Cirkulæreskrivelse til kriminalforsorgens anstalter og arresthuse om lov om ændring af lov om sygehusvæsenet og om offentlig sygesikring.

Cirkulæreskrivelse til kriminalforsorgens anstalter og arresthuse om lov om ændring af lov om sygehusvæsenet og om offentlig sygesikring.

kriminalforsorgens anstalter og arresthuse

1. Folketinget har den 15. december 1992 vedtaget vedlagte forslag til lov on ændring af lov om sygehusvæsenet og om offentlig sygesikring. Loven, der bl.a. gennemfører et friere sygehusvalg, træder i kraft den 1. januar 1993.

Lovændringen betyder, at en person, der henvises til sygehusbehandling, som udgangspunkt selv kan vælge, hvilket sygehus, den pågældende vil behandles på, jfr. § 5 b, stk. 1, og at en amtskommune yder vederlagsfri behandling ved en anden amtskommunes sygehus til de personer, der har bopæl (hjemamt) i amtskommunen, jfr. § 5, stk. 2-4.

Det friere sygehusvalg efter lovændringen betyder for kriminalforsorgen særlig, at der ikke længere skal indhentes kautionserklæring, såfremt en indsat ikke-akut skal undergives sygehusbehandling uden for hjemamtet. Som følge heraf ophæves sidste afsnit i direktoratets skrivelse af 21. juni 1985 vedrørende indhentelse af kautionserklæring i forbindelse med overførsel til sygehus eller Vestre Hospital.

Det bemærkes, at bopælskriteriet efter sygehusloven ikke er blevet ændret. Dette betyder bl.a., at indsatte med et ophold i en af kriminalforsorgens institutioner af en faktisk eller tilsigtet varighed på 3 måneder eller derover anses at have hjemamt i den amtskommune, i hvilken vedkommende institution er beliggende.

2. Ordningen med det friere sygehusvalg er i en række tilfælde begrænset. Dette gælder dels i forhold til sygehusafdelinger, der varetager lands- og landsdelsfunktioner, dels kan den begrænses for psykiatriske patienter, jfr. § 5 b, stk. 2 og 3.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til loven, at det sygehus, der vælges, i situationer hvor særlige hensyn til afdelingens øvrige patienter gør sig gældende, kan afvise patienter fra et fremmed amt. Det fremgår endvidere, at retten til selv at vælge, hvilket sygehus man ønsker at blive behandlet på, ikke vil omfatte tilfælde, hvor den pågældende indlæggelse sker akut uden forudgående lægehenvisning, f.eks. i tilknytning til »112-udrykning« med ambulance.

Af lovens § 5 b, stk. 5, fremgår det, at sundhedsministeren efter forhandling med justitsministeren bl.a. kan fastsætte bestemmelser om begrænsninger i sygehusvalget for personer, der er optaget i kriminalforsorgens institutioner. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår bl.a., at sikkerhedsmæssige hensyn, typisk begrundet i faren for ny kriminalitet eller undvigelse, men også andre hensyn afgørende kan tale imod friere sygehusvalg for disse persongrupper. Så snart Sundhedsministeriets regler på dette område foreligger, vil de blive sendt ud.

3. I forbindelse med udgang til sygehusbehandling i et andet amt kan der kun ydes tilskud svarende til, hvad den indsatte efter hidtidig praksis i henhold til cirkulæreskrivelse af 21. maj 1987 med senere ændringer om rabat på togrejser m.v. ville have været berettiget til, såfremt han havde valgt at blive behandlet på nærmeste sygehus inden for bopælsamtet. Er det efter en lægelig vurdering påkrævet, at behandlingen foregår uden for bopælsamtet ydes tilskuddet efter cirkulæreskrivelse af 21. maj 1987 med senere ændringer for hele rejsen.

E.B.

Erik Bank

Ingen