Legislator Case Law & Legislation
C19921354032 DK

Meddelelse om undersøgelse for Salmonella i fersk svinekød, der eksporteres til Sverige

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Meddelelse 1992 13540 Historic

Bilag 1

Prøveudtagning og forsendelse

Kontrollen med forekomst af Salmonella kan ske på grundlag af undersøgelse af

1) En stikprøve, der udtages løbende i forbindelse med varens emballering (»on-line« prøveudtagning), eller

2) En stikprøve, der udtages fra køle- eller frostlager af et færdigpakket parti (Lot-prøveudtagning).

Stikprøve og stikprøvestørrelse

Stikprøven skal være af en sådan størrelse, at der er en statistisk sikkerhed på mindst 90% for, at såfremt der i mere end 5% af enhederne i varepartiet er forekomst af Salmonella, vil Salmonella blive påvist ved undersøgelsen. For at opnå en statistisk sikkerhed på mindst 90% skal stikprøven fra varepartier på eller større end 100 kartoner være på 45 prøver. Ved varepartier på mindre end 100 kartoner benyttes følgende tabel ved fastlæggelse af stikprøvestørrelsen

Varepartiets størrelse Antal kartonner (antal kartonner) i stikprøven >= 5 5 >= 10 10 >= 20 18 >= 30 23 >= 40 27 >= 50 30 >= 60 32 >= 70 33 >= 80 34 >= 90 35

Ad 1)

Ved en stikprøve i forbindelse med on-line prøveudtagning forstås udtagning af 45 enkelt prøver (eksempelvis prøver af enkelte mørbrad fra samme produktionsdato). Hver af de 45 prøver består af ca. 10 g, jf. punktet Udtagning af prøve.

Ad 2)

Ved en stikprøve i forbindelse med Lot-prøveudtagning forstås udtagning af ialt 3 delprøver fra hver af ialt 45 kartoner med samme Lot-identifikation (eks. produktionsdato). Der udtages i sådanne tilfælde 3 45 prøver, ialt 135 prøver. Hver af de 135 prøver består af ca. 10 g.

Udtagning af prøve

Prøveudtagning sker af den færdigpakkede vare under såvel 1) som 2). Prøven skal vægtsmæssigt udgøre ca. 10 g, og kan udtages uden vejning, idet der dog i starten foretages kontrolvejning til sikring af, at vægten overholdes.

Eksempel

Ved udtagning af prøver af mørbrad fixeres prøveudtagningsstedet (mørbradens ene ende) via emballagefilmen og med en ren kniv afskæres prøven. med pincet overføres prøven til steril stomacherpose.

Ad 1)

Stilprøven på de 45 prøver udtages jævnt fordelt over hele produktionen omfattet af samme Lot-nr., eksempelvis en prøve for hvert 10. minut. Prøverne samles 9 ad gangen i en steril stormacherpose, som i forvejen er mærket entydigt til identifikation af produktionsdato, varenr. m.m. Stormacherposen placeres i en termokasse eller kølerum. Der skal præciseres, at det er vigtigt at prøverne efter udtagning og indtil afhentning til laboratoriet opbevares konstant kølet, men ikke i frossen tilstand. Stikprøven på 45 prøver vil omfatte ialt 5 stomarcherposer med hver 9 prøver.

Ad 2)

Stikprøven udtages blandt 45 kartoner fra partiet. Fra hver karton udtages der en prøve fra ialt 3 enheder uanset antallet af enheder i kartonen. Prøverne samles, som nævnt under Ad 1), 9 ad gangen i en steril stomacherpose. Stikprøven på 45 prøver vil omfatte ialt 15 stomarcherposer med hver 9 prøver.

Forsendelse af prøver til laboratoriet

For slagterier, som ikke selv råder over laboratorium godkendt til Salmonella-undersøgelse og som ikke kan etablere et samarbejde med et slagteri med godkendt laboratorium, foretages undersøgelserne af Veterinærdirektoratets Laboratorium.

Ved forsendelse og modtagelse af prøver skal følgende iagttages

Stomacherposen med prøverne skal forinden forsendelse være velafkølet og mærket enkeltvis således, at de kan identificeres. Ved forsendelsen bør som yderemballage anvendes hele, tætte, stærke og isolerende materialer. Ved prøver afsendt sidst på ugen skal det sikres, eventuelt ved nærmere aftale med det modtagende laboratorium, at de ved modtagelsen bliver sat på køl. Prøver der modtages sidst ugen skal opbevares på køl indtil mandag.

Afdeling for kødkontrol

J.nr. 5a 561-97-0/91

15. juli 1992

Meddelelse 1992 13540 Historic

Bilag 2

Laboratoriemetode tiil påvisning af Salmonella i fersk kød, herunder vurdering af analyseresultater

Metodik

Som angivet i NMKL nr. 71, 4. udgave, 1991 med følgende ændringer og præciseringer

Pkt. 4.1.: Sterilisering foretages ved 121 grader C + 1 grad C i 15 minutter.

Pkt. 7.1.: Prøverne modtages på laboratoriet indpakket i stomacherposer (9 prøver i hver pose).

Pkt. 7.2. og 7.2.1.: Der foretages normal præopformering efter at der er tilsat peptonbuffer (pkt. 4.1.) i forholdet 1 del prøve til 9 dele peptonbuffer. Er der 9 prøver en gang ca. 10 g tilsættes 810 ml peptonbuffer.

Stomacherposen med indholdet kan inkuberes i overensstemmelse med pkt. 7.2.3. Såfremt inkuberingen af stomacherposen giver praktiske vanskeligheder, overføres indholdet af stomacherposen til en 1 liter steril RED CAP og der tilsættes peptonbuffer. RED CAP med indhold inkuberes i overensstemmelse med pkt. 7.2.3.

Opformering foretages i Rappaport-Vassiliadis (RV)-bouilon, jf. pkt. 4.2. og i overensstemmelse med pkt. 7.3.

Pkt. 7.4.: Som fast selektivt/indikativt substrat

benyttes Rambachagerplade i stedet for

brilliantgrønt-fenolrødt-agarplader. Inkubation ved 37 grader +- 1

garder C i 18-24 timer.

Aflæsning

Røde (pink) kolonier på Rambach agarpladen bedømmmes som Salmonella-suspekte.

Verifikation m.m.

Fra Rambach agarpladen udtages der materiale fra suspekte kolonier til agglutinationprøve med polyvalent Salmonella-O-antiserum.

Typisk salmonella-reaktion er agglutination med O-antiserum.

I bilag 3, FLOWDIAGRAM OVER ISOLATION AF SALMONELLA , er givet en oversigt over laboratoriemetoden til påvisning af Salmonella i fersk kød.

Imidlertid er der behov for et nøjere kendskab til forekomsten er specielt falske positive kolonier på Rambach agarplader. Der skal derfor anmodes om, at Rambach agarplader med suspekte Salmonellakolonier sendes forsvarligt emballeret til Veterinærdirektoratets Laboratorium, Odinsvej 4, 4100 Ringsted, med henblik på nærmere verifikation og typebestemmelse. Bakteriestammer, som afsendes til Laboratoriet op til en weekend, skal sendes ekspres.

GLP og kvalitetskontrol

De laboratoriemæssige undersøgelser skal ske under iagttagelse af god laboratoriemæssige praksis samt kvalitetskontrol. Der skal henvises til »Veterinærdirektoratets håndbog for mikrobiologiske laboratorier - en vejledning om god laboratoriemæssig praksis (GLP) og kvalitetskontrol ved mikrobiologiske laboratorier«. Særlig opmærksomhed skal rettes mod kontrol af temperaturen i termostater, samt at der ved den interne kvalitetskontrol altid køres med såvel positiv som negativ kontrol.

For at kunne dokumentere, at meddelte analyseresultater er tilvejebragt på en kvalitetsmæssig tilfredsstillende måde, er det nødvendigt, at alle betydende data vedrørende prøveudtagning, herunder prøvens identitet, undersøgelsesprogram, anvendt apparatur m.v., bliver registreret.

Prøvudtagningsrapporten, laboratoriekladden (de rå data) og den endelige analyserapport skal opbevares i mindst et år, og skal efter anmodning stilles til rådighed for embedsdyrlægen.

Vedrørende Weekend

Da de kritiske steder i analysen er præopformeringen i peptonbuffer, og den selektive opformering i Rappaport-Vassiliadis, kan Salmonella undersøgelsen påbegyndes mandag-onsdag. Inkuberede Rambach agarplader flyttes fra 37 grader C termostat lørdag, til køleskab. Hvis laboratoriet har lørdagsvagt, kan Salmonella undersøgelsen endvidere påbegyndes torsdag. Inkuberede Rambach plader bliver de stående i 37 grader C termostat indtil mandag (d.v.s. højst 2 dage).

Prøverne udtaget sidst på ugen (fredag og eventuelt torsdag) opbevares i køleskab indtil mandag.

Afdeling for kødkontrol

J.nr. 5a 561-97-0/91

15. juli 1992

Meddelelse 1992 13540 Historic

Bilag 3

FLOWDIAGRAM OVER ISOLATION AF SALMONELLA

9 prøver af 10 g i 810 ml peptonbuffer.

Inkuberes ved 37 grader C +- 1 grader C i 18-24 timer.

Derefter 0,1 ml i Rappaport-Vassiliadis-bouillon.

Inkuberes ved 41,5 grader C (+- 0,5 grader C) i 20-24 timer.

Hvirvles op. Med et stort podeøje udstryges på Rambach sager.

Rambach pladerne inkuberes ved 37 grader C i 18-24 timer.

Prøverne (Rappaport-Vassiliadis) inkuberes igen ved 41,5 grader C i 20-24 timer.

Ved overvoksede Rambach plader eller formodning om, at der er Salmonella til stede, foretages endnu en udstrygning efter 20-24 timer fra Rappaport-Vassiliadis opformering.

Materiale fra enkeltliggende røde kolonier fra Rambach pladen benyttes til agglutination med Polyvalent-Salmonella-O-antiserum.

Det skal sikres, at den undersøgte koloni ikke er spontanaggutinabel ved afprøvning af reaktionen i fysiologisk saltvandsopløsning.

Meddelelse 1992 13540 Historic

Meddelelse om undersøgelse for Salmonella i fersk svinekød, der eksporteres til Sverige

Den svenske importkontrol har igennem første halvår 1992 ført en skærpet kontrol med forekomst af Salmonella i fersk svinekød af dansk oprindelse. Ved importkontrollen tilbageholdes pågældende partier dansk svinekød, indtil resultatet af undersøgelserne af en række udtagne stikprøver foreligger.

Forudsætningen for den svenske importkontrol er et nordisk forslag til importbestemmelser ved handel mellem de nordiske land: At pågældende partier svinekød er underkastet en stikprøveundersøgelse, der med 90% sikkerhed dokumenterer, at højst 5% af enhederne i partiet indeholder Salmonella. Serotyperne S. typhimurium og S. enteritidis må ikke forekomme.

I forbindelse med eksporten af fersk svinekød til Sverige har Veterinærdirektoratet efter ønske fra Danske Slagterier indgået en aftale med de svenske myndigheder (Livsmedelsverket) om, at rutineundersøgelsen for forekomst af Salmonella ved importkontrollen i Sverige kan erstattes af en tilsvarende og af pågældende embedsdyrlæge overvåget og attesteret undersøgelse foretaget af den eksporterende virksomhed. Det skal præciseres, at deltagelse i ordningen er frivillig for den eksporterende virksomhed.

Som følge af ovennævnte fastsættes der følgende fremgangsmåde for kontrol med forekomst af Salmonella i svinekød bestemt for det svenske marked

- Virksomheder, der som led i egenkontrol ønsker at foretage undersøgelser for Salmonella i svinekød, skal foretage anmeldelse herom til Veterinærdirektoratet, og

- pålægges i samarbejde med embedsdyrlægen at etablere et system for undersøgelse for forekomst af Salmonella i overensstemmelse med retningslinierne i vedlagte bilag

Prøveudtagning og prøveforsendelse, jf. bilag 1.

Laboratoriemetode til påvisning af Salmonella i fersk kød, herunder vurdering af analyseresultatet, jf. bilag 2.

Som det fremgår, er det virksomhedens ansvar, at der gennemføres de nødvendige laboratoriemæssige undersøgelser til sikring af, at der ikke forekommer i Salmonella i svinekød, der eksporteres til Sverige. Dette indebærer endvidere, at det er virksomhedens ansvar at holde embedsdyrlægen løbende underrettet om hvornår, der er planlagt en produktion bestemt for det svenske marked, herunder oplysninger om partiidentifikation (datomærkning, lot-mærkning) og efterfølgende opbevaring, samt om resultatet af den gennemførte laboratoriemæssige undersøgelse, således at der af embedsdyrlægen kan afgives attestation.

De laboratoriemæssige undersøgelser for Salmonella skal foretages enten på virksomhedens eget laboratorium, et andet af Veterinærdirektoratet godkendt laboratorium eller på Veterinærdirektoratets Laboratorium med embedsdyrlægen at træffe afgørelse om, hvor undersøgelserne ønskes foretaget samt med henblik på godkendelse af rette skriftlig henvendelse til Veterinærdirektoratets laboratorium i Ringsted, Odinsvej 4, 4100 Ringsted.

Tillægsattestation for undersøgte partier

På eksportcertifikat for fersk kød til Sverige kan på baggrund af en forelagt analysesattest, der dokumenterer, at der ikke er påvist Salmonella, afgives følgende bagsideerklæring forsynet med dato, underskrift og embedsstempel

»Det attesteres, at omhandlede parti svinekød er undersøgt for forekomst af Salmonella i overensstemmelse med Veterinærdirektoratets skrivelse af 15. juli 1992, j.nr. 5a 561-97-0/92, om undersøgelse for Salmonella i fersk kød, der eksporteres til Sverige. Salmonella er ikke påvist.«

Det skal præciseres, at påvises der Salmonella i et parti svinekød bestemt til Sverige, kan pågældende parti ikke eksporteres til Sverige, heller ikke med udeladelse af bagsideerklæringen. Med undtagelse af eksport til Sverige, er der for nærværende ikke fastsat restriktioner med hensyn til anvendelsen af svinekød, hvori der er påvist forekomst af Salmonella.

P.V.V.

Jørgen Baltzer

Afdeling for kødkontrol

J.nr. 5a 561-97-0/91

15. juli 1992

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →