Legislator Case Law & Legislation
C19921712010 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende klageadgang til Trafikministeriet over afgørelser vedrørende hovedlandevejene.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1992 17120 Historic

Cirkulæreskrivelse vedrørende klageadgang til Trafikministeriet over afgørelser vedrørende hovedlandevejene.

Ifølge Lov om Offentlige Veje, jfr. Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 430 af 31. maj 1991, § 4, stk. 1, er klageadgangen til Trafikministeriet over vejbestyrelsernes afgørelser begrænset til kun at angå retlige spørgsmål. Afgørelser efter § 49 (ekspropriationsbeslutninger) kan dog fortsat påklages til Trafikministeriet i samme omfang som hidtil.

Begrænsningen i klageadgangen har den betydning, at Trafikministeriets prøvelsesret er begrænset til, dels spørgsmålet om afgørelsen har hjemmel i vejlovgivningen - herunder bestemmelser m.v. fastsat i medfør heraf - samt om gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herunder procedure- og kompetenceregler er overholdt, dels spørgsmålet om fortolkning af den pågældende bestemmelse i øvrigt. Derimod kan Trafikministeriet ikke tilsidesætte vejbestyrelsens saglige skøn i den enkelte sag, når dette skøn ligger inden for vejlovgivningens rammer - trafikale og færdselssikkerhedsmæssige hensyn - og der ikke er varetaget interesser, som er vejlovgivningens formål uvedkommende.

Den nævnte begrænsning i klageadgangen gælder også for afgørelser vedrørende hovedlandeveje.

Disse afgørelser kan opdeles i følgende tre sagstyper

1) Sager, hvor Vejdirektoratet selv træffer og meddeler afgørelsen.

2) Sager, hvor Vejdirektoratet i en afgørelse anmoder en samarbejdspartner om at give klagevejledning på Vejdirektoratets vegne.

3) Sager, hvor afgørelsen træffes af en samarbejdspartner i henhold til samarbejdsaftale eller anden bemyndigelse.

I de under 3) nævnte sager kan afgørelsen - jfr. cirkulære af 6. december 1985 om Lov om Offentlige Veje. pkt. 4, 2. og 3. afsnit - kræves forelagt for Vejdirektoratet som vejbestyrelse, der kan efterprøve afgørelsen fuldt ud også for så vidt angår skønnet.

Klagevejledning.

I afgørelser vedrørende hovedlandeveje anvendes herefter følgende klagevejledning i alle de under 1) - 3) nævnte sagstyper

»Opmærksomheden henledes på, at afgørelsen inden 4 uger fra datoen for modtagelsen af amtskommunens/kommunens brev for så vidt angår retlige spørgsmål kan påklages til Trafikministeriet, Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K.«

I sager, der falder ind under sagstype 3) anføres tillige følgende i klagevejledningen

»Forinden en eventuel klage til Trafikministeriet kan afgørelsen inden for samme frist kræves forelagt Vejdirektoratet som vejbestyrelse.

Anmodning herom rettes til (vedkommende amtskommune/kommune), som foranlediger afgørelsen forelagt for Vejdirektoratet.«

Klagevejledning medtages i alle tilfælde, hvor afgørelsen rummer et afslag eller indskrænkende betingelser.

Med venlig hilsen

John Manly

kontorchef

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →