepensionsordning.

Aftalen var oprettet i pensionsøjemed som led i et ansættelsesforhold, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 om beskatningen af pensionsordninger m.v.

I aftalen forpligtede arbejdsgiveren sig til at indbetale "den del af et årligt beløb på kr. 63.240, der overstiger det beløb, der med fradragsmæssig virkning årligt kan indbetales på kapitalpensionskontoen" (der samtidig blev oprettet). Det fremgik af aftalen, at bidraget tilvejebringes med 100% fra arbejdstageren.

Af medlemmets lønafregninger fremgik, at bidragene til de 2 pensionsordninger var trukket fra lønnen inden beregning og træk af skat.

Efter medlemmets overgang til efterløn blev aftalen ændret, idet det af et tillæg bl.a. fremgik: "Ovennævnte arbejdsgiver udtræder af ordningen, der herefter er uden for ansættelsesforhold. Det er alene kontohaver, der fremtidigt indbetaler til ordningen."

Arbejdsgiveren har oplyst, at pensionsaftalen var en frivillig medarbejderordning, der ikke var led i en overenskomst eller firmaordning, og at mange andre medarbejdere har lavet frivillige pensionsaftaler, som virksomheden har administreret.

Direktoratet fandt, at en løbende pensionsudbetaling fra ordningen skulle medføre fradrag i efterlønnen, jf. § 4 i bekendtgørelsen om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Det var direktoratets opfattelse, at ratepensionsaftaler, der indgås mellem pengeinstitutter/ forsikringsselskaber og ansatte, samt disses arbejdsgivere, generelt må anses for at være af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager.

Ankenævnet fandt derimod, at de løbende udbetalinger fra ratepensionen ikke skulle medføre fradrag i efterlønsudbetalingerne.

Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren ifølge pensionsaftalen skulle indbetale den del af det årlige indskud, der oversteg det beløb, der med fradragsmæssig virkning årligt indbetaltes på medlemmets kapitalpensionskonto.

Da arbejdsgiverens indbetalinger til ratepensionen ikke er finansieret af arbejdsgiveren, men alene er af teknisk art, fandt nævnet, at pensionsaftalen er en privattegnet ordning, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 4.

Arbejdsdirektoratet, den 30. april 1992