Legislator Case Law & Legislation
C19921350160 DK

Vejledning om kontrol med indførsel af animalske levnedsmidler m.v. fra andre EF-lande BKG i MT: 00/00/0000

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

Vejledning 1992 13501 Historic

Bilag 1

Grænsekontrolsteder og dokumentkontrolsteder.

Grænsekontrolsteder.

Grænskonstrolstederne foretager dokumentkontrol af animalske levnedsmidler m.v. fra andre EF-lande.

Oplysninger om grænsekontrolsteder, grænseovergangssteder samt de på disse værende grænsedyrlæger og/eller embedsdyrlæger

--------------------------------------------------------------------- Grænsekontrol Grænseovergangs Grænse-/embedsdyrlæger sted sted (adresse, tlf. & fax nr.) --------------------------------------------------------------------- København a) Københavns Frihavn Vacant. Indtil videre Veterinærdirektoratet tlf. nr. 31 35 81 00 fax. nr. 31 35 85 44 b) Københavns Lufthavn M. Tholstrup, Østervang 36, 4000 Roskilde. tlf. nr. 46 32 19 59 fax. nr. 46 32 50 52 biltlfnr. 30 45 19 59 c) FRIGOSCANDIA A/S Erik Hansen, FRIGOSCANDIA A/S, Avedøre Holme, Ka- nalholmen 25-29, 2650 Hvidovre. tlf. nr. 31 49 18 00 fax. nr. 31 49.90 41 Aalborg Frigoscandia Cold Erik Larsen, Frigoscandia Stores A/S Cold Stores A/S, Lille- dybet 6, 9220 Aalborg Øst tlf. nr. 98 15 63 88 fax. nr. 98 15 94 40 Århus AGRI-NORCOLD A/S Palle Andersen, AGRI- NORCOLD A/S, Nordhavnsga- de, 8100 Århus C. tlf. nr. 86 12 78 00 fax. nr. 86 12 70 31 ESBJERG FRYSEHUS I/S H. Kibsgaard, ESBJERG FRYSEHUS I/S, Brittania- vej 10, 6700 Esbjerg. tlf. nr. 75 12 95 44 fax. nr. 75 13 81 97 ---------------------------------------------------------------------

Dokumentkontrolsteder.

Dokumentkontrolstederne foretager dokumentkontrol af animalske levnedsmidler m.v. fra andre EF-lande.

Oplysninger om dokumentkontrolsteder samt de på disse værende grænsedyrlæger og/eller embedsdyrlæger

--------------------------------------------------------------------- Dokumentkontrol Grænse-/embedsdyrlæger sted (adresse, tlf. & fax nr.) --------------------------------------------------------------------- Padborg C.H. Pedersen, Transitvej 10, 6330 Padborg tlf. nr. 74 67 32 12 fax. nr. 74 67 45 54 Rødby Fl. Møller, Nakskov Landevej 70, Vejlebyskov, 4970 Rødby tlf. nr. 53 90 85 18 fax nr. - ---------------------------------------------------------------------

Vejledning 1992 13501 Historic

Kapitel 1

Generelt afsnit om baggrund omfang registrering kontrol certifikater anmeldelse tilsyn klage

Vejledning 1992 13501 Historic

Kapitel 1

GENERELT VEDR. INDFØRSEL AF ANOMALSKE LEVNEDSMIDLER FRA ANDRE

EF-LANDE.

Baggrund.

Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 625 af 14. juli 1992 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske levnedsmidler m.v. (i det følgende benævnt »veterinærkontrolbekendtgørelsen«) træde ri kraft den 20. juli 1992.

Veterinærkontrolbekendtgørelsen indeholder bl.a. bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af Det Indre Marked. Direktiv 89/662/EØF er optrykt i EF-Tidende L 395 af 30. december 1989, side 13-22.

Veterinærkontrolbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om de formularer, der skal anvendes ved registrering før indførsel, samt ved forhåndsanmeldelse af visse leverance rog de månedlige indberetninger om modtagne leverancer. Disse formularer kan fås ved henvendelse til tilsynsmyndigheden eller Veterinærdirektoratet.

Herudover indeholder veterinærkontrolbekendtgørelsen bl.a. regler om de sundheds- og hygiejnecertifikater og andre dokumenter, der skal ledsage forsendelser af animalske levnedsmidler m..v fra andre EF-lande. Veterinærkontrolbekendtgørelsen kan købes i boghandelen ved opgivelse af ovennævnte nummer og dato.

Vejledningens omfang.

Hvilke levnedsmidler.

Denne vejledning omfatter kontrollen med animalske levnedsmidler m.v., som er produceret i et andet EF-land, og som afsendes fra et andet EF-land til en modtager i Danmark.

I bilag 1 i veterinærkontrolbekendtgørelsen er opregnet de animalske levnedsmidler m.v., der er omfattet af de nye veterinærkontrolbestemmelser ved indførsel til Danmark. En mere udførlig omtale af de enkelte levnedsmidler findes i de enkelte produktkapitler (kapitel 2-5) i denne vejledning.

Generelt kan det siges, at ethvert levnedsmiddel, som indeholder en råvare af animalsk oprindelse, er omfattet af bestemmelserne.

En råvare af animalsk oprindelse stammer fra et dyr (kød, mælk, æg).

Fisk og fiskevarer er ikke omfattet af veterinærkontrolbekendtgørelsen, men omfattet af regler udstedt af Fiskeriministeriet. Dog er akvakulturprodukter omfattet af veterinærkontrolbekendtgørelsen, jf. nærmere omtale i det særlige kapitel om akvakulturprodukter (kapitel 5).

Hvilke virksomheder.

Samtlige produktions-, en gros- og detailforhandlingsvirksomheder, der til eget lage rmodtager animalske levnedsmidler m.v. direkte fra andre EF-lande, og samtlige firmaer, der indfører, men som ikke selv modtager de animalske levnedsmidler m.v., f.eks. firmaer, der formidler handel med animalske levnedsmidler m.v., men som ikke råder over eget lager, er omfattet af denne vejledning.

I henhold til § 2 i veterinærkontrolbekendtgørelsen skal den der direkte modtager (lageret), og den der foranlediger animalske levnedsmidler m.v. modtaget (importøren) fra andre EF-lande, registreres i Veterinærdirektoratet.

Hvilke tilsynsmyndigheder.

Tilsynsmyndigheden er den offentlige myndighed, der i henhold til levnedsmiddellovgivningen i øvrigt fører tilsybn med det aktuelle lager. Tilsynsmyndigheden kan være den lokale levnedsmiddelkontrolenhed, en embedsdyrlæge ansat af Veterinærdirektoratet med normalt tjenestested på lageret, eller et af Veterinærdireketoratets distriktskontorer eller Veterinærdirektoratets hovedkontor.

Før indførsel af animalske levnedsmidler m.v. kan påbegyndes.

Registrering som importør/lager.

Hvadenten man indfører animalske levnedsmidler m.v. til eget lager eller til et andet lager, skal man registreres i Veterinærdirektoratet som importør. Hver importør tildeles et registreringsnummer.

Det lager, der direkte modtager animalske levnedsmidler m.v. fra et andet EF-land, skal registreres i Veterinærdirektoratet som lager, hvadenten lageret tilhører importøren eller blot stiller sine faciliteter til rådighed for omportøren. Hvert lager tildeles et kontrolnummer.

Hvordan bliver man registreret?

Registreringen sker ved,a t den, der ønsker at blive registreret som importør, udfylder og indsender den i bilag 3 i veterinærkontrolbekendtgørelsen nævnte registeringsformuler (gul formular) til den lokale myndighed, der fører eller skal føre tilsyn med det lager, importøren ønsker at anvende. Den tilsynsførende myndighed skal herefter undersøge, om det ønskede lager og lagerfaciliteterne kan godkendes til oplagring af det produkt, der ønskes indført, f.eks. om der er de nødvendige kølefaciliteter. Såfremt lageret kan godkendes, fremsender den tilsynsførende myndighed registreringsanmodningen til Veterinærdirektoratet, der foretager registreringen. Herefter tildeler Veterinærdirektoratet hver importør et registreringsnummer og hvert lager et kontrolnummer. Kun virksomheder, der er eller bliver godkendt eller autoriseret i henhold til levnedsmiddellovgivningen i øvrigt, kan registreres som lagre, f.eks. detailbutikker, en gros lagre og produktionsvirksomheder.

For hver lager vil der på registreringsformularen være angivet de produktkategorier, som det enkelte lager kan modtage. For en nærmere omtale af de forskellige produktkategorier, se de særlige kapitler om de enkelte hovedgrupper af varetyper (kapitel 2-5). Produktkategorierne anvendes del i forbindelse med godkendelse af lagrene, dels i forbindelse med forhåndsanmeldelse af visse produkter, og endelig ved de månedlige indberetninger om modtagne leverancer (se senere).

Den enkelte importør kan kun indføre de produktkategorier, som kan modtages på det eller de lagre, importøren er registreret til at kunne bruge. Veterinærdirektoratet vil tilsende importøren oplysning om de produktkategorier, der enkelte lagre kan modtage.

Det enkelte lager må kun modtage varer for de importører, som er registreret som brugere af lageret. Veterinærdirektoratet vil tilsende lageret oplysning om, hvilke importører, der er registreret som brugere af lageret.

Hvilke pligter har importører?

Importører skal sikre sig, at der sker forhåndsanmeldelse af de produkter, der skal forhåndsanmeldes (se senere), samt at der kun indføres de typer af produkter, som kan modtages på de lagre, importøren er registreret til at bruge.

Hvilke pligter har lagre?

Registrering af modtagne varer.

For hvert lager skal der føres en fortegnelse over modtagne leverancer.

Indberetning.

Hvert lager skal månedsvis indberette til tilsynsmyndigheden om modtagne leverancer fordelt på afsenderlande med angivelse af produktkategori, antal partier og varemængde. En vare, der f.eks. er produceret i Spanien, men er indført til Tyskland til omsætning der, og derefter bliver sendt til Danmark, har Tyskland som afsenderland (»oprindelsesland«). Indberetningerne anvendes af Veterinærdirektoratet ved planlægning af den veterinære stikprøvekontrol, som tilsynsmyndigheden skal foretage ud over den kontrol, der udføres ved modtagelsen af de enkelte varepartier.

Indberetningen skal ske på det i bilag 4 i veterinærkontrolbekendtgørelsen nævnte skema (blå formular). Der skal fremsendes en indberetning for hvert EF-land, som lageret har modtaget leverancer fra i perioden.

Indberetningen skal være den tilsynsførende myndighed i hænde senest den 10. i den efterfølgende måned. Lageret kan vælge at opgøre måneden på hele uger.

Lageret skal indsende indberetning selv om der i en måned ikke er modtaget varer.

Den første indberetning skal omfatte en lidt forlænget periode, nemlig perioden 20. juli 1992 til 31. august 1992. Denne indberetning skal således være den tilsynsførende myndighed i hænde senest den 10. september 19092.

Opbevaring af de certifikater, der ledsager de modtagne varer.

Lageret skal i minst 1 år opbevare de sundheds- og hygiejnecertifikater og andre dokumenter, der i henhold til gældende veterinærbestemmelser skal ledsage de modtagne leverancer, og skal på tilsynsmyndighedens anmodning forevise disse certifikater og dokumenter.

Kontrol.

Det enkelte vareparti skal inden anvendelse eller forhandling underkastes kontrol af ledsagedokumenter kombineret med en besigtigelse af varepartiet. Det skal kontrolleres, at varerne er ledsaget af de foreskrevne dokumenter, at der er overensstemmelse mellem dokumenterne og produkterne, at eventuelle etiketter på varerne er korrekte, og at mærker og stempler er korrekt anført på produkterne i henhold til gældende regler herom, f.eks. sundhedsmærker og mærkning i øvrigt af levnedsmidler m.v., der er færdigpakket bestemt til den endelige forbruger.

For færdigpakkede levnedsmidler skal oplysninger om indhold enten være angivet på de enkelte pakninger eller i handelsdokumentet.

På lagre, der til dagligt er underkastet offentligt tilsyn, dvs. lagre, hvor tilsynet dagligt varetages af en af Veterinærdirektoratet ansat embedsdyrlæge, foretages kontrollen af denne. Dette kan f.eks. være eksportautoriserede frysehuse.

På lagre, som ikke er underkastet dagligt offentligt tilsyn, udføres kontrollen af virksomheden, dvs. lagerets ansvarlige leder eller dennes stedfortræder.

Forhåndsanmeldelse

Til den tilsynsførende myndighed.

Såfremt kød, kødvarer, slagteaffald og ikke-varmebehandlet mælk direkte modtages på et lager, der ikke til dagligt er underkastet offentligt tilsyn ved en af Veterinærdirektoratet ansat embedsdyrlæge, skal der forud for indførslen ske anmeldelse til den tilsynsførende myndighed. Dette skal ske ved udfyldelse og indsendelse til den tilsynsførende myndighed af den blanket (rød formular), der er indsat som bilag 5 i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Det er importørens ansvar, at der sker forhåndsanmeldelse, men det kan aftales mellem importør og lager, at lageret fremsender forhåndsanmeldelsen.

Der kræves dog ikke forhåndsanmeldelse for kødprodukter, som er i hermetisk lukkede beholdere, og som er holdbare ved almindelig omgivelsestemperatur, og for frølår.

Til dokumentkontrolsted.

Indtil 31. december 1992 skal fersk kød og kødvarer, der ikke er holdbare ved almindelig omgivelsestemperatur, samt ikke-varmebehandlet mælk, der indføres fra et andet EF-land, underkastes dokumentkontrol under transporten. Dokumentkontrollen kan foretages enten på et grænsekontrolsted eller på et dokumentkontrolsted, jf. bilag 1. Dokumentkontrollen skal foregå på det første kontrolsted, leverancen naturligt kommer til under transporten. Dvs. såfremt transporten foregår med lastbil over den dansk-tyske grænse i Sønderjylland, skal kontrollen foregå på dokumentkontrolstedet i Padborg. Kommer en leverance derimod med skib til Århus, skal kontrollen foregå på grænsekontrolstedet i Århus. Derfor skal der senest 24 timer i forvejen gives meddelelse til veterinærkontrollen ved kontrolstedet om levnedsmidlernes forventede ankomsttidspunkt.

Det er importørens ansvar, at der skser forhåndsanmeldelse, men importøren kan aftale med lager eller speditør, at lageret eller speditøren foretager forhåndsanmeldelsen.

Hvilke pligter har lageret, hvis der konstateres fejl ved dokumenter eller ved varen?

Hvis der ved kontrollen konstateres fejl eller mangler ved ledsagedokumenterne, skal dette straks indberetttes til tilsynsmyndigheden. Er der ikke overensstemmelse mellem dokumenterne og de leverede varer, eller er etiketter, mærker eller stempler ikke korrekte, skal dette ligeledes straks indberettes til tilsynsmyndigheden.

Varen må i så fald først anvendes eller videreforsendes, når tilsynsmyndigheden har meddelt tilladelse dertil.

Tilsynsmyndigheden

Tilsynsmyndigheden og personer, som af denne er særlig bemyndiget hertil, har til enhver tid adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v. for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger i forbindelse med veterinærkontrollen. De skal dog efter anmodning fremvise fornøden legitimation. Der kan ikke stilles krav om retskendelse.

Såfremt det konstateres, at levnedsmidlet ikke opfylder gældende bestemmelser, dvs. betingelser i EF-direktiver eller i nationale bestemmelser for levnedsmidlet, kan tilsynsmyndigheden påbyde importøren,

1) at tilbagesende partiet, eller

2) at anvende partiet på anden måde.

Tilsynsmyndigheden kan dog meddele importøren en frist til at få bragt certifikater eller dokumenter, der ledsager varen, i orden, såfremt der er ordensmæssige fejl og mangler ved disse certifikater eller dokumenter, f.eks.

1) hvis certifikatet eller dokumentet ikke er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat for det pågældend eprodukt, jf. bilag 8 til 31 i veterinærkontrolbekendtgørelsen,

2) hvis certifikatet eller dokumentet ikke er originalt,

3) hvis der er rettet i certifikatet eller dokumentet,

4) hvis certifikatet eller dokumentet ikke består af et ark,

5) hvis certifikatet eller dokumentet ikke er blevet fuldstændigt udfyldt,

6) hvis cetifikatet eller dokumentet ikke er udstedt den dag, hvor produkterne er blevet læsset for afsendelse til Danmark,

7) hvis certifikatet eller dokumentet er udstedt til mere end een modtager,

8) hvis certifikatet eller dokumentet ikke er udstedt på dansk, eller

9) hvis certifikatet eller dokumnetet ikke er forsynet med originalt embedsstempel og embedsdyrlægens håndskrevne underskrift, samt embedsdyrlægens navn og stilling læseligt angivet med trykte bogstaver.

Veterinærdirektoratet

Veterinærdirektoratet har instruktionsbeføjelser over for de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder vedrørende import af animalske levnedsmidler m.v.

Veterinærdirektoratet kan påbyde destruktion af et importeret produkt, hvis

1) der i varepartiet forekommer tegn på sygdomme eller andre forhold, der kan udgøre en alvorlig fare for dyrs og menneskers sundhed, f.eks. tegn på fordærvelse, eller sygelige forandringer, eller

2) varepartiet kommer fra et område, hvor der er mistanke om alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr, f.eks. mund- og klovesyge eller svinepest.

Klage

Virksomheden kan indtil 4 uger fra det tidspunkt, hvor levnedsmiddelkontrolenheden har meddelt en afgørelse på grundlag af veterinærkontrolbekendtgørelsen, klage til Veterinærdirektoratet over levnedsmiddelkontrolenhedens afgørelse.

Virksomhedens klage over levnedsmiddelkontrolenhedens afgørelse har opsætætende virkning, indtil Veterinærdirektoratets afgørelse foreligger, medmindre Veterinærdirektoratet bestemmer andet.

Opsættende virkning betyder, at afgørelsen ikke skal efterkommes, før klagen er blevet behandlet.

Veterinærdirektoratets afgørelse i første instans, herunder afgørelse truffet af en embedsdyrlæge ansat af Veterinærdirektoratet, kan inden 4 uger påklages til Landbrugsministeriet.

Veterinærdirektoratets afgørelse i sager vedrøende klage over en levnedsmiddelkontrolenheds afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Vejledning 1992 13501 Historic

Bilag 2

Udformning af sundhedsmærke for kød og kødvarer

Indledning

Med udstedelse af Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske levnedsmidler m.v. iværksættes nye regler for import af animalske levnedsmidler.

Bekendtgørelsen regulerer både import af animalske levnedsmidler fra andre EF-lande og fra lande, der ikke er medlem af det europæiske fællesskab (tredjelande). Denne vejledning omhandler imidlertid alene regler for produkter produceret på virksomheder i EF-landene. Produkter med oprindelse fra tredjelande, derunder sådanne der importeres via andre EF-lande, er omfattet af særlige regler, og sådanne produkter skal kontrolleres på særlige steder. Oplysninger vedr. kontrol med import af animalske levnedsmidler m.v. fra tredjelande kan fås ved henvendelse til Veterinærdirektoratet.

Det er vejledningens formål nærmere at oplyse om bestemmelserne i forbindelse med import af produkter fra andre EF-lande og redegørelse for de kontrolforanstaltninger m.v., der er fastsat i forbindelse med en sådan import.

Vejledningen henvender sig således såvel til virksomheder, der importerer, som de statslige og kommunale myndigheder, der har tilsyn med virksomheder, hvor importerede produkter opbevares og forhandles.

Vejledning 1992 13501 Historic

Bilag 2

Udformning af sundhedsmærke.

Kød og kødvarer

Fersk (kølet og frosset) kød og slagteaffald af svin, kvæg, får, geder og hovdyr holdt som husdyr skal være forsynet med følgende sundhedsmærke

a) enten et ovalt mærke, der er mindst 6,5 cm bredt og 4,5 cm højt. Det skal indeholde følgende letlæselige oplysninger

1. i den øverste del afsenderlandets identifikationsbogstaver med versaler, dvs. en af følgende angivelser: B, D, DK, F, GR, IRL, I, L, NL, UK, ESP eller P, efterfulgt af virksomhedens veterinære autorisationsnummer, og

2. i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEG, EWG, EØF, EEC eller EOK,

b) eller et ovalt mærke, der er mindst 6,5 cm bredt og 4,5 cm højt. Det skal indeholde følgende letlæselige oplysninger

1. i den øverste del afsenderlandets navn med versaler,

2. i midten virksomhedens veterinære autorisationsnummer, og

33. i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEG, EWG, EØF, EEC eller EOK.

I begge tilfælde skal bogstaverne være mindst 0,8 cm og tallene mindst 1 cm høje.

Fersk (kølet eller frosset) kød af fjerkræ holdt som husdyr skal være forsynet med sundhedsmærke med følgende oplysninger

a) enten

1. på den øverste del de to første bogstaver (med versaler) af afsenderlandets navn,

2. i midten virksomhedens veterinære kontrolnummer, og

3. på den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEG, EWG, EØF, EEC eller EOK.

b) eller de under a) nævnte oplysninger i en oval, som er mindst 6,5 cm bred og 4,5 cm høj, og hvor bogstaverne er mindst 0,8 cm og tallene mindst 1,1 cm høje.

Kødvarer fremstillet af kød og slagteaffald af svin, kvæg, får, geder, hovdyr eller fjerkræ holdt som husdyr skal være forsynet med sundhedsmærke med følgende oplysninger i en oval ramme

a) enten

1. i den øverste del afsenderlandets identifikationsbogstaver med versaler, dvs. en af følgende angivelser: B, D, DK, F, GR, IRL, I, L, NL, UK, ESP eller P, efterfulgt af virksomhedens veterinære autorisationsnummer, og

2. i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEG, EWG, EØF, EEC eller EOK,

b) eller

1. i den øverste del afsenderlandets navn med versaler,

2. i midten virksomhedens veterinære autorisationsnummer, og

3. i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEG, EWG, EØF, EEC eller EOK.

For kød, slagteaffald og kødvarer af kaniner, vildt eller opdrættet vildt er der ikke aftalt fælles EF-regler for sundhedsmærkning, så varen kan identificeres i forhold til det medfølgende certifikat eller andet dokument.

--------------------------------------------------------------------- Produkt- Kode- Kun Uden Køle- Frost- katego- nummer embal- temp. varer varer ri lerede krav varer --------------------------------------------------------------------- Kød og Af svin A 1 slagte- Af kvæg A 2 affald Af får, geder og hovdyr A 3 Af fjerkræ A 4 Af andre dyrearter A 5 Fuldblod eller plasma af alle dyrearter A 6 --------------------------------------------------------------------- Kødvarer Kødvarer, der er be- handlet, så der er holdbare ved alminde- lig omgivelsestempe- ratur B 1 andre kødvarer B 2 --------------------------------------------------------------------- Frølår C 1 --------------------------------------------------------------------- Ikke-varmebehandlet mælk D 1 -------------------------------------------------------------------- Varmebehandlet mælk D 2 --------------------------------------------------------------------- Andre Konsummælkprodukter E 1 mælkepro- Ost E 2 dukter Smør E 3 Mælkekonserves E 4 Konsumis E 5 --------------------------------------------------------------------- Blandingsprodukter og andre pro- dukter, hvori mælk eller mælke- produkter udgør et væsentligt element F 1 --------------------------------------------------------------------- Æg og Æg G 1 ægproduk- Ikke-varmebehandlede ter ægprodukter G 2 Varmebehandlede ægprodukter G 3 --------------------------------------------------------------------- Akvakulturprodukter H 1 --------------------------------------------------------------------- Anmodning om registrering i forbindelse med indførsel af animalske levnedsmidler m.v. fra andre EF-lande --------------------------------------------------------------------- Navn: ............................ SE-nr.: ............. Adresse: ......................... Tlf. nr.: ........... Fax nr.: ............ Postnr.: ............ By: ............................. --------------------------------------------------------------------- vil benytte nedenstående lageradresse ved indførsel: --------------------------------------------------------------------- Lager: Navn: ............................ SE-nr.: ............. Adresse: ......................... Tlf. nr.: ........... Fax nr.: ............ Postnr.: ............. By: ............................. Produktkategori: Afkryds bagsiden --------------------------------------------------------------------- ------------------ ------------------------------ dato Underskrift (anmelderen) Fremsendes til tilsynsmyndigheden for lageret. --------------------------------------------------------------------- Forbeholdt tilsynsmyndigheden for lageret. ------------------------------------------------------------------ Det bekræftes herved, at lageret er godkendt til opbeva- ring af de på bagsiden afkrydsede produktkatetorier. ------------------------- ------------------------------ dato Underskrift (anmelderen) --------------------------------------------------------------------- Indberetning af indførsel af animalske levnedsmidler m.v. fra EF-lande LAGERET: --------------------------------------------------------------------- Navn: ........................................... Kontrol nr.: .................................... Adresse: ........................................ Postnr.: ........... By: ........................ ------------------------------------------------- har i perioden indført følgende: ------------------------------------------------- Oprindelsesland: ................................ Totalmængder (netto) og antal partier pr. pro- duktkategori anføres på bagsiden. ------------------------------------------------- ----------------- ---------------------------- dato Underskrift (anmelderen) Fremsendes til tilsynsmyndigheden for lageret. --------------------------------------------------------------------- Produkt- Kode- Total Antal katego- nummer mængde partier ri (netto) (angiv kg eller 1) --------------------------------------------------------------------- Kød og Af svin A 1 slagte- Af kvæg A 2 affald Af får, geder og hovdyr A 3 Af fjerkræ A 4 Af andre dyrearter A 5 Fuldblod eller plasma af alle dyrearter A 6 --------------------------------------------------------------------- Kødvarer Kødvarer, der er behand- let, så der er holdbare ved almindelig omgivelses- temperatur B 1 andre kødvarer B 2 --------------------------------------------------------------------- Frølår C 1 --------------------------------------------------------------------- Ikke-varmebehandlet mælk D 1 --------------------------------------------------------------------- Varmebehandlet mælk D 2 --------------------------------------------------------------------- Andre Konsummælkprodukter E 1 mælkepro- Ost E 2 dukter Smør E 3 Mælkekonserves E 4 Konsumis E 5 --------------------------------------------------------------------- Blandingsprodukter og andre pro- dukter, hvori mælk eller mælke- produkter udgør et væsentligt element F 1 --------------------------------------------------------------------- Æg og Æg G 1 ægproduk- Ikke-varmebehandlede ter ægprodukter G 2 Varmebehandlede ægprodukter G 3 --------------------------------------------------------------------- Akvakulturprodukter H 1 --------------------------------------------------------------------- Forhåndsanmeldelse af indførsel af visse animalske levnedsmidler m.v. fra EF-lande -------------------------------------------------------- Navn: .................... Reg.nr.: .................... -------------------------------------------------------- indfører d. følgende: ankomstdato -------------------------------------------------------- Oprindelsesland: ....................................... Totalmængder (netto) og andre partier pr. produktkategori anføres på bagsiden (kodenr. A1-A6, B 2 og D 1) -------------------------------------------------------- Partiet føres til følgende registrerede lageradresse: Navn: ........................ Kontrol nr.: ............ Adresse: ..................... Postnr.: .......... By: ................................ -------------------------------------------------------- --------------------- --------------------------- dato Underskrift --------------------------------------------------------------------- Produkt- Kode- Total Antal katego- nummer mængde partier ri (netto) (angiv kg eller 1) --------------------------------------------------------------------- Kød og Af svin A 1 slagte- Af kvæg A 2 affald Af får, geder og hovdyr A 3 Af fjerkræ A 4 Af andre dyrearter A 5 Fuldblod eller plasma af alle dyrearter A 6 --------------------------------------------------------------------- Kødvarer Kødvarer, der er behand- let, så der er holdbare ved almindelig omgivelses- temperatur B 1 andre kødvarer B 2 --------------------------------------------------------------------- Frølår C 1 --------------------------------------------------------------------- Ikke-varmebehandlet mælk D 1 --------------------------------------------------------------------- Varmebehandlet mælk D 2 --------------------------------------------------------------------- Andre Konsummælkprodukter E 1 mælkepro- Ost E 2 dukter Smør E 3 Mælkekonserves E 4 Konsumis E 5 --------------------------------------------------------------------- Blandingsprodukter og andre pro- dukter, hvori mælk eller mælke- produkter udgør et væsentligt element F 1 --------------------------------------------------------------------- Æg og Æg G 1 ægproduk- Ikke-varmebehandlede ter ægprodukter G 2 Varmebehandlede ægprodukter G 3 --------------------------------------------------------------------- Akvakulturprodukter H 1 ---------------------------------------------------------------------

Vejledning 1992 13501 Historic

Kapitel 2

SPECIELT VEDR. KØD

Alle typer af kød og kødvarer af alle dyrearter er omfattet af veterinærkontrolbekendtgørelsen. Dog er fisk og fiskeprodukter i stedet omfattet af bestemmelser fastsat af Fiskeriministeriet.

For en nærmere specifikation af de omfattede typer af kød og kødvarer, se bilag 1 i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Kodenr.

A1-A5 Ved kød og slagteaffald forstås fersk (kølet eller frosset) kød og slagteaffald (f.eks. hjerter og lever).

B1-B2 Kødvarer, der er behandlet, så de er holdbare ved almindelig omgivelsestemperatur, må ikke være mærket med en særlig opbevaringstemperatur. Det kan dreje sig om konserves eller f.eks. spege-varer (spegepølser eller »parma-skinker«). Andre kødvarer, som ikke er holdbare ved almindelig omgivelsestemperatur, skal være mærket med opbevaringstemperatur.

»Hermetisk lukkede beholdere« er beholdere, som beskytter indholdet mod mikroorganismer under og efter varmebehandlingen, og som er lufttæt. KLødvarer i hermetisk lukkede beholdere kan være konserves eller produkter i f.eks. alu-folier eller glas.

Alle typer af kød og kødvarer skal på produktet, på indpakningen eller på en etiket være forsynet med et veterinært sundhedsmærke. Udformningen af dette sundhedsmærke fremgår af bilag 2 til denne vejledning.

Vejledning 1992 13501 Historic

Kapitel 3

SPECIELT VEDR. MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER

Inden ikke-varmebehandlet mælk indføres, skal virksomheden foretage anmeldelse til den respektive tilsynsmyndighed.

For øvrige produkter skal anmeldelse af importen ske på anmodning af tilsynsmyndigheden.

Ved dokumentkontrol skal virksomheden sikre sig, at et af 3 nedennævnte certifikater, der er bilag til veterinærkontrolbekendtgørelsen, foreligger i korrekt ufyldt stand

Certifikater kan være

a) Sundhedscertifikat for indførsel til Danmark fra andre EØF-medlemslande af varmebehandlet mælk, jf. bilag 23 i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

b) Sundhedscertifikat for indførsel til Danmark fra andre EØF-medlemslande af ikke-varmebehandlet mælk, jf. bilag 24 i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

c) Sundhedscertifikat for indførsel til Danmark fra andre EØF-medlemslande af mælkeprodukter bortset fra varmebehandlet mælk omfattet af direktiv 85/397/EØF og bortset fra ost og smør, jf. bilag 25 i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Der kræves ikke certifikat for ost og smør.

For mælk og mælkeprodukter kræves der ikke sundhedsstempler.

Herudover skal virksomheden sikre sig, at produktet anvendes i overrensstemmelse med bestemmelser herom, dvs.

a) Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven),

b) Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 15. december 1988 om konsummælkprodukter,

c) Rådets direktiv af 5. august 1985 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med varmebehandlet mælk (85/397/EØF),

d) Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 3. december 1969 om tilvirkning, forhandling, udførsel og indførsel af ost og smelteost m.m.,

e) Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1983 om smør m.m.,

f) Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 269 af 2. juli 1968 om tilvirkning, indførsel og forhandling af konsumis m.m.,

g) Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 498 af 28. juli 1986 om mælkekonserves m.m.

Definitioner

D1 Ikke-varmebehandlet mælk: Mælk der giver positive fosfataseprøver. Ikke-varmebehandlet mælk kan være a) mælk, der efter udmalkningen ikke har været udsat for anden temperaturbehandling end nedkøling, eller b) mælk, der efter udmalkningen er blevet ermiseret, dvs. opvarmet i højst 15 sekunder ved en temperatur på mellem 57 grader C og 68 grader C.

Ikke-varmebehandlet mælk kan f.eks. være rå mælk til anvendelse til videre forarbejdning i levnedsmiddelindustrien.

D2 Varmebehandlet mælk: Pasteuriseret mælk i tank eller i endelig forbrugeremballage, UHT-behandlet eller steriliseret mælk i endelig forbrugeremballage og pasteuriseret, kondenseret mælk i tank.

Varmebehandlet mælk kan være standardiseret for så vidt angår fedtindholdet og benævnes: Sødmælk, letmælk eller skummetmælk, alt efter fedtindholdet i produktet.

Produkter omfattet af Frådets Direktiv (85/397/EØF) af 5. august 1985 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med varmebehandlet mælk hører til denne gruppe.

Ved pasteurisering forstås opvarmning til mindst 72 grader C i mindst 15 sekunder eller tilsvarende temperatur/tidkombination, således at mælkens fosfataseenzym inaktiveres.

Ved UHT-behandling forstås opvarmning til mindst 135 grader C i mindst 1 sekund kombineret med aseptisk aftapning i kimtæt og ugennemsigtig emballage. UHT-behandlede produkter skal være holdbare og uforanderlige efter opbevaring i 15 dage ved 30 grader C.

Ved sterilisering forstås opvarmning efter aftapning i kimtæt emballage, hvis lukkeanordning er ubrudt. Steriliserede produkter skal være holdbare og uforanderlige efter opbevaring i 15 dage ved 30 grader C.

Ved kondenseret mælk forstås mælk, der er delvist inddampet, dvs. produkter i flydende form, som er fremkommet umiddelbart ved delvis fjernelse af vandet fra mælken.

E1 Konsummælkprodukter kan f.eks. være: Fløde, kærnemælk, yoghurt, acidophilus tykmælk, acidophilus-fifido tykmælk, tykmælk, kefir, creme fraiche, yder, ylette, kakaomælk, drikkeyoghurt, samt dessert, fromage, creme, dressing, sauce, eller drik på basis af mælk eller fløde. Produkterne kan være standardiserede for så vidt angår fedt-, protein- og tørstofindhold, og produkterne kan være tilsat andre levnedsmidler m.m.

E2 Ost kan f.eks. være: Flødeost, kvarg, knapost, rygeost, myseost, Emmenthaler, Gouda, Edam, Fontina, Camenbert, Brie, Roquefort, Parmesan, Gorgonzola, Feta, smelteost og ostepulver.

E3 Smør kan f.eks. være: Smørolie, koncentreret smør og smør med krydderier.

E4 Mælkekonserves kan f.eks. være: Sødmælkspulver, skummetmælkspulver, kondenseret sødmælk, sukret kondenseret sødmælk, vallepulver, kasein og kaseinat.

E5 Konsumis kan f.eks. være: Flødeis, mælkeis, og sheretis.

F1 Blandingsprodukter og andre produkter, hvori mælk eller mælkeprodukter udgør et væsentligt element: Produkter, hvori såvel mælkefedt som fedt af anden oprindelse indgår.

I produkterne kan såvel mælk som konsummælkprodukter, ost, smør, mælkekonserves og konsumis indgå.

Ved »udgør et væsentligt element« forstås enten mængdemæssigt eller i kraft af de kendetegn, som mælk eller mælkeprodukter giver produktet. Chokolade og bagværk er af den grund ikke omfattet af reglerne om mælk og mælkeprodukter.

Vejledning 1992 13501 Historic

Kapitel 4

SPECIELT VEDR. ÆG OG ÆGPRODUKTER

Vedr. æg.

Ved indførsel skal medfølge sundhedscetifikat, som vist i bilag 30 i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Partiet skal være mærket med afsenderland, afsendervirksomhedens navn og adresse samt vareart.

Forhandling af æg på det danske marked skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i

a) Veterinærdirektoratets bekendtgø relse nr. 720 af 29. oktober 1991 om handel med æg,

b) Rådets forordning nr. 1907/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for æg,

c) Kommissionens forordning nr. 1274/91 af 15. maj 1991 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1907/90 om handelsnormer for æg.

Vedr. ægprodukter.

Ved indførsel skal partiet ledsages af et hygiejne- og sundhedscertifikat, som angivet i bilag 31, i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Certifikatet skal bl.a. angive

a) produktets art med angivelse af oprindelsesart,

b) serienummer,

c) bestemmelsessted og første modtagers navn og adresse.

1. Produkterne skal være forsynet med et sundhedsmærke med følgende oplysninger

a) afsenderlandets navn med store bogstaver, evt. angivet som identifikationsbogstaver

b) virksomhedens aut.nr.

c) een af følgende forkortelser: CEE - EEC - EEG - EOK - EWG - EØF

d) den temperatur, ægprodukterne skal holdes ved, og det tidsrum, hvori deres holdbarhed således kan sikres

e) for hver serie ægprodukter skal der være en angivelse, således at behandlingsdatoen kan identificeres

f) etiketten skal være læselig og uudslettelig, og bogstaverne skal være tydelige

2. Transportdokumenterne skal bl.a. angive

a) produktets art med angivelse af oprindelsesart

b) serienummer

c) bestemmelsessted og første modtagers navn og adresse

3. Disse oplysninger samt oplysningerne i sundhedsmærket skal være udfærdiget på det eller de officielle sprog i bestemmelseslandet.

Forhandling af ægprodukter skal iøvrigt ske i overensstemmelse med Veterinærdirektoratets bkg. nr. 626 af 14. juli 1992, der gennemfører bestemmelser i Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af ægprodukter.

Definitioner

Kodenr.

G1 Ved æg forstås æg i skal af høns, ænder, gæs, kalkuner, perlehøns eller vagtler, som er egnet til konsum i uforandret stand eller til anvendelse i levnedsmiddelindustrien bortset fra knuste æg, rugede æg og kogte æg.

G2-G3 Ved ægprodukter forstås produkter fremstillet af æg, deres forskellige bestanddele eller blandinger deraf efter fjernelse af skal og hinder, bestemt til konsum; de kan delvis suppleres med andre levnedsmidler eller tilsætningsstoffer; de kan være i flydende, koncentreret, tørret, krystalliseret, frossen, dybfrossen eller koaguleret form med udelukkelse af blandinger af forskellige arter.

Vejledning 1992 13501 Historic

Kapitel 5

SPECIELT VEDR. AKVAKULTURPRODUKTER

Ved akvakulturdyr forstås levende fisk, krebsdyr og bløddyr fra akvakulturbrug.

Ved akvakulturprodukter forstås produkter fra akvakulturdyr, beregnet til opdræt, som æg og mælke.

Kodenr.

H1 Akvakulturprodukter skal ved indførsel til Danmark ledsages af et transportdokument som vist i bilag 26-29 i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Vejledning 1992 13501 Historic

Vejledning om kontrol med indførsel af animalske levnedsmidler m.v. fra andre EF-lande BKG i MT: 00/00/0000

Indhold

Indledning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →