Legislator Case Law & Legislation
C19921173232 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1628 (Ang.: Nye regler om faktisk vægt af vogntog.) (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1992 11732 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1628 (Ang.: Nye regler om faktisk vægt af vogntog.) (* 1)

I Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr nr. 1614 af 22. oktober 1992 blev varslet nye regler om akseltryk og totalvægt mv. i international trafik.

De nye regler giver blandt andet mulighed for at få registreret en tre-akslet lastbil med en tilladt totalvægt på 26.000 kg, der kan udnyttes ved international kørsel. En sådan tre-akslet lastbil har hidtil kunnet registreres med en tilladt totalvægt på 24.000 kg, og har kunnet godkendes med et påhængekøretøj med en tilladt totalvægt på 24.000 kg, således at den tilladte totalvægt af vogntoget blev 48.000 kg.

Med henblik på bl.a. at muliggøre, at en sådan lasbil med en tilladt totalvægt på 26.000 kg fortsat kan anvendes med den faktiske totalvægt på 24.000 kg, sammen med et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på 24.000 kg og dermed en faktisk vogntogsvægt på 48.000 kg, uanset summen af køretøjernes tilladte totalvægte udgør 50.000 kg, foretages følgende ændringer i reglerne

1. Detailforskrifterne for Køretøjer 1993.

»3.01.200 VOGNTOG

(1) Faktisk totalvægt må ikke overstige: a) 48.000 kg for vogntog bestående af bil og registreringspligtigt påhængskøretøj. b) 44.00 kg for andre vogntog.«

2. Synsfri sammenkobling.

I Meddelelse nr. 1545 og 1546 af 30. januar 1989 slettes henholdsvis pkt. 2.1 (1) b) og 2.1 (5) a), hvor det hidtil har været kontrolleret, at tilladt totalvægt for vogntog ikke oversteg 48.000 kg.

I de samme Meddelelsers pkt. 2.1 (1) c) g d) henholdsvis 2.1 (5) b) og c) kontrolleres vægt af påhængskøretøj (»1,5 gange reglen«) og drivakseltryk (»20 % reglen«). Disse skal alene kontrolleres ud fra de nationalt tilladte vægte.

3. Bestemt kombination.

For køretøjer (fast eller variabel) kombination kontrolleres vægt af påhængskøretøj (»1,5 gange reglen«) og drivakseltryk (»20 % reglen«) ud fra de nationalt tilladte vægte.

Et sættevogntog i bestemt kombination har een fælles påskrift for vogntoget. Såfremt summen af bilens tilladte totalvægt og sættervognens tilladte akseltryk overstiger 48.000 kg angives vogntogets tilladte totalvægt som 48.000 kg.

4. Eksempler.

Ændringerne vil medføre, at f.eks. en lastbil med en tilladt totalvægt på 26.000 kg vil kunne synsfri sammenkobles med en påhængsvogn med en tilladt totalvægt på 24.000 kg. Chaufføren skal da vide at

- ved national kørsel må bilens faktiske totalvægt ikke overstige 24.000 kg og vogntogets faktiske totalvægt må ikke overstige 48.000 kg.

- ved international kørsel må vogntogets faktiske totalvægt ikke overstige 40.000 kg. Vogntogsvægten kan f.eks. fordeles med 26.000 kg på bilen og 14.000 kg på påhængsvognen.

Man vil også med de ny regler kunne få godkendt en 4-akslet lastbil med en tilladt totalvægt på 31.000 kg til kørsel med største påhængsvognsvægt på 19.000 kg (forudsat 10.000 kg drivakseltryk). Den faktiske vogntogsvægt må heller ikke i dette tilfælde overstige 48.000 kg. Vogntogsvægten kan f.eks. fordeles med 29.000 kg på bilen og 19.000 kg på påhængsvognen.

5. Ikrafttræden.

Meddelelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Detailforskrifter for Køretøjer 1993 træder i kraft den 1. april 1993 og gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug 1. gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.

Ethvert køretøj kan dog fra den 1. januar 1993 indrettes i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser.

P. M. V

E. B.

Ib Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →